Skip to main content

Full text of "Personalhistorisk tidsskrift"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 






ANDEN RÆIKKE. 



UDGIVET AF 



SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI 

OG PERSONALHISTORIE 



TED 



GUSTAV LUDVIG WAD. 



1. BIND. 



KJØBENHAVN. 
I COMMISSION HOS RUDOLPH KLEIN. 

H0FFBK8BBB0 & TBAPS STABL. KJØBEMHAYM. 



1886. f 



11/774 



)fM 



• > 



/ 



Indhold. 



Side 

£n bergeDsk Slægtebog frådet 17de Aarhundredef ved Archiyassistent, cand. 

jur. E. A, Thomle 1 

Christian Nolds Selvbiographi, ved Sognepræst, Dr. phil. H, F. Bør dam 31, 81 
Det Kongelige ridderlige Academis Matrikel, ved Bedadeuren . . 53, 203 
Nogle Oplysninger om Drabet paa Obertoldinspecteor Albert ^hnmacher, 

ved Archivassistent, cand. jur. JB. A. Thomle 106 

Nogle frederiksstadske Dagbogsoptegnelser fra det 18de Aarhondrede ved 

Samme 116 

Stifts Belationer, indsendte til Klei^enfeldt, udgivne af Registrator Fr. 

Krarup, (Slutning; Ribe og Viborg Stifter) 132, 269 

Smaastykker ved Bedadeuren . . . , 148 

1. To Ansøgninger fra Søren Abildgaard. 

2. £t Brev fra Thomas Kingo. 

Af Provst Daniel Feter Smiths Optegnelser, ved Sognepræst D. S. Thrap 161 
Nogle Gravskrifter fra Herlufmagle Kirke, ved Etatsraad, Godsforvalter 

0. F. C. Basmussen 217 

£t throndhjemsk Smædedigt omtrent fra 1729, ved Professor, Dr. L, Daae 222 
Optegnelser i Kalendariet i et Exemplar af Missale Nidrosiense fra Ytterøen, 

ved Archivfuldmægtig H, J. Huitfeldt Kaas 227 

Hr. Laurits Axelsøns Ligprædiken over Fru Ejrsten Rosenøm, ved Bed. . 331 
Studenter i Nedre Borgesyssels Provsti 1731—1754, ved Archivassistent 

cand. jur. E. A. Thomle 241 

Ligtale over Cancelliraad Niels Benzon til Haunø, ved Bedadeuren . . . 277 
Christian Falsters første Strid med Biskop Anchersen, ved Universltets- 

bibhothekar fif. Birket Smith 290 

Spørgsmaal: 

1. Om Johan Otto v. Cappelen, af Archivassistent, cand. jur. E, A. 
Thomle 68 

2. Om forslgellige Personer af Slægten Munthe, af Ingenieurlieutenant 

H, Munthe 68 

3. Om Hemik Nielsen Knutz, af stud. jur. T. Algreen-Ussing , . . 69 

4. Om Slægten Thiligner, af Lenamand O. Løvvig 70 

5. Om Anders Augustinussen m. fl., af Directeur C. Delgobe . . . 154 

6. Om Iver Madsen Bredahl og Sophie Magdalene Worm, af Sogne- 
præst F. Bang 154 



191121 



Side 

7. Om Slægten Flor, af Directeur C. Delgobe 155 

' 8. Om Matthias Egidios Gram, af Overretssagfører Zeier 155 

9. Om Slægten Slrjellemp, af Qaardejer Kniul Andersen 155 

10. Om Slægten Gyth, af Cancelliraad P. A. Qyth 236 

11. Om Slægten liebe, af Hegesteretsadvocat C. Liebe 237 

12. Om Slægten Elaumann, ?! Bed. 237 

13. Om Anna Maria de Hansen, af Med, , 239 

Svar paa Spørgsmaal: 

I. Om Familien Prydz, af Archivassistent J^. A. Thomle 70 

n. Om Slægten Olrik, af Archivassistent E. A. Thomle 156 

III, V. Om Brødrene T. A. og J. H. Friederichsen, af Capitain H» W. 

Harbou 239, 316 

IV. Om Slægten Schiellemp, af Archivassistent, cand. jnr. E. A, Thomle 313 

Gaver 80, 240, 317 

Till89g og Rettelser 318 

Register 319 

Medlemsfortegnelse m. v. 340 

Tillæg. 

Dødsfald i Norge 1885, ved Axchivfoldmægtig O. Gh: Lundh . . Tillæg S. 1 
Dødsfald i Danmack 1885, ved Baron o*. S, T, Adeler .... Tillæg S. 26 



En bergensk Siægtebog fra det 17de Aarhundrede. 

Meddelt af Cand. jur. E. A. Thomle. 



JN ærværende Slægtebog findes blandt Manuscripter paa Universi- 
tetsbibliotheket i Kjøbenhavn, Additamenta No 182 i Kvart, og 
meddeles her bogstavret efter Originalen. At Satsen er spærret 
betegner, at Manuscriptet, der ellers er skrevet med en meget smuk 
gothisk Bogstavskrift, har latinske Typer; Cursiv derimod, at en- 
kelte Ord eller Bogstaver i Originalen ere skrevne med rødt Blæk 
og halvfede Typer endelig, at begge Dele ere Tilfældet. 



POSTERITATI. 

Efler 

En Gedechnisz Oc Ihukommelse, med 

Detz Wnder-Eetning. Som 

Er 

* Om Mine Kierre Oc Sallige 

Forelders. Samt Min, Oc Mine Kierre Hlistruersz 

och Boms Vi tam och Erlig Herkomst, 

Lifif Och Leffnitz fremdragelse, och 

Christelig Afif-skeen, etc; 

Samp ocsaa 

En 

Liden Antegnelse Eller Not B: och En 

Part Tencklierdigt som Besynderlig sig Hafifuer 

Thildraget och pacerit. Siden Anno, 

1 



1560. Saa KortUg Befattedt, 

Och 

Skreffiien Wdi Bergen effter Christi Byrd 1656. 

DEN 6. Jtilli M: F: D: 

Afif 

ANDREAS LAVRENTII L. 



I H S. 
Er 

Jeg Andersz Larentzon Leck, fød och Baarren i Bogense Vdi 
Fyen Aff Erlige Ecte och Christelige Forælderre. ' 

Min Fader Er Erlig oc Sallige Mand. Lavrentz Petterson Leck, 
Eong: Maytz: forrie Byfouget i forne Bogense, oc fordum Slotz- 
skriffder Paa Ribberhiisz. Hånd Vor fød oc Borren i Thonder J 
Holsten, en Sante Latiritz-Nat, Der Mand schreff aar 1560. 

Min faders Sallig fader Vor Erlig och MandhafiPtig mand, Petter 
Leck Raadtzherre och Generall Hopmand i forne Thønder, oc 
Vor med Sammetid Vdi den Dytmerske Kri, Der Sallig ocHoylofflig 
Kong Frederick Den Anden, oc med Forsten Afif Holstin Vandt 
Dytmersken till Danmarck aar 1559. 

Hånd Vor Den Sallig Mands M: Nicolai N: fordum pastor 
och Sogne Prest I Leck J frisland sin Søn. Oc Døde Dene min 
faders sallig fader, Aar. Otte Dage for Paaske, Vdi forne Tonder. 15 7 3. 

Min Faders S: Moder Vor Erlig oc Gudfrygtig Matrone, 
Mariæ Larrentz Daatter Wierckmester, Htin Vor sallig Her 
LAVRENTII W fordum sougne PrestTiU Heldetiad J Holsten 
sin Daatter. Htin Doede Paa Anden Pintzedag. Anno Christi. 156 7. 

Och hafflier Glid Velsignet oc Begaflfuit Disze min faders sallig 
Foreldere, Vdi Deris Ecteskab Tillsammen med 12 Børn. Nemlig 
6 Sonner. Oc 6 Dotterre. eflfter følgende. 

Min faders Elste Broder Vor Erlig och Welb. Mand Johan 
Leck, Hånd Bleflf Nobelterit oc Adeledt aff Graff Mauris J 
Haalland, Och Tiente Hånd De HERREN statter for En Oberst 
Vdi den Aarliiff Jmod Dtick de alba af Hispannien, Der Haal 
lendeme giorde Derris forste afihld formedelst spanniemis grulig 



Thyrranni skyld etc: Oc Er Hånd sallig Mand Da Bleffiien skodt 

oc Doede Ydi samme forne ArliifiF. Anno 1576. 

Min Faders Anden Broder ' Vor Erlig oc 'Sallig mand Hans 
Petterson Leck. Borgemester J Ålborg oc forige slodtzskrifFuere Der 
sammestedtz Paa Alborgslodt, Han Dode der Mand skreflf Effter 
Christi Byrd. 159 2. 

Min Faders Elste Soster er den Sallige Qtiinde, ANNA 
Pettersdaatter Leck. sallig Tffiier N: fordum Borgere Vdi Kolding 
EfEterleffiierske, Hlin døde Anno. - 1601. 

Min Faders Anden Soster er den Sallige Qliinde. MARIÆ 
Pettersdaatter Leck. Hun Haffde den Erlig och Welagte Mand 
Niels Martensen fordum Borger oc fornemmer Kiøbhanddeller Ydi 
Thønder J Holsten. Htin Døede Det Aar Der mand skreff effter 
Christi Byrd. 1602. 

Min faders Thredie Søster Yor Den Sallige Qtiinde. Mette Petters- 
Daatter Leck. Som Haffde Forst Erlig oc Welfomemmen Mand. 
Matias Huszfoiiget Paa Synderborgslodt. Oc Indiionnere Der 
sammestedtz. Och Siden effter Hans Doed, Haffde Hlin Hederlig 
oc Yellert Mand. HerGEORGIL N: PASTOER Til Loygtsogen 
I Holsten etc: Och Døede Hiin der .effter Anno Christi. 1622. 

De Andere min faders sallige syskend, ere Ydi Deris Ynge 
Aar J HERREN Hen Soffiiede. 

Min Moders 
YITAM. 

Min Moder Er Erlig oc Sallige Qtiinde Catrine Jacobs 
Daatter Mynter. Htin Yor foed Oc Baaren vdi Medelfar i fyen, 
8. Dage effter Pintzdag. Der Mand skreff Effter Christi Byrd 
ANNO. 1574. 

Hindis Fader Yor Erlig Yelforneme och Sallig Mand. Jacob Han- 
son Mynter, Raadmand J forne Bogense, Och fordtim Slodtzskriffiier 
Paa Hintzgafftiels Slodt, i fyen. Hånd Yor Den fomeme oc Sallig 
Mandtz, -Hans Mynters (Hoylofflig och Sallig Kong Frederik den 
Anden sin Myntmester) J Kiøbenhaffn sin søn. Och Doede Hånd 
den sallig mand min Moders fader, En Sante Olsdag. Der Mand 

skreff ANNO. 1627. 

1* 



ETATIS. 79. 

Min Moders Sallig Moder Vor Erlig Oc Gudfrygtig Matrone 
ANNE Jbsz Daatter. Sallig Jb Madtzen fordum Borgermester 
Vdi forbemelt: Medelfar sin Daatter. Hun Døede en Sante Hansdag. 159 8. 

ETATIS. 67. 

Och Haffiier Denne min Moders sallig Moder, Thtiende gange 
Veret Giflft. Først med Den Sallig Mand, Raszmtis Bossen Borge- 
mester i forne Medelfar, oc Siden Eflfer Hans Doed. Med min Mo- 
ders Sal: fader forne Jacob Hanson Mynter. Som Den Tid Vor 
slotzskriflfiier Paa forskrefhe Hinsgaffiiels slodt. Och Haffiier Giid 
All.ermegtigste Velsignet Hinde Ved Disze Hindes Thtiinde Sallige 
Mend. Med a Børn. nemlig 3. sonner och 5^ Døtterre, Htiilcke 
Haffiier Verit Disze effterfølgende. 

Min Moders Elste Broder, Vor Erlig och Sallig Mand Chri- 
stoffer Boszen Borgere och Jndtionnere J Bogense, Som Døede 
Anno Christi. 1604. 

Min Moders Anden Broder, Vor Erlig Och Sallig Mand. Bertel 
Boszen Raadmand Vdi forskrene Bogense. Hånd Døede, Anno 
Christi. 160 6. 

Min Moders Thredie Broder, Vor Erlig och Sallig Mand, Niels 
Boszen Borgere och Jndiionnerre, Der Sammestedtz. HandDoede, 
Anno. 1608. 

Min Moders Elste Søster er den sallig Qiiinde MAREN Rasz- 
mtis Daatter. Boszen, Hun Hafde Den Erlig Oc Sallig Mand. Peder 
Laalle fordum Borger och Jndtionnere Vdi Aszens i fyen. Hun 
doede Anno. 1603. 

Min Moders Anden søster, er Den sallig Qtiinde Kirstine 
Raszmtis Daatter B: Hun hafde Den Erlig oc Sallig Mand Erick 
Thomesen Raadmand Vdi Medelfar i fyen. Htin Doede Anno. 1625. 

Min Moders Thredie søster Er Den sallig Qtiinde Margrethe 
Raszmtis Daatter B: Htin Haffde Den sallig Mand Hans Nielsen 
Raadmand Vdi forne Medelfar. Htin Doede Anno Christi. 162 9. 

Min Moders fierd^e • soster er Den sallig *Qtiinde Ellen Rasz- 
mtis Daatter B: Htin Haffde den Erlig Welfomemmen oc sallig 
Mand. Christoffer Nielsonn, Raadmand Vdi Bogense. Htin Døede 
Anno. 1649^. 



Och efftersom min sall: Moder Haffiier Verrit Det Yn[g]ste 

och Siste Barn. alBf Alle Hindis Sallige Moders Børn. Da Er Htin 

Vdi HERRENS NafiFn. 

ANNO Wdi Ecteskaf kommen Med Hindis forsteMand. Sallig Anders 

'^ ^ ' • Henricksen friisz. SlodtskrijBFiier Paa Hintzgaffiiels slodt J fyen. Oc 

Octob. siden Byfouget i Bogense, Och Leffuede Den Sallig Mand iche 

Lenger med Min sallig Moder, Vden V/i Aars Tid. Och Haffde 

JngenLiffs Arffiiinger Tilsammen etc. Hånd Døede ANNO Christi 1598. 

Mens. 

ANNO Da Er min S: Moder Kommen J Ecteskaff med Min Kien^e 

^ o ^ ^^ sallige fader Laurentz Leck. Som Da Vor slodtz Ridfouget Paa 

te mb. Thrankier Slodt Paa Langelang. Oc som siden Blef Bytouget Neste 

Aar Der effter i Bogense. 

Och Haffiier Gud AUermegtigste. Velsignet Mine Kiere for- 

eldere J deris Ecteskaf tilsamen. Med Thiiinde Børn. Nemlig forst 

en Daatter som BlefiF fød. 

ANNO Wdi Bogense, Oc Bleff Christenet oc Kaldit effter min Moders 

1 /o ^^* saUig Moder ANNE Jbs Daatter. Oc Haffiier HERREN Igen 
14. S ep- ° ^ 

temb. kaldet Hinde Till sig aflf Dene Verdenn. Oc Till sidt Naadis oc 
Æris Rige. strax Vdi Hindis Barndom. Der Hiin Vor 13. Vger 
gammell. J Samme forne Aar. 
ANNO Er Jeg Anders Lauritzon Leck fød Och Borren i Bogense J 

T 11 ^®^' -^^^ ^^ Løflfiierdagsmorger. Der Klocken Vor 6. sledt, Oc er 
Der Døbt oc Christenit Wdi de Hellige 3foldighedtz Naffiie. Søn- 
dagen Den 14 Ditto. Oc Er Kaldet effter Min Moders forste 
sallig Mand. Anders Henricksen friis etc. Mine Fadderre HaflRier 
Verrit Erlig oc Velbyr: Mend Morten skienckler, til Søholm. Oc . 
Velbyr: Niels skienckler till GierskofP. Veliiisze oc fomemeMend' 
Søren Hegelund och Niels Bang Borgemestere. Maren Her Niels 
Mtillis, EUenn Jørgen frantzens. Och Maren Bangs Holt mig til Daab : 
ANNO Der ieg Wor Vdi mit Ottende Aar, da Satte mine kiere for- 

1613. gidepe jjjig j j[ g. føpg^ VdiLatine skoUe at Informeris Paa 

6. Aars Tid. Oc siden 1 Aar I skrifRie oc Regneskolie, Jndtill ieg 

Vor 14 Aar gameU. 

Och 

ANNO Pintzdags Tid Da sætte Min kierre fader mig Thil Hoffiie 

1619. 



at Thienne Hoes En fin Erlig oc Welbyr: Mand, Ved NaJBBa Her- 
llifif Daa till Sneding som da HaSde Jsland i forlening, Oc Tiente 
ieg Den Goede Mand for en Dreng Paa 3. Aarss Thid. 

Jndtil 

ANNO Fiortten dage for Paaske, BlefF Jeg aff fome Min Goede Hus- 

^^2^- blind Herluff Daa forskreffiien Oc forskicket Till Den Edlo Velb: 
Oc strenge Herre, Her Henning Yalckendorif Henningsen Thil 
Glorup. Rider oc Kong: Maytz: Befallings Mand Paa Kongs- 
gaarden Vdi Ottense J fyen. Och Thiente ieg den goede Herre, 
først et Aar for sin Liff Dreng, Oc siden 2 Aar for HandskrifRier. 
Och der ieg Haflfde Thient den gode Herre Paa de 3 Aars tid, Da 
Er Den Erlig oc Velb: Mand Holger lindenov den Eldre till 
gaffnoe, Verrit aff min gunstige Htisbtind mig Begierrendis i Thien- 
neste at Haffiie. Htiilcket ocsaa bleff Den goede mand C o ns en- 
te rit oc Betielgedt. Och Bleff ieg saa aff min gunstig Htisbtind 
oc Herre Recommenderit Til forskrue. Velb. Holger Lindenov, 
oc Bekom saa Derhoes min goede Affskeen oc Pas, fra Den gode 
Herre. 

ANNO Kom Jeg saa Thil den Velb: Mand Holger Lindenov Till for- 

1^2^- skreffne Gaffnoe Vdi Thienneste, Oc der ieg Haffde Thient den 
goede mand Nogen Thidlang for En HaandskrifRier. Sitintis mig 
Min Leglighed icke syndderligen at ktinde Begiffue sig. Men Ville 
gerne Nest gtid forbedre oc forsøge mig til forfreinelse. Hiior 
Offtier ieg Anmodet Oc Begierde Venligen Mit forloff oc affskeen 
fra Hannem, Htiilcket Den goede Mand icke Ville Tillstede mig J 
det første, Till saa Lenge Jeg med Lempe Brugte Midel och gode 
Venner Dertill, Saa ieg Paa Det siste Erlanget (icke Allene) Den 
goede Mands forloff med Ville oc Venskab, Men Bekom Oc derhos 
Hans goede Befordring oc forskriffiielse ifra Hannem, oc forskickede 
mig Till sin Suoger, Den Edle Velbyr: strenge Herre, Herr Joest 
Hoyg Till Giorsloff. Rider, Danmarckis Rigesz Raad Oc Hoff- 
mester Sammetid J det kongelig Och Adelige Academiæ Soroe. 

Och 

ANNO Wdi Samme Aar 8. Dage effter Paaske, Kom Jeg Till forne 

^ ^ 2 ^- soroe, Och Bleff ieg strax Antaggen aff Den goede Herre oc Hoff- 
mester Och Commanderet Hånd mig Vdi Kong: Mayt: Den Ny 



Kielder i forne sorøe for en Kieldersliend at Betiene oc forestaa, 
Oc eftersom forne Vin Kielder Vor Ydi samme Aar. Først Anfaget 
oc Begyndt, oc Vor Kommen J sin Exe., Oc Vor ieg Den første 
Kieldersliend, oc stoed for Rede oc Begenskab. Och Detz medier- 
tid Der ieg HaSde Betient samme Hans Maytz : Kielder, Hen Ved 
Halfandet Aars Tid Da Vor den Erlig oc Velbyr: Mand, Henning 
Lindenov Ottesen Till ØfRies Kloster i skoune (som da Ville Re- 
signere Oc affdancke aff Soroe) Mig Begierrendis. at ieg Ville 
tiennne Hannem for sin liflf Opiiagter eller Kammer Tienner, Och 
HafiFiie Hans Penge, Kleder, Oc Andet sit Med Haflfdendes godtz 
Oc Regsetoyg J Andtiiar och Vdi Regenskab, Och for Regse med 
Hannem Till franck Rige, Jtallien, Oc Andensteds Vdenn Landtz, 
Htiorhelst den goede Mand HaflTde sadt sig forre At Regse och 
foroge sig. Och formedelst ieg ocsaa Haflfde Løst till at forsøge 
mig. Vdi den Agt oc forhaabnig, En goed promocion oc for- 
fremelse J fremtiden, (Som Den goede Mand Ocsaa mig Beloffuede) 
Aff Den Aarsag Da Tilsagde ieg Hannem min Thieneste. (Dog 
med den Condicion, At Dersom Den goede Mand kiinde fli mig 
Min Affskeen, med Vellie ob Venskaff, fra min gunstige HERRE. 
oc Htisbund Her Hoflfmester, Htiilcket ocsaa formedelst forne. Den 
goede Mandtz Venlig Begiering skede. 

Och Der Det Vor Bleflfuen Beliilget mit forloflf oc Affskeen 
at faa Oc Bekomme, med Velle oc Venskab Saa giorde ieg min 
Doent klar oc Rigtig. Detz Mellertid Hjtffde Den goede Mand 
Henning Lindenoii, Oc giort sig ferdig med sit folck och Regse 
Thoyg, som Hånd Agted med sig, Paa samme sin fortagendis 
Regse. Och giorde ieg saa Nogle Dage Effter Sante Mickelsdag, 
Rede oc Regenskab for Hiiis ieg Haffde HaflPk Vdi Regenskab oc 
J foriialting, Vdi de 1| Aars Tid. Och Bekom saa min Goede Aff- 
skeen oc Qtiitantz. fra Den goede Herre oc HoflBmester. Datterit 
soroe Den 30. Septemb Anno 1626. Och i samme Aar. 
ANNO Otte Dage Eflfter Sante Mickesdag Kom ieg Till forne. Den goede 

» r} ^ ?' Mand Henning Lindenoii I Tieneste. Och Nogen Tid Der efiRber, 
y.Octob. ^ '^ ' 

der Vi Vor Kommen Paa Regsen Tilsammen med Hannem, Bleff 
ieg Heftig Sitig Paa Veyen aff Den 3^ Dags Febris. (som siden 
Holdte mig Der eflfter et Halff aars Tid) Htior OfRier ieg for aar- 



8 

.sagedis at Maatte forblifRie til Hamborig at Bruge Mede c in. 
Dog aldt tiU forgeffues. Thi Maatte ieg Nogen Tid Der effier Med 
stor Besuerlighed da Drage Til Bage Igen. Htiilcket den goede 
Mand Nodig Haffde seet. Och Kom ieg saa Hiem til mine k : For- 
eldere. Oc Vor hierne Hoes Dennem saa Lenge Till Om for Aarit, 
at ieg Vor BleflFuen till Paas Jgen. Och der ieg Ville Begiffiie 
mig Paa Nye Til HoflFiie Igen. Ville Minne Foreldere Jcke Tilstede 
Det Men till Raade mig oc Begierde at ieg skulle Bliffiie Hoes 
Dennem Vdi Deris Alderdom Oc sliaghed. Efftersom De icke flere 
Børn Haffde Vdi liflPiie. Aff Detz Aarsag Ofiertalde mine K: For- 
elder mig. Saa ieg Maatte Paa det siste effter komme oc Adlyde 
Derris Baad oc Begiering. 

Och 
ANNO Om Paasken Da Begyndte ieg J. H. S. min Forste Wdflugt 

1 eg 7 

at Regse oc Segle Paa mm egen Haand. saa Vell som oc Paa 
Minne K: Forelders Vegne, Oc Er kommen først till Bergen, Och 
herifra oc till Trtinhiem. Oc siden Derfra Jgen Oc till Kiøbenhaffn, 
at forhandle hiiis Varre och Goeds ieg Da Haffde Vnder Hendenie, 
Och giorde ieg samme tid En goed Lyckelig Regse. G. s. L. 

Och 

Siden Den Thid Da Haffder ieg Hiierdt Aar effter Andet Paa 
Nogle Aarstid. Seglet oc Regsedt Her Paa Bergen. Tysland, och 
Ander steder Med Mit Kiøbmandskab. Htior min Leglighed oc 
Lycken Ville Begiffiie sig. Oc Gud AUermegtigste gafif mig Vdi 
sinde. 

Jndtm 
ANNO Om Foraarrit Er Jeg Atter Vdi HERRENS Naffn kommen 

x\jo±. jj^j. till Bergen mit goeds Och Varre at for Handele etc: Da effter- 
som Det aff Guds forsiun HafRier Verret mig Beskerrit oc forseet, 
at ieg icke skulle BlifFde Der Paa De steder som ieg Vor foed Oc 
Baarren, Men Maa med Konning Daiiidt Bekiende aff Psalmen Och 
Sige : Aff AdskeUige steder oc fremmede Lande, féyer Gtid Menni- 
skenn Vnderligen Tillsammen. etc. 

Saa Att ieg Aff giids AUermegtigste oc Faderlige proiiidens 
och forsiun, Samt med slegt oc Venners goede Raad oc samtycke. 
Er Da sammetid Bleftien ThroloflRiet med Min kierre Nii sallige 



9 

Hlistriie, Erlig oc gudfrygtige Qiiinde Anneke Frantz Daatter, 
sallig Claus Letienhagen fordum Borger Her i Bergen sin Effter- 
leflPiierske, etc. 

Och stoed Vorris Brolltip Vdi Herrens Naffn, Her i Bergen 
Der Nest Eflfter J samme forne Aar 1631. Den 11 Septemb. 

Och 
Haflfiier ieg Der effter, Htiert Aar Seglet oc Regset Jmelllim 
Danmarck oc Dette, och andre steder, Med mit Kiøbmandskab oc 
Borgerlig Håndtering, Jndtill Den skadelige Jldebrand (Det Glid 
Bedre) skede Her J Bergen Aar 1640. Och Miste ieg Da samme 
Thid Mesten Aidt Det ieg oc min K : Hlistrtie Eyede, Thi ieg Vor 
Jcke Hiemme, Men Vor Segledt till Danmarck, Htior Offiier ieg 
fieck Jntted Reedet eller Bierget. AS Den Aarsage Maatte ieg 
giffiie Mine Regser oc seglatz OfFuer, Och Toeg mig saa Brygeri 
fore ; Siden Den Tid Haffuer ieg med Mine K : Hustruer Med Gud 
och æren, Nerret oc Bierget mig, Som en Anden Erlig fattig skatte 
Borgere Till Dene Dag. Hans giidomelig NafiFn Verre æret oc 
Priset for sin Naade Oc Velsignelse. 



Min Kierre Och 
sallig Hustrues Vi tam. 
ANNO Paa En Saiite Mickelsdag Da er Min kierre oc sallig Hlistriie 

1598. ^nnete Frantz Daatter føed och Baarren Thill Gostro i Lantte 
Mickelborig aff Erlig Egte foreldere, Sallig med Glid. 

Hindis Fader Vor Erlig och Velfornenunen Mand. Sal: Frantz 
Kaagelmand, Borger oc KiobhandeUer Vdi forshhrene Gostro, som 
Døde Anno. 1618, 

Hindes Moder Vor Erlig och Glidfrygtig Quinde, Sall: Anne 
skyttensz. som er Død. 1615, 

Och Haffiier Disze min K: Hustru SaDige Forældre f8ed oc 
optugtet Hinde Hoes Dennem sielfFaer Vdi Gudsfrygt oc Christe- 
lige Dyder. Jndtil Hfin Vor 10. Aar gammel, och 
ANNO Om Paasken Haffiier Hindes fader sat Hinde Till Hoftiie, och 

1608. er Kommen Till Hoy Edelle Velb: oc strenge Herre, Her Chri- 
stoffer Byelow Thill C ar gi s. Rider oc Hoflf Raad i forskrene 



10 

Landte Mickelborg, Hans Yelb: frue, frti Elisabet Beffiiemis at 
Thienne, och Vor.Hiin Hoes Deris Velbyrdighed Ydi 8. Aar. 

JndtiU. 
ANNO Da sætte samme forne: Velb: Her Christoffer Byelov Hinde 

^^^^' fra sig (Effter Hans saU: frues Doed) Och Till Hans syster Velb: 
Dorettea Byelow at Tienne. Som Vor Erlig ocVelb: Mand Otte 
Pren Til Vendorp Ydi forne: Landt Mickelborg Hans Yelb: Hus- 
frue, Och hoes Deris Yelb: Vor Htin Ydi 3. Aar. 

Och Der Htin Da Haffde Tient Paa Bege forne: steder Ydi 
Disze EUuff Aars Thid. Thygtis Hinde Jngen Lyst till Hofiue 
Leger att Haffue, Men sette sig forre at Ville forsoge sin Lycke 
paa Andre Steder, Ti Toeg Htin sit forloflf oc Yenlig Afiskeen fra 
de Yelb: goede folck, Och forregste Till Raadstoct til Hindes slegt 
oc Venner, fordi Hindes S: Foreldre Vore Da Ved Døeden AflF- 
gangen. Och Der Htin hafde Verret Der Nogen Tidlang till forne: 
Raadstock. Da Bleflf Htin Till Baad af Hindes goede Venner, samt 
Nogle godtfolckes Børn at Htin sktille Regse Med Dem, somViUe 
Till Bergen Deris Slegt oc goede Venner at Besøge, Hliilcket Htin 
Omsier oc samtycte med Dennem, Och Begaff sig saa Tilsammen 
Paa et skib, som Ville til Bergen. Och 
ANNO Er Htin Da først Kommen Her till Bergen, oc er sammetid 

5L Kommen Hoes Erlig oc Velfornemme Mand. Datiidt Villumsen 
Borger oc Vonhaflftiger Her sammestedtz oc Hans kierre Htistrti. 
Och Vor Htin Hoes Dennem oc stoed deris Hties forre i 3^ 
Aarstid. 

Jnd Thil. 
ANNO Otte Dage for Sante Mickelsdag. Da er Htin aff Gtids Aller- 

nna megtigste forsitin Kommen Ydi Det Hellige Ecteskaffstand , Med 
•tern. Erlig oc Yelagte Mand. skipper JanVillunsøn Borger Her samme- 
stedtz, Som Vor forne: Datiidt Yillltimson, Hindes Htisbtinds 
Bl oder 

Och Haffiier Gtid V elsignet och BegafiFiied dennem Tilsammen i 

Deris Ecteskaff, med En son. Ved Naflfn Jan Jansen, etc. : Och 

LefFiiede Dene Sallig Mand Jcke Lenger Med Hinde, Yden 2. Aar 

och 4 Ygger. Och Effier Hans Doed, sad Htin Engke Ydi 3 i Aar. 

1628. Palme Syndag er Htin Andengang AfF Otlds forsiiin Kommen 



11 

Vdi Den Hellige Ectestand. Med Brlig oc Yelacte Claus Leffiien- 
hagen VonhaflWge Her sammestedtz. Och HafiEiier Gtid Velsignet 
Dennem ogsaa J Derris Egteskab Tilsammen med en Søn. Ved 
NaflEh Claus Clausen LefFiienhagen. 

Ocb Leffde Denne sallig Mand med Hinde klin Vdi 1^. Aar 
oc 8. Dage. Och Døede Hånd Paa En Sante Michelsdag Aff Pest 
som graszerede Her i Bergen. Och Bleflf BegrafFliet I Den Nye 1629, 
Kiercke, Och sad Hiin Engke Efffeer Hans Doed Vdi 2. Aarstid 
Ringer 3. Vger. 
ANNO Som Vor Thre Vger for sante Michelsdag. Da er Hiin Min 

^ ^^ ^- Hustrtie, Tredegang af Gtids Allermegtigste oc Faderlige Forsiun 
tein. Kommen i Ecteskab med Mig Anders Larentzøn Leck, Oc Haffuer 
Giid Ocsaa Velsignet oc Begafftiet Os Tilsammen Med 4 sønner, 
som Jndnii Lefifiier, glid Betiare Dem. 
ANNO En Tisdags afften Der klocken Vor 9. sledt, Da Haffuer Gud 

16d2. Allermegtigste Velsignet Oc Bagaffuet mig oc min Kierre Hustue 
j ti nu i j med en Vng Søn. Bleff kaldet Frantz effter min Hustrus sallig 
Fader. Bleff døbt oc Christenit Vdi de Hellige Sfoldighedtz Naffne. 
Den Neste Fridag der effter i Den Nye Kierke Her J Bergen aff 
Hæderlig oc Vellert Mand Her Matas Berrentzen, etc: Sinne 
Faddere Vor Erlige och Velacte Mend, Jockum Muldt, Claus Gertzen, 
Och Basmtis Boszen min Mor-Broderson. Desligeste Kristi Jacobs- 
daatter. Villum Busis Hustru, Och Stincke Dot ViUum Hendrick- 
sens Hustru Holdt Hannem til Daaben. 
^.Martij. Paa En Mandagsmorgen Der Klocken Vor 8. sledt. Da Bort 16 35. 
Kaldet Vor HERRE Min Sallig Fader Larentz Leck, aff Dene Ver- 
den oc til sit Etiige Rige. Bleff Begraffiien i Bogense Kircke 
hos min Moders forrie mand, sal: Anders Henricksen friis, for- 
diim ByefougetDer sammestedtz. Och Leffde min Sal: Fader Med 
min Moder i Ecteskab tilsammen Vdi 35 Aar oc 5 Monneder, Der 
Hånd Haffde Verrit Kong : May tz : Byfouget Baade J Ottense oc 
Vdi Bogense i 34. Aars Thid. Der Hans Gandske Alder ktinde 
Verre, 74 Aar 5J Monnet. 

Samme Aar. 
1635. Sante Mickels Afften er min Anden Son Larentz Leck foed, 

Der Klocken Vor Halgaen TiU 6. Och Bleff Christnit Vdi De 



12 

Hellige Sfolgighedsz Naflfne, Dea Neste Fredag Der effter i Dom 
Klerken, Aflf Hederlige oc Vellert mand, H: Daniel Villkensen, 
Oc Bleflf kaldet effter min sallig Fader. Sinne Faddere Vor Erlig 
oc Velacte Mend Villiim Henricksen, Jan Hansen. Oc Gtinder 

Kielsen, Anne Jobs Datter Daiiidt Villumsens Hustru, Karen Grers 

* 

Daatter Easmlis Boszens Hustru, holdt Ham till Daaben. 
1638. Nyt Aarsdag, Da er min K: Moder Tredie gang aff Guds 

forsiun Kommen i Ecteskab. Med Erlig oc Velacte Mand. Mårten 
Andresen Borger oc Kiøb-Handeller i Bogense. 
5. No- Samme Aar Er min Trede son Jacob Leck foed Paa EnMan- 

^^^^' dagsmorgen Tillig, Der Klocken Vor 2 Sledt. BlefF Døbt oc Ckri- • 
stenet J De Hellige Sfoldighedtz Nafi&ie, Onsdagen Der Nest Effter 
J -Dom Kierken Heri Bergen, aflf Hederlig oc Vellert Mand. H: 
Daniel Vilkensen, Oc Bleflf kaldet eflfter min Moders Fader sal: 
Jacob Hansen Mynter etc : Sine Faddere Vor Erlig Mandhaflftig oc 
Velfomeme Mand. Captien Mårten Nielson Tønder som er min 
Faders systerson. Datiidt Villumson, Oc Chort Pelser, Alke Dericks- 
daatter Andres Btisis Hustru, Och Else Jan Fastenou Holdt Ham 
till Daab: 

Item 
1641. Er min fierde Søn Henrick Leck føed Paa en Fredags Morgen 

13. Au- Der Klocken Vor 9. Bleflf Døbt J De HeUige 3foldighedtz Nafltoe, 

ffii sti 

^ ' Syndagen nest eflfter. Vdi DomKiercken. Aflf Hederlig ochHøylert 

Mand M: Hans Samuelsen sogne Prest sammestedtz. Ocli Bleflf 

Kaldet oc Nenflft Eifter Hans Moders sallig Broder. Henrick Kaal- 

mand etc: Sinne Faddere Vore Erlig Erbaar och Velachte Mend, 

Andres Grisze Actien, Oc Resenderende Ved Contoret. Hans 

Mesing Clausen, och Ian Reinners Gudsmed, Thrinne Hansstens 

Daatter, och Stinke Henricks Daatter Doedt, Holdt Ham till 

Daaben. 

26 Den Nestedag Eflfter santte Hansdag Døede Min Sallig Moder 1643. 

Junij. Katrine Jacobsdaatter Myntter. Oc Bleflf Begraflftiet Den Neste 

Fredag der Eflfter som Vor den 30. Ditto. Der Hun Haflfde 

Leflfiiit Med forne: Mårten Andresen Vdi Egteskab i: 4 i Aarstid. 

Hindes Alder Vor 69. Aar, oc 1 Maannei 

27. Paa En syadagsmorgen der Kloken Vor 7. sledt, Da Doede 1648. 

Peberii: 



13 

min Mere oc sallig Hlistrd Auneke Frantz Daatter, Och Bleff 
Begraiiet Onsdagen Der nest efifter som Vor den 1 Marti: Vdi 
Dom Kiercken Heri Bergen, Der Htin Haflfde Leffuet med mig 
Christeligen oc Vell Vdi Ecteskaff J 16 J Aarstid. Hindes Alder 
Vor 49. Aar 5. Maanneder. Gud giflfde osz at findes i Gtids Rige. 
Och saad Jeg Enckemand effter Hindes Død 1 Aar oc 11 Vger. 

Jnd TiU. 

164S. Den Neste Syndag for Pintzdag. Da er Jeg aff Gtids AUer- 

6. May. megtigste proliidens Oc Faderlige forsiiin. Med slegt oc goede 

Venners Baad och Samtycke, Andengang kommen Vdi Ecteskab 

med Erlig och Gudfrygtig Pige, Margrete Jans Daatter Brem 

Borg. Glid gififiie Os Velsignelse Lycke oc Sallighed. 

Dette Effterskfffne saa kaart- 
ligen. Er min Jdtzie Kierre Hiisttis 
Herkomst oc Vi tam. 
ANNO En Syndags Nat Jmellum 12 och 1 Klocke-sledt. Da er Min 

v^' Kierre Htisttie Margrete Jans Daatter B: fbed oc Baarren Her 

1 o. 

April i. i Bergen, Er Døbt och Christinet Vdi de Hellige Sfoldighedtz 

Naffhe J den Ny Kierke Her Sammestedtz. 

Hindes Fader Vor Den Hederlig oc Hoylerde Mand Do et er 

Jan Bremborg. Medicus Och Capitulares Her i Bergen 

Hånd Vor Foed oc Baarren Till Edam J Haalland, der mand skref 

1600. En Sante Hansdag, etc: Hans Fader Vor den sallig Mand Georg i 

Bremborg Fordum StadtzApotikerJ forne: Edam, etc: OchDoede 

Dene sallig Mand, Min Hustrus fader Heri Bergen, Den 17 Ja- 1648, 

uuarij. Me: ÆTATIS. 47i. 

Hindes Moder Er Den Erlig och Giidfryclig Matrone, Ditiert 

Claus Daatter Vvs ten. Som oc er foed oc Baarren Vdi forskref&ie 

Edam i Halland. i^,?^* 

9. Mav. 

Och Hindes Fader Vor Erlig oc sallig Mand^ Claus Vy sten, 
Jndiioner och fornemen Kiøbhandeler sainestedtz. 

Och Haflfuer disze Min Hustrus Kierre Forelder føed oc OP- 
tiictedt Hinde Hieme Hoesz Dennem siellffuer Vdi guds fryct oc 
CluisteUge seeder, samt och Ved preseptor oc skoUemestere 
Ladet Hinde Lerre oc Vnderuise. oc siden Holdt Hinde till Hiisz 



14 

Holding oc Detz lige for Rettelse. Indtill Hlin Vor 19. Aar 

gammel. Der Vi da J HERRENS Naffh er kommen Vdi Ecte- 

skab tilsammen, ete: 

ANNO 

1650. 
13. Fe- ^* ®^ Onsdag Iforgen Der KlockenVor 7. sledt, HaflferGiid 

berii. Allermegtigste Velsignet min Kierre Hustru oc mig Med en Vng 
Daatter, Och BlefF kaldet Anneke Effter min forrie sallig Hustru. 
Bleflf døbt oc christenet J Dom Kiercken Heri Bergen, Fastelaffuens 
syudag Nest effer, Vdi de Hellige Sfoldighedtz Naffnne. AfF He- 
derlig och Hoylerdt Mand. M: Ingebret Jorgensen Sogne Prest 
Her sammestedtz. Hindes Faddere Vore Erlig Viis oc Velacte 
Niels Harboe Raadmand ibni : Erlig Oc Velactbar Mand, Henrick 
skierrenbeck herskaf Ved Cantoret Vonhafftig till Amsterdam, 
Erlig oc gudfryctig Matroner, Anne Anders Daatter Jan Han- 
sens Qtiinde. Magtel Syers Daatter, Henrick Mogers Qiiinde. Och 
min Hustrus Moder Dieiiert Claus Daatter, Holdt Hinde Till 
Daaben. 
ANNO , En Løfftierdag Ved Middagstid der Klocken Vor 12. Haflfiier 
OAU ^^^ Allermegtigste Atter Velsignet Os med en Vng Daatter, Blefif 
' Kaldet efTter Min sallig Moder, Catrine. Och er BlefRien Døbt 
Oeh Christenit J Dom Kiercken Onsdagen Nest eflfter Vdi de 
Hellige Sfoldighedtz NafTne, Aff Hederlig oc Hoylert Mand M: Peter 
Lem. Hindes Faddere Vor Erlig Och Velacte Mend, Hans Dan- 
nielson, oc Jan Skrøder Min Stioger, Erlig oc Gudfrygtige Ma- 
tronner, Mette Lucasis Carsper Berlien sin Qiiinde, Elisabet 
Jans Daatter min Qiiindes syster. Oc Maren sal: Kniid Mulles 
Holt Hinde til Daaben. 
^nno iVatten Jmellum Onsdagen Och Thil Thorsdagen, Der Klocken 

J^.^^' Vor Jmellum 12. Och 1. sledt. Er Min kierre Hustru forlost Med 
8. Sep- 

tem: En Vng Søn, Bleflf Kaldet Jan eflfter Min Qliindis sal: Fader. Er 
Døbt Oc Christenit Vdi Dom Kiercken Fredagen Der Nest Eflfter 
J De Hellig Sfoldighedtz Naflfne. Aflf Hederlig oc Hoylerdt Mand 
M: Jngebert: sougne Prest ibm: Sine Faddere Vor Erlig oc 
Velbyr: Mand, Byrge Juel Till Ltingaarden. Hederlig oc Hoylerdt 
Mand M: Peter Lem, Elector Bergenti oc Erlig Velfomeme 
Mand Fede Jansen skiper. Erlig Oc Gudfryctig Matroner, Dortea 



15 

Mester Ingebrets Daatter. Som er M: Ambrosi Hlistrii. Oc 
Maren sallig M: Haus Sammlielsei^s Holdte Hannem Offiier 
Daaben. 
Maij. Den Neste Syndag for Pintzdag Da Døede Dene Min lille 1654. 
Oc kiere son Jan Leck, Effter Midagen Der Kloeken Tor 4. sledt. 
Oc Bleflf Begraffiiet Onsdagen Der Nest effter i Dora Kiercken. 
Nest Hoes min sal: Qliinde. Der Hans Alder Vor If, Aar. 8Vger, 
3 Dage, Oc 8^ Timer, etc: 
NN O bleflf min Trdie Daatter jFoed om Natten som Vor Jmellum 

c c e 

^ ' Mandagen oc Tisdagen der Klocken Vor 12. Och Bleff Chrestenet 
art i j. i Dom Kiercken Fredagen Der nest Eflfter Vdi de Hellige 3fo]- 
dighedtz Nafifne. Oc Bleff Kaldet Sopfiæ Effter min K: Hiistriies 
Sallig syster. Hindes Fadderre Vore Erlig Viis Oc Velacte Wil- 
ladts Madtzen Raadmand. Hederlig oc Hoylerd Mand M: Am- 
brosius Lucassen Resederende Capeian Till Dom Kiercken. 
Erlig oc Giidfryctig Matroner: Anne Christoffers Daatter min 
frencke som er Jacob Jensen Qliinde. Abel Jeronimus keas sin 
Qtiinde. Och Margrethe Nielsdaatter: Hans Nagels Htistrtie, Holdt 
Hinde Offiier Daaben. 

Er 
Anno Min Fader Den sallig Mand Larentz Leck, Føed oc Baarreu 

1560. j Tonder Vdi Landte Hosten. En Santte Lauridte Nat etc: 

156 7. Doede min Faders sallig Moder Marie Larentz Daatter Wirck- 

raesters Vdi forne: Tonder, Anden Pintzdag 

157 3. Doede minEaders Sallig Fader Pitter Leck, Raadmand Samme- 

stedz. som Vor 8 Dage for Paaske. 

1574. Er Min sallig Moder CATBJIE Jacobsdatter Mynter Føed 

och Baarren J Medelfar i fyen. Som Vor Otte Dage Effter Pinze- 

dag etc: 

157 5. Brende Bogense min Faedbye gandske Aldelis sledt af med 

\. O c- Alle, Paa et lidet htis Ner, yderst i Byen. 
o b er 
157 6 Døede min Faders Elste sallig Broder Jan Tjeck, Som Vor 

Nobelteret af Prints Maurits i Haalland 

Anno Bleff Voris Naadig Herre oc Koning Kong Christian Den 

i»n. 4 p^^j Q^ Baarren, Paa Fredericks Borg. 



16 

1984. Bleff Hans Førstelig Naade først Hyldet Och Kaarret OfiRier 

Danmarck oc Noree. Vdi Hans 7 Aar. 

1588. Døede Hans Førstelig Naades Her Fader, Hoyglofflig oc SaUig 

. .,. Kons: Frederick Den 2. Paa AnderskoufF slodt. Vdi sin Alders 
Aprili. ° 

54 Aar. 
1592. Døede min Faders Anden Broder sallig Hans Leck, fordtim 

Borgemester J Aalborig. 

1596. Bleff HøybemeUe Kong Christiai Den 4. Kronet i Kiøbenhafin, 
2J>. August. OflFiier Danmark oc Norge. Der Hånd Vor Vdi sit 20. Alders 

Aar. 

1597. Stoed min Moders BruUup med Hindes forste mand Anders 
28.0ctober. Henricksen fris. slotzskrifltier Paa Hintzgafls slot. 

1597. Stoed Kong Mayt: BrolJup Faa Aadersloflhtis, Med Frøeken 
29. Honemb »AnnaChatrine. Chlirf orsten Joakims Daatter af Brandenborig etc : 

1598. HeUig ThrefoJÆghedtz Syndag stoed /ii^ybemelte Anna Ca- 
trina hindes Chroning Till Kiøbenhaflfn. 

Samme Aar Paaske Tide Døede min Moders første mand, sal: 
Anders Henricksen fris. Byfouget i Bogense. 

Jttem Om Sante Hansdagstid. Døede ocsaa Min Moders sal: 
Moder Anne Jbsdaatter. Eta ti s 67. 

Wdi samme Aar er min sal: Hiistii Anneke Frantz-Daatter 
føed oc Baaren Til Gøstro. En S: Mickels Aften 

1599. Da stoed mine Kierre Forélders Deris BrøUiip Paa Bogense 
'••^•'**"''^-Raadhus, som Vor 2 Mickelsmisdag. 

Och Samme Aar er min Fader Bleffuen Tagen Till Byfouget 
J forskrene: Bogense. 

1600. Er min syster AIIE Leck føed J forne: Bogense, Som Der 
14. Septemb : ^g^^j. j)^^^^ jj^j. jj^^^^ y^j. ^3 jger gamel. 

1601. Døede min Faders Elste syster sal: Mariæ Pitters Daatter 
Leck, I Thønder. 

Sahle Aar Døde ocsaa min Moders sal: Moder Broder Peder 

Jørgensen, Borgemester i Bogense, Paa En Jiill Aften. 

1603. Bleff Printe Cbrittian Den 5, føed Och Baarren Paa Kiøben- 

lO.AprilJ. h^^g giQjt 

Om Samme Tid Døede min Moders Elste syster, sal: Maren 
Bosens i Assens. 



17 

røimij. Bleff Kong, May: syster Dronning Anne C ro net Med Kong 
Jacob aff skodtland; Til Lunden i Engeland. 

.Octob. Bleff Hans Mayt: Kong Ckristian Den 4. Hyldet oc Kaaret 
Till Hamborg, for deris skytzhere. 

^^^* Døde min Moders Elste Broder Sallig Christoffer Boszen, 

)l)er. Borger oc Jndtionner i Bogense. 
1605. Er ieg Anders Larentzøn Lech, føed Oc Baarren Ydi Bogense 

J»"y« j Pyen, En LøfRierdagsmorgen. 

.606. Døde min Moders Anden Broder, sal: Bertel Boszen, Baad- 

mand i forne: Bogense. 

Jiuiij. Regste Kong Christian Med 7 af sinne Beste skiebe till Enge- 
land, sin Siioger Kong Jacob at besoge. 

L608. Dode min Moders Tredie Broder sal: Niels Boszen, Borger 

oc Kiøbhandeler i Bogense. 

1609 Ur Hayis Førstelig Naade Hertzue Frederick foed Paa Haders- 
'■*''*y-løff Htis. Som Nti er Konge i Dan^L oc Norge. 

1610 Bleff Printz Cliristian Den 5. Hyldet o/lier Danmarch oc Norge, 

1611. Om Paasketid Begyntis den Kri Jmellen Danmarck oc stierig, 
oc Vant Voris Mayt: Adskellige slodte, Byer Och festinger J 
stierig. 

1612. Døde Dronning ANNA CATRINA J Danmarck, Oc stoed 
^ f^:. Hindes Begraflfiielse Vdi Kiøbenhafi&i, Oc Bleff Nedersadt i Vor 

friie kiercke, Etatis 37. 

1613. Jmellem JuéU oc fasielaffn Da Bleff der fred giordt Jmellem 
Jmellem Danmarck* oc stierig, Och Bleff Mange (: Oc Mesten de 
fomemeste :) af Vorres Adel slagen i samme feide. Vdi de 2 Aars 
Tid, der Krien Varrede. 

1614. Seglede Kong Cliristian Anden Gang Till Engeland, Till sin 
Siioger Kong Jacob. 

1617. Wdi Dette Aar Er Bleffiien Holden Jtibel Aar. Offtier Dan- 

marck oc Norge. 

618. Loed sig Till Siline Nogen tidlang Paa Himmelen, En stoer 

i forferdelig Comme t. Med en lang Stiantz dannet oc skicket som 

et Ris. Siiintes for Voris Øyen, omtrent 2^/« fatifhe Lang, Hiior 
efffcer fulde Neste Aar, den Langiiarrendis Kri, Vdi Tys Land, Som 



18 

ferst Begyntes i Bemmen, Oc som siden Varede Hen Ted 30. 
Åarstid. 

1619. Døde Kong. Mayt: Syster, Dronning ANNE J Engeland, som 

Samme Aar om Pintzdagstid, kom ieg Førstegang till HofPiie 
at Tienne Hoes Erlig oc Welbyrdig Mand, Herluff Daa til snedinge, 
oc Tinte Hannem 3. Aar. 

1620. Bleff gelyckstad Yed Eliien J Lanteholsten fiinderit Oc Befe- 
stiget af Kong Christian den 4. 

N28« Fiorten Dage for Paasken Kom ieg Vdi Tienneste Till Erlig 

Velb: Och strenge Herre, Her Henning Valckendrop Till Glorup, 
Bider Oc Kong Mayt : Befallingsmand Paa Konggaarden i Ottense 
Vdi fyen, Oc tiente Jeg Hans strenghed 3 Aar. 
1623. Palme Syndag Brende Bergen Aidsammen gandske af. Med 

Alle Kierckeme Saa Neer som den Enne Tydske Kiercke. Ocli 
Cantoret etc: 

Samme Aar er Hertzue Frederick den 3, BlefRien Biskop till 
stefft ferden Och Bremen. 

Jttem er oc i Dette Aar, Det Kaastelig oc Rige solf Berge 
ved Christiania. Her i Norge først fanden, Oc Som Jndnii till 
Denne Tid er Ved sin fiilde Esce. 
1(24. Dene Sonmier Af-Brende Oppsloebye, oc der effier blef Byen 

bygt igen Ved slodtedt, som nii kaldes Christiania, etc: 
1(2(, . Otte Dage effier Paaske Kom ieg i Tienneste Till den Edle 
Velbyr: Oc strenge Herre, Her Joest Høeg till Giorsløf Rider, 
Danmarckis Riges Raad. oc Hofinester J det Kongelig oc Adelig 
Academiæ Soroe, 

Samme Aar ^egynttes den Ty^dske Kri. Jmellem Vor Kong 
Mayt: af Danmarck. oc Keiszeren. 
M2(. Otte Dage effter Sante Mickelsdag da Kom ieg i Tienneste till 

Erlig oc Velb : Mand. Henning Lindenov Till Øflfiietz Kloster, Vdi 
Skonne. 
1627. Døde Velb: Knud Gyldenstiem Her Paa Bergenhtis. Som 

Vor slodtz Herre samestedtz. 

Och efiter Hannem Kom Jgen Her Olle Pasberig i samme 



19 

Aar, Mens Andet Aar Nest eflfter, da kom ocsaa Jens Jtiel Her 
Till Bergenhtis, i H: Olle Pasbergs sted. 

Samme Aar om Paasken kom ieg forstegang Hid till Bergen, 
Oc tiU Trtindhiem, Med mit Kiøbmandskab. 

Sante Olsdag, Da Døde min Moders fader sal: Jacob Hansen 
Mynter, Baadmand J Bogense. 

/Sante Mickelstide, Kom OfRierist General Monsør Tello. 
Med Keyserens Armæde Jnd J Holsten oc Jytland, Och Jndtog 
Landene med Oflfiiermagt. Oc Hafde saa Landene Vnder sig Vdi 
17«. Aarstid. oc Nogle Vger. 

Jndtill. 

1629. ^^di May Monnet Bleff der FreddoTårsig giort Jmellem Key- 
seren Oc Kong. Maytz: aflf Danmarck. Om samme Kri, Som da 
Haffde Vårret Vdi 4 Aars Tid. 

Om Paasken J samme Aar, Begyntes at Døe af Pest Her till 
Bergen, Oc Vor en stor død, Oc Varede Hen Till Midt Vdi Vint- 
teren. 
2 6. /Samme Paaske stoed min Moders Halsyster Anne Jacobs 

f^'^^i- daatters Brøllup, Med Jacob Jørgensen J Asens. 

1630. J S«ptcmb: skede det slag Paa Hamborrig Effi Jmellem Kong: 
Mayt: oc de Hamborriger. oc Wandt Hans Mayt: slaget, Oc de 
Hamb: Maatte gifFiie flugten, Oc siden giflfue J fordrag, 280,000 
B: Daller. 

Sante MickdMid stoed min Moders fiaZbroder Hans Jacobsen 

Mynter sidt Brøllup, Med Ziisanne Pedersdaatter Vdi Bogense 

i fyen. 

13. Samme Aar Døde den saJlig Mand. Hans Glad, Laugmand 

ar ti. Heri Bergen. Och kom Peder Nielsen Jermand Bigens skriffiier 

aflf Ottense Vdi fyen, Vdi steden Jgen, Neste Aar eflfter. 
1831. Stoed Mit Brøllup med min Første QuinÅQ, Sallig Anneke 

tcmb ^^^^^ Daatter, Her J Bergen. 

\ Oc- Samme Aar Døde Kong: May: frii Moder, Dronning Shop hi a. 

tober. Paa Ny Kiobings slodt. 

1632. Bleff min Elste Søn Frantz Leck føed Oc Baarren Her Vdi 

•'"^j- Bergen. 

'^ ?^' Er Kong Glistalis Adolftis af suerig BleflRien skodt, J 

2* 



20 

siagedt for Lystzen, 2. Mille fra Lepsig. Vdi Den Kri Hånd førte 
Jmod Keyseren, Dog Adlige Yell Bleff Vie to ri en. Paa stien- 
skens side. 

J Dette Aar Døde sallig M: Pitter Brock, sogne Prest Till 
Domkiercken Oc Ny kiercken her i Bergen. 

Och Bleff Mester Hans Samuelsøn Vdi Hans sted, Sogne 
Prest Jgen, etc:*: 

Wdi Samme aar, Er Christian Pris Ved Østersøen, Noget fra 

Kiel i Hølsten, forst Begynt, Och Befestiget, aff Christian Den 

fierde. 

• 16 33. Døde Den sallig Mand, Peder Nielson Jermand. Lagmand Her 

^' ,. Vdi Bergen. Och Bleff Peder Raffii fårie Laugmand J staffdanger, 

Laugmand Her isteden Jgen, 

20. S ep- Brende Dette Aar staffiianger gandske Oc Aldellis Sledt aff, 
temb: g^^^^ jj^j. ^^jj^ Kiercken, 

1634. Stod H'éybaarne første oc Herre. Printz Christian Den 5. 

&. October. g|^ Brøllup Oc Bilagger i Kiøbenhaf&i med frøeken Magdalena 

Sybilla Churforsten af Saxen sin Daatter. 

12. Natten Till syndagen Vogste Wandet Vdi Norstrand Ved Ribe 

Octob. QQ Qjj^ Eydersted saa Hoygt, Der folckedt Laa oc soflf Tryggelig, 

At Der paa 4 Eller 5. Timmerstid, Om Komme Nogle Tilsende 

Mennisker, for Vden Mange Tiisen stycker fæ oc Bester af Adskel- 

lige slags, oc gick Vandet Op i Dom Kiercken Vdi Eibe 2 V« Allen 

Hoygt, oc Mange store oc smaa skibe Dreffiie 3. eller 4 Mille Op 

Paa Landet at staa. Vdi samme storiim oc Vandflod, som Blefif J 

stycker slagen, 

Samme Aar kom Jens BiekJce Ckantzler heri Norge, Hid tiU 
Bergenhtis^ Jens Jliel sidt sted, 

1635. Døde min sal: fader Larentz Leck, Kong: Maytz: Byefouget 

9. Mar- y^ Bogense. J sin Alders 74^/8 Aar. 
til. 

Wdi samme Aar sante Mickds Afftenn Bleflf min Anden søn 

Larentz Leck føfod Her i Bergen. 

1636. Døde Den sal: Mand Do et er Niels Paaske Biskop Her Vdi 
31-^ay- Bergen, ETATIS. 68 Aar. 

22. Skickedt Kong Mayt: Dette Aar fra Danmarck, En Maijor 

Jtinnij-Y^j Nafi&i Georgij Rickwin Hid TiU Bergen, Som skiille Aar- 



21 

ligen Exercere Oc RecomiBiidere Borgeskabet, etc: Som siden 

Bleff giort till OfRierst L : Vdi Nest følgende siienske feyde. Och 

EfFter Hannem kom siden Maijor Christian Brant 

163 7. Kom Mester LODEVIO Mynte, Som Vor slodtzPrest i Kiø- 

^ ^\\, benhafh. Her Till Bergen. Och BlefF Biskop effier Sallig Dooter 
jiL a rxi 1. 

Niels Paaske, 

Samme Aar Wdi JiUly Monnet stod Aerredage Heri Bergen, 
Oc Vor Tilende Commissarier OPskickedt FraHans May: Som 
Vor Her Claus Daa Rigens O mir al, Oc Her Christoffer Vme, 
Bege Rigens Raad Oc Ridere. 

J Samme Monnet Begyntes At Døe Her i Bergen aflF Pest. 
Oc Døde Her Hen Ved 1059 Mennisker. 
1638. Nytaarsdag Stod min Moders Brølup Med Hindes 3die Mand. 

L Jannanj. jf ^rten Andresen Vdi Bogense. 

Sist i forne: Jantiarij Monnet Begyntes at holde OPe med 
Pesten Her i Bergen, oc Begynte Borne Pocker at Grasere igen 
J steden, oc Døde VeU saa Mange Der aff, Baade aff gamle oc 
Vnge, Som aff Pesten, etc: 
5. Ronemb. Wdi samme Aar Er min Threde søn Jackup Leck føed oc 

Baarren Her Vdi Bergen. 
1639. BlefF Et guldhorn funden i Jylland Vdi Riberhlis Len af en 

Bunde Pige Paa en Krydsweij, Som bleff Printz Christian Den 
5. forærit af sin Her Fader Kong May: Som er Holden i stor Aet 
Oc ære, Oc er forne: Horn skatterit for 27« Ttiszen Rix Daller. 

Samme Aar Till Jiiell afften BlefHer till Bergen første gang 
Begyndt af Bispen, Mester Lodetiig Mynte, at skal Holdis 
Predecken Paa de 3. store Hoygtidtz Afftenner Om Aarret. 
1640. Paa En /Syndagh JBfftermiddag Brende Bergen Anden gang 

&. Jfiliij. ^ gaaner som fra Rosen Kransers Miler oc Vd Til Nornes. Dis- 
ligest N6sted-Dregen oc Cantoret Blef kun Allene Beholdendis* 
Men eUers Brende Byen gandske sledt af med Dom Kiercken Oc 
Kaars Kiercken, samt Hospitals Kiercker. Oc Raadstuen, Huil- 
ckedt skede Paa 3 Timmerstid. Oc Miste ieg da sametid Mesten 
Aidt Det ieg Eyede, 

Sist i samme Aar Vdi Dicember Monnedt. Kom Bege Or- 
geliierkene fra Kiøbenhaflfn. Oc hidtiU Bergen, som Vor Besteldt 



' 



22 

Aaret tilfome, Det Ene J Dom Kiercken, oc Det Andet i Kaars 

Kiercken. 

1641. Forregste min Elste stef-son Jan Janson Heri fra oc Till 

. . „ . . Haalland. som Vor Hans forste Udfltifft, Mens Døde Der Det Neste 
Aprillij. ^ ' 

Aar effter af febres, ætatis 19. Aar. 
28. May. Kom Welb. Henrick Thodt, Slosz HeiTe hid Till Bergenhtis, 
Vdi Chantzler Welb: Jens Bielcke sin sted. 
27. Jinoy. Kom oc Kong Christian den 4 Sid Till Bergen med 5. af 
sine Beste skibe. Oc Holdte Herredage her samme gang. 

Oc Bekom Bryggerne Her till Bergen sametid førstegang af 
Hans May: preuelegier Oc Brygerlaug. Samt Oldermand Oc 
Bisedere. som icke for her saa Har Verrit. 
13. Au- Bleff min Fiede søn Henrick Lech føed oc Baarren Her Till 
gusii. Bergen, som Vor min sal: Qtiindes siste Barn. 

FTdi samme ilfonnet kom 2>e storre Kloker fra KiøbenhafiFn 
Oc Hid Til Bergen, Som kom i Dom kiercken, Huis Lige icke 
Bedre Her før HafRier Verret, 
3. No- Døde Den saUigmand Borgemester Pofiiel Tfuersen Bøgiiod. 

iiemb. Her i Bergen, Blef Begrafuet i den Ny Kierck:. 

IWJ. jf-^^ Jacob Hansen Lailgmand fra Oftense J. Fyen, Hid till 

n ti arv. Bergen, Vdi Peder Eaf&i sidt sted. 

21. Dicemb. Bleff Easfnils Lauridtzen Tagen til Borgemester, Oc Offue 
Jensen Till Raad mand. 
1643. Wdi JUHI Monnet Loed ieg Jhs: De Husze Her Ved Eaad- 

sttien Byge, Med Tiiinde gchlieliiede Kielder. Paa Den griind som 
ieg KiøfFte af Mickel Hansen oc Jehan Hansen Her i Bergen. 
2 7. J lin- Doede Min sal: Moder Catrine Jacobsdaater Mynter, Der 
^^J* Hindes Alder Kiinde Verre 70. Aar 4 Uger. 
J Denne Sommer Brende Marstrand aff. 
1. Oeteber. Stoed HertzU Frederick Ersz Biskop til Bremmen sidt Brøl- 
Itip Til Gelyckstad Med Sophia Amaria Hertzii Jørgens afLyne- 
borig sinDaatter, somNli er Dronning JDanmarck oc Norge, etc: 
Sante Mickels Tid Begyntes Den Kri JmeUum Siierig oc Dan- 
marck, som Varede Nesten 2 Aar. 
1044. J Dette oc Neste følgende Aar Blef Nornes Først fiinderit. 

Med skantzer oc stycker, samt Andet Detz til Behør forsilinet. 



23 

Jtem De Tilende Blockhusze Ved søen, ocsaa Med stycker fast 

giorde. Det Ene Ved Commiinet, oc Det Andet Ved Nødsted i 

sydnes. 

1645. Elef ieg af slotz herren Vélb: Henrick Tot Oc af Borge- 

. • '*■ mesteren oc Raad Her Paa Bereen Raadstiiff. Forordenet oc An- 
bcriA: 

tagen Til Poestmester Heri Bergen, oc gaf mig dér Paa Bestallings 

Bref oc Order, Vnder Dens Egne hender, oc Vor det den første 
gang Nogen Poestmester Her for Hår Verret. 

J Samme Aar. 17. 18. Oc 19. Marti, da Bleff af Velb: Hen- 
rick Thot, samt Borgemestere oc Raad VdskreflPiien Her af Bergen 
bye. Vdi Kong Maytz Tienneste 500. Mand. som skulle til Hans 
May: skibe, Jmod stiensken. 
15. Døede Den sallig Mand Kntid Mtille fordum Kong Maytz: 

-A^prilij-Byfouget Her J Bergen Æ: 64: Och Bleflf Peder Jensen Byfouget 

Vdi Hans sted Jgen: 

2>. AprUy. Blef af Borgemestere oc Raad. forordenet oc Tiltagen Jehan 

Hansen atVerre stadtz Captein, oc ieg Til sinLytenant Jtem 

Chasper Bærlin till Fe n deri c k. som skede Paa Bergen Raadstue. 

J Jiin- Monnet Blef af Kong May: oc Rigens Raad, førstegang Paa- 

^^J* lagt Holiit skadt Heri Norge, saasom, at en Mand med sinQiiinde, 

sonner oc Døttere Htier J seer for sig. Maatte gifPae 1 Rix Daller. 

Jtem en stiend eller Knect ^ji R: Dal: oc en Tienneste Pige eller 

Dreng hiier 7« ¥• Oc Jngen Vnder 15. Aar at Vere forskønnet, 

saa Vel de Geislig som De Verslige. 

1645. Wdi Dette Aar Døde min Frende sallig Captein Mårten 

Nielson Tonder. ÆT ATI S. 63. 
1 3. Bleff Krien jorligt Jméllum Kong May : oc De slienske Ved 

^^g^' Bremse Bro Paa Grensen, som da Hafde Vårret 2. Aars Tid. 
1646. Blef B €7 genhus af Velb: Henrick Tot Førstegang medWollder 

oc stenskantzer fast giordt, som EUers Tilfome Vor Blot oc bar 
med Befestningen i sig sielf. 

Desligeste Den Ny Mtiret Port oc skanzen med Brygen Jnde 
i Marcken. med Andet Tilbehøer, etc: 

Samme Aar Bleff ocsaa Tiicthuset Heri Bergen forst Fiinderit 
oc Bygt, 

1647. Døde Hoygbaarne Første och Herre Herrtztig Christian Den 5. 

2. Jiinnij. 



24 

Som Vor Danmarckis oc Norgis Vdiialde Prins. J Hans Alder 
44 Aar 2. Monn. 
17. Jtem Døde Den Hederlig oc Hoylerde Mand, sa: Mester 

T 1 1 * * 

j uiiij. Hans Sammlielsen Sogne Prest Til Dom-Kiercken och Nye Bier- 
cken Her i Beren ÆT AT:, 62/9 Mon: Och Effier Hannem 

23. Al- Blef Hester Ingebret Jørgensen Latinske skoliemester Her i Ber- 

^^' gen kaldet tU Prest Til Dom Kiercken Vdi sal Mester Hans Sa- 
muelsens sted,- oc Anden Dagen Der eftter. Som Vor Den. 

24. Da hleff Her Otte Raszmimen siild, Kaldet Till (den første) 

^^**^- Sogne Prest TiU Den Nye Kiercke, som da Blef først giort tiU en 
sogne kiercke. Ti Den Vor Tilforne klin Et Capel Eller An- 
negx Till Dom Kiercken. 

1648. Døde den Hederlig oc Hoylerde mand. Sallig Doctor Jan 

17 T Q 

... Bremborg, stadtz Medecus oc Capitiilaris Her i Bergen. Oc 
nuarij. ^^^^ Begraffiien i Dom Kiercken. ÆTATIS. 47. Aar. 11. Vger. 

27. Døde Min sal: Hlistrii ANNEKE frantz Daatter Her i Ber- 

J^eber. g^j^^ ^^ gj^^ BegrafPdet J Dom Kiercken den 1 Martij. Der Hin- 
des Alder Ktinde Verre 49. Aar 5. Monnet Oc Neste Dagen den 

28, Da DødeWoris AUernaadigste Herre os Konning. KongChri- 

-Uitto. gi-ig^jj ^Qj^ 4 paa sit Kongelig hlis Eosenborig J Hagen for Kiø- 

benhaflFn. Efifter Hans May : kroning 52 Aar. Hans May: gandske 
Alder. 70. Aar. 10. Moneder. 
24. Samme Aar Døde min Prende sal: Hans Nielsonn Heri Ber- 

Martij. g^^ Qc Bleff Begraffuen i Den Nye Kiercke. 
10. lay. Kom WeW: Offue Bielcke slotzheftre Her Til Bergenhiis: Vdi 

Welb: Henrick Tottis sted. 
23. fonem. Bleff Hans May s: Kong Frederick den 3. kronet J Kioben- 
haffn Vdi Wor friie Kiercke. 

Oc Anden Dagen Blef Ocsaa Dronning Shophia Amaria. 
Kronet Der Sammestedtz. 
16 49. Blef Kong Carl J Engeland Af huggen^ En efftermidag Jmel- 

[••.. % liim 2 oc 3 Klockesledt Til Vindsoer 6. Mille fra Lunden, Vden 
bruan. ' 

Bellig Aarsag af sine Egne Landsaater, Som icke før er Hørt 
eller skeed Ved Nogen saa Hoyg en Christen Konge oc potentat. 
Hliilcket Mange Ketsindige HafRier fortrødt. Mens Hliad Ende Vill 
Tage, gifRier Tiden. 



25 

Kom Docter Olle Pedersen fra Kiøbenhata, oc hid til Bergen, 
Vdi sal: Docter Jan Bremborigs sted. 

Døde den Hederlig oc Hoylerde mand sal: M: Lodeuig 
Mlinte, Biskop Her i Bergen. 

I, May. Stod mit Brøllup Her i Bergen med MinKiere Htistrtie Mar- 

grete Jans Daatter Bremborigh: Som Er sallig Doet: Jan 
Bremb: Daatter her sammestedtz. 

il. All- Kom Hester Jens skélderup fra KiøbennhaSa^ oc hid til Bergen, 

«"**'J- oc blef Bisp effier sal: M: Lodeuig Mlinte. 

fticemb: Samme Aar kom deneral Antone Knip Tholdfonialter Offiier 
Aid Norgis Eige, hid til Bergen At Resendere. Htiilcken Der 
førte Et strengt Regering oc Officiæ Paa Det Tredie Aars tid. 
Hånd Vor en Engelskmand. Oc Da OPkom Den store Thold Om 
Alle slags Vaare, som icke før har Verrit. 

L 6 50. Blef Min Elste Daatter AMEKE Leck Pøed Her i Bergen, Paa 

feberSaijg^ Onsdags Morgen. 

f. Ditt« Stoed Min Quindes Elste syster Alhed Jans Daatter Bremborigs 

BroUlip Med Velacte Jan skrøder her J Bergen. 

J Dette Aar Blef Det Nye store Murrit Wegter Thorn J 

Mlinckeliff Bygt, oc med 5. spire der Paa. 

Jttem Den Nye Paapegaijoe-stang førstegang opsat Paa Nornes. 

Som Ellers Tilforne af Arelstid Altid Haffiier standen Jnde J 

Marcken Paa sante Jacobs Kiergaard. 
fiillij. Døde den VeMbrnemen oc sallig mand Rasmus Lauridtzen 

Borgemester Heri Bergen, oc Blef Begraiien J Dom Kierken. Den 

8. Ditto. Ætatis. 

» 

JttUij. Blef Hans Hansen Baadmand oc forie slodtzskriflPiier, Tagen 

til Borgemester J sal. Rasmiis Laursens sted. 
Aagis: Stoed min Quindes Anden syster Lisbet Jans Daatters Brølliip 

Med Tomes Jordan. Nykommer Her i Bergen. 
Septen. Stoed oc min stef-sons Claus Leuenhagen sidt Brølliip Heri 
Bergen, Med sin Qliinde Såre Riibers Daatter. 

Brende J dette Aar Vdi Jtille Helligdage, Triin-Hiem. Mesten 
aidsammen gandske af. 

Jubel Aar Blef Holden J Danmarck oc Norge. 

Wdi samme Aar Blef Fredericksaade den Ny stad J Jylland 



26 

forst fanderet oc Befestiget, Af Kong Frederick Den 3. oc Med 50. 

Aars frihed, for skadt oc Tynge, Samt al Told oc Agcisce — fri 

pretiilegeret. 
J661. Stoed Min Quindes Modet' Diuert Claues Daatters Brolltip. 

2. Pebem: jj^^ y^j^gt Hans Pittersen heri Bergen. 
18. Aprilq. For Regste Min Elste Søn Frants Leck Heri fra Bergen, oc 

Droeg Vden-Landtz. At forsøge sig. Som Vor Hans férste Ydflugt. 

Der Hånd Vor i sit 19 Aar. 
26. Døde Den Velforneme oc Vitberegst, sal. mand Wilcken Tor- 

Aprilij. jj^^jjgQjj Borgemester Her i Bergen. 

24. lay^ Blef Min Ander Daatter Cathrine Leck føed Heri Bergen, Paa 

En Løfderdag Om Midagstid. 

J Dette Aar Blef Den store NyeTholho oc Weyer Htisz først 
Bygt oc Begyndt, her Til Bergen aflp General Knib Tholfonialter. 
Paa Kong May: Vegne. Huilckedt Biige-Raszi oc Bekostning. 
Bedraget sig. til 2500. R: Dal, 
165 2. Døde min stef-son Claus Lefiienhagen paa Christiansand Paa 

Regsen TQ Christiania. 

Om Pintdid Da Begyntis Den Kri oc JLarltiflf først JmeUum 
De Engelsker oc Haallendeme Til søes. 

Wdi Jfinnij Maanet stoed Herredage her till Bergen PaaB^ad- 
stilen, Commisarene Vore Her Gregers Krabe Bider, oc stadtz- 
holder i Norge Her Mogens Hoyg Eider. Christian skiel oc Erick 
Jtiel. Alle Rigens Raad. 

Døde J Kiøbenhafn Vdi Herredagene den Sallig Mand Jacob 
Hansen Laugmand Heri Bergen. 

Och 
Blef Borgetnester Ham Hansen Her aff Bergen, sammetid J 
• Kiøbenhafn, Tagen af Kong Maytz: sielflf Til Laugmand Vdi steden 
Igen. Heri Bergen. 
8. Septem. Blef Min son Jan Leck føed oc Baarren Her i Bergen om 

Natten Til Torsdagen, JmeUem 12 oc 1. 
17. Dicem. Blef Offue Jensen Raadmand Tagen til Borgemester. J Den 
Dannemand Hans hansens sted. 

J Denne forne Dieemb: Maanet Loed sig Tilsiunne En Morck. 
stierne oc Comme t Paa Himellen, Vor Dannit oc skicket som 



27 

som et Eies. Huis Dens Betyding Er. Ded staar Vdi Den Aller- 
megtigste glids Eaad oc Villie. Som Alting Veed, styrer oc Eaader. 
Fel mlilligt oc Troligt, Att Ligesom Dene Morcke stierne Eller 
Comme te som Loed sig Til sitine AUersist J Dette gamle Aar. 
Og sist i Dicember Monet. AU glid Allermegtigste HafRier Der 
med Noget Besynderligt Vdi sinde. Æffitersom Det Lacker flligx 
Til Versens siste Ende oc Affien. Siiilckedt gtid Vil Hafiie os 
Paamihdet med oc Aduarrit. Ti Ligesom Naar Den Klare dag 
Begynder at Vill Endes. Da BlifHier Det Morck oc Kaldt gandske 
ofiier Alt, fordi Det gaar Jmod Aflftenen. etc: LigessLa, gaar Det 
oc Nti Tit Jmod Verdens siste Affien. Fordi Alting BlifPuer Nii 
Mørck oc kaldt, Guds fryct ære oc Dyrckelse forminskes oc for- 
mørkes. Kierlighed oc Trofasthed Er BleflFtien kald oc froesen Mo- 
sten Hoes AUe Mennisker. Ja Alting Er sledt af Lafiie oc sin 
Eette Orden. Thi Aid synd Haifiier Tagen Oflfiierhaand I Alle 
statter. Det Er Jo Vesze Kiende Tegn Nock. Effier Christi Egen 
spaadom Ltic. 2L 

DerfovG er Det Hoygligen fornoden, At Vi Beder den. Herre 
Christus, At hånd Vil Blififiie heos osz. Oc Med sin Aand oc 
Naade Opliu/Se oc Eegiere 0/3. Fordi Den stunder Nii Til Affien. 
och Dagen Er Nesten forløben etc: Luce. 24. Och At Vi kunde 
med De 5. Visze Jomfrtier Verre Aariiogen oc Berede med Voris 
Lamper OUie oc Bilis, at staa ferdig. Naar Brudgommen Den 
Herre Christus Vil Komme oc Klape. at følge Hannem i hans 
Kierre Himmelske faders Eige. Oc holde med hannem Det Etiige 
Nyt Aars Affien Maaltid Med Alle giids Vdtialde Kierre Børn. 
Som Aldrig skal Opholde EUer Hafflie Ende. Dd Vnde oc giffiie 
o Gtid fader for Samme sin Kierre søn Jesti Chtisti: Vor Herre 
oc Frelsere skyld. Som Med Den Hellig Aand Leflftier. Hersker 
oa Eegerrer fra Etiighed, Och J Aid Eiiigheds Eiiighed. Amen, 
Amen. 

1653. Døde Velbyrdig Borge Jtiell Paa Llinggaarden. Oc Blef Be- 

^ii'-- grafflien J Dom Kiercken for Alteret. 

J Samme Monnet Kom Her Til Bergen 28. Haallands skiebe, 
som Vor kommen En Part fra Ostindienn, En Part fra Vestindien. 
Oc En Deel fra stredet oc finecien. Som Alle Vore Lad med 



28 

Dyrebare Vare oc speszél. saa oc solplader oc Adskellige Klenodier. 
Oc Vor En Partj af same de fornemste stiebe. Paa 700. 600. oc 
500 Lester. Aarsagen at samme skiebe Kom Her Til Bergen. Vor 
formedelst den Engelske Aarliif som De Haffde med Haallenderne. 
Oc Laa forn© skiebe her for Byen Vdi 37« Monnet Til Effter S: 
Mickelsdag. At De fick En god Dorrickstaaen Vind. Oc kom Alle 
Vel Beholdendis Hiem Thil HaaUand. 

Wdi Dette oe Nest-følgende Aar Lod Velbjråig OfFde Bielke 
slodtzherre Paa Kong Mayt: Vegne, Lege oc giøre Ded Bolwerck 
oc Block-hus Paa Vogen, fra slotedt af oc Tiiert Offuer Jmod Ded 
Andet Bolwerck Ved Den Nve store Tholdboe. Oc Med 9. store 
Beslagne Bommer Jmellem Ded Ene Bolwerk oc Til Ded Andet, 
for Anløb Ind i Vogen. for de Engelske, Eller Andre Voris finder 
med Branskiebe, giid Lade Ded Aldrig Koine Der Til. 
1654. Døde Min Lille oc sallige søn Jan Leck, som Vor Den Neste 

7. May. gyndag for Pintzdag Oc Blef Begraffiiet J Dom Kiercken den 10 
Dito Ætatis. I'/« Aar. 8. Vger. 

Sfimme Monnet Blef Haallenderne /orligt med de Engelske. 
Samt kong. Mayt: af Danmarck Blef oc I same fordrag Besliited 
til En Etiig forbundt, 
1655. Da Loed Min Frende Erlig forstandig oc Welforneme Mand. 

22. Aprilij. christofler Nielson Thønder. Kong Maytz: Tolder Paa Normør, 
giøre Tiiinde af Sine Døtters. Anne. oc Ztisane Christoffers Døttere 
Deris Bryllup. Her Paa Bergenhlis. Med Erlig Velact Oc forstan- 
dig Mand, Anders Madtzen stictskrifftier Wdi Bergenhiis-Leen. Oc 
Erlig Velact oc foneme Mand Jacob Jensen Kong Maytz: fouget 
Offuer Norhor Leen. Hånd fick Anne Christoffers Datter, oc Anders 
Madtzen Bekom Ztisanne Christoffers Datter. 

Samme Aar Wor ieg forregst Til Dan%. Hoes Min Steffader 
Morten Andresen, Om min patrinonium. 

Oc Da Samme Tid. Den 
21. Apri: Vor ieg Ul flensborig hos Kong: Mais[t]at oc a>amodet om en 

liden bes[tjelling her i bergen, /ivilkedt blef mig afslagen. i¥ens 
dog bekom ieg hans Maistets gode suar og forskrifuelse jpaa min 
suplikads til voris slotsherre den gode mand uelbr ofue Bidke at 
hånd skule befodre mig til en bestelling (fed første muligt vor der 



39 

nogen leilighed sig tilfald, Auilkedt den gode mand oc belofued 

mig at vil efterkome^). 

Forreste min Anden søn Larentz Leck herfra Sergen, Oc for 

Ydenlandtz, at forsøge sig, Der hånd Vor 20. Aar, 
ICSC. BleJ ieg af Erlig oc Welbyr: Offue BieJke Slodtzherre Her 

^ .. Paa Bergenhtis Tiltagen oc Kaldet at Verre en af de 4 Forordenet 

fiildmegtiger oc prociirator Heri Bergen, Effter Kongelig for- 

oming. Gud giffiie mig til Lycke og sallighed. Amen. 
1. Jillg Wdi Herredagen Til Christiania, Blef Kong Frederick Hans 

Mayt: Elste søn Printz Christian Hyldet oc Kaaret OfiPiier Norges 

Rige. J hans 10. Aar. 
lartij. Blef Min Tredie Daatter Sophia Leck fød oc Baarren* Her i 

Bergen, Om Natten Jmellem Mandagen Oc Tisdagen, Der Klocken 

Vor 12.2) 

Anno 1686 d.' 31 Marts er min Kieriste Magdalene Hansdatter 

Lentz føed af Ecteforældre faderen var Hans Lentz fordum borger 

og indvaaner fra Same Stedz ; Moderen Sophie Leck ogsaa føed oo 

baaren her i bergen. 



Dene bog er ieg undertegnede tilkonien Saaledis, Andreas 
Laurenti Leck Var min hutistru Morfader og fød af hånds Datter 
Datter Sophie Leck og bekomet Same bog at min Konis Moster 
Anna Anders Leck Som Var hos mig i huuset i Mod fem Aar, 
fer hendis død, og blef død udbaaren og begraf[et] af mit htiiis, 
1728 d. Dagen før hellig tre Kongers dag Nemh 5. Januarj. 

Mag. Bessel. 

Saaledis har ieg arvet og er komen til Bogen I lesii Navn. 

Ao 1720 d. 20 Martz, Var ieg Med Min htLiistru brudfolk i 
Domb Kierken her i bergen, og blef Vi Sainen Coplerit af Stift 
Prousten Magr Ole Storm. 



*) Staar i Manuskriptet med Buner^ men har her paa Grund af manglende 

Typer maattet sættes med almindelige Bogstaver. 
') Her ender Anders Lauritzens Optegnelser. De følgende Notitser ere senere 

tiliiEdede af Magnus Bessel og hans Bnke. 



30 

1721 blef min første datter Marta Sophie B: fød til Verden paa for 
iv ^' Middag onns(?)dag Mellem 10 og 11, og den nest efterfølgende 
16de ditto i Christo Ved daaben indpodet og døbt, Gud lade sig 
hende Være befallet, til Sit Na&s ære og hindes Salighed, fad- 
derne Vare Raadmand Magnus Schiotte, og Sr Hans Jørgensen, 
Mette Ferden Halven og min Søster Bigina Bessell, Mormoder 
Martha Køning bar hende og holt hende til daaben, i dom Kircken, 
Ao 1 722. Er min 2den datter Birgitta Margreta BesseU Fød paa en Syn- 

d 19 

jy dags afften i Mellem Klocken 5 a 6, og d: 22de ditto demest effter 
Er bleven døbt i domb Kiercken af Magr Ole Storm Proust, Gud 
lade sig hende være angelegen til Sit Nafns Ære og hendis Sa- 
lighed: 86 Aar 61 da. Fadderne vare Sr Christopher Køning, 
Sr Nils Danielsen, Anna Christina Rødberg, Christence Miltzou 
Sal: Hans Mogensens holt hende tU daaben i Dom Kircken. 
Ao 1724 blef min Sal: Søn Hans Jacob Bessell fød om Morgen i Mellem 
d. 14Maii. 7 ^ g^e Slet og dødeStrax i MeUem 8de a 9 Slet og blef Saaledis 

døbt af Jordemoderen før hånd døde ; 
Ao 1725. Er min 3die datter Magdalene Bessell fød paa een fredags 

d. 20 April. j(Qj.ggj^ i Mellem 7 a 8 Klock Slet, Gud lade sig hende være be- 
fallet, til sit Nalhs ære og hindes Salighed, og er der Nest effter døbt 
i Domkiercken, fadderne Ulrich Wilhelm Teting, Daniel Rafnsberg, 
Warner Hosewinckel, Sofie Amalia Flirstenberg, Elsebe Reutz og 
Barbra Schioller holt, og bar hende til Daaben, i Dom Kiercken. 
A. 1727 Er min 4de datter Regina Bessell fød om afften i Mellem 6 

d. 1 2 Octbr. ^ 7 Ki^jcke Slett, og Strax der effter er bleven Døbt i Domkircken, 
Gud lade sig hinde Være befallet, til sit Naftis ære og til hindis 
Salighed, fadderne Peder Retitz og Christian Sandmann, Birgitta 
Magnus Bersens, og Moster Helvig Winnicken, og Søster Regina 
Bessel bar, og holt hende til Daaben, i Dom Kircken. 
Ao 1729 Er min 5te datter Anna Bessell fød paa en Syndags afften i 

Januarii ^^^^^ 9 a 10 Klocke Slett, og fredagen der nest effter Var til 
Daaben blef Christnet af Magr Caspar Romer i Domkirken gud 
lade sig hinde Vere anbefallet til sit Nafns ære og til hindis Sa- 
lighed, fadderne Var Sr Jens Refdall og Jan Meyer, Jomfru Sara 
Schiotte og Anna Kirstine Poen Engel Hosewinckel holt og bar 
hende til daaben i Dom Kircken. 



31 

1 738 d. 8 Augusti Døde min 4 Datter Begine Bessell om aftenuen Klocken 
12 Slet og Strax d. 15 blev begraven i Kors Kierken paa Kierke 
gaarden Klocken ^/a tolv. 
1 744 Døde min Salig mand Magnus Bessel som var faste Lavens 

mari. Mandag om Afitenen KL ^/s Siyv. 

1744 Døde min Elste datter Marthe Sophie om Natten Kl: */« Et. 

. Martz 



Christian Nolds Selvbiografi. 

Ved H. F. Rørdam. 



^Møysommelig Levnedsbesværlighed udi min ustadige Lykkes For- 
trædelighed, med en poetisk Pensel afmalet, og ... . Kong Fre- 
derik den Qerde .... ofFerer^t af ... . Christian Nold«^ dette er 
Titelen paa en ret underholdende Selvbiografi paa Vers, hvoraf det 
vigtigste her skal meddeles. 

Forfatteren er født i Kjøbenhavn 1673 og Søn af en yis Kwtz^ 
der var Hofluveler i Christian V's Tid; Moderen, Marie Elligers, 
ægtede efter sin nævnte Mands Død den berømte Hebræer, Pro- 
fessor og Dr. theol. Christian Nold, som gav Stifsønnen sit Navn 
og indsatte ham som sin Arving. 

Slægten Noldj i hvilken Forfatteren af nærværende rimede * 
Selvbiografi saaledes gik ind, stammede fra Malmø, og maa ad- 
skilles fra en fremmed adelig Slægt af samme Navn, der samtidig 
havde i det mindste een bekjendt Repræsentant hertillands, nemlig 
Thomas Nold til Magelø i Skaane, der indtog en anset Stilling i 
Christian IV's Tid som Drabanthøvedsmand og siden som Lens- 
mand paa Kronborge). 



*) Se Richardt og Ijunggren, Skanska Herregårdar. Vol. IQ, Nr. 8. Thomas 
Nold var en god Ven af Sivert Grubbe, i hvis Dagbog han ofte nævnes (se 
Danske Mag. 4. R. IV, 42. 43. 45. 60. 68. 70. 72. 73. 75. 77. 79. 80. 83). 
Hans Navn skrives jevnlig Noll eller Nul. Forøvrigt var han fra Kurland 



I 



33 

Stamfaderen til den borgerlige Slægt Nold var Christen Ja- 
kohsefii^ der 1603 nævnes som Borger i Malmø, da han fæstede 
Fosie Kirketiende af Kjøbenhavns Universitet'). Siden blev han 
Raadmand i Staden og endelig Borgmester, i hvilken Stilling han 
døde; begravet 5te Februar 1624 -). Blandt hans Børn kjendes 
Datteren Ojørild, der, 14 Aar gammel, 1617 ægtede den 54aarige 
Professor Hatis Jensen Alanus^J, samt Sønnen Jakob Christensen 
Nold. Om denne vide vi, at han i Maj 1615 blev immatrikuleret 
i Rostok og Aaret derefter studerede i Wittenberg, hvor han ud- 
gav en filosofisk Disputats*). Efter Hjemkomsten blev han i Oktob. 
1616 Sognepræst i Højby (nu Hyby) i Bare Herred i Skaane. 
Sivert Grubbe, Lensmand paa Malmøhus, der hørte hans Prøve- 
prædiken, bemærkede, at han prædikede »satis docte et bene«. 
Han døde allerede i Begyndelsen af Aaret 1629, rimehgvis i den 
da grasserende Pestepidemi^). I sit Ægteskab med Sofie Aages- 
datter (Haggæi filia) havde han Sønnen: 

Christian Celler Christen) Nold. Denne store Sprogmand var 
født i Højby den 22de. Juni 1626®). Syv Aar gammel kom 
han i Lunds Domskole, fra hvilken han efter 11 Aars Skole- 
gang 1644 afgik til Universitetet. Den 9de Maj 1648 tog han 
den filosofiske Baccalaurgrad'), og 1650 kaldtes han til Rektor 
ved Landskrone Skole. Aaret efter erhvervede han Magister- 
graden i Kjøbenhavn. 1654 nedlagde han Rektorembedet for 
at faa Lejlighed til at besøge fremmede Højskoler. I tre Aar 
færdedes han nu i Tydskland (hvor han især sluttede sig til den 
bekjendte Theolog Joh. Georgii Dorschæus), Nederlandene, England 
og Frankrig. I Aaret 1667 opholdt han sig i tre Maaneder i 



og kom 1G05 i Christian IV's Tjeneste som »Edelknabe« (Joh. Grundtyig, 

Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872, S. 140). 
1) Kirkehist. Saml. 3. R. n, 230—1. 
-) Danske Mag. 4. R. IV, 68. 
•^ Røi'dam, Kjøbenhavns Univ. Hist. m, 613. 
*) Daae, Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter, S. 119. 

Worms Lexicon II, 127. 
^) Danske Mag. 4. R. IV, 45—6. Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne I, 

347—8. 
^) Efker hans Selvbiografi i Vindings Acad. Haun. p. 449. 
^) Rietz, Det skånska Skolvåsendets Historia, S. 427. 



33 

Fædrelandet for at ordne sine Sager og faa Midler til ny Bejser. 
Han søgte nu igjen til Nederlandene og studerede i Pranecker og 
Leiden. Derpaa aflagde han 1669 et nyt Besøg i England, men 
Tendte atter tilbage til Nederlandene, vistnok fordi Sprogstudiet 
navnlig her dyrkedes med den største Iver*). I Aaret 1660 blev 
han kaldet tilbage herfra, da Rigshofinester Joachim Gersdorff øn- 
skede ham til Lærer for sine Sønner. Det kan neppe betvivles, 
at han har løst denne Opgave med Dygtighed, siden han umiddel- 
bart fra denne Stilling gik over til at blive theologisk Professor 
ved Universitetet. Pladsen havde staaet ledig i længere Tid. Kon- 
gen havde ønsket en tydsk Doctor ansat, hvilket dog Ærkebiskop 
Svane meget fraraadede. Den sidst afdøde theologiske Professor, 
Daniel Pfeift, der tillige var Sognepræst ved Petri tyske Eirke, 
var nemlig en Udlænding, og Svane gjorde gjældende, at hvis 
Kongen besatte Lærerposterne ved Universitetet med Tydskere, 
vilde det virke meget nedslaaende paa Studenterne og berøve dem 
Lysten til at skride frem paa den videnskabelige Bane. Efter no- 
gen Betænkning gav Kongen efter, og et Par tydske Doctorer; der 
allerede vare komne herind i Haab om Ansættelse ved Universi- 
tetet, fik Løbepas igjen, efter at Kongen havde forsynet dem med 
gode Rejsepenge^). Svane havde nærmest ønsket Ho^ræsten M. 
Erik Grave til theologisk Professor, men denne var neppe sønderUg 
tilbøjelig til at modtage denne Ansættelse, og da han i Foraaret 
1664 blev Biskop i Aarhus, indgav M. Christian Nold følgende 
Ansøgning til Kongen^): 

Stoormechtige, Høybome Konning, 

Aller-Naadigste Herre. 

Efftersom Eders Kongelig Majestæt naadigst hafiPuer erkleret sig 

att vilide hiellpe mig fattige Mand, paa wnderdanigste Forslag: da 

liaffde jeg vell høyest-miderdanig ønschet att bliffue ved Academiet, saa 

iiremt jeg der ved liffs middell hafFue kunde, for de ringe Scripta 



^) I Franecker udgav han tvende Skrifter (1657 og 1660) og her var det, Budet 

fandt ham, der kaldte ham tilbage til Fædrelandet. 
«) Ny kirkehifit. Saml. HI, 221—2. 
^) Originalen findes i kgl. Bibi., Bøllings Brevsamling. Den er udateret; men 

Omtalen af Ho^ræstens Forfremmelse bestemmer tilstrækkeligt Tiden for 

den. 



84 

fichyld, som jeg haffaer under Hender, och jeg Eders Kongelige Ma- 
jestet wnderdanigst hafifuer insinueret Men dersom Eders Kongelige 
Majestets naadigste Yillie anderledes er, at bruge sin Tienere, enten 
til Predichestolen (huor till ved Hoflpredicantens forfremmelse muge- 
ligt var giffuen lejlighed) eller till Justitien och politiqves alEaires, 
submitterer jeg mig wnderdanigst Hans Kongelige Majestetis egen naa- 
dige Dispositie: wisselig formodende, Hans Kongelige Majestet, effter 
miUdeste løffter, naadigste vill forhielpe, at jeg fitttige Mand en gang 
maatte geråde till nogen Station odi naae dett Maal, som jeg ved 
languarig Møye och Lidellser hafPuer trachtet effter, huillchet er (nest 
Gudz ære) i Troschaff och Erlighed att tiene mit Federneland. 

Saadan Eders Kongelige Majest. høye Naade jeg med ydmyge 
Bønner till all Vellsignelse aff Gud i Himmelen stedze ihukomme 
will och forbliffue indtill Døden 

Eders Kongelige Majest. 
Aller-wnderdanigste 

och Høyest-Forplichtede 

Christianus Noldius. 

Uden paa med samme Haand: Christian Noldii wnderdanigste 
Supplication. 

Som Svar paa denne ret ejendommelige Ansøgning kan føl- 
gende kgl. Udnævnelse for Nold til theologisk Professor sikkert 
betragtes: 

Fridench dend Tredie med Guds Naade Danmarckis, Norgis^ 
Wendis och Gottis konning. 
"Wor synderlig Gunst tilforn. Wiider, at vi naadigst haffuer for- 
ordnit, antaget och bestillet os Elschel. hæderlig och høylerd Mester 
Christian Noldius til at were Professor Theologiæ udj Uniuersitetet 
her i wores Residentz Stad Kiøbenhafn. HuorefFter i eder wnder- 
danigst liafhier at rette. BefaUendis eder Gud. Skreffuet paa wort 
Slot Kiøbenhafii den 9 Maij Anno 1664. 

Vnder wort Zignet 
Friderich. 

E. Kragh. 

UdsJcrift: Os Elschel. Hæderlige och Høylerde Rector och mee- 
nige Professoribus udj Uniuersitetet i woris Residentz Stad Kiøbenhafn. 
Paategnet: Vnderdanigst læst den 13 Maji 1664'). 



') Orig. i Konsistoriets Arkiv, Pakken 180. 



35 

■ 

Den l8de Maj s. A. aflagde Nold Professoreden. Yed et mær- 
keligt Tilfælde faldt det endnu samme Aar i hans Lod at beklæde 
den hejeste akademiske Ærespost. Den theologiske Professor Ras- 
mus Hansen Brochmand døde nemlig som Universitetets Bektor 
den 6te August 1664. Nu blev det et Spørgsmaal, som ikke var 
saa ganske let at a^jere, hvem Bektorværdigheden skulde tilfalde. 
Der Tar en bestemt Turnus, ifølge hvilken Rektoratet skiftede mel- 
lem Fakulteterne; men her var det særlige Tilfælde, at Værdig- 
heden kun havde været i omtrent to Maaneder hos det theologiske 
Fakultet, som altsaa kunde anse sig for brøstholdent, hvis Rekto- 
ratet allerede nu skulde gaa over til Juristerne.. Striden førtes 
med Haardnakkethed ira begge Sider ^), indtil den endelig ved kgl. 
Resolution afgjordes saaledes, at Rektoratet skulde blive hos Theo- 
logeme det akademiske Aar ud. Men nu var det atter et van- 
skeligt Spørgsmaal, hvem af disse Æren tilkom. Den afdøde M. 
Rasmus Hansen Brochmand havde været den 3die i Rækken af de 
fire theologiske Professorer; Nold var den 4de. Men det kunde 
synes betænkeligt at betro denne Rektorværdigheden, da han var 
saa ny i Sædet og maatte antages for lidet kjendt med de akade- 
miske Sædvaner. Der maatte derfor en ny kgl. Resolution til, 
hvorved Nold udpegedes som den, hvem Bektorværdigheden skulde 
tilfiilde. De to nævnte Kongebreve lyde, som følger, efter Originalerne 
i Konsistoriets Arkiv: 

1. 
Friderick denTridie (osv.). Vor synderlige Gunst tilforn. Effter- 
som vi kommer vdi er&ring, at I forehaffuer nogen forandring med 
Rectoratu imod den gamle forrige sædvane, saa er vores naadigste 
YiUie och Befalling, at dermed baade med termino resignationis, saa 
vell som med Rectoratu, vdi nærverende Aar och indtill vons viidere 
naadigst Anordning, forblifaer, som hiidindtill hafiier veret brugeligt, 
saa at bemte Rectoratus forblifuer vdi dette Aar hoss fEicultatem Theo- 
logicam. Dermed skeer vor Yillie. Befallendes Eder Gud. Skreffuet 
paa vort Slot Kiøbenhafhi den 4 Octobris 1664. 

Wnder wort Signette. 
Friderich. 

B. Kra^L 



') Se Biskop Jens Bit^bnods Dagbøger i Uddrag ved Molbech, S. 96. 

3* 



! 



36 

Udskrift: Os Elfichel. hæderlige och høylerde Rectori ooh Profes- 
soribus udj Yniuersitetet i woiis Eesidentz Stad Eiøbenhafia. 

Paategnet: Ynderdanigst læst paa Consistorio den 6 Octobris 1664. 

2. 

Friderich dend Tredie (osv*). Vor synderlig Gunst tilforn. Effter- 
som i tilforn haffuer bekommet woris naadigste befeding, atBectoratus 
udj dette Aar schulle forbliffue hoes Facultatem Theolpgicam: Da er 
vons naadigste willie och befaling, at hederlig og høylerdt Mester 
Christian Nold, Professor paa Yniversitetet her sammestedz, til Rec- 
torem denne gang worder forordnet. Dermed scheer wor willie. Be- 
falendis Eder Gud. Skreffuet paa wort Slot KiøbenhaufEh dend 1 No- 
vembris Ao 1664. 

Wnder wort Zignet. 
Friderioh. 

E. Kragh. 

Udskrift: Ofl ElscheL hæderlig och høylerdte Rector och meenige 
Professoribus udj Yniversitetet i woris Residentz Stad Kiøbenhauffh. 

Paategnet: Ynderdanigst læst paa Consistorio- den 6 Novemb. 
Ao 1664. 

Det kan findes rimeligt, at den aabenbare Gunst, som fra 
højere Steder var vist M. Christen Nold først ved at lade ham lige 
fra en Huslærerstilling springe ind i det højeste Fakultet, og siden 
saa kort efter hans Ansættelse at overdrage ham den højeste aka- 
demiske Værdighed, kan have vakt en hel Del Misundelse imod 
ham, og da han med al sin Lærdom vistnok var et Stykke af en 
Særling og navnlig havde en skarp Tunge, saa kan det, især efter 
de Tiders Forhold, ikke forundre os meget, at han skabte sigFj^ii- 
der, der ikke ugjerne tog Lejligheden i Agt til at sværte ham for 
Kongen, hvis gode Mening havde hævet ham. Og Nold gav selv 
Anledningen, da han 1666 til Brug ved de akademiske Disputere- 
øvelser udgav sin »Logica recognita«, et vidtløftigt Yærk, der var 
bestemt til at afløse den ældre D. Caspar Bartholins Logik, der 
længe havde været i Brug ved Universitetet I det nævnte Værk 
havde Nold paa sine Steder givet sin Særhed tenmielig frie Tøjler, 
idet han til Oplysning af sine logiske Regler havde benyttet Ex- 
empler, som undertiden var noget besønderlige; og da enkelte af 
dem syntes at strejfe ind paa det politiske Onxraade^ blev. Sagen 



37 

forebragt Kongen, som befalede de øvrige Professorer at afgive 
deres Betænkninger over Skriftet Af disse Erklæringer blev den, 
som de andre theologiske Professorer med D. Hans "Wandal i 
Spidsen afgav, navnlig graverende for Nold. Man fremhævede 
saaledes, at han som Exempel paa probable Sætninger (d. e. saa- 
danne, som mange antage for sande, uden at de dog ere uom- 
tvistelige) havde anført : eUgi qvam nasci meliores principes (valgte 
Fyrster ere bedre end fødte) ; og at han som Exempel paa Vrang- 
slutninger (d. e. saadanne, hvor man af et enkelt tilfældigt Faktum 
danner en almindelig Regel) havd^ anført: Ehud dræbte Kong 
Eglon, altsaa er det tilladt Undersaatter at rydde en Øvrigheds- 
person af Vejen. Mellem hansExempler fandt man ogsaa forskjel- 
lige theologiske Vildfarelser, ligesom man ankede over, at han uden 
Censur havde udgivet sin Bog og indført den ved Øvelserne i 
Kommunitetet uden at agte paa, at Bartholins Logik, som derved 
fortrængtes, var anbefalet til Brug ved et kongeligt Privilegium^). 

Skjønt Nold søgte at vise Beskyldningerne fra sig ved en 
Apologi-), blev Eesultatet dog, at han den 23de Februar 1667 blev 
suspenderet fra sit Embede og ikke længe efter afsat. 

Om det Indtryk, som Nolds Afsættelse gjorde paa Samtiden, 
have vi en Notits i Jens Bircherods Dagbog, hvor vi under 8de 
Maj 1667 finde antegnet: »Om M. Christian Nolds hastige Remo- 
tion fra Academiet (hvilket man med en fra Kjøbenhavn ankommen 
Student idag spurgte) faldt over vores Bord [i Odense] mellem 
min Fader, mine Morbrødre og Henrik Stampe adskillig Tale med 
Forundring, at han skulde uden foregaaende Rettergang og Dom 
saa pludsehg fra Embedet udstødes. Stampe, som bedst kjendte 
hans Væsen, sagde, at Mandens proterva conversatio havde gjort ham 
blandt hans CoUeger odicus, saa at ikke een, men flere, havde contri- 
bueret, hvad de kunde, til hans Fald. Ellers var det noksom kund- 
bart, at Dr. Johan Wandel havde været hans allerværste Efter- 
stræber, og af nogle Ord i hans Logica reformata, som sinistre 



') Pontoppidan, Ann. eccL Dan. IV, 616—30. Helveg, Den danske Kirkes Hist. 

efter Reform. 2. Udg. I, 456—7. 
-) Pontoppidan, IV, 680—86. En Afekrift findes i Kgl. Bibi. blandt Langebeks 

Exceipter Nr. 220. 



38 

bleve interpreterede, taget AnledniDg til at bringe ham hos Kong 
Frederik i disgrace«. — Naar en Ytring af Bircherod under 5te 
Maj 1667 om Kaldelse af en Efterfølger for Nold er bleven for- 
staaet saaledes af Helveg, som om Nold paa selve denne Dag er 
bleven afsat, da modbevises det ved følgende Kongebrev: 

Friderich den Tredie (osv.). Wor synderlig Gunst tilforn. Wiider, 
at wj til at supplere dend udj M. Christiani Noldii sted vaccerende 
professionem Theologicam naadigst haffuer forordnet, antaget och be- 
stildt OG Mschel. hederlig och høylærdt Mester Mouridtz Køning til 
at were qvartus professor Theologiæ vdj Yniversitetet her i woris 
Hesidentz Stad Kiøbenhaffn, huor effter i eder underdanigst haffuer at 
rette. Be&Uendes eder Gud. Skreffuet paa wort Slot Kiøbenhaffn 
dend 28. April. Anno 1667. 

Ynder wort Zignet 
Friderich. 



P. Schumacher. 

Udskrift: Os ElscheL Hæderlige oc Høylærde Doctor Hans Suane, 
woris Baad, Assessor udj Collegio Status, Ercke Biscop oc Præsident 
udj Consistorio, sambt Rectori oc Professoribus udj Yniuersitetet heri 
woris Residentz Stad Kiøbenhaffn. 

Paaiegnet: Underdanigst læst paa Consistorio 1667 die 4Maji\). 

I nogle Optegnelser af den bekjendte Chr. L. Tychonius siges, 
at Nold blev afsat ifølge Schumachers Tilskyndelse, og der er noget, 
der kan tale for, at det forholder sig rigtigt, eftersom Griffenfeldts 
Fald gav Signalet til, at Nold atter blev indsat i sit Embede. Om 
de ni Aar, i hvilke Nold var afsat, fortæller Tychonius, »at han i stor 
Fattigdom boede i et Kammer i Studiestræde og havde intet, uden 
hvad Godtfolk vilde give ham til Subsistence. Han udarbqdede 
da sit Yærk, Conoordantiæ particularum ebræo-chaldaicarum Yet. 
Testamenti (udkom 1679), et utroligt Flidsarbejde (stupendi laboris 
opus). Hans Portrait foran i Bogen viser aliquid squalidum et 
horridum et impexum (noget skiddent, frastødende og uredt) som 
en Eremit, der nylig er sluppen ud af sin Hule. Han kom imid- 
lertid i med at smøge Tobak og blev deri en stor Debauchant til 



*) Orig. i Konsist. Arkiv, Pakken Nr. 180. 



99 

sin Dødsdage^). For øvrigt bemærker Tychonius, at Nold »var 
ikke saa meget ingenieux som speculativ og arbejdsom«, og han 
fortæller følgende Anekdote om ham : »Engang fik han Befiding at 
prædike for Kong Christian Y, men han maatte staa og stamme, 
hoste, spytte og omsider sige Amen og gaa fast med uforrettet 
Ærende hjem uden nogen enten Forklaring af sin Text eller Apro- 
bation af sit Auditorium. Kongen selv sagde over Taffelet: Det 
er en brav Mand, tror Vi, i sit Værk; men Vi har syndet i det, 
Vi bad ham prædike«'). 

Den sidste Notits gjælder uden Tvivl Tiden, efter at Nold 
atter var bleven gjenindsat i sit Embede som theologisk Professor, 
hvilket skede ved et Kongebrev af 18de Maj 1676, hvorved Chri- 
stian V forundte M. Christian Nold, at han »maa igjen nydeProfes- 
sionem Theologiæ udi Universitetet ligesom tilforn, tilligemed alle 
Jura academica, dog saaledes at han sit Sæde næst efter Dr. Geor- 
gium Witzlebium bekommer, og ej nogen Løn for samme sin Pro- 
fession nyder, førend en af Theologiæ Professoribus a^aar«*). Nold 
kom altsaa ikke ind i sit gamle Numer, og det var haardt nok, at 
han, som saa længe havde været paa Sultekur, indtil videre skulde 



V) Det betragtedes den Gang som en Art Udsvævelse at røge Tobak, og Lød- 
gerne ivrede derimod. Mere Digte blandt Thomas Bartholins Garmina (1669) 
udtrykke saaledes For&tterens Afsky for Tobak; og Dr. Simon Pauli udgav 
1665 »De abusu tabaci øt herbæ thee«. Om en Pr»6t i Holme ved Aarhus, 
der 1650 blev afsat, anføres blandt hans Udskejelser, at han en Aften 
var kommen ind til en Collega »havde sat sig ned, taget Tobak af sin 
Lomme, skaaret den og drukket deraf to Fiber falde« (Htibertz, Aktst. om 
Aarhus II, 140—1). Men ikke desto mindre trængte Brugen af Tobak be- 
standig mere frem, dels som Snus- dels som Bøgtobak (jvfr. Kirkehist 
Saml. 3. R. IV, 112). Maleren Earl vanMandem har skrevet »Lauwerkrantz 
voor alle LiebflLobers des Snuftobacks« (Eopenhagen 1665); fra Bordings 
Haand har man »Nyse Kruds eller Snuustobakkes Berømmelse og Brug« 
(Poet. Skrifter I, 315—20). T. Reenberg sang om »Min søde Pibe, Tids- 
Fordriver, Du bnendend* Glød i hvide Leerc (Poet Skrifter I, 255). N. Lu- 
coppidan skrev »Tobaks-Berømmelse« (Luxdorphs Saml. af smukke danske Vers, 
S. 764 f.). Endelig kan anføres, at man af Th. Bartholins Skrift, De medicina 
Danorum domestica, p. 180, ser, at Apothekeme 1666 handlede med Tobak. 
Se loiøvrigt Q. L. Baden, Smaa Afhandlinger I, 339—42. Werlauff, Antegn, 
t Holbergs Lystspil, 1858, S. 151. 

^) Bie^ Skanska Skolv&sendets Historia, S. 428—9. 

») Sjæl Registre Nr. 30, Fol. 107. 






40 

nøjes med samme magre Kost. Det var derfor et Held for hanir 
at Prof. Witzleben allerede døde den Ilte September 1676. 

Den 30. Okt. 1678 erhvervede Nold den theoiogiske Doctor- 
grad ved Forsvar af en Disputats, der indeholdt en Gjendrivelse 
af den bekjendte romersk-katholske Konvertit Dr. Niels Stensene 
)»Scratinium reformatorum« ^). Som Opponent optraadte ved denne 
Lejlighed, efter Nolds egen Opfordring, den som Biskop i Trondhjem 
siden bekjendte Peder Krog, hvem Nold viste megen Godhed, idet 
han optog ham i sit Hus og tillod ham at holde Collegier samme- 
steds over de østerlandske Sprog*). 

I Aaret 1679 udkom Nolds ovennævnte Concordants, der har 
skaffet sin Forfatter et meget berømt Navn i den lærde Verden. 
I et Brev, som den 78aarige Præst Johan Paulsen i Kjetting paa 
Als 1733 skrev til en Ven, fremdrog han blandt andet som et 
Minde fra sin Studentertid: »Wie ich in Leipzig war, verfiel ein 
Professor pro Cathedra in das unmåszige Lob iiber des Noldii 
Buch de particulis Hebr., dass er sagte: 

Solus Noldius in Dania sapit. 
Ich gestehe: diese Worte waren mir Worte per guttur reditura«*). 
Naar Leipziger-Professorens Ytring ikke behagede Meddeleren, da 
var det, som Sammenhængen tydeligt viser, paa Grund af Ordet 
> solus«; da han nemlig betragtede sig selv som Dansk, ansaa han 
dette som en Fornærmelse mod sine Landsmænd; at Nold rostes, 
kunde han godt bifalde, naar det ikke skete paa andre danske 
Lærdes Bekostning. 

Vistnok har Concordantsen skaffet sin Forfatter en ret god 
Indtægt, skjønt Afsætningsforholdene for Bøger paa den Tid vare 
vanskelige nok. Et Brev af Ilte Marts 1681 fra Nold til Pro- 
fessor Bernardus i Oxford giver os nogle nærmere Oplysninger i 
saa Henseende. Han skriver nemlig : Forrige Aar sendte jeg eders 
Boghandler, West, 160 Exemplarer af min Concordants, for at han 
skulde sælge dem. Prisen blev sat til 1 Pund Sterling for Stykket, 






^) A. D. Jørgensen har i sit Skrift, Niels Steosen, S. 200—1, meddelt nogle 

Bemærkninger om Nolds Disputats. 
^) Qjessing, Jubellærere I, 381—2. 
) Ong. i KgL BibL, Bøllings Brevsamling. 



41 

og Boghandleren skulde have V« af Fortjenesten. Dermed rar han 
dog ikke tilfreds, hvorfor jeg nu tilstaar ham V*^ ^S beder Eder 
at minde ham om at sende Resten, eller den fiilde Betaling for 128 
Exemplarer. Pengene kunne enten sendes pr. Vexel eller med en 
Skipper til Præsten Gerhard Schumacher i Helsingør, der er be- 
myndiget til at modtage dem paa mine Yegne. Naar jeg besværer 
Eder dermed, da er det, fordi jeg ikke har nogen anden at hen- 
vende mig til. Jeg er rede til Gjentjeneste. For øvrigt ønsker 
jeg at vide, hvorledes det gaar med Eders Forsøg over Josephus, 
og hvorledes Englænderne, særlig den berømte Pococh, hvem jeg 
sender en venlig Hilsen, synes om min Concordants^). 

Om Nold ved Salget af Concordantsen eller ved klog Spar- 
sommelighed i de faa Aar, han var Professor, har faaet Midler til 
at Igøbe en Herregaard og desuden at testamentere 600 Bdl. til 
fattige Studenter-), skulle vi lade usagt; men saa meget er vist, 
at han inden sin Død var bleven Ej®^ ^ Herregaarden Vibygaard 
i Nærheden af Roskilde. Hundrup siger, at han fik Gaarden ved 
sit Giftermaal^), men dette fremgaar ikke af hans Stifsøns efter- 
følgende Selvbiografi, hvor der ellers er megen Tale om denne 
Gaard. 

Den 25de Maj 1682 havde Nold Bryllup med den tidligere 
nævnte Guldsmedenke Marie Elligers"*). Vistnok har dette Gifter- 
maal i hans sene Alder vakt adskillig Opsigt, da vi i et Yærk af 
en tydsk Forfatter finde det anført som et Exempel paa, hvorledes 
lærde Mænd ikke bør bære sig ad^). Omtrent samtidig med denne 
betydelig Forandring i Nolds huslige liv, blev han efter Tur 2den 
Gang Universitetets Rektor. Men ikke længe efter at hans Rektor- 
aar var sluttet, bortkaldtes han ved Døden den 22de August 1683. 



^) Orig. i Egl. Bibi., Bøllings BrevsamliDg. Brevet er paa Latin (her meddelt i 
sammendraget Oversættelse). 

^) Univ. Frogram i Anledning af Nolds Død nævner denne Gave; men den 
omtales ikke i Scheels Program om Universitetets Stipendier og Legater. 

') Hmidmp, Biograph. Efterretning om dem, der ved Kbhvns Univ. have er- 
holdt de hfljeste akademiske Værdigheder, S. 35. 

*) Saaledes nævnes hun i det akad. Program med Prof. Nolds Død. Hundrap 
har Navnet: Marie Eilers. 

<^) Schiitz, Vita Dav. Chytræi I, 85. 



42 

Umyersitetet udstedte i Anledning af. hans Jordefærd et Program 
i den for slige Aktstykker sædyanlige, højtravende Stil. Det mest 
karakteristiske ved samme er, at skjønt Hoyedtrækkene af den af- 
dødes Leyned meddeles, omtales ikke med et eneste Ord hverken 
hans Afeættelse eller Gjenindsættelse, saa lidt som de ni Aar, da 
han levede »som Eremitten i sin Hulec. 

I sit Ægteskab havde Dr. Chr. Nold ingen Børn, derimod gav 
han en af sine Stifsønner, som han paa en faderlig Haade tog sig 
af, sit Navn og testamenterede ham Herregaarden Yibygaard. Det 
er åenne Christian NoldR SélvhiogrsA paa Vers, som her skal med- 
deles. Den viser, at Herregaarden ikke bragte sin Besidder nogen 
Lykke. Mange Uheld og Fortrædeligheder nødte ham tilsidst til 
at skille sig ved den. Siden prøvede han Lykkens Ustadighed i 
rigt Maal. Efker at have været gift og tre Gange at være bleven 
Enkemand, søgte han i sin Nød tilbage til Universitetet, ved hvilket 
han i sin Tid havde været en dygtig Academicas. I en Alder af 
50 Aar* skildrede han her sine Levnedsfataliteter^ i den Hensigt 
derved at bevæge Kong Frederik IV til at give ham et Rektorat. 
Men Hensigten naaedes neppe; hans senere Skæbne er os ube- 
kendt. 

Selvbiografien meddeler ikke faa ganske interessante Træk af 
hin Tids Liv og Sæder. Fremhæves kan saaledes den kostelige 
Skildring af den lærde Prof. Nolds Frieri til Forfatterens Moder, 
ligeledes den sympathetiske Karakteristik af den fortræffelige Bektor 
Peder Høyelse i Nykjøbing paa Falster. Forfatterens Svigerfader, 
Bektor Peder Schade i Roskilde, syiies derimod saa temmelig at 
have været et Modstykke til hin. Det Indblik, som hist og her 
gives i den Tids Landboforhold, er i høj Grad mørkt. 

Det benyttede Haandskrift, der, foruden TUegnelse til Frederik 
IV, indeholder en kortere Dedication til Oversekretæren i Kan- 
celliet, Etatsraad Fred. Rosigaard (dat. Kjøbenhavn 6. Juli 1723), 
findes i Universitetsbibliotheket, Rostgaardske Saml. 261, 4to. En 
Afekrift med den flittige D. G. Zwergius^s Haand gemmes i det 
Kgl. Bibliothek. Ved Udgivelsen har jeg anvendt vor Tids Ret- 
skrivning og foretaget nogle Forkortninger, hvor Forfatteren faldt 
for meget i det brede. 



43 

I Flor den bUde Sommer staar, 

Hvi skulde jeg ej sjunge? 
En Gjrok, der pythagorisk gaar, 

Som man var uden Tunge. 
Nej! er min Skjaldrepen end slev. 

Min Digt kun slet og ringe, 
Slaar jeg mig dog e] ned i Støv, 

Min Gejst vil jeg ej tvinge. 

Lad braske Opitz, Cats og Bist, 

Lad Eingo, Sehsted bramme, 
Mig Bordings Stil dog hover bedst, 

Den søger jeg at ramme. 
Op Musa gjør dig klank og klar, 

Lad Skjaldrefløjten lyde, 
Monarken, som Gud kronet har. 

Et lystigt Vers at yde. 

Der man skrev Et, Sex, Syv og Tre 

Fra Christi Fødselstide, 
Begyndte jeg til stor Uro 

I Verden ind at skride. 
Min Fader, som paa samme Tid 

Var Kongens Juvelerer, 
Han gjorde med mig al sin Flid, 

Mig Daabens Vand leverer 
Vor Konge, som da levede, 

Kong Christian den Femte, 
Højlovlig Ihukommelse, 

Sin Naade ej forglemte: 
Min Fader saae han naadigst an. 

Og lod sig det befalde. 
At han mig da helst Christian 

Lod underdanigst kalde. 
Han til min Daab selv Vidne var: 

Mig Bigens Kanslerinde, 



44 

Fru Holger Vinds, til Daaben bar, 

Guds Naadespagt at vinde. 
Forf fortæller nu, at han siden, da han voxede til, fik en 
Lærer, som »brav kunne slaa og bande«: 
Han lærte mig kun slet Latin, 

Men gav mig dygtig Tøger ^) 
Det voldt', at han var selv et Svin, 

Ej agted' dert*) om Bøger. 
Men han var udaf Smedeart, 

En Grovsmed var hans Fader, 
Thi banked han paa Ambolt hart 

Med bistre Ord og Lader. 
Jeg mensa, cibus, panis knap, 

Enap dies, fructus®) lærte. 
Før han mig vel tre hundred Rap 

Og polske Strøg forærte. 
Men jeg ej agted det et Haar; 

Kund' jeg kuns componere^), 
Saa vilde jeg med Tid og Aar 

Studentemavn vel bære. 
Men ak! den Stymper var kun vog*), 

Nep' kunde conjugere, 
Paa Øret Priscianum^) slog, 

Naar han vild' stilisere. 
Min mensa, cibus, panis blev 

Til idel Eummerspise, 
Jeg med lidt fructus læste, skrev, 

Og dies maat' forlise. 
Omsider Declinering slap, 

Jeg conjugere skulde, 



O Haandtager (Slag i Haaadeu, en den Gang almindelig Straffemaade). 

') Sønderlig ell. meget. 

^) De Bædvanlige Paradigmata paa de fem latinske Declinationer. 

O Skrive latinsk Stil. 

'^) Oaarlig. 

^) £n bekjendt gammel latinsk Grammatiker. 



45 

Det blev mit Jugum, Aag og Klap, 

Mig mangen Skrap forvulde*), 
Nar jeg mit amo læste frem, 

Han moneo ej glemte, 
Men basked, saa det havde Klem 

Og mine Øren kæmte. 
Jeg lego nynned ynkelig, 

Mens audio han sagde, 
Saa slog han til fuld vældelig 

Og digt*) paa Torsken lagde. 

Omsider kom jeg dog saa vidt, 

At jeg de femten Eegler 
I min Donat fik gjennemslidt. 

Jeg tænkte: Hvad nu fejler? 
Imens fik Karlen gode Raad 

Paa sammenbragte Stile, 
Hvormed han, naar han faldt i Traad, 

Mig kunde overile. 
Han samled' sig og Proviant, 

Fordanskede Autores; 
Jeg skulde ty, han spandt og vandt 

Alt efter Sinke-Mores. 
Det gik dog skjels^), men endelig 

Kom det til Argumenter: 
Ho! tænkte jeg, der bli'r af dig 

Dog een Gang en Studenter. 
Jeg tænkte, jeg slap Fanden da: 

Just kom hans Oldemoder; 
Thi det, jeg skulde nu slaa paa*), 

Forstod selv lidt god Broder. 
Her gik det ud paa Plukkefisk, 



») forvoldte. 

•) Ttet (gav mig dygtige Ørefigen). 

•) Nogønlmide. 

*) Tage fat paa. 



46 

Paa Klaps; jeg maatte skraale. 
Det var min hverdags Dug og Disk, 

Den Kost var baard at taale. 
Ho! tænkte jeg, gid Pokker maa 

Saa længer gaa i Skole! 
Man heller skulde ville staa 

Paa Stald med Hest og Fole. 
Hver Gang jeg saae den Pøcker-Dreng 

Med andre Knegte spøge, 
Jeg ønsked' mig med dem i Slæng 

Og slig Complot at søge. 
Dog endelig jeg lærte brat 

Én Stil saa jevn at føre, 
Foruden Bumren og Errat 

En Argument at gjøre; 
Thi stundom og min Lykke var 

Studenterselskabets Komme, 
Som med mig Stymper Medynk bar 

Og hjalp i ;»tumme Bomme«. 
Min Fader havde sig en Knegt^ 

Var at vor Frues Skole, 
Paa ham jeg mer end al min Slægt 

I slig Fald kunde stole: 
Han havde en flink Olosebog, 

En Phrasesæk og andet; 
Deraf jeg blev omsider klog, 

De sandelig ej banded'. 
Jeg en Studenter mindes nu, 

Der l^alp mig bedst at stile, 
Hed Morten Luther, al min Hu 

Til ham lod stedse ile. 
Han var af tydsk Extraction, 

Af Doctor Luthers Stamme, 
Ham vidste jeg brav med Baison 

Til Baad vel at annamme. 
Jeg ofte ved mig selver ler, 



47 

Naar jeg ham ret betragter, 
Det er, som jeg ham for mig ser 

Med Levned, Ord og Fagter. 
Han Doctor Luther var saa lig 

Som en Toskillings-Penge; 
Men han mig hjalp ret mesterlig. 

Helst naar jeg maatte trænge. 
To Ben han havde (jeg maa le) 

Som Stolper to skruphøvlet, 
Som to Halvtønder stumpled' de, 

Helst naar han var bestøvlet. 
Jeg lo, ret som jeg kildret var, 

Naar han paa Gulvet spanked', 
Faa mine Spørgsmaal gav mig Svar 

Og Phraser til mig sanked'. 
Mens jeg saa havde Bogen £Eit 

Og lærte at studere, 
De andre Brødre vare sat 

Til Pennen, Kunster, mere. 
Mens .det gik paa min Hjerne les, 

Jeg maatte frem at læse: 
Muss ist ein Eraut, und das ist b5s; 

De andre Bælgen blæse ^) 
Dog faldt mig alting vel i Traa\ 

Gud gav mig dygtig Nemme, 
Hvad jeg fik først at pønse paa, 

Jeg neppe kunde glemme. 

Men hør, o store Fader*), mer', 

Hvad jeg vil her fremføre 
Om min Fremkomst; hvad mere sker, 

Man vel skal faa at høre. 
Det hændte sig, jeg stod engang 

I Stegers hos min Moder, 



^) Formodentlig i Faderens Quldsmedværksted. 
^ Det er Kongen, der tiltales. 



48 

Da hørtes Klemtan, Klokkeklang; 

Strax farend' kom min Broder, 
Mens flere kom hæsblæsende, 

Paa Gaden alle skrege: 
Hej, Ildebrand! Strax Trommerne 

Sig rørte. Læge, lærde, 
Hver Mand sig opped; Vogne foer 

Med Tønder, Kar og Spande, 
Med Sprøjter, Stiger (Jammer stor), 

Man søgte Hjælp fra Strande. 
Min Moder gav sig til god Taal 

Som en sagtmodig Enke^), 
Hun sagde: Jeg for Ildens Baal 

At flytte vil ej tænke. 
Hos os logered' samme Tid 

En Doctor og hans Frue; 
De havde deres Tidsfordriv 

Udi vor Baggaards Stue. 
Mens kom i Gaarden flyvendes 

En rusten Kjærlingkvinde, 
Hun blæste, pusted hvæsendes, 

Hun skreg: Fru Doctorinde, 
I pakker sammen løst og fast, 

Opøst er her stor Taade, 
Tre Gaarde er i Aske kast', 

Den §erde faar slet Baade. 
Den Doctorinde glo 'de op 

I Gaarden, fløj af Stuen, 
Blev vaer den blussend' Himmeltop, 

Strax slog i Vejret Luen. 
Sit Sæt hun slængte, Haaret fløj 

Skovtroldevis paa Skuldre, 
Hun rev og sled i alt sit Tøj, 

Begyndte stærkt at buldre: 



^) At Forfatterens Fader var død, er ikke omtalt i det foregaændo. 



4^ 

Hør Mette, Tøs, i Djævels Skind, 

Hid flux med de Sølvskeer! 
Fort med dem alle tolv herind, 

Mag, da dig hurtig teer! 
I al god Lav hun husked paa 

Sin Søn, sin Kjæledegge, 
Som stille holdt om Hjærtet laa^), 

Hvor med hun monne fegge^). 
Men samme Pog i al den Færd 

Sov paa sit grønne Øre 
Paa høje Loft og snorked der, 

Kund' ej den Tummel høre. 
Hun alting slap, hun vismed' ind, 

Hun vismed' ud saa saare, 
Som Hagelstene randt paa Kind 

De salte Jammertaare. 
Ak! raabte hun, mit Hønseben, 

Mit Puttelaar, min Unge; 
Mens Glutten sov saa tungt som Sten, 

Lod Kjærlingerne runge. 
Min Moder stod i Kjøkkendør, 

Lo og paa Maven holdte, 
•(Hvo maatt' ej le, som lo ej før), 

Det Hønsebenet voldte. 
Thi det var Skam saa lang en Pog, 

En otte— ni Aar gammel. 
At gjøre til et Pattedrog 

Og vugge paa en Skammel. 
Men der hun saae min Moder le, 

Begyndte hun at kive 
Af Galde og Forbitrelse, 

Bad Lucifer sig rive, 
Hvis hun ej skulde faa sin Løn, 



*) MeniDgen er vel: Ian hende meget paa Hjærte. 
«) Kjæle. 



50 

For hun en Doctorinde 
Begrine vilde med sin Søn; 

Hun agted ej slig Kvinde! 
Fra den Tid af var idel Strid 

Og Kvindetvist tilstede; 
Den Doctorinde kom en Tid 

I Stuen ind at træde. 
Som da min Moder sad til Bords^ 

Om Trætte intet »antzed«*), 
Med hende hun gav sig til Ords 

Og fægtervis omdansed\ 
Min Lærer^ som ved Bordet sad, 

Begyndte op at knejse, 
Der hun min Moder spurgte ad, 

Hvi hun sig vild' ej rejse; 
Man burde Ære og Eespect 

En Doctorinde give, 
Og ej med Latter, spotsk Confect 

En Frue overrive; 
Hun burde vide, hvad Forskjel 

Der var paa Doctorinder, 
Og hvad der kunde være vel 

Paa Juvelererkvinder! , 
Ad Døren ind i samme Rej 

Sprang Fruens Informator: 
Min Frue er paa rette Vej, 

Han sagde. Procurator 
Da strax min Skolemester blev, 

Og det med knytte Næve, 
Hr. XJrian paa Døren drev; 

Strax alting stille bleve. 
De sidste Ord i Døren slap: 

Jeg er dog Doctorinde! 
Faa Ord dem efterfulgte knap: 

Slig Rang jeg snart kan vinde! 



^) Ændsede. 



61 

Nu hændte sig her efter snart, 

« 

At Eanslerinden sendte 
Min Moder Bud; hun med en Fart 

Lod hende til sig hente. 
Om Ringe og Juveler var 

Maaske vel Agt at vandle, 
Mens man sUg Snakken forebar^ 

Lod Ægteskab sig handle. 
Hor! sagde Eanslerinden da, 

Min ^ære lille Moder, 
Eet godt som ti, til eUer fra, 

Ej mange Ord og Noder! 
En Doctor bor næst ved min Oaard, 

Man Doctor Nold ham kalder, 
Hans ganske Hu til Eder staar, 

I hannem vel befalder. 
Har I nu Lyst til Ægteskab, 

Som længe har sid't Enke, 
Saa er herpaa slet ingen Tab, 

Nu kan I Jer betænke. 
Men hvis I resolverer nu, 

Besked jeg hannem siger, 
At andensteds ej vendes Hu 

Til Enker eller Piger. 
Min Moder svared' med Besked: 
• Om det saa er Guds Ville, 
Og Himlen det saa har beredt, 

Jeg det til Gud vil stille! 
Og sagde hun: Jeg tænker paa 

Guds underlige Domme, 
Naar jeg, hvad nys mig skete, maa 

Med Undring ihukonime. 
Strax hun fortalte Taa og Top, 

Hvor Doctor Schwartzes Frue 
Bravered' og sig blæste op 

Med Trods i hendes Stue. 

4* 



52 

Nu! det er artigt, svarede 
Den salig Eanslerinde; 
Thi er det nu Guds Villie, 

« 

I Doctorstand skal vinde! 
Strax blev tillavet den Earet, 

Til Doctor Nold stod Rejsen; 
Snart Fruen var af Vognen set*), 

Kom Doctor Nold fra Lejsen*). 
Der gik det ud paa Disputatø, 

Sanct Ægteskab var Thesen, 
Der vankede nok Snakkerats 

Alt om det hellig Væsen. 
Nu, sagde hun, er alting klar. 

Om I vil Brudgom være, 
Ser til, at Tiden ej forgaar, 

I være maa paafær'e, 
I pudrer Eder krølled Haar, 

Det Skjæg I lader skjære; 
I Eder Flejelsbuxer faar. 

At I kan studset være. 
Pibekrave fin og ren er bedst 

Samt nette Sko og Strømper; 
Tillaves bør Karet og Hest, 

Fremkommer ej som Stymper! 
Imorgen axler Eders Skind 

Til Eders Brud henfarer, 
Og triner frisk i Stuen ind, 

Ej Drikkepenge sparer! 
Belægger Eders Ord og vel. 

Helst efter Skriftens Maade! 
Dog I som skriftklog veed med Skjel 

Bedst henidi at raade! . 
Nu det var godt, til Afsked blev, 



^) MeniDgen er vel: sat (i det ældre Sprog: sæt). 
*) Forelæsning. 



63 

Som &r ommeldt, samtykket 
Den Doctor alt in mente skrev^ 

Som det var prent' og trykket. 
Min Moder blev hans Contrafey 

Dog samme Dag henskikket, 
Deraf at dømme ja og nej; 

Dog ja, næst Qud, blev nikket. 



(Fortaættee). 



Det Kongelige Ridderlige Academie Matrikel 

Yed Gustav Ludvig Wad. 



Xor at give unge Mennesker Lejlighed til at uddanne sig til Stats- 
embeder, saavel civile som militaire, oprettede Christian V ved 
Forordningen af 26. September 1691 det Kongelige Bidderlige 
Academi i Ejøbenhavn, hvis Indrettelse en tydsk Adelsmand, 
Wiglas von Schindel til Puditsch, Wopnitz og Nauka, havde paa- 
taget sig. Ved Stiftelsesbrev af 14. September 1695 bleve de i den 
nævnte Forordning givne Bestemmelser om Academiets hele Ind- 
retning yderhgere udviklede og fastsatte ^). Alle saavel danske 
som fremmede unge Mænd, naar de ikkun vare komne af ærlige 
Folk og førte et ustraffeligt Levnet, kunde indtages i Academiet; 
Optagelsesalderen var 16 Aar, dog kun 14 Aar for dem, der havde 
Hovmester; Fyrster, Grever og Friherrer kunde indtages i en 
yngre Alder. Den aarlige Betaling for, hvad Academiet ydede, 
nemlig god og grundig Undervisning i alle berømmelige Konster 
og Videnskaber, og dertil Kost og Kammer med Sengesteder, Stole, 
Brænde og Lys, var fastsat saaledes: for en fyrstelig Person n^ed 
tre 15®^®^® ^^^ Edlr., for en Greve eller Friherre med to Tjenere 
460Rdlr., for enhver anden med en Tj^Jier 350 Edlr.; dertil skulde 
enhver i Indgangspenge erlægge efter sin Stand, en fyrstelig Person 



^) Det originale Docuinent, der er pragtfuldt udstyret, gjemmes i Gehejme- 
archiyet i Samlingen Danmark under Nr. 29. 



54 

150 Bdlr. og enhyer anden 50 Bdlr. For en HoTmester eller In- 
formator var den aarlige Betaling 110 Rdlr., eller, naar han skulde 
have sit eget Kammer, 150 Bdlr. 

Der var nøjagtige Bestemmelser for Ordenens Overholdelse 
indenfor Academiet og streng Straf for dem, der overtraadte For- 
skrifterne. Åcademiets Fort lukkedes tidlig om Aftenen; kun naar 
der ved Hoffet var Opera, Comedie, Bal eller deslige Festiviteter, 
stod Porten aaben, indtil sligt var til Ende, forat Aeademisteme, 
der havde fd Adgang til Hoffesterne, kunde komme ind. 

Academiet blev udstyret med Privilegier af forskjellig Art ; 
det havde saaledes i visse Sager sin egen Bet med Overhofinesteren 
som Præsident og Professorerne som Assessorer; det var fritaget 
for forsljellige Skatter; det havde ligesom Universitetet Bet til at 
lade udstede Programmer, holde Orationer og Disputatser, og Over- 
hofinesteren fik, ligesom Bector magnificus, tvende Pedeller med 
Sølvsceptere. 

I Spidsen for Academiet stilledes en Overhofinester^ der skulde 
leve sammen med Aeademisteme. Undervisningen besørgedes af 
Professorer i Theologi, Betsvidenskab, Mathematik, Veltalenhed, 
Historie, Politik, Oenealogi og Geographi ; ligesom ved Universitetet 
afholdtes hyppigt Disputationer. En Inspecteur havde det daglige 
Opsyn med Aeademisteme. Endelig var der Exercits- og Sprog- 
mestere til at undervise Aeademisteme i Biden, Fægten, Dands, 
Krigsvidenskab og Navigation, Gymnastik, Fransk og Italiensk, 
Boldtspil og Tegning (ved en Bitzmester). 

Der lovedes Aeademisteme særlig Adgang til Embeder, og 
for at skaflfe det større Tilgang forbødes det Undersaatteme at be- 
søge udenlandske Academier, med mindre de først havde opholdt 
sig et Aar ved Academiet i. Kjøbenhavn. 

En af Professorerne ved Academiet blev den senere som Bi- 

skop i Aalborg bekjendte Jens Bircherod, der fik Theologien til 

^^ < 

Fag; i sine Dagbøger fortæller han et og andet om Academiet. 
Han omtaler heri Åcademiets Indvielse; som Lærere i andre Fag 
ved Academiet nævner han Juristen Strychius, Mathematikeren 
Sebastian Lauremberg (der døde i 1693) og Stephan Kinchel som 
Historiker og Politiker, 



65 

Man har næppe haft synderlig Tillid til Acadeoiiets Bestaaen; 
i hvert Fald ytrer en af Bircherods Gorrespondenter, at, ligesom 
man havde set dets incunabula, kom man muligt ogsaa til at se 
dets sepnlorum; og den daværende svenske Minister i Ejøbenhavn 
udtaler ogsaa i en Indberetning til sin Konge sin Tvivl om Aca- 
demiets Trivsel (Danske Saml. 2. B. Y, 327). Der har vistnok 
ogsaa været nogen Animositet imod Overhofmester v. Schindel; 
thi Bircherod fortæller (under 16. November 1693), at en Pasquil 
imod ham, som var opslaaet mange Steder i Byen, blev brændt 
af Bøddelen, paa Nytorv, hvor Academiet havde sin Bygning paa 
det nuværende Baadhus' Plads. 

Overhofinesteren skulde holde en Bog til Matriculen, hvori 
han ved Dag og Datum skulde indskrive alle, der indkom i Aca- 
demiet saavel Academisteme som deres Hofinestere og Informa- 
torer; og i en anden Bog skulde han optegne deres Navne, der 
bortrejste. 

Der findes nu bevaret to Matrikler; Matr. 1 (Thotts Samling 
Nr. 1066 Pol.) er Academiets egentlige Matrikel, i hvilken Ritz- 
mesteren har indfert Navnene paa Overhofinestrene og Academi- 
steme med deres Ledsagere ; ved de fleste Academister findes deres 
Vaaben malede; i Matr. 2 (GI. kgl. Samling Nr. 1090 FoL) have 
Academisteme og deres Ledsagere selv skreven deres Navne. Yaabnene 
her ere noget smukkere udstyrede, idet Guld og Sølv er anvendt 

Yed Meddelelsen af Academiets Matrikel følges her Matr. 1, 
der er den fiildstændigste; dog ere Navnene, der af og til have 
lidt forskjeUig Form i de to Matrikler, afskrevne, som.de findes 
med Yedkommendes egen Haand i Matr. 2. Om de fleste Personer 
er, saavidt muligt, Oplysning givet om deres senere Skjæbne; dog 
er der for Udlændingenes Vedkommende kun foretaget Under- 
søgelser paa let tilgjængelige Steder, saa mange af dem savne 
nogen videre Bemærkning^). For de danske Personers Vedkom- 
mende ere Vaabnene beskrevne, naar de euten aldeles ikke findes 
i Adelslexiconnet eller de afvige væsentligt fra de deri meddelte. 



O Ved »Benzonc henyises i Noterne til Beozons Stamtavler i Qehejmearohiyet, 
yed »M^fllerc til M^flleis Fortegnelse over Bangspersoaer sammesteds og ved 
»Malta« til en lignende Fortegnelse af Malta paa kgL Bibliothak. 






56 

Det er ikke altid let at se, hyem der har været Hovmester og 
ikke Academist; hvor der har været Tvivl, er dette bemærket 

Spaadommene omAcademiets korte Levetid fik snart Bet; thi 
efter at have bestaaet i lidt over atten Aar lakkede Eong Frederik 
IV det den Iste Maj 1710, væsentlig fordi der under den alt- 
opslugende Erig fattedes Midler til at vedligeholde Institutionen. 

Det var sikkert heldigt, at den ikke fortsattes; thi Anstaltens 
Fornemhed og Kostbarhed gjorde det umuligt for andre end Adels- 
mænds og rige Borgeres Sønner at freqventere den; der dannedes 
herved en skarp og særdeles uheldig Adskillelse mellem de rige, 
der gjennem Academiet gjorde sig dueUge til Embeder, og de 
fattige, der udelukkedes derfra. 

Album Begiæ Academiæ Equestris. 
Anno 1692 d. 16 April Blev det Kongel. KidderMge Academie 
inaugurerit, og blev Hr. Estats Baad Hr. von Sehindel fiarste 
Gang sat til Ober HofiEmester, huilehen Høy Adelige Charge Hånd 
betiente til Anno 1695 d. 8 April, da Hånd ved Døden afgiek, og 
udj hans tid haver der ligget dePersohner, huis Navne og Adelige 
Waaben her effter findis indført, til pagina 27, som ere 50 Persohner. 

Friderich Christian Grafif von Laurvie ^). Anno 1691 d. 1 Sep- 
tember, Anno ætatis Decimo. 

Wilhelm Matthias Wasard ^. Anno 1691 d. ISeptemb., Anno 
ætatis 27. 

Joachim Wentzel von Kosboth "). Anno 1691 d. 2 September^ 
Ab. ætatis. 18. 



^) Frederik Ghiistian Danneskiold, Greve af Laurvig, f. 1681, f ^^96, Søn af 
Ulrik Frederik Gyldenløye; han blev den 26. Januar 1693 Kammerhene^ 
medens han endnu var paa Academiet (Hofiman, Danske Adelsmænd m^ 
221, Tab. II; Bircherods Dagbøger ved Molbech S. 257). Vaaben som i 
Adelslex. 

*) Formodentlig Søn af Matthias Willumsen, Sognepræst i Strandby, Bjørns^ 
holm og Malle (Erslew, Forfatterlexicon Suppl. m. 549). Forriges Hov- 
mester. Yaaben: i blaat Felt en fra hcrjre Side kommende rød Arm, hol- 
dende en Sølv-Pidsk over en Sølvtop paa grøn Jord; paa Bjelmen to Sølv- 
Fidske over Kors. 

•) J. W. V. Kosboth (Kospoth), sehlesisk Adelsmand, Rigsgreve 1711, f 1727^ 
oprettede meget betydelige Stiftelser til Opdragelse og Forsørgelse af unge 
Mennesker (Eneschke, Neues allg. deutsches Adelslexicon Y, 244); Yaaben. 



67 

Iver Rosenkrantz ^). Anno 1691 d. 12 Novembr. Anno 
ætatis 16. 

Christoflf von Gabeli «). Anno 1691 d. 15 Novembris. Ætatis 16. 

Jørgen Tyge Seefelt«). Anno 1691 d. 17 Nouembr. Ætatis 17. 

Endwold Eandulfif^). Anno 1692 d. 9 Februarij. Anno 
ætatis 22. 

Christian Baro Gylden Cron*) Anno 1692 d. 19 Febr. Anno 
ætatis 16. 

Holger Gylden Crone*). Anno 1692 d. 19 Februarij. Anno 
ætatis 15. 

Joachim Charl von Prehn'). Anno 1692 d. 2 April. Anno 
ætatis 18. 

Christian Albrecht von Ahlefeldt«). Anno 1692 d. 6 ApriL 
Anno ætatis 18. 

Btirge TroUe»). Anno 1692 d. 12 Maij. Anno ætatis 17. 

Hans Conies de Schack^®). Anno post natum Christum 1692 
d. 22 Maij. Anno ætatis ITIL 



^) Iver Rosenkrantz til Eosenholm, Gehejmeraad i Conseillet, Ridder af Ele- 
phanten, f. 1674, f 1715. Vaaben, ikke ganske correct. 

^) Maaske Søn af Gehejmeraad Eriderich v. G. til Bregentved. Vaaben. 

') M^q'or, l^er af Margaard, f. 1674, f 1724 (Hofman, Danske Adelsmænd Uy 
293 Tab.) Vaaben; Søbladet mellem Vesselhomene ligger paa en blaa 
Bjælke. 

*) Søn af Biskop i Bergen Dr. Niels Randulff ; døde som Student ndenlands 
(Giessing, Jubellærere I, 370 Tab., n, 1, 234, Tab. IV). Vaaben: skraadelt 
fra h£[jre øverste Hjørne, øverste Felt sølv, nederste rødt; fra grøn Jord 
springer en naturlig farvet Ulv over Delingslimen; paa Hjelmen 2 til hver 
Side springende halve Ulve; derover Devisen: Spes mea Christus. 

^) Baron Chr. Gyidenkrone til Baroniet Vilhelmsborg, Gehejmeraad, Stiftamt- 
mand, hvid Ridder, f. 1676, t 1746; Broder til den følgende (Benzon). 
Vaaben. 

®) Baron Holger Gyidenkrone; han stak den 26. Januar 1694 en Dandsemester 
ihjel paa Gaden, flygtede og blev af Højesteret den 9. August s. A. dømt 
fra livet (Benzon; Bircherods Dagbøger ved Molbech S. 286). Vaaben; 
paa Skjoldet er en Hjelm med Figuren fraVaabenets 1ste Felt som Hjelmtegn. 

') Joachim Carl v. Prehn blev relegeret fra Academiet, ^fordi han havde duel- 
leret og ellers adskillige flere Enormiteter begaaet« (Bircherods Dagbøger 
ved Molbech S. 259, 1. Febr. 1693). 

®) Vaaben. 

*) Børge Trolle til Nakkebølle; Justitsraad 2. Novb. 1706, Etatsraad 30. Jan.' 
1722 (Malta). Vaaben. 

>^) Greve Hans Schack til Schackenborg, f. 1676, t l'^'l^i Ridder af Elephanten 



58 

Christian Ernst von Reichenbach^). Anno 1692 d. 23 Maij. 
Anno ætatis 16. 

Johannes Garolns Eberhardus de SchindeP). Anno 1692 d 
23 Maij. Anno ætatis 11. 

Wiglas von SchindeP). d. 23. Maij 1692. Anno ætatis 9. 

Christian von Suhm*). Anno 1692 d. 23 Maij. Anno ætatis 17. 

Christian Scavenius^). Anno 1692 d. 31. Maij. Anno ætatis 21. 

Johannes. Wigand®). Anno 1692 d. 19 Januarij. Anno ætatis . . 

Ericas Luxdorphius'^). Anno 1692 d. 18 Januarius. Ætatis 20. 

Matthiis Poulson ®). Anno 1692 d. 23 Maij. Anno ætatis 21. 

Lindberg^). Anno 1692 d. 18 Janv. Anno ætatis 20. 

Franz von Hagen ^°). Anno 1692 d. 18 Januarij. Anno 
ætatis 19. 



(Hofman, Danske Adelsmænd III, 859 Tab.). Yaaben. Broder til de den 

27. April 1693 immatricolerede Baroner Schack. 
^) Bigsfriherre, Landraad og Begeringsraad i Bremen (EneBchke, Nenes allg. 

Deutsches Adelslex. VII, 416 f.). 
'^) Maa vel være den Søn af Oberhofmester Schindel, hvis Navn ikke findes i 

Benzons Stamtavler, hvor han siges død ung som Hidepage; Yaaben: Sjelm- 

tegnet lidt forskjelligt fra det i Adelslex. opgivne. 
») Søn af Oberhofmester Schindel; f. 1684, f 1756 som Admiral (Garde, Efter- 

retn. om den danske og norske Sømagt IV, 636). 
*) Capitain i fransk Tjeneste, f. 1675, f ^r Barcellona 1697, Farbroder til 

P. F. Suhm (Hofman, Danske Adelsmænd U, 179 Tab.). 
^) Conferentsraad, Justitiarius i Højesteret, f. 1670, f 1'732 (Bruun, Det st. 

kgl. BibUotheks Stiftelse S. 83. Vahl, Slægtebog over Afk. af Chr. Nielsen 

-S. 102). Vaaben: Skjoldet skraadelt fra hqjre øverste Hjørne; øverste Felt 

•Sølv, nederste rødt; over Delingslinien en oprejst Guldkrebs; paa Hjelmen 

•en halv opstigende Guldkrebs. 
'^) Aaben Plads for Aldersangivelsen. Født 1669, druknede 1692 (Giessing, Ju- 

bellærerelU, 412, Tab. II). Broder til Henrik Wigand, imm. 18. Juni 1692. 
'^;) Erik Luxdorph, Søn af Mag, Ole Luxdorph, Provst i Kjøge (Personalh. 

Tidsskr. I, 52 Tab.), Vaabenet er de adelige Luxdorphers, sJgønt han ikke 

hørte til disse. 
*) Matthias Poulsen til Bidstrup, Etatsraad, Landsdommer i Jylland, f 1729, 

58 Aar gi, (Hofman, Lassens Fundationer Tab. Sammes Danske Adelsmænd 

n, 44). Det hosfeijede Vaaben er det, hvormed han i 1718 blev adlet. 
^) Forbogstaverne ere ulæselige; man maa nærmest tænke paa Jacob Lindberg, 

der 1720 var Amtmand over Bratsberg Amt; han var den 23. August 1708 

bleven virkelig Cancelliraad (Worm, Lex. over lærde Mænd III, 695. I>ven- 

skiold, Beskr. over Bratsbjerg Amt S. 23). 
") F. 1672, Overseoretair i tydske Cancelli og Archivar, 1735 Afsked, Gehejme- 

raad og hvid Bidder, f 1749 (Giessing, Jubellærere m, 412 Tab. II. Jør- 
gensen, De danske Bigsarchivers Historie S. 178). 



59 

HiDrich Wigand ^). Anno 1692 d. 18 Juny. Anno ætatis 20. 
Erich Westengaard^). Anno 1692 d. 29 Junij. Anno ætatis 17. 
O. W. Lassen«). Anno 1692 d. 2. Julij. Anno ætatis 17. 
Theodoras de Lenten*). Anno 1692 d. 9 August. 
Hans de Levenhelm*). Anno 1692 d. 20 Augustj. Anno 
ætatis 13. 

• Peter von Osten ^. Anno 1692 d. 23 Februarij. Anno 
ætatis 17. 

Johannes Ernestus Carlowitz Polonio Hungarus''^). 

Johan Daniel Heidemann®). Anno 1692 d. 19. Octobr. 
Anno ætatis 13. 

Matthias Eosen Øren **). Anno 1692 d. 23 Nowembris. Anno 
ætatis 18. 

Gustav Friederich von Walsleben. Anno 1692 d. 2 Maij. 
Anno ætatis 19. 



') Henrik Wigand til Gundetved, f. 1672, f 1720 (Giessing, anf. Skr. m, 412 
Tab. n. Personalhist. Tidsskr. n, 304). Broder til den under 19. Jan. s. 
A. immatricolerede Johannes Wigand; de vare Sønner af den rige Handels- 
mand Wigand Michelbecker. 

') Brik Jensen Westengaard, Proviantforvalter i Citadellet Frederikshavn, f 
1751, Søn af Borgmester i Odense Jens Eriksen til Hollu^aard (Giessing, 
anf. Skr. m, 147). 

«) Oluf Worm von Lassen til Bustrup, f. 1676, f 1718, Søn af Krigs- .og Land- 
Gommissair Peder Madsen Lassen til Bnisgaard og Maren Worm (Hofman, 
Lassens Fund., Tab.). Hans Vaaben er delt efter Længden; i hiøfjre Felt 
Slægten Worms Vaabens hiarjre Felt, i venstre røde Felt en Guldkrone, hvori 
2 krydsstillede Sølv-Penneig^^^f P^ Ejelmen den wormske Løve holdende 
en Eude; han blev 1703 adlet med et ganske andet Vaaben. 

*) Theodoras von Lente, f. 1678, HoQunker 1693 (Personalhist. Tidsskr. V, 51). 
Yaaben. 

*) Hans von Løwenhielm tilVejmp, Generalmajor, f 1734, 56Aar gi. (Hofman, 
Danske Adelsmand I, 11, Tab. Histor. Tidsskr. 4. R. V, 207). Vaaben, 

^) Yaabenet er som Slægten von der Ostens; dog ere Farverne ikke ganske 
correcte. 

^) Synes at have været v. Ostens Hovmester; han blev 31. Januar 1705 Justits- 
raad og Secretair hos Prinds Vilhelm, 15. Miy 1708 Amtmand over Assens 
og Hindsgavls Amter, f 1736 (Malta. Giessing, Jubéllærere IH, 412 Tab. II). 

"*) £n Daniel Heidemann blev 23. August 1725 Eitmester ved 2. jydske Ca- 
valleriregiment, senere char. Migor, afsk. 1737 (Møller). 

'^) Matthias Bosenøm til Aakjær og Damsgaard, Oberst, f. 1675, f 1725, Søn 
af Cancelliraad Peder R. til Tvilumgaard (Hofman, Lassens Fund., Tab. 
Benzen). Vaaben. 



60 

Friderich von Ahrenstorff^). Anno 1692 d. 20 Decembr. Anna 
ætatis 20. 

Jeremias Andreas ^Inberger. Anno 1693 d. 22 Januarij. 
Ætatis 17. 

Johan Hinrich Selmer^). Anno 1693 d. 23 Januarij. Anno 

ætatis 15. 

< 

Bartram Baro de Schack"). Anno 1693 d. 27 April. Anno 
ætatis 13. 

Ulrich Baro de Schack*). Anno 1693 d. 27 April. Ætatis 12. 

Gerrit Irgens von Westerwyck*). Anno 1693 d. 12 Maij. 
ætatis 26. 

Caspar Ringelmann Oldenb. Westph.®) Anno 1693 d. 8 Julij. 
Anno ætatis 19. 

Christian Brandt Haffn.''). Anno 1693 d. 17 October. Anno 
ætatis 12. Discessi d. XX Aprilis A. post C. N. MDCXCV. 
C. Brandt. 

Friderich Poggenberg®); Anno 1693 d. 8 Novembr. Anno 
ætatis 18. 

Johan Heinrich von Netz®). Anno 1693 d. 9 Novembr. 



^) Btatsraad Fr. v. A. til Overgaard, f. 167*, f 1739 (Benzon). Vaaben. 

') Johan Henrik Sélmer, f. 1678, f 1721 Bom Oberst, Søn af Overkrigscommis-- 
sair. Christian S. (Selmér, Stamtavle o^ver de danske og norske Forgreninger 
af Slægten Selmer, S. 10 f.) Vaaben: i Guldfeldt et oprejst rødt Anker, om 
hvilket en blaa Slange snoer sig; paa Hjelmen to henholdsvis af Gnid og 
Blaat og Rødt og Guld delte Yesselhom. 

') Baron Bertram Schack, f. 1679, t 1728, Kammerherre (Hoftnan, Danske 
Adelsmænd III, 869 Tab. Benzon). Yaaben. Broder til den følgende. 

*) Baron Ulrich Friderich Schack, f. 1681, f 1719, fransk Feltmarechal-Iieute- 
nant (Hofinan, anf. St. Benzon). 

^) Søn af Joachim Irgens von Westerwick; f 1698 (Benzon). Vaaben. 

^) Sandsynligvis den Søn af Kongens livlæge Caspar Itingelmann, der paa Kon- 
gens Fødselsdag 1696 holdt en italiensk Oration (Nyt histor. Tidsskr. n, 
671). Vaaben; som Hjerteslgoldet af det i ådelslez. anførte Vaaben og med 
samme Hjelmtegn. 

^) Maa vistnok være en Søn af Gehejmeraad, Overrentemester Peter Brandt, 
da han fører det adelige Brandtske Vaaben. 

^> Formodentlig Søn af kgl. Tolder i Kjøbenhavn Frederik P. og Hnstra Anna 
Maria Eolands; disses Testamente, paa Tydsk, af 31. Decb. 1667 findes i 
Sjæll. Registre under 3. Januar 1668. Vaaben: i Guldfeldt en grøn Klippe, 
hvorpaa ligger en Frø(?); paa Hjelmen samme Mærke. 

*) Vaaben. 



61 

Axel Arenfeldt Jørgensen ^). Anno 1694 d. 6 Martg. 

Gabriel Gylden Cron ^). Anno 1694 d. 10 Mar^. Anno ælatis 16. 

Curt von Burgstorff^); Anno 1694 d. 13 April. Anno 
ætatis ... 

Jochum Gerstorflf"*). Anno 1694 d. 1 Maij, Anno ætatis 
decimo sexto. 

Ernestus Fridericus Albertas Comes de Erbach, Dominus in 
Brayborg*). XVII Calendas Augustj Anno Post reparatam Salutem 
MDCXCIV. Ætatis XIII nondum completo. Discessj anno 1699 
d. 16. Maj. 

Johann Johannsen*). Annno 1694 d. 8 August. 

Zacharias Conrad Petsch'). XVII Cai. Aug. MDCXCIV. 

Burchard von Schwartzkoppen. Anno 1694 d. 16 Augustj. 

Christianus Pauli Rosenpalm®). Ao. 1694 d. 18 Novembr. 
Anno ætatis vigesimo sexto. 

Christian Fridérich Graf von Ahlefeldt »). Anno 1694 d. 22 
Decembr. Anno ætatis 17. 

Eflfter Hr. Estats Raad og Oberhof&nester Hr. von Sehindel 
succederede hannem Hans Excellentz Hr. Marcus Giøe^^), Herre 
til Brahesborg, Ridder, Kongl. Maytts Geheime, Estats- og Justits 



^) Axel Arenfeldt, M^jor af Cavallerietj f ^745, Søn af Etatsraad Jørgen A. til 

Bugaard (Benzon). 
^) Formodentlig Broder til de under 19. Febr. 1692 immatriculerede. Samme 

Yaaben som det der anførte. 
') Pladsen for Aldersangivelsen ikke udfyldt. Vaaben. 

*) Jochum Gersdorff til Kvelstrup, Isgaard og Yosnæs, Conferentsraad, Amt- 
mand over Ealø Amt, f. 1677, f 1745 (Hofman, Danske Adelsmænd I, 51 

Tab. I. Benzon). Yaabenet ikke ganske correct; Devise: Deo duce et 

fbrtuna comite. 
*) Vaaben. 

®) Vaaben: i Sølvfelt et grønt Træ; samme Figur paa Hjelmen. 
') Formentlig GrevErbachs Hovmester; Over-lntendant hos Grev Danneslqold- 

Laurvig, CanceUii*aad 22. Marts 1734 (Møller); Amtsforvalter Petsch nævnes 

1731—33 i Nordborg (Danske Samlinger VI, 157 if.), 
®) Christian Rosenpalm, Secretatr i danske Cancelli, f. 1670, t 1731 (Personal- 

hist. Tidsskr. I, 277). I Matr. 2 angives hans Alder til Anno vigesimo 

tertio. 
®) Vaaben som i Adelslex. Tab. IV Nr. 4. 
*«) Marcus Giøe til Brahesborg, f. 1635, f 1698, Gehejmeraad, hvid Ridder, 

meget benyttet som Diplomat, se Peter Jespersøns Ijigprædiken over ham 



62 



Raad, som betiente samme Charge til Anno 1698 d. 28 April, da 
hånd ved Døden afgick; ndj hanG tid haver der ligget de Persohner, 
huis Navne og Adelige Vaaben her effter findis indført til pagina 



48j som er 44 Persohner. 



G. Friderich Rantzou^). Anno 1696 d. 11 Maij. Anno ætatis 16. 

Otto Friderich von Schlitz freyherr von Goertz *). Anno 1695 
11 Maij. Anno ætatis 22. . 

Theodoras Quistorf«). Den 12 Maij Ao. 1695. 

Hejirich Rantzou*). Anno 1695 d. 11 Maij ætatis 20. 
. Hans Ranzau^). Anno ætatis 18. 

Johann Christian Hohenmlihle*') d. 12. Maij CIOIOCXCV. 



(Kbhvn. 1698 foL). I denne omtales hans Virksomhed ved Academiet 
saaledes: 

»Hvor nær samme Kongelige Academie siden den Tiid var ham om 
Hiertet, saaes af den u-troellg Nidkierhed hånd viiste for dets Eremtar^ saa 
stoor og priselig, at den endog brød hans Hvile, og hånd ei allene om Dagen 
arbejdede, men end og om Natten pønsede paa dets Beste, hans eget £x- 
empel var Ungdommen en levende Lov, der saae i ham saa fcddkommen et 
Mynster af Fuldkommenhed; som den fremfame Tiid har haft at brote af, 
og den Nærværende kand vise for de Tilkommende; Det Kongelige Academies 
AdeUge Lemmer behøvede ej at lede i de Afdødes Aske efter lid at op- 
værmes til Dyden, saa længe saa brændende og skinnende et Lys stod inden 
deris egne Dørre. Med hvad Sødme og Sindighed tiltalde hånd ej de Gode? 
Med hvad Eftertryk og Alvorlighed straffede hånd ej de Onde? Saa øvede 
hånd Bætten, at hånd dog elskedes, saa bragte hånd Fromhed, at hånd dog 
frygtedes, Hans Mildhed betog ham intet af hans Myndighed, hans Streng- 
hed betog ham intet af hans IJnderhavendes Eoærlighed, thi hvad hånd 
knnde udrette ved Hmming og Lemfeldighed, forsøgte hånd aldrig med 
Æddikke og Bitterhed«. 

Efter IJgprædikeD er aftrykt et i Anledning af hans Død forfattet latinsk 
Program af den følgende Overhofmester, Len te. 

^) Greve Frederik Rantzau til Rosenvold, Generalmajor, f. 1677, f 1726 (Hof- 
man, Danske Adelsmænd I, 71 Tab. HI. Ben7.on). Broder til Christian R., 
imm. 22. April 1702, og Otto R., imm. 28. April 1708. Yaaben. ' 

^) O. F. V. Schlitz, Rigsfriherre v. Gortz, eutinsk Overhofmarskal og Oberst, 
f. 1674, t 1723 (Benzon). Vaaben. 

*) Vistnok Hovmester for Rantzau; senere immatriculeret 28. Novbr. 1698. 

*) Henrik Rantzau, Oberst, faldt ved Oudenaarde 1708 (Benzon). Vaaben. 
Broder til den følgende. 

^) Immatriculeret samme Dag som den foregaaende; i Benzens Stamtavler er 
om ham kun noteret, at han døde ugift. Vaaben. 

^) Dansk Resident i Hamborg, 12. Juni 1716 virkl. Justitsraad, senere Etats- 



63 

Christian Bielcke^) Anno 1695 d. 2 Jiinij. Anno ætatis 14. 

Henricus Bielcke^). Anno ætatis 12. 

Yilhelmus Oyldencrone^). Anno 1696 d 9 Jun^. Ætatis 15. 

Georgius Gyldencrone*). Anno ætatis 13. 

Henricus Hatting*). Ao. 1695 d. 9. Junij. 

Hans Lund*). 

Christian Friderich Enuht^). Anno 1695 d. 16 Junij. Ætatis 14 

Fridericus Rodriguetz®). D. 16 Junij Ao. 1695. 

Fridericus Carolus Eatlow®). -Anno 1695 d. 14 Julij. Æta- 
tis 22. 

Christianus Batlow^% Anno ætatis 17. 

Hans Pedersen Muller. Anno 1694 d. 22 Septbr. Anno 
ætatis 19. 

Daniel Mathesius^^. Anno 1696 d. 28 Septembr. Anno 
ætatis 23. 



raad (Stolpe, Dagspressen i Danmark n, 868 if.); ogsaa immatiicnleret 20. 
Mai 1699; formodentlig Hovmester for Brødrene Rantzau. Yaaben: tvær" 
delt Sigold; øverste Felt blaat, hvori en hvid Due; nederste Felt Guld, deri 
en blaa Slange, paa Hjelmen en hvid Due mellem to blaa Slanger. 

}) Christian Bielke, £ 1681, Søn af Admiral Chr. B. til Basnæs (Benzen). 
Yaaben. Broder til den følgende. 

*) Henrik Bielke til Langholt, Gonferentsraad, Jægermester, f. 1683, f 1736 
(Benzon), Immatriculeret samme Dag som den foregaaende. Yaaben. 

^) Baron Yilhelm Ojldenkrone tU Aastmp (Benzon); Broder til den følgende 
samt de tidligere immatricnlerede Brødre Christian og Holger G. Yaaben. 

*) Baron Jørgon Gyldenkrone til Urup, f. 1682, f 1714 (Benzon). Broder til 
den foregaaende, immatriculeret samme Dag. Yaaben. 

') Gyldenkronemes Hovmester; Magister Henrik Jørgensen Hatting, f. 1666, t 
1729 som Sognepræst i Karise og Alslev (Wiberg, Præstehistorie II, 60). 

*) Findes ikke i Matr. 2; synes at være Gyldenkronemes Tjener. 

O Kammerjunker Chr. Fr. Knuth, f. 1681, f 1703 (Wad, Om E. C. Knuth 
og S. Lerche, S. llOff.). Yaaben. 

*) Mag. Friderich Christian Rodriguetz, Sognepræst til Trinitatis Kirke i Kjø- 
benhavn, f. 1688, f 1726 (Wiberg, Præstehistorie II, 133). Knuths Hov- 
mester. 

*) Frederik Carl Rathlow f som Jagtjunker (Benzon). Yaaben. Broder til den 
følgende. 

") Christian Rathlow til Rathlowsdal, f. 1677, f 1'3'52, Gehejmeraad, Jæger- 
mester, hvid Ridder (Benzon). Immatriculeret samme Dag som sin foran 
nævnte Broder. Yaaben. 

") Broder til den følgende, samtidig med hvem han er immatriculeret; de ere 
Sønner af Henrik Mathesius, der havde været Christian den 5tes Lærer og 



64 

I 

Jackob Mathesitts^). Anno ætatis 21. 

Niels Trolle Høeg *). Ao 1695 d. 16Novembr. Anno ætatis 14. 

Jacobas Jonæ Bucchias^). Ao. 1696 d. 16 Novembr. 

Peter Marquari Gude*). Anno 1695 d. 23 Novembr. Anno 
ætatis 14. 

Carolus Christophorus Tannerus*), 

Ludwig Morit« Oraff zu. Løwenstein Wertheim Vinneburg®). 
Anno 1695 d. 30 Novembr. Anno ætatis 18. 

Eucharius Gtottlib Rinch Saxo'). 

Johannes Rudolfif von Miinnich Oldenb. Westph.'*) Anno 1695 
d. 7 Decembr. Anno ætatis 19. Studiis jam incubuit Halæ Sax- 
onum per semestre et quod excurrit. 

Christian Carl von Gabeli »). Anno 1696 d. 7 Mart. 

Wilhelm von Braem>")- Ao 1696 d. 7 Martij. Ætatis 18. 

Jørgen Rosenkrantz *^), Anno 1696 d. 4. April. Anno ætatis .18. 



senere blev Assessor i Højfesteret (Bnion, Gunde Bosenkrantz, 8. 62, 138 f., 
Histor. Tidsskr. 5. R. I, 95. Danske Saml. 2. R. U, 130). Yaaben: i blaat 
Felt en Goldpasser omgivet af 3 sexoddedo Guldstjerner; paa Bjelmen 2 
krydsvis stillede grønne Blade. 

^) Broder til den foregaaende. 

«) Baron Niels Trolle Høeg til Baroniet Høegholm, f. 1682, t l'J'OO (Hiort- 
Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog II, 38). Vaaben: Farverne 
ikke ganske correcte. 

') Mag. Jacob Jonæsen Buch, Sognepræst i Aalsø og Hoed, f. 1666, t 1736 
(Wiberg, Præstehistorio I). Baron Høegs Hovmester. 

*) Formodentlig Søn af Etatsraad Marquard Gude. Yaaben. 

^) Immatriculeret samtidig med Gude; altsaa sikkert hans Hovmester. 

*) Vaaben. 

') E. G. Rinch, f. 1670, f 1'746, Dr. & Professor juris i Altorf (Joclier, Allg. 
Gelehrten-Lexicon IH, 2101). Immatriculeret samtidig med Grev Løwenstein, 
hvis Hovmester han var. 

«) Johan Rudolph von Miinnich, f. 1678, t ^730, Justitsraad, Diggreve (Benzon). 
Mangler i Matr. 2. Vaaben. 

*) Chr. C. v. Gabel til Giesegaard mm., Kammerherre, Stiftamtmand i Ribe, 
hvid Ridder (Hofman,, Danske Adelsmænd III, 279 Tab. Benzon). Vaaben. 

*o) Vilhelm Braem, f 1709, 31 Aar gammel som Oberst og Generaladjutant, 
Søn af Etatsraad Gødert Braem til Lindholm (Bertouchs Saml. i Geh. Arch.) 
Broder til den under 10. Septb. 1707 immatriculerede Peder Resen Br. 
Vaabenet noget afvigende fra det i Adelslex. anførte. 

*^) Justitsraad Jørgen Rosenkrantz til Qvitzowsholm vKosenejo), f. 1678 (Benzon). 
Vaabenet ikke corrcet. 



65 

Erich Bannere). Ao. 1696 d. 6 Junij. Anno ætatis 14. 

Ove Henderich Juell Baro de Rtisenstein^). Anno 1696 d. 11 
Junij. Anno ætatis 15. Discessi Ao. 1698 d. 11 Decembr. 

Johannes Henricus Schmid*). Ao. 1696 d. 11 Junij. 

Georg von Plessen^). Anno 1697 d. 30 Januarij. Anno 
setatis 17. 

Christian Friderich Levetzaw ^). Anno 1697 d. 10 April. Anno 
ætatis 14. 

Johan Christian Lange^). Ao. 1697 d. 10 April. 

I. F. Brokenhuus^). Anno 1697 d. 20 Februarij. Anno 
43Btatis 15. 

Hans Adolph Thomssen. Ao. 1697 d. 1 7 April. Anno ætatis 20. 

Alexander Hahn®). Anno 1697 d. 24 April. Anno ætatis 

Decimo octavo. 

« 

Petrus Brandis***). 

Andreas Gamborg^"). Anno 1697 d. 24 April. Anno ætatis 
53. Discessj die Aprilis 24 Anno 1699. 

H. Wind Holck ^0- Anno 1697 d. .. . . Anno ætatis 16. 



^) Erik Banner til Frederiksgave, f. 168^,, faldt 1710 ved Helsingborg som 
Gardecapitain (Hiort-Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog H, 51). 
Vaaben. 

^) Ove Henrik Juel, Friherre til Rysensten, f 17.. (Benzon). 

^) Den foregaaendes Hovmester. 

*) Gehejmeraad Christian Siegfried von Flessen havde en Søn af Navnet Qeoig, 
der i Benzens Stamtavler siges at være død som lille. Yaaben. 

^) General Chr. Fr. Levetzaw til Rostrup, f. 1682, dansk Greve 1751, R af 
Elephanten, f 1756 (Benzon). Vaaben. 

''') Foregaaendes Hovmester; ogsaa immatriculeret 15. April 1702. 

') Generallieutenant Johan Frederik Brockenhuus til Bramstrup, f 1756 (Hi- 
storisk Tidsskr. 4. R V,"208f.). Vaaben. 

^) Søn af Gehejmeraad Vincentz Joachim Hahn (Benzon). Vaaben. 

'\) Foregaaendes Hovmester. Peter Brandis, f. i Lubeck, Dr. juris 1703, blev 
1704 dansk Resident i sin Fødeby, 8. Novb. 1709 virkl. Justitsraad, 1724 
Ftatsraad (Cimbria literata I, 66). 

^'^) Han fik 1706 Privilegium paa at indrette (komedier med fremmede Comedi- 
anter; ansøgte om mange forskjellige Embeder og paaberaabte sig bl. a., at 
han havde fortæret sine Midler i Academiet'(WerlauÆ, Antegnelser til Hol- 
bergs Lystspil S. 293 f.). 

") Baron Holger Wind Holck, Søn af Baron Eiler Holck til Holckenhavn, t 
1681 (Benzon). Vaaben. Datum for Indskrivningen ikke udfyldt 

5 



66 

Jacobus Høegh ^). Anno 1697 d. 26 Junij Anno ætatis 16, 

D. Euiren^). Anno 1697 d. 26 Junij. Anno ætatis 17. 

Petrus Brink 3). D. 26 Junij Anno 1697. 

Theodorus Quistorf*). D. 28 Novembr. Anno 1698. 

C. H. G. V. Brocdorif*). Anno 1697 d. 14 August. Anno 
ætatis 18. 

C. B. W. Brockdorff«). Anno 1697 d. 14 August. Anna 
ætatis 17. 

Theodorus Matthæus Stever'). Anno 1697 d. 14 Aug. 

Jtirgen von Ltitzow®). Ao. 1697 d. 25 Septbr. Anno ætatis 16. 

Castanus Worm Matthiæ fil.**). Anno 1697 d. 25 Septbr.. 
Anno ætatis 22. 

Joachim Borse^^). Anno 1697 d. 2 Octobr. Anno ætatis 16, 

Bernt Friderich von Ditten ^i). Anno 1697 d. 30 Octobr. 
Anno ætatis 23. 

Erich Kaas 12) ^^^0 1597 ^j^ 30 Octobr. Anno ætatis 15. 

Georg Petersen i»). Anno 1697 d. 30 Octobr. 
Woldamar Gustaf Baron v. WedelP^. Anno 1697 d, 18 Decbr. 
Anno ætatis 17. 



*) Obersilieutenant Jacob HøegU til Vang, f. 1683, f 1752 (Hiort-Lorenzen og 

Thiset, Danmarks Adels Aarbog U, 46). 
*) Baron Diderik Fuiren til Baroniet Puirendal, f. 1681, t 1700 (Benzon). 

Vaaben. 
^) Mag. Peter Jacobsen Brink, Student 1686, 1703 Sognepræst i Arendal (Worm^ 

Lex. over lærde Mænd I, 167). Fuirens Hovmester. 
*) Hovmester for Fuiren, i hvilken Stilling han formodentlig har afl^ist Brink. 

Tidligere immatriculeret 12. Maj 1695. 
5) Vaaben som i Adelslex. I, Tab. XVII Nr. 408. 
^) Samme Vaaben som for den foregaaende. Forbogstaverne ikke sikre. 
') Brockdorffemes Hovmester; ogsaa immatriculeret 16. Juni 1703. 
^) Vaaben. 

•) Justitsraad Gasten Worm, f, 1676, t 1750 som Praesident i Eibe, hvilken 
Stilling ogsaa hans Fader, Justitsraad Matthias AVorm, beklædte (Worm^ 
Lelicon over lærde Mænd II, 622). 
10) Cancelliraad Jochum Borse, f ^ 1748 (Personalhist Tidsskr. II, 64). 
") Bernt Frederik von Ditten eller von Deden til Møllegaard paa Langeland, f. 

1674, t 1706 iBenzon. Personalhist. Tidsskr. V, 12). 
*') Da det for ham anførte Vaaben er Sparre-Eaasemes , er han sandsynligvis 
en Søn af den i Personalhist. Tidsskr. V, 11 nævnte Otto Kaas til Holme- 
gaard. 
*') Hovmester for Kaas. 
^*) Død som Oberst i kejserlig tydsk Gi?[eneste, Søn af Qrev Frederik Vilhelm 



67 

Peder Jacobson^). Anno 1697 d. 18 Decembr. 

Keventlau^). Anno 1698 d. 5 Februarij, Anno ætatis 18. 
Discessi d. 17 Decembr. 1698. 

Detleff Eeventlau®). Anno ætatis 17. Discessi 17 Xbr. Ao. 
1698. 

Hieronymus Boye*). Ao. 1698 d. 5 Febr. 

Johann Ludwich von HofF^). Anno 1698 d. 21 Maij. Anno 
ætatis 1*7. 

Magnus Seefeldt^). Anno 1698 d. 26 Junij. Anno ætatis 18. 

(Fortsættes';. 

Wedell til Wedellsborg (Stammtafel der Familie von Wedel, 1870). Broder 

til Carl Ludvig W., imm. 19. August 1702. 
^) Baron Wedells Hovmester, 
*) Vaaben, det simple Reventlowske. Foran lians Navn staar et Bogstav, der 

kan læses som H; i saa Tilfælde er det formodentlig Henrik Reventlow til 

Lehmkuhlen, f 1732 som Rigsgreve (Benzon). 
^) Aabenbart Broder til den foregaaende, samtidig med hvem han er imma- 

triculeret; Detlev Reventlow til Schmol, Gehejmeraad, hvid Ridder, f. 1680, 

t 1755 (Benzon). 
*) Reventlowemes Hovmester. 
^) Maaske identisk med den Ritmester Hans von Hoff, der døde som Borgmester 

i Elburg i Holland (Benzon). 
*) Mogens Seefeld, Søn af Christian S. til Stenalt, f. 1680, t ugift efter 1698 

(Hoftnan, Danske Adelsmænd II, 293 Tab.). 



. 68 

Spørgsmaai og Svar. 



Spørgsmaal. 

1. 
Johan Otto van Ca^ypelen var født i Throndhjem 1757 (døbt 
i Vor Frue Kirke. 21 Oct. s. A.) og blev Paaske 1774 »16 A. gi.« 
confinneret i Akershus Slotsmenighed. Senere blev han ansat som 
Corporal i Sønden^eldske nat Infreg., hvilket han var, da Faderen 
i 1777 søgte om, at han maatte blive optagen som Elev af den mathe- 
matiske Skole i Christiania. Senere kom han til Danmark, hvor 
han var PremierHeut. i fyenske Regiment lette Dragoner, da han 
13 Juni 1806 udnævntes til Second-Eitmester i samme Regiment; 
Tilsidst blev han Major ved jydske Regiment lette Dragoner (6te 
Dragonregiment) med Garnison i Randers, hvor han paa en Ma- 
nøvre styrtede med Hesten og forslog sig i den Grad, at han blev 
transporteret død l^em. Han ægtede, medens han endnu stod ved 
fyenske Dragonreg., Enken efter en Ejøbmand Schak i Odense, der 
med Cappelen ikke skal have havt Børn, men af sit første Egte- 
skab derimod flere. Kiin der gives yderligere Oplysninger om 
denne Major von Cappelen, hans militære Stillinger, Dødsdag og 
om hans Hustrue, hendes Navn, Fødested og Fødselsdag, Gifter- 
maal, Død o. s. v. samt om hendes 1ste Mand og deres Børn? En 
tydsk adelig (?) Familie von Cappeln skal ifølge Genealogisches 
Taschenbuch der adeligen Håuser for 1883 (8de Aargang) S. 86, 
leve i Rendsborg, og Stamfaderen Henrik von Cappeln være født 
19 Juli 1813 i Aalborg. Staar denne Familie i nogen Forbindelse 
med hin Dragonmajor? 

Archivassistent E. A. ThomJe. 

Christiania. 

2. 

1. Margrete Clausen (født ^/e 1712) blev 1736 gift med davæ- 
rende Borgermester i Roeskilde Morten Munthe (f *Ib 1763 
som Etatsraad og Høiesteretsassessor). Hun døde som Enke 
i Marts 1769 i Kjbhvn. — Hvem var hendes Forældre (der 
muligvis har boet i eller ved Roeskilde) ? Der er maaske nogen 



69 

Grund til at tro, at hendes Fader har hedt »Johan« og hendes 
Moder Christince«. 

2. Anna Margrete Krilger blev V« l'^O? (i St. Nicolai Kirke i 
Kjbhvn.) viet til daværende Seminarielærer paa Blaagaard Eiler 
Christopher' Kaasbøll Munthe (f *®/8 1814 som Rector ved Ny- 
borg Skole). Hun døde som Enke ^^/s 1826 i Kjbhvn. — 
Hvem var hendes Forældre og naar var hun født? Det siges, 
at hendes Fader skal have havt en eller anden Befatning ved 
Hoffet eller et af de kongl. Slotte i Danmark; maaske kan 
han have været den Friderich Krtiger, der 1784 — 87 (saavel- 
som flere Aar før og senere) var Kammerlaquai. Anna Mar- 
grete Krtiger (Fru Rectorinde Munthe) havde en Søster Chri- 
stiane Krtiger (gift med Regiments- og Berg-Chirurg Johjah 
Abraham de Besche paa Kongsberg) og desuden en Broder 
Johan Hartvig Ernst Krtiger, der var Officer og traadte af 
som Major (eller Capitain) paa Vartpenge ca. 1808 og boede 
i Kjbhvn. 

3. Cathrine Charlotte Rumler (Enke efter en Capitain Jørgen 
Bendix v. Oppen) blev ^/u 1810 (i Garnisonskirken i Kjbhvn.) 
viet til Kammerraad, Chef for Brandforsikringskontoret smstds. 
Eiler Christopher Kaasbøll Munthe (f ^/é 1813 i Kjbhvn.), en 
Fætter af forannævnte Rector E. C. K. Munthe. Hvem var 
hendes Forældre, naar og hvor var hun født, og naar og hvor 
døde hun? (Hun skal have overlevet sin 2den Ægtefælle). 

4. Hartvig Kaas Munthe^ født 1755 i Sogndal (i Norge), blev 
Student ved Kjbhvn.'s Universitet ®/io 1777 og studerede The- 
ologi. Hail siges død (rimeligvis efter 1793) ugift som »Skole- 
lærer i Danmark«. Hvor og hvad Tid indtraf hans Død? 
Velvillige Oplysninger angaaende Ovenstaaende bedes om mu- 

hgt snart og helst direkte tilstillet Undertegnede imder Adresse 
Frederiksstad (Norge). 

Hartvig Munthe, 

IngenieurlieuteDaDt, 

3. 
Henrik Nielsen Knutz — efter en Familietradition født i Jyl- 
land og Søn af en jydsk Herremand — var 1773—74 i Tjeneste 



70 

paa 15^® i Viborg Amt; 1774—78 hos Konferensraadinde Hellesen 
til Skuderup i Præstø Amt; derpaa 47»Aar ansat ved Toldvæsenet 
i Vordingborg. Efter kgl. ResoL af 21. Decbr. 1785 Visiteur ved 
ået kjøbenhavnske Toldvæsen; død 11. Decbr. 1787 i Hans Hin- 
drups Hus i Laxegade. Han var gift med Elisabeth Magdalene 
Ziegler eller Segler. f. i Christiania 1743, f i Liunge (Sorø Amt) 
1828, Datter af Vandmester Ziegler. 

Enhver yderligere Oplysning om fornævnte H. N. Knutz og 
hans Ascendenter modtages med Taknemlighed af 

« 

Tage Algreen-Ussing, 

studiosus juris, 

Valdemarsgade Nr. 24. Kbhvn. V. 

4. 

Magister Elias Hermansen Thiligner eller Thillinger, en Ber- 
genser, var Sognepræst tilVikør fra 1666 til 1685 — - efter Sagnet 
tillige Provst i Hardanger — og døde 1689*). Han var en lærd 
Mand og skal have efterladt i Manuskript en af ham forfattet »Vei- 
ledning til Præsteembedets rette Førelse^<. 

Han var gift med Sophia Fresch (Frisch)-), der ogsaa skal 
have været fra Bergen og døde sindssyg efter Manden. Deres Af- 
kom sees, forsaavidt den kjendes af følgende Tabel« (Side 71). 

Enhver Oplysning om ovennævnte Magister Elias H. Thiligner 

og Hustru, om deres Herkomst, deres Børn m. m. modtages med 

Taknemm.elighed af 

Chr. Løvvig, 
Lensmand i ijære, Søndhordland. 

Svar paa Spørgsmaal. 

I. 
Lidt om Familien Prydz i Norge. 
Den i dette Tidsskrifts 1ste Biud (Omslaget) omhandlede Lieute- 
nant Hans Prydz, om hvis Hustru og Børn Biskop, Dr. theol. 



*) Han eiede en >Odelsjordepart« i Helleland i Ullensvang, hvilken han solgte 

1678. 
2) En Johan Hermansen Frisch vai* Hører ved Bergens Latinskole 1647— -63 

tD. Thrap: Bergenske Kirkeforh. S. 106). 



'i 

5li 



pi 



sAs 



9-- 1 



•Sså 

tø- 

■8S«S5 



m 2 H B-S 



Oh g(2 j, s 

JOS. les 
Sil*" 
a;8j 






^hS-S^b 






s:;:'' 



Ji3| 



III 



s fe-" 

32I 















72 

Engelstoft i Odense" allerede tidligere i 2det Bind Side 365 fl. har 
meddelt nogle Oplysninger, havde ogsaa den 30 Juli 1729 en Søn 
Engebret til Daaben i Vinje Kirke i Øvre Telemarken, der imid- 
lertid maa være død i ganske ung Alder. Faderen kaldes rigtig- 
nok i Kirkebogen Lieut. Hans »Prøids«, men det er, efter hvad der 
nedenfor nærmere vil blive oplyst, ingen Tvivl om, at der herved 
menes den i Spørgsmaalet nævnte Li^ut. Hans Prydz, hvis Familie- 
navn i det 17de og 18de Aarhundrede stadig varGjenstand for en 
temmelig vilkaarUg Skrivemaade. Da denne Lieut. Hans »Proids« 
imidlertid ikke oftere nævnes i Vinjes eller de omkringliggende^ 
Sognes Ministerialbøger, og man heller ikke iøvrigt har fundet ham 
nævnt, er det vistnok klart, at hans Ophold i Norge og specielt 
paa de nævnte Kanter af Landet ikke kan have været af nogen 
lang Varighed. Sandsynligvis har han ogsaa kun været paa et 
Besøg hos sin endnu, dengang i Live værende Moder Mette Dorothea 
Lorentz (eller Lorentzen), der da som Enke efter Sognepræsten til 
Id (og søndre Fredrikshald) Hr. Hans Jacobssøn Wolf ^) levede hos 

• 

*) Ofr. M. Arnesen, Haldensia, 2 H. S. 18, hvor han nævnes blandt Sogne- 
præsterne til Id, uden at Forfatteren har været opmærksom paa, at kan 
mider Navnet Johan Jacobsen Wulf Side 24 ogsaa nævnes blandt Capella- 
neme. Hr. Hans Wulf var nemlig først fra 1666 Capellan hos Hr. Nils 
Olufssøn Dorph, Sognepræst til Id, efter hvis Død han i 1668 blev Sog- 
nepræst og aflagde Ed som saadan 28 Sept. s. A. Han levede paa Frede- 
rikshald 1716 , hvor han eiede Hus paa Sydsiden, men var allerede den- 
gang gammel og svag. I Begyndelsen af det følgende Aar afgik han ved 
Døden (B. Moe, Aktstykker til den norske Krigshist., S. 231 Noten). Han 
var gift. 2 Gange 1) med Maren Dorph, Datter af Formanden Hr. Nils 
Dorph og Petronelte Ohristophersdatter Friis, og 2) med Mette Dorothea 
Lorentz (eller Lorentzen) , om hvem nogle Oplysninger findes ovenfor. 
Med hende havde han ingen Børn, men af sit første Ægteskab efterlod han 
sig følgende 6 Sønner og 6 Døttre: 1) Jacob Wulf, der døde 1710 som 
Sognepræst til Tostrup og Uggeløse paa Sjælland (ofr. S. V. Wrberg, Bidrag 
i en alm. Dansk Præstehist., III S. 370;. Han efterlod sig følgende 5 
Børn: Nils, Hans, Christian, Ulrik Christian og Maren Wulf. 2) Nils Wulf 
i Amsterdam, hvor han døde før 1719 efterladende sig en Søn Jan Wulf og. 
en Datter Maren Wulf. 3) Ole Wulf, født paa Fredrikshald 1681. Han 
var først Rector ved Fredrikshalds Skole, men fik 26 Juli 1719 Bestalling 
som Sognepræst til Drangedal, hvor han døde i 1722. Han var gift med 
Else Dorothea Prydz, en Datter af Stedmoderen i hendes første Ægteskab 
med Baadmand Engebret Erichssøn paa Fredrikshald, saaledes at Wulf og 
hans Hustru altsaa vare saakaldte sammenbragte Børn. Med hende fik Wulf 
3 Børn: Hans Jacob, Engebret og Maren Wulf. Efter Mandens Død æg- 



73 

sin Datter Else Dorothea Prydz, der først havde været gift med 
Sognepræsten til Drangedal Hr. Ole Hanssøn Wiilf og nu levede 
i nyt Ægteskab med Hr. Søren Schjelderup, Sognepræst til Vinje. 
Ifølge en Designation over sluttede Skifter i Nedre Borgesyssels 
Provsti, hvis Skifteprotokoller ikke længere ere i Behold, sees det. 



tede Enken 2den Gang Sognepræst til Vinje Søren Schjelderup, der døde 
uden -Bøm 1736, en Søn af Hr. Augustinus Schjelderup, Sognepræst til 
Laurdal i Jarlsberg. 4) Peder Wulf, der 1719 opholdt sig* paa Gimsø Kloster 
ved Skien. 5) Mathias Wulf, der 1719 var i Kjøbenhavn. 6) Petronelle 
Wulf, der var gift med ControUeur "Rawert. 7) Agnetha Wulf, der 1719 
var Enke efter Hr. Nils Bonsach. 7) Nils Wulf junior. 9) Mette Wulf, 
der var Enke efter Hr. Peder Sørenssøn Halden, som under 22 Marts 
1700 i Faderen, Hr. Søren Arvidssøn Haldens Svaghed blev ham adjungeret 
i Embedet med Ret til at succedere ham som resd. Capelian paa Halden. 
Efter Ansøgning af Fredorikshalds Borgere blev han eftpr Svigerfaderens 
Død under 19 Marts 1717 udnævnt til Sognepræst til Id, men døde 
allerede 1719. flan efterlod sig 2 Døttre Maren og Mette Dorothea Halden. 

10) Elen Wulf, der var gift med Lieutn., senere Capit. Peter Brun. 

11) Maren Wulf, der var gift med Mr. Tausan, og 12) Anna Wulf, der 
var gift med Hr. Laurits Storm, f 1726 som Sognepnæst til Askim 
(ofr. om ham B. Moe , Actstykker til den norske Krigshist. , S. 236. 
Noten). — Hr. Bans Jacobssøn Wulf havde 2 Hel-Søskende og 2 Halv- 
søskende, nemlig: 1) Just Jacobsøn Wulf til Molland i Land vigs Hovedsogn 
i Homedals Præstegjeld, hvor han døde 1711 (begr. 15 Decbr. s. A.), 77 
Aar mindre end 8 Dage gi. Molland fik han ved 1661 at ægte Doro- 
thea (ikke Anna) Ghristensdatter Torup, t paa Molland 1708 (begr. 11 
Febr. s. A.) 77 A. gi.. Enke efter Jacob Henrikssøn Friis til Molland. I 
Ægteskab med Jacob Friis havde Dorothea Torup 5 Døttre, og med sin 
2den Mand ligeledes 2 Døttre, .nemlig: a) Agnethe Wulf, der blev gift 1) i 
Landvig 3 Oct. 1694, (trol. 15 Sept. s. A.) med Hr. Mogens Lauritssøn 
land, f 11 Aug. 1695 som Sogepræst til Holt og Provst i Nedenæs Provsti 
(cfr. A. Faj?e, Bidrag til Holts Presters og Prestegjelds Hist., S. 19—25), 
og 2) i Landvig 17 April 1705 med Anders Grue, Borger i Christiania. 
b) Dorothea Wulf, der ligeiedes var gift 2 Gange: 1) med Toldbetjent i 
Arendal Fredrik Bast, med hvem hun havde 2 Bøm, og 2) i Arendal 16 
Decbr.. 1705 (i følge kgL Bevilling af 5 Mai s. A.) med Lars Gregerssøn, 
Borger i Arendal, der var hende beslægtet i 3 Led. I sit sidste Ægteskab 
havde hun 3 Bøm, der imidlertid alle døde i en ung Alder, hvorfor Ægte- 
folkene under 27 Febr. 1711 oprettede et gjensidigt Testamente, der erholdt 
kgl. Confirmation den 10 April s. A. ^ 2) Elcken Jacobsdatter Wulf, gift 
1) med Laurits Lauritssøn Thurmann, og 2) med Johan Povelssøn Eiis. 
3) Else Børgesdatter, gift 1) med Frederik Børgessøn, f 1690, og 2) med 
Hans Nilssøn Kierulf. 4) Agnethe Børgesdatter, f 1708, gift med Chri- 
stoffer Nilssøn Sand. — Else og Agnethe vare Døttre af Børge Trulssøn og 
Agnethe Larsdatter (f 1689), der altsaa først maa have været gift med en 
Jacob Wulf, muligens Hr. Jacob Jacobssøn Wulf til Østofte. 



74 

at den U Marts 1738 blev Skiftet sluttet >efter Mad. Mette Dorothea 
Sal. Hr. Hans Wulffs paa Vesterlandet ved Døden afgangen, mellem 
hendes Børn og Børnebørn: 1. Peder Prydtz. 2. SI. Lleut. Prydtzes 
Børn Peder Blanckenborg Prydtz, Gerhard Hartvig Asch Prydtz, Mette 
Dorothea Prydtz, Karen Mule Prydtz, Caroline Sophie Prydtz og Else 
SI. Hr. Wulffs Børn Hans Jacob Wulff, Engelbret Wulff og Maren WulBf. 
En Broderlod udgjorde 42 Rd. 1 ^ WJs fÅ og en Søsterlod 21 Ed. 
2 % 17-/5 li, hvorhos der til Slutning tilføies: »Den myndige Søn 
annamede selv sin Lod og besørger, at Børnebørnene, der aUe ere 
langt fraværende, bekomer hver deris, der er saa lidet, at de selv 
strax paa dennem ved deris Formyndere anvendis-. Uagtet man 
efter Ordstillingen nærmest skulde antage, at ogsaa »Else SI. Hr. 
Wulffs« var en Datter af »SI. Lieut. Prydtz- er dette dog ei Til- 
fældet, hvorimod hun var en Søster af lieutenanten og en Datter 
af Arveladersken, hvilket ogsaa viser sig deri, at. der tales om 
hendes »Søster]od<^ Ifølge Vinje Ministerialbog holdt Sognepræsten 
til Laurdal (i Øvre Thelemarken) Hr. Boje Norraann den 1 April 
1733 i Vinje Kirke Ligtale over »min (o: Sognepræsten Søren Schel- 
derups) SI. Sviger Moder Mette Dorothea SI. Hr. Wulfs, Patre 
Assessor Petter Lorentz, Mat. Ane Nielsdatter Meng^), 62 A. gl.<8: 



^) HuQ var Datter af den rige Præsident Nils Hanssøn Meng paa Frediiks- 
hald, hvis (forøvrigt ufuldstændige) Slægtregister findes i Haldensia, udg. 
af M. Arnesen, 1 H. S. 43. fl. — Præsident Nils Meng var allerede i 1653 
bosat paa Halden, der da var et Ladested, idet han den 16 Novbr. d. A. 
sammen med Feder Olssøn Normand supplicerede om at der maatte blive 
opnævnt Mænd til at besigtige de Brokar og Dæmninger som Supplican- 
terne havde ladet opføre, for at hindre Tistedalselvens Udskjæringer, hvor- 
ved Stedet ganske vilde være blevet »ruineret«, samt om at de fornødne 
Midler saavel til de anvendte som senere Omkostninger derved maatte blive 
anvist paa det Offenlige. Under 15 Apiil 1664 indgav han sammen med 
begge sine Svigersønner Mathias Biørn og Peder Olssen Normand følgende 
Ansøgning : 

»Stormegtigste, Høybaarne første aUemaad. 
Herre och Konning! 
Eders Kongl. Maysts Allerunderd: andragis, huorledis wi Underschreffhe 
Eders Kongl. Majsts Ringe Arfue Tienere, paa Halden udj Norge Reside- 
rende, efPter Hans Exelentz Hr. Statholder Welb. Hr. Niels Trolle sambt Hr. 
General Lieutenant welb. Jørgen Bielchis Anmodning paa eders Kongl. 
Maysts wegne , Allerunderd. haffaer udj Forleden fcjgde antagea huer sine 
forretninger, Saasom ieg Niels Hansen Meng, Landt Commissarie och tiUige 
proviant Commissariæ Bestilling, efiter at ieg tilforn haffuer opvarted eders 



75 

og kort før den 25 Juni 1732 ligeledes over »min SI. Hustrue 
Else Dorothea Engelbretsdatter Prøids, Patre SI. Engelbrei Erichs- 
sen, Matr. Mette Dorothea Petters Datter Lorentz«, der døde 41 A. 
gi. og saaledes maa have været født c. 1691. I Kirkebogen har 



KoDgl. Maysts Tieneste, udj mindre och meere forretninger offuer 24 Aars 
tiid, Jeg Mathias Biørn, som eders Kongl. May«t8 Ringeste Tienere och 
Tolder her paa dette Sted (efterdi Seillatzen da her wed Grenseme och 
Tienesten ved en fuldmægtige effter Hans Ex. Hr. Statholders godfindende 
kunde forrettis) giffuen Acyutant Charge och tillige Commanderit oifuer dj 
Norsche Schierbaade, sambt ieg Peder Oluffsen Nordmand som Mjgor offuer 
Landt Eegimentedt, Sambtlig udj allermueligste vnderd formoedelige som 
Troe Tienere huer sin anbetroede bestilling efter ordre haffuer forretted och 
derfore giort fornøyhg Roede och Regnschab, hafuer derforuden trende sinde 
Fienden dette Sted hafr attaqceret troeschyldigon tieniste och fornemlig udj 
belejrings tiid conserveret dend Eongl. Guamison med forfrischning af 
Voris Huuse och midler des leylighed vi alier vnderd: vil hafue referent 
til "Wel Ermelte Her. Statholder och Her General Lieutonant Bielche, End 
och udj ald Vnderdanighed at Erkiende kongl. Naade hafr Wi W- begiert 
och W- befallit Vdmonderit hner sin frj Rytter til hans ko: Ma: och Fæ- 
drenelands Tienniste, effter derom Her Statholders beviis, hafuer och Vdenfor 
Stedit taget stor sohade af fienden for samme Naad*® anbetroede fonetnin- 
ger paa Voris Middel och brug; Er endnu saalænge Gud sparer Liffuet och 
helbred, udj ald Vnderdanighed at giøre Tieniste om behoff giøris; Søger 
Woris brød och lifs ophold Ved dj Midler, landet giffuer, saasom Ved noget 
Hinge Saugebrug, som altid hafuer Verit it frit och Almindelig landebrug 
for Adel och bunde, och til Ende bruger huer af os tuen de flom Sanger; Tøm- 
meret dertil kiøbis meesten deel i Sverrig, hvoraf giffuis i Told til dj 
Suensche af huer tylt G Tømmer en half Rixdaler; Eders ko: Ma: Nyder 
schat af Sangerne, som wi giffuer lige Ved andre och Told af dellernis 
Vdførsel, huis deller paa samme Sanger schieris, schal Vere Borgerschabit 
Præsenterit, Ellers hafuer jeg Peder Oluffsen Ved Hr. Rigens Admiral och 
Her. Gen(eral)lieut. Welbr. Jørgen Bielchis tilhielp ladet bygge och bekoste 
it Skiberom brugt til defension med 30 fulde porter, som och ndj seeniste 
fcide vaare tilsagt at giøre tieniste och paa Rei^en til Christiania stødte, 
som ieg med 400 Rxdl. Bekostning maatte lade reparere, giør hans Ko. 
Ma. deraf Told och rettighed lige Ved andre Monderede Skibe. Nu effter 
Streebis vi fattige Mend, af de Nye forordnede Borgemestere ndj Fridrich- 
stad samme Voris Ringe brag at forlade, eller och at tage borgerschab 
ndj Fridrichstad. Leffuer udi aller Underd. forhaabning, effterdi Wi sidder 
Iior paa dend yderste Punct af Landet 0(?h samme ringe brug och Nering 
bostaar meesten deel af Sverrig och Bohuus Lehn (Undtagen min Mathias 
biørns Naad : anbetroede bestilling) och Wi fattige folch ndj denne passerede 
Krigstid er Ruineret paa Middel och formue, hafr och iche lerdt nogen bor- 
gerlig Handel och Traficq at drifuo, Edera Ko. Ma: Naad: Ville forunde os, 
som gamle kongl. Tienere dend kongl. Naade at Vere umolesterit af Fre- 
diichstads by es øffrighed: Wi Erbyder udi ald Underdanighed at lade os 
taxere af eders Ko. Ma. høytbetroode Statholder hér udj Landet til fornøden 



76 



der oprindeligt efter Engelbret Erichssøn været tUfølet »Raadmand 
paa Fredrikshald«, men dette er igjen overstrøget, uvist af hvilken 
Grund. Det forholder sig imidlertid ganske rigtigt, at Engebret 
Erichssøn, der den 28 Sept. 1665 af Statholder U. F. Gyldenløve 



tieniste, huor och Naar behoffuis, och Vdi ald Vnderdagnighed for Varter.« 
Denne Ansøgning gav det første Stød til, at Halden fik Ejøbstedsprivilegier. 
idet det ved kgL Eescript til Statholder Gyldenløve af 5 Maj 1664 blev 
ham befalet, personlig at begive sig til Stedet og det »med flid besigtige 
eftersom os »samme Stedtz Conservation er meget magtpaaiiggendis«, og 
derefter »med det forderligste« indkomme til Cancelliet med sin Erklæring. 
Efter at Stedet derefter under 12 April 1665 havde erholdt Kjøbstadspri- 
vilegier, fik Gyldenløve den 22 April s. A. Bemyndigelse til at beskikke de 
fornødne Embedsmænd i Byen, og den 28 Juni næstefter fik Nils Hanssøn 
Meng Gyldeiiløves Bestalling som »Borgermester« paa Halden. Statholde- 
ren vilde gjeme have beskikket ham til »Præsident« og Commercedirecteur, 
men da han ikke vidste, om ikke Kongen hertil havde udnævnt nogen An- 
den, fik Nila Meng, som sagt, kun Bestalling som Borgermester, idet Gylden- 
løve dog under 25 Juni henstillede til Kongen, om det ikke skulde være 
passende at give ham BestaUing som Præsident og Commercedii*ecteur, og i 
Henhold dertil erholdt han da ogsaa under 14 JuU 1065 kgl. Udnævnelse som 
Præsident paa Frederikshald (cfr. 17 Sept. 1770). At Nils Meng har staaet 
paa en god Fod med Statholderen, kan man ogsaa se deraf, at han under 
14 de Juh 1665 af denne foresloges til Medlem af det ved Rescript. af 7 
Juli s. A. under Gyldenløves eget Præsidiimi oprettede Admiralitetsraad 
sønden^elds, hvis Domme appelleredes directe til Kongen. Ved kgl. Rescript. 
af 22 Juh s. A. bifaldt Kongen Valget af de i Forelag bragte Personer. — 
Præsident Nils Meng døde paa Frederikshald i August 1676. Af hans 
Børn var Datteren Maien gift 1) med Kjøbmand Ole Christenssøn paa Fred- 
rikshald, med hvem hun havde én Datter, og '2) i Akerhus Slotskirke 30 
Aug. 1071 (uden Trol. og Lysning) med daværende Justitsskriver i Noi^, 
senero Justitsraad og Amtmand i Bergen Hans Nielssøn, der efterlod sig føl- 
gende Børn: 1) Nils Hanssøn Meng, der 24 Mai 1700 blev Lieut. i Vesterl. 
nat. Infreg., 13 Aug. 1701 Premierl. i Hausmanns gevb. Infreg. og 19 Sept. 
1705 Capt. og Compagnichef i Oplandske nat. Infreg. Han var gift med 
Ide Tam (eller Fami, *der 29 Oet. 1720 fik kgl. Bevilling til at sidde å uskif- 
tet Bo efter Manden. Hun døde i Flekkefjord 17 Marts 1734 og er saaledes 
den »Capt. Mengs Enkefme« der 29de Marts s. A. blev nedsat i Næs Kirke 
i Lunde Præstegjeld. Skiftet efter hende begyndte i Flekke^ord 15 April 
s. A. — De havde 2 Børn: a) Christian Meng, der 18 Aug. 1727, da han 
fik kgl. Bevilling til at være sin egen Værge, uanseet at han ei endnu var 
25 A. gi., stod som Sergeant i 2 Vesterl nat. Infreg., men senere ,blev 
Ingenieurcapt. i Rendsborg, hvor Enken Inger Margrethe og deres eneste 
Datter Helene Elisabeth Meng, der døde ugift, senere vai-e bosatte, b) Marie 
Anne (Mariane) Meng, der 24 Mai 1726 fik Bevilling til at være sin egen 
Værge. Hun afgik ved Døden i Flekkefjord kort før Moderen og blev 
begravet i Næs Kirke i Lunde Præstegjeld 15 Marts 1734, da der blev 
»parenteret« over hende. — 2) Anna Cathrine Meng, der var gift med OberstL 



77 

fik Bestalling som By- og Eaadstueskriver paa Frederikshald, hvil- 
ken den 6 Mai 1667 erholdt kgl. Confirmation, senere blev Raad- 
mand, i hvilken Stilling han i ethvert Fald var allerede 1684, da 
han angiver sig med Hustru og en Søn til Skat. Muligens tør 
han dog allerede paa denne Tid i flere Aar have været Raadmand 
paa Frederikshald, eftersom Erik Engebretssøn, der selv stadigt 
bruger Familienavnet »Frys« (o: Prydz) og derfor uden Tvivl hai* 
været hans Søn, den 9 Marts 1687 af Gyldenløve blev beskikket 
til Fuldmægtig hos Hans Christenssøn Juel paa Fredrikshald, der 
da var By- og Raadstueskriver, men paa Grund af de ringe Ind- 
tægter, der vare forbundne med Embedet, ved Siden deraf maatte 
vedblive at drive sin Handel, der ofte krævede hans Fravær fra 
Byen, for at kunne ernære sig med Hustru og Børn, hvilket og- 
saa det følgende Aar nødede ham til under 19 Oct. aldeles at af- 
staa Bestillingen til sin ovennævnte Fuldmægtig, der den 17 Novbr. 
s. A. fik kgl. Bestalling som By- og Raadstueskriver paa Fredriks- 
hald. Raadmand Engebret Erichssøn var a%aaet ved Døden før 
14 Febr. 1700, da Enken Mette Dorothea Lorentz angiver sig selv, 
sin »Stifdatter < og sine »3 umyndige Børns Midler« til Skat. Man- 
den maa derfor uden Tvivl have været gift 2 Gange uden at dog 
hans 1ste Hustrues Navn for Tiden kjendes. I sit Ægteskab med 
Mette Dorothea Lorentz havde han kun de tidligere nævnte 3 
Børn, der af Moderen angives i Arv efter Faderen at være tilfalden : 

1) Petter Lorentzen Engebretssøn »Pruys« 113 Rdl. 3 ^ 18 fÅ. 

2) Hans Engebretssøn »Pruys<< 113 Rdl. 3 4t 18 &. 

3) Else Dorothea Engebretsdatter »Pruys«: 66 Rdl, 3 ^/. 21 /?, 

Genschau, med hvem hun havde 3 Døttre. 3) Johanne Dorothea Meng, 
der var gift med Oberst Georg Ferdinand von Oldenburg, efter hvis Død 
liun den 22 Sepi 1729 fik kgl. Bevilling til at sidde i uskiftet Bo, 4) An- 
tonette Augusta Meng, der var gift med Ulrik Fredrik Bøyesen, der var 
Generalveimester søndenQelds og Commissionscommissarius i Norge. 5) Mette 
Dorothea Meng, der 31 Mai 1728 fik Bevilling til at være myndig og døde 
ugift i Huset hos sin Svoger Boyesen, hos hvem hun havde været i 20 
Aar, da hun 22 Juni 1729 oprettede Testamente til Fordel for ham og Jians 
Hustru, hvilket Test. fik kgl. Confirmation 11 Juli s. A. 6) Anne Sophie 
der døde ugift 1724 og 7) Nicoline Marie »Hansen«, f paa Lunde adelige 
Sædegaard i Vanse Præstegjeld paa Lister 17 Jan. 1763 (begr. 7 Febr. s. 
A.) 87 A. gi., gift med Ck>mmandeur i Søetaten Johan Vibe, der døde 1750 
uden Børn. 



78 

Derimod havde han vistnok i sit første Ægteskab flere Børn. 
Thi foruden den allerede nævnte By- og Eaadstueskriver paaFre- 
drikshald Erik Engebretssøn, der selv. stadig bruger Familienavnet 
»Prys« (o: Prydz), nævnes en Elen Engebretsdatter, der rauligens 
tør være den af Enken omtalte »Stifdatter«, uagtet hun rigtignok 
ikke kaldes Prydz, men dog omtales i en saadan Forbindelse med 
en Mathias Engebretssøn »Prays«^), at hun maa antages at være 
dennes Søster, hvorfor begge sandsynligvis vare Børn afRaadmand 
Engebret Erichssøn. Samtidigt forekommer ogsaa en Nils Enge- 
bretssøn, men han bruger ei noget Familienavn. Da dette ei 
heller er Tilfældet med Raadmanden selv eller hans Broder Mads 
Erichssøn, der ogsaa var bosat paa Fredrikshald, er det ikke usand- 
synligt, at Børnene kan have hentet sit Familienavn Prydz fra 
Raadmandens iste Hustru, der enten selv kan have været født 
Prydz eller endog muligens blot tidligere gift med en Prydz. At 
der nemlig paa en eller anden Maade er en Forbindelse mellem 
de her omhandlede Personer af Navnet Prydz og den Slægt af 
dette Navn, der levede i Norge i Begyndelsen af det 17<ie Aar- 
hundrede og senere, er vist neppe tvivlsomt. Stamfaderen for 
denne sidste var en Henrik Prydz, der vel maa have været Borger 
i Oslo, hvor i alle Fald den ene af hans Sønner og sandsynligvis 
ogsaa den anden vare fødte, men videre kjendes der ei til ham. 
Sønnen Oluf Henrikssøn Prydz (Olaus Henrici Prussius) blev 14 
Sept. 1611 indskrevet som Student ved Kjøbenhavns Universitet, 
dimitteret fra Oslo Skole, blev senere Capelian og Sognepræst til 
Sandeherred. Han var gift med Kirsten Christensdatter, men om 
de havde Børn vides ei. Broderen Hans Henrikssøn Pryds (Jo- 
hannes HenriciPrus) blev immatriculeret som Student ved Kjøben- 
havns Universitet 16 April 1617, ligeledes dimitteret fra Oslo Skole, 
og blev i 1627 Sognepræst til Vang paa Hedemarken, til hvilket 
Embede han ordineredes 3 Juni s. A. I 1636 havde han forseet 
sig ved Forvaltningen af Alterens Sacramento, hvorfor Statholderen 
under 17 Oct. s. A. fik Ordre til at suspendere ham fra Embedet 



^) Mathias Engebretssøn «Pniysc fik 12 Marts^ 1707 OpreisniDg paa Skiftet efter 
sin Svigennoder Hedvig Pedersdatter. 



79 

paa et Aars Tid, hvorhos han skulde staa aabenbare Skrifte og 
betale 100 Rdl. til Hospitalet i Christiania. Han døde 1659 og 
var gift med Formanden. Hr. Michel Anderssøns Enke Karen Lau- 
ritsdatter. Med hende kan han imidlertid ingen Børn have havt, 
eftersom der paa Skiftet efter hans Stedsøn Michel Michelssøn paa 
Skattum i Vang, der døde 1663 uden Børn med sin Hustru Maren 
Pedersdatter (Sverdrup), kun nævnes følgende 3<le Fuldsødskende : 
1) Maren Michelsdatter, gift med Mag. Kjel Stub, Provst og Sogne- 
præst til TJllensaker. 2) Karen Michelsdatter, gift med Major Poul 
Michelet^), Stamfaderen for denne franske, angiveligt adelige, men 
aldrig her i Landet naturaliserede Slægt, og 3) Magnild Michels- 
datter, gift med Hr. Hans Lauritssøn, Sognepræst til Tonset. Hr. 
Hans Prydz ma^dog have været gift tidligere, thi i 1643 omtaler 
han i en Supplik til Statholderen en Datter, der havde været gift 
med Hr. Christen Mule, med hvem hun havde mange Børn. Maaske 
derfor ogsaa den Peder Hanssøn Prydz, der døde 1660 som Sogne- 
præst til Vaaler ved Moss, kan have været hans Søn. Hr. Peder 
var gift med Karen Olufsdatter, der overlevede Manden og i alle 
Fald havde en Søn Christopher Prydz, der var gift med en Datter 
af Faderens Eftermand i Vaaler Hr. Peder Escholt, tidligere Slots- 
prædikant paa Akershuus. Muligens kan Hr. Peder Prydz ogsaa 
have havt en Datter, der har været Raadmand Engebret Erichssøns 
første Hustru, hvis denne ikke har været Hr. Peders Enke-). 

E. A. Thomle. 



*) Major Poul Michelet boede paa Gaarden Freberg i VaDgs Præstegjeld paa 
HedemarkoD, hvor han døde 1662. Han var gift med Earen Michelsdatter, 
der i 1664, 50A. gi, levede paa Freberg, hvor hun ogsaa døde i Slutningen 
af det følgende Aar, da Skiftet efter hende blev sluttet 9 Jan. 1666. Major 
Michelet havde i dette Ægteskab følgende 6 Børn: 1) Lorentz. 2) Hans. 
3) Herman. 4) Poul. 5) Cathrine, og 6) Lisbeth Michelet, men han maa 
have været gift en Gang tidligere, eftersom der paa Skiftet efter ham ogsaa 
nævnes en Søn Poul d. Ældre, der var Enkens »Stifsøn«. Majorens Broder 
var den Capt. Jacob Michelet, der i 1664 boede paa Gaarden Hjellum i 
Yang, men dog tillige brugte Ijøstad i Stange, af Skyld 2 Quder. Han var 
gift med Anna Christensdatter Mule, der blev begravet i Vinger 18 Novbr. 
1698, 62 A. 3 M. 12 D. gi. 

^) At det ikke er uden Exempel, at et Familienavn paa deune Maade er 
overført fra en til en ganske anden Slægt, der ikke har staaet i noget virke- 
ligt Slægtskabsforhold til hin, har jeg allprede tidligere paavist i dette Tids- 



80 

Gaver. 

Hr. Overcontroleur W. Blidt i Bergen har vist Samfundet 
den Opmærksomhed at forære det et af ham besørget Uddrag af 
Bergens ældste Skifkeprotocoller, omfattende Aarene 1695 — 1785. 
Denne smukke Gave opbevares indtil videre hos den norske Be- 
styrelse. 

Endvidere har Samfundet modtaget: 
fra Hr. Assistent F. C. Orønvald hans: 

Stamtavle over Adelsslægten Orning; trykt som Manuskript; 
Kjøbenhavn 1886, 8; 
fra Hr. Gehejmelegationsraad A. Skrike: 

Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag 
af V. C. Eavn og Angul Hammerich, I — H; Kjøbenhavn 1886, 8: 
fra Hr. Sognepræst D, Thrap hans: Familjen Bonnevie 1715— 
1685. Ny Udgave, Christiania 1886, 8; 

fra Hr. Pastor, Dr. phil. JB. 6. le Sage de Fontetiay hans: Fami- 
liengeschichtliche Nachrichten tiber die drei Dånisch-Norwegischen 
Admirale le Sage de Fontenay. Mit einem Portrait in Autotyp 
und einer genealogischen Tafel. Fiir die Familie gedruckt im 
Gedenkjahr 1885; Kiel, 8; 

fra Hr. Ingenieurlieutenant Hartvig Munfhe hans: Efterretninger 
om Familien Munthe, 2det Hefte, Christiania 1885. 8 (Se Tids- 
skriftets 5te Bind, S." 96). 



skrifts f) Bind, S. 88ogfl. — Den der omtalte Søren Pay, hvis Enke Kirsten 
Jørgensdatter Lang (f 1678) senere ægtede Laurits Simonssøn, som 1685 
var bosat paa Dram dal i Eker, havde med denne sin 2den Mand ligeledes 
en Søn Søren Laoritssøn »Pay«, der optog dette Familienavn efter Moderens 
Iste Mand. Han var den 25 Ang. 1685, da han gav Afkald paa sin mø; 
dreneAi'v, bosat i Bergen, mener muligens den Søren Pay, der i 1715 boede 
i Kjøbenhavn. Den Sidstes Broder der rigtignok hed Fredrik »Jørgensen« Pay, 
blev 2 Juni 1714 udnævnt til Sognepræst til Vangs Præstegjeld i Valders, 
hvor han dog allerede døde 5 Marts 1715. Hans Enke Magdalena Adrians- 
datter, der døde et Par Maaneder efter Manden 18 Juni 1715 paa Vangs 
Præstegaard, efterlod sig kun en eneste Datter Maria Margaretha Pay, 3 A. 
gi. Moderen havde 2 Brødre i Kjøbenhavn, hvor deres Moder »Maria Adrian 
Hofs« ogsaa boede. 



li 



ai 

Christian Nolds Selvbiografi. 

Ved H. F. Rørdam. 

(Slatning.) 



Jilen før jeg vid're skrider fort, 

En Drøm jeg maa fremføre, 
Mig samme Nat faldt ind saa kort, 

Som vel er værd at høre. 
Jeg som et Omen det anta'er 

Med mer', mig er passeret, 
Min Gud og Konge raade la'er, 

Saa bliver jeg salveret. 
Paa Kjøbenhavns Academi 

Jeg drømte mig at stande. 
Hvor jeg fik Laurbærgrenen fri 

Og Laurbærkrands om Pande. 
Om Eftermiddag anden Dag 

Kom Doctor Nold selvstændig, 
Min Moder han til al Behag 

Var fin og vel behændig. 
Da var jeg just i niend' Aar, 

Lidt kunne componere; 
Han min Examinator var. 

Mig vilde da probere. 
Men jeg var næsvis, vilde mig 

Af ham ej lade trykke 
In bus og tis^), men vældelig 

Ham svared' Styk' for Stykke. 
Det hoved' ham; strax om mit Navn 

Begyndte han at spørge. 
Hans Navn*) jeg havde, var mit Gavn, 

Det skulde mig forsørge. 
Om man paa Physionomi, 



*) Latinske CasoseDdelser. 
*) ChristiaD. 

6 



82 

Paa Hænders Tegn kan lide, 
Om man kan tro Astronomi, 

Jeg sætte vil til Side. 
Da han de Hænders Tegn paa mig 

Betragtet havde nøje, 
Han sagde: Bedst er visselig 

Til Bogen ham at føje; 
Thi efter Kors og stor Fortred 

Ham frem for Sødskend' alle 
Omsider Gud til Rolighed 

Og Ærestand vil kalde. 
Jeg tusindfold og prise maa 

Guds naadig' Forsyns Øje, 
Naar jeg min Lykke pønser paa, 

Og Trøst i al min Møje. 

Et falder mig nu i mit Sind, 

Som her ej skal forgjættes, 
Om Drømme, som med Skyggevind 

I Parallel kan sættes. 
Mens jeg endnu i Opvæxt stod, 

Mig steds' i Drømme tyktes. 
Jeg af en Hjort saa grum af Mod 

Med Horne stangend' tryktes. 
Da jeg tidt op i Søvne foer, . 

Min Lærere omfavned'. 
Bad ham, mig fra slig Fare stor 

Befri, hvori jeg stavned'. 
Hver Uge snart mig hændtes sligt 

Hvad derfor os skal hænde 
At drømme, er ej underligt. 

Dog Gud kan alting vende. 
I Søvne jeg og ofte sank 

I dvbe Vandes Vaade, 
Af Gruelse og Skræk opsprang 

Og byled' overmaade; 



83 

Jeg stedse syntes, jeg snart op, 

Snart ned saa let at flyve, 
Snart over brusend' Bølgetop 

Paa Klipper højt at klyve. 
Og ak! hvor mangt et Vaades Stød 

Har jeg maatt' siden døje ! 
Hvor mangen Gang i Korsens Nød 

De hvasse Klipper pleje! 

Men dog, hvad vil jeg tale mer' 

Om svare Drømmetanker? 
Jeg heller til mit Forsæt ser 

Og videre fremvanker. 
Den Glædskabs Dag nu lakked jfrem^ 

At Sorg til Fryd omvendtes, 
Min Moder fik et åndet Hjem, 

De Brylliipsblus optændtes. 
En Mil fra Roéskilde-Væld 

Et gammelt Herresæde 
Var bygt oppaa et Bakkeheld 
^ Ved Landevej og Stræde. 
Næst samme Gaard er bygt en By, 

En Landsby, Viby kaldet. 
Hvor Hvitting, efter Rune-Ry, 

Sin Bolig bedst befalded'. 
Den Gaard nu kaldes Vibygaard, 

Som Doctor Nold til Eje 
Sig kjøbte til Forlystning, naar 

Ej lysted' Kjøbstadleje. 
Der mindes jeg den Bryllupsfær' 

Stod af i nogle Dage 
Med en anselig Brudehær 

Foruden Last og Klage. 
Dog om man vel paa Varetegn, 

Paa Spøgeri og Skygge, 
Som gængs er i vor danske Egn, 



6* 



84 

Maa give Agt og bygge, 
Da var maaske Fortrydelse 

Af første Ægtemage, 
Paany at Bryllup skulde ske; 

Thi fik den Brud sin Plage. 

Porf. fortæller nu, hvorledes Bruden i Bryllupsnatten vaagnede 
i Rædsel, da det forekom hende, at hun fik et vældigt Ørefigen. 
Dr. Nold udlagde det saaledes, at det var hendes tidligere Ægte- 
fælle, der syntes ilde om, at hun giftede sig igjen ; medens Biskop 
Bagger, der var tilstede ved Brylluppet, var mere rationalistisk, 
og mente, at en Mue havde stukket hende. 

Den Tid min Moder kom nu hjem 

Til sin ny gejstlig' Bolig, 
Til Bogen blev jeg kaldet frem, 

Nu aUe Ting var rolig. 
Den Doctor mig h^t elskte, jeg 

Ham maatte kalde Fader, 
Han stift i Kortet med mig keg, 

Mig lærte Ord og Lader. 
En Gang hver Maaned var hans Skik 

I Bogen mig at øve, 
Min Lærere og mig til Prik 

Han Mand var for at prøve. 
Tidt mindes jeg det Dogger-Nød^), 

Som mig da skulde lære. 
Selv maatte bange, bleg og rød 

En Sinke-Titul bære. 
Da fatted' jeg først Lyst og Mod, 

Mig mangled' ej paa Nemme; 
Naar han som Mads med Skamme stod. 

Jeg mig ej glemte hjemme. 
Der Manden saae, hvad i mig stak, 

Han sagde, je^ bestiller 



t *) Dosmer. 



85 

En anden Lærer, ingen Snak! 

I mig ej længer driller. 
Ni Aar jeg havde da paa Bag, 

Lidt havde lært at gjøre, 
Det, jeg vandt, var mest Hug og Slag, 

Lidt gavnligt fik at høre. 
Men efter den en anden kom, 

Ved ham jeg profitérde 
En Maaned mer, end Aaret om 

Den første Klods mig lærte. 
Men Lykken var mig barsk og svar; 

Thi inden Aarets Ende 
Paany min Moder Enke var, 

Jeg faderløs, elænde! 

Forf. fortæller nu, at Stiffaderen inden sin Død gjorde Testa- 
ment, ifølge hvilket Stifsønnen istedenfor Navnet Kurtz skulde an- 
tage Navnet Nold; derhos tilskrev han ham Vibygaard efter Mo- 
derens Død, medens han skulde give Afkald paa Arv efter sin 
rette Fader. Skjønt Navnet Nold var ham en Hæder, havde det 
dog ikke bragt ham nogen Lykke; nu stod hansHaab til, at Navnet 
Christian maatte gavne ham mere, og at Kongen for dette Navns 
Skyld vilde tage sig af ham. Derpaa fortsætter han : 

Fang, Musa, an, omsider mer' 

Om Skolegang jeg kvæder, 
Academi- og Bejsefærd 

Paa fremmed Grund og Steder, 
Om Landsbydrift, om G^iftermaal 

Og andet saadant mere. 
Om Kors og Anstød, Haab og Taal, 

Vil dermed concludere. 
En, navnlig Peder Høyelsin, 

Af Doctor Nold beordret, 
Som kaldtes Skolemester min. 

De Studia befordred'. 
Til Rectorat han kaldet blev 



86 

I Fyn og Nyborg fage, 
Strax Aaret efter fik Kaldsbrev 

Et andet at antage. 
I Nyborg jeg hos ham et Aar 

Først maatte freqventere, 
Nykjøbing udi Falster bar 

Mig fem Aars dygtig Lære. 
Han mig slig Undervisning gav 

Foruden Hug og Eder, 
At jeg bar Pris i Skolelav; 

Thi ske ham Tak og Hæder. 
Jeg ofte havde fundet Men 

Udi min Hals og Tarme, 
Hvis ej min snilde Smidde-Pen 

Havd' hjulpet andre arme. 
Jeg mindes ej, mig sexten Smæk 

I fulde sex Aar mødte: 
Han viste mig ret Lære-Træk, 

Ej banded', tvang og stødte; 
Gudsfrygt han planted' ind med Flid, 

Gav tidt Opmuntrings-Penge; 
Dog for at skjærpe Hu og Vid 

Lod han mig stundom trænge. 
Tidt, naar min Moder sendte ham 

Til mig Haand-Penge mange. 
Han sagde: Nej! saa faa jeg Skam, 

Skal han tre Mark undfange; 
Han noget selv fortjene maa. 

Jeg veed, han brav kan smidde, 
Naar andre Døgenichter gaa 

I Kro og Kipp' at sidde. 

i 

i 

il 

Forf. fortæller dernæst, hvorledes det i hans sidste Skoleaar 
I nær var kommet til et Brud mellem ham og hans ellers saa vel- 

I villige Rector, fordi han i dennes Fraværelse var krøbet op i et 

P>ugttræ i Skolehaven, hvor han efter Evne gjorde sig tilgode. 



87 

Men uforvarende kom Rectoren hjem, og nu gik det løs. Rectoren 
stod med -sit lange Ris underneden Træet, og Synderen sad der- 
oppe med Lommerne fiilde af den stjaalne Frugt. Han vilde ikke 
komme ned, og Rectoren trøstede sig ikke til at krybe op efter 
ham. Rectoren skjældte og raabte om Hjælp for at faa ham fat 
Men da der ingen kom, blev der endelig sluttet et Forlig paa de 
Tilkaar, at Delinqventen skulde have fire Haandtager af Riset som 
Straf, hvilke han da ogsaa fik med saa stærkt Klem, at Huden paa 
hans Hænder revnede. Men Rectoren havde siden ikke den Tillid 
til ham som før; da han imidlertid var den øverste i Skolen, fik 
han dog et meget godt Vidnesbyrd ved sin Afgang til Universitetet. 

Derpaa kom jeg til Kjøbenhavn 

Alt til den høje Skole, 
At faa Studenter-Ret og Navn 

Jeg dristig turde stole. 
Min Rector mig Ledsagning gav 

Og selv recommendered' 
For høje Professorers Lav, 

Mig dem i Vold levered'. 
En Dag før den Examen stod, 

Et artigt Puds mig skete, 
At klemme Rus med tappert Mod 

Var en Student tilrede. 
Tilforn samme Enast dog var 

Min trofast Skolebroder, 
Men for han Had til Rector bar, 

Han »tragte mig paa Noder«. 

Der fortælles nu, hvorledes Forf., der havde faaet rigelige 
Penge af sin Moder til Betaling af Universitetets Rector, Pedel 
og Ringer, havde faaet en halv Snes Daler tilovers. Dette havde 
den omtalte Student faaet at vide, indbød ham paa et Værtshus, 
hvor han fik ham drukken aldeles fuld, og, medens han var i 
denne hjælpeløse Stilling, listede Pengene ud af hans Lonmie. 
Det var Dagen, før Nold skulde op til Examen, og da hans Rector 
kom for at se til ham, fandt han ham i en Tilstand, der ikke lo- 



88 

vede godt for den følgende Dag. Han foreholdt ham hans let- 
sindige Adfærd, men Nold svarede ham med knubbede Ord, saa hans 
Lærer gik mismodig fra ham og udtalte, det var en daarlig Tak^ 
han fik for sin Hid og Omhu. Nu kom da Examen : 

Den Morgen strax blev jeg klædt i, 

Flux axlede min Kappe 
Og spankulered' op saa fri 

Paa Consistori-Trappe. 
Vel hundred' unge Brødre kom 

For de høglærde samled', 
Examinert blev rundenom, 
De fleste tav og famled*. 
Tre Professorer-Børn blandt de 

Var Christianer alle: 
Til "Worm og Nold og Lange, se! 

Man første Sted lod falde. 
Den ene er vor Bisp saa prud*), 

Den anden Præst bortdøde; 
Jeg venter Guds og Kongens Bud, 

Hvor jeg faar Amt og Føde. 
Dernæst paa vort Academi 

Mit Borgerskab jeg hented'. 
Som jeg med Umag som en Bi 

Saa længe efter vented'. 
Examen Philosophicum 

Dernæst med Ros jeg fanged', 
Desligest Theologicum 

Berømmelig erlanged', 
Der jeg min Attestats da fik, 

Dimiss blev ej undslaget. 
Dog prædiked' først efter Skik, 

Blev hørt og vel antaget. 
Derpaa jeg mig forføjed' hjem 
Paa Landet til min Moder, 



I 



\ 



») D. Christen Worm. 



89 

Der havde dagKg Kors paa Klem, 

En Svoger og en Broder. 
Mig kast' i Næsen stedse blev 

Den Oaard, jeg skulde have, 
Min Moders Gods de det tilskrev, 

Nolds Navn det kunde lave. 
Ja, hvor jeg gik og hvor jeg stod, 

De mig fest efterstræbed' ; 
Det jeg fik, man mig høre lod, 

Nold havde ej for slæbet 
Det jeg til Davre hver Dag nød, 

Til Nadver Aftenstunde, 
Var Klammer, Avind, Kiv og Stød, 

Forfølgelse i Grunde. 
Dog bar jeg med Taalmodighed 

Alt, hvad man mig paalagde. 
Dig Joseph jeg maa ligne ved, 

Min Moder ofte sagde. 
Der spandtes paa at fea mig hen 

I fremmed Land og Grunde, 
Maaske jeg aldrig kom igjen. 

Imens de herske kunde. 
Min Moder fik de overtalt, 

Strax kom jeg til at rejse. 
Mens jeg var borte, med Gevalt 

Blev forelagt en Lejse, 
Forpagtningsbrev paa Gaard og Gods 

De strax fik undertegnet, 
Bød saa min svage Moder Trods, 

Mig blev kun lidt tilregnet. 
I fremmed Land jeg var paa Vej, 

Til Bejsen nød kuns ringe, 
Det voldt' mig mangen Fandens Rej, 

Dog maatte jeg mig tvinge. 
Jeg selv formente med min Bog, 

Thi Hjemmet gav kuns lidet, 



90 

Jeg consulered^) mangt et Drog, 

Mig brav igjennem stridet, 
Jeg dyrked' min Theologi, 

I Medicin mig øved', 
Mig skjærped' Philosophi, 

Endog jeg Jura proved', 
Historisk' Sager, Politi, 

Statuta, Mores lærte, 
Men mestendels Philologi 

Min Tid og Flid forærte. 
Jeg Dansen, Fægten fatted' med 

Og andre Exercitser, 
Ja studtzervis opført og klæd 

Bar om mig selv Capritzer; 
I daglig Conversation 

Mig lærte saa at skikke, 
At jeg Gemyt, Complexion 

Udgrundede til Prikke. 

Men som jeg var midt i mit »Lob« 

Paa Konstens Sendebane, 
Min Moders Død, imod mit »Hob«, 

Mig lærte anden Vane. 
Thi der kom Brev, jeg skulde mig 

Strax hjem saa snart forføje. 
Hvis andre skuld' ej pludselig 

Min Gaard og Gods fordøje; 
I Stervbo Commissarier 

Var stedt ej for mit bedste, 
Jeg blev tildømt min Kejsefær' 

Selv koste, intet reste. 
Da mødte mig mit første Knu, 

Omtrent et Tusind Daler 
Til Sødskende jeg maatte nu. 

Af andre laant, betale. 



*) Var Lærer (Vejleder) for. 



91 

Nu kommer jeg da endelig 

Om Ægtestand at tale, 
Mit Landsby-Levned kortelig 

Og Modgang at afmale. 

Nu kom jeg lyem til Fødeland 

Fra fremmed Ort og Steder, 
Men paa mit Gods Forvirring fandt, 

Paa Sødskend's Sind og Sæder. 
Min Gaard var i Forpagtnings-Vold, 

Dermed blev skaltet, valtet; 
Men ringe var Forpagtnings-Hold; 

De Commissarier halted'. 
Den ene hed Landsdommer Ehm^), 

Den anden Rosenvinge ^). 
To fede Stude sprang i dem, 

Dertil »Skjenkatz« ej ringe. 
De mine Sødskend' skuld' omtrent 

Mest muligt assistere 
At støde om det Testament 

Med en Supplik og mere. 
Men det gik glip; thi Brevet var 

Af Kongen confirmeret; 
Thi blev de Sødskend' alle gar 

For villig Skjænk fixeret. 
Dog spiltes saa med mig Styrvolt, 

At Landgildskorn.og andet, 
Som var tillagt min »Oppenholdt«, 

Gik, som det var forbandet. 
Jeg kom i Gjæld jo mer og mer. 

Min Søster-Mand og Broder 
Var Gaarden lejet Aare fler. 



^) Hans £hm (f. 1665 i Ejøbenhavn) blev 1684 Yicelaadsdommer i &[jæland, 
1690 virkelig Landsdommer, 1698 Jastitsraad. (£q Biografi af ham findes 
i KgL Bibi., GL kgl. Saml 1076. Fol.). 

'j Vistnok Assessor Matthias Eosenvinge til Ørbæklande, Landsdommer i Fyn. 



92 

For Eje gik slig Moder i). 
Den Svoger var en værk'lig Mand, 

Mig Haaret ofte krused', 
Drak Knkeljokum stærk, som Vand, 

Ja sværmed', sused', dused'. 
Min Broder blev af Smørret kjed, 

Fik Amt, til Jylland flytted'. 
Med Svogeren, til stor Fortred, 

To Aar jeg var beknyttet. 
For ondt Forhold jeg da paa Stand 

Min Svoger lod opsige, 
Tog an en ny Forpagtningsmand 

At svare ret og lige. 
Men jeg af Dynen slap i Halm, 

Den lede »Pagter-Hange« 
Var af en lumpen, stridig Malm, 

Thi gjorde han mig bange. 
Alt det, han speculered' paa, 

Var Kænker, Kiv og Trætte, 
Tingflakken var hans Sinds Attraa 

Og Folk at forurette. 
Mens jeg da stod i Kjøbenhavn, 

De Studia opagted', 
Sin Kage meled' han, mit Gavn 

Og Bondens lidt betragted'; 
Thi var der idel Klagemaal 

Af Ridefog'd og Bonde, 
At han paa dem slet gjorde Kaal, 

Hvis ej blev stiPt det onde. 
Saa fatted' jeg et andet Sind, 

Beslutted' mig at gifte, 
Paa Gaarden flytte ud gesvind, 

Husholdning selv at stifte. 
Saa blev jeg gift, men kom da nys, 



*) MeningeD utydelig. 



93 

Ja tidlig nok tilstede, 
Eet som den, der blev hængt ved Lys, 
Til Tynge, liden Glæde. 

Du store Konge, værdiges 

En Fabel her at høre. 
Hvormed jeg maa poetisk-vis 

Mit Ægteskab fremføre! 
En Herfugl paa en lystig Høj 

Selv ejede en Eede, 
Omkring Smaa-Fugle mange fløj, 

Som tjente ham med Glæde. 
En Høg var ogsaa kommen did, 

Sig Rede lejet havde. 
Som nærig, listig, glubsk med Flid 

At røve sig tillav'de. 
Han allevegne om sig greb 

Og de Smaa-Fugle piaged*, 
Dem pilled' af med Klør og Næb; 

Den Herfugl var bortdraget. 
Da andensteds han borte var 

Og længe ej tilstede. 
Med List den Høg sig brugte svar 

At fylde sig og fede. 
Et Nys Herfuglen derom fik, 

Beslutted' sig en Mage 
At vælge ud, holdt bedst for Skik 

Hjem til sit Hus at drage, 
Der bygge, bo, i Syn og Agt 

Sin Kede vel at tage, 
Smaa-Fugle, ham var underlagt. 

At fri fra Høgens Plage. 
Hvorfore han fløj hen engang 

Til Roes-Bjerg og Kilde, 
Hvor han (thi Tiden blev ham lang) 

En Mage hente vilde. 



94 

Om samme Kilde hoppede 

Ea kulsort gammel Skade'), 
Med Skadeunger brogede 

Vel mange kunde sprade^). 
Der hopped' ogsaa andre om, 

Fler skadelige Fugle; 
Den Herfugl blandt de Skader kom 

Eet som en enstig Ugle. 
I denne Dans kom hoppend' frem 

En -dydig Skadeunge *''), 
Den bedste iblandt alle dem 

Af Hjærte, Hu og Tunge. 
Herfuglen den til Ægte tog*). 

Mens først den gamle Skade, 
Før han sin Datter ham tiislog. 

Sig trofast monne lade; 
Herfaglen sin Bestilling han 

For alle at forskaffe 
Udloved', som en ærlig Mand, 

Hvis ej Gud skulde straffe*). 
Men det var idel Sladder-Tant; 

Den Herfugl med sin Mage, 
Der de hjemkom, et andet fandt: 

Af Skader idel Plage. 
Den skadelig' Familie 

Med al sin lange Rumpe 
Man daglig maatte flyvend' se 

Til den Herfiigl at stumpe. 



») Rektor M. Peder Schade (f 1712). 

') Han havde 14 Børn (se Bloch, Roskilde Domskoles Hist. I, 60). 

») Bodil Sofie Schade. 

*) Dette er formodentlig sket 1697 ell. 98, da en Søn af dette Ægteskab, Chri- 
stian Nold, er født paa Vibygaard deu 20de Januar 169y. 

^) Nold skulde altsaa hjælpes tU at blive den gamle Schades Eftermand som 
Rektor i Roskilde. Skolen havde utvivlsom staaet sig bedre ved, om dot 
var sket, end som det gik, da M. Peder Schade fik sin Søn M. Jesper 
Schade til Vicarius og Successor; thi denne forfaldt til Drik og anden Vidt- 
løftighed, saa Skolen i hans^Tid var i en elendig Tilstand. 



95 

Med Gjæstereren, Tapperi, 

Med Snapperi og andet 
De Skadefugle nilled' fri, 

Som de var slet forbandet. 
Med ham de holdt saa længe Hus 

Og ham saa længe drilled', 
Til alting gik rent i Råbus, 

Hans Dun og Yjeåxe pilled. 
Af andre, til at flyve med. 

Han Fjedre maatte laane. 
Forlade plat sit Redested 

Og moxen fly til Skaane. 
Dog fandtes En i Skadeflok, 

Herfuglens Mages Broder, 
Hos polnisk Øm var fløjet op. 

Ej brugte falske Noder, 
Han var smuk, trofast, huld og god; 

Men udi Danerrige 
Rovfugle tog hans Liv og Blod, 

For han ej vilde svige ^). 
Den anden Broder Rede har 

Endnu ved Roéskilde^), 
Er kulsort, som hans Fader var; 

Den Herfugl undes ilde. 
Herfuglens XJngei-s Mødrearv 

Han stedse eftertragter. 
Dem sue ud til Ben og Marv 

Han udaf Hjærtet agter*). 
Den Rente, aarlig var tilladt 



^) Hans Schade, polsk-sachsisk Residont i Ejøbenhavn, blev dræbt i Novbr. 

1703 (se Bloch, Roskilde Domsk. Hist I, 61). 
') Den ovennævnte Rektor, M. Jesper Schade. 
') Da Chr. Nolds første Hustru, Bodil Sofie Schade, døde tidlig, er M. Jesper 

Schade, som det synes, blevon beskikket til Værge for hendes tre Sønner; 

men han misbrugte denne sin Stilling« noget, der passer godt nok til, hvad 

der berettes, at han maatte stiolge baade sit Boskab og sine Bøger paa Grund 

af sit uordentlige Levned (Bloch, I, 63). 



96 

Ham deraf at modtage, 
Jeg tror, er mestendels forsat. 

Er det ej at beklage! 
Kort ud, det Giftermaal var slet 

Min Bo jeg selv besatte^;, 
De Svogre gjorde Posen let, 

Jeg maatte skylde, skatte. 
Strax solgte Gaarden, foer min Kaas 

Med mine Sønner trende. 
Selv Enkemand, som vilden Gaas, 

Til Kjøge maatte rende. 
Der nu for Gjæld, for Tribulats, 

For anden Tynge mere 
De Midler gik udi Morads, 

Jeg flygtig maatte være. 
Forsøgte der et Aar omkring 

At bo, til liden Nytte, 
Thi ublu Folk med mig til Eing 

Ked, saa jeg maatte flytte. 
Mit bedste Flæsk, Ost, Smør og Æg, 

Min Mjød og Honningkage 
Foer i min lange Kudskes Skjæg, 

Min Tøs, hans Hore-Mage: 
De hored, stegte, brased op, 

Naar jeg sov paa mit Øre, 
De spækked' deres Skind og Krop, 

Brav vidste sig at smøre. 

Saa blev jeg ud af Legen kjed. 

Som udaf Sennep Katte, 
Begyndte, for at sky Fortred, 

Ny Giftehu at fatte. 
Vor Konges Søkorts-Direktør, 

Da bofast udi Kjøge, 



*) Han maatte altsaa selv udrede Udstyret, skjønt Svigerfaderen var en for- 
muende Mand. 



97 

Hans Datter jeg med al Honeur 

Begjærte at besøge. 
Paa hende fik jeg villig ja, 

Hun blev min anden Kvinde, 
^a Ejøge andensteds jeg da 

At flytte fik i Sinde. 
Paa Vordenborrig Amt et Sted 

Og Ejendom jeg havde, 
Hvor jeg, men ak! til al Fortred, 

En Bopæl mig tillav'de. 
Der kom jeg just blandt Øgleflok, 

Med Kat og Skarn at drages, 
Traf an Ulykken tidlig nok. 

Og daglig maatte plages. 
Blandt Bondesnavs kom jeg at bo. 

Som klemmede mit Hjærte, 
Til Avling, Tyngsel og Uro, 

TU Pine, Ve og Smerte. 
Men førend jeg begynder paa 

Min Skjæbne at fremføre 
Poetisk-vis jeg lidet maa 

Om Bondearten røre^). 



Der jeg den Oaard nu havde kjøbt, 

Var alle Huse fulde 
Af Korn og Fo'er, de stod som støbt, 

Man derved glædes skulde. 
Thi kunde jeg indvortes ret 

Den Bygning ej betragte, 
Hvis Overdel af Bøg hel slet 

Og frønnet var at agte. 
En Bonde paa min Oaard og sad 

Til Leje, fuld af Svenker; 



^) Forbigaas, da Skildrmgen egentlig ikke indeholder noget mærkeligt, men 
kun Forf.s mørke Syn paa den ved hine og de fomdgaaede trange og mørke 
Tider forhærdede Bondenat ir. 

7 



98 

Tværlægteme paa Huse-Bad 

Bortraned' han med Eænker, 
Thi jeg ham strax udsige lod ; 

Men der jeg hid var flyttet 
Og engang udi Kirken stod, 

Min Gud og Andagt skjøtted\ 
En mægtig Hvirvelvind slog om 

To Længer udi Grunde, 
Den §erde gjorde og halv tom, 

Saa de knap kjendes kunde. 
Der jeg nu hjem af Kirken kom^ 

Jeg kunde ej indkomme; 
Thi alting rent var faldet om, 

Mig, ak! til liden Fromme. 
Da slutted' jeg udi min Hu, 

Jeg vilde plat forlade 
Mit Hus og Gaard, jeg havde nu^ 

Og lade Lykken raade. ' 
Det skar mig mest i Sjæl og Liv, 

At for enhver og alle 
Min Gaard var som et Perspectiv^ 

Man Brockenhus den kaldte. 
Ja, somme uforstandigt Pak, 

Forbi som daglig fore, 
Med Latter falde lod slig Snak 

Og sig saa kunde more: 
Den Mand bebor en kræsen Gaard,. 

Har han nu lystig Penge, 
De Ben at gaa paa nu vist faar, 

I Mørk' gaar han til Senge. 
Men derimod hver, som Forstand 

Og Ærlighed regjered'. 
Mig ynked: Ak! den arme Mand^ 

Han ilde er fixeret. 
Dog fatted' jeg et stadigt Sind, . 

Vild' heller Skade lide, 



99 

End som med Spot for Modgangs Vind 

Fra Gods og Gaard bortride. 
Men det var min Ulykke nu, 

Mit Skab var tomt for Penge; 
Thi maatte. jeg med sorgfuld Hu 

Til fremmed Nabo trænge. 
Mig en Forpagter hul og sledsk 

Var dog en god Husvaler, 
Forstrakte mig, dog han var tredsk, 

To hundrede Rigsdaler. 
Min Gaard fik han da udi Pant 

Med dens Tillæg og Gode. 
Bedrøvels' jeg i Hjærtet fandt 

Og var kun slet tilmode. 
Saa bygde jeg paany igjen, 

Mig hist og her fremtigged', 
Om Hjælp anmoded' Ven, Uven; 

Dog mig en stor Del sviged'. 
Klør-atten-Ben jeg maatte saa 

Tidt Tømmervogn af laane, 
Om Hjælp for ham bønfalde da 

Og gode Ord ej skaane. 
Omsider fik jeg da bygt op 

Min Gaard, var Lyst at skue, 
Med stor Besvær i Sjæl og Krop, 

Lod Lykken mig ej kue. 
Min Skov og maatte holde her, 

Savtømmer at tillade; 
Mens Fyrretømmer Kjøbsted nær 

Mig gav i dyre Maade. 
Mit eget Tømmer jeg i Skov 

Lod vogte dog om Natten, 
Thi naar jeg paa mit Øre sov, 

Sigal fra mig Bonde-Ratten. 
Men ej saa snart min Gaard var bygt, 

I Marken vidt udsMnned', 



100 

Før Lykken atter håndled' stygt, 

Med Tyranni fremtrinned*. 
Thi Aaret efter strax faldt bort 

Af Sot og Sygdoms Vaade 
De Heste, Fæmon, smaat og stort; 

Saa maatte Gud bedst raade. 
Tilovers jeg da kun beholdt 

To gamle, skrumpne Heste, 
Med dem jeg kjerte prunk og stolt, 

De syntes mig de bedste. 
Den ene af dem lysbrun var. 

Den anden sort af Farve, 
Dem Oud mig selv udkaaret har, 

Jeg sagde, som til Arve. 
Endslgønt jeg da som Rakkeren 

Med ulig farved' Heste 
Tidt rejste til hver fremmed Ven, 

Holdt jeg det for det bedste; 
Thi det Guds Villie saa var. 

Om man da skumle vilde, 
Jeg svared: Gud selv dennem har 

Tilskikket mig saa snilde. 
Saa snart jeg samlet fik paany 

Behørig Kvæg og Heste, 
Den Broder Buur^) mig gjorde Bry', 

Og det ej for det bedste. 
Paa mine Gjærder han med List 

Brød Huller mange Tide, 
Med Pantning uden Ro og Rist 

Mit Gods mon han bortslide. 
I mine Kør han Øxer slog. 

Slog Svin ihjel og raned'. 
Ja Faar og Lam den Tyv bortdrog, 

Som han var slet forbandet. 



^) Bonde. 



:-: 



101 

De Plove, og hvad mere er, 

Han raned' nogle Gange, 
Savtømmer, Træer stjal især, 

Mig gjorde Pudser mange. 
"Ulykken var, jeg fremmed sad 

Som Uglen blandt de Krager, 
Hver fremmed de paaførte Had, 

Tingfærd, Proces og Sager. 
Thi de i Kljng' besvogred' var. 

Præst, Foged, Borger, Bonde, 
Ja Herredsskriver, Fogedskar' 

Dusbrødre var i Grunde. 
Omsider faldt mig Sygdom paa. 

Min Hustru og bortdøde. 
Med stor Husholdning, mange smaa 

Umyndig' sad jeg øde. 
De Naboskalke tusindfold 

Mig piaged' uden Ende, 
Mens selv, gjeldbunden og bortsold, 

Hvor skulde jeg mig vende? 
Til Utroskab det Bondedrog 

Forlokked' mangesinde 
Min l^e^^stpige, Karl og Pog, 

Og fæsted' uden Minde. 
Til sidste Puk saa grum og led 

Den Eidefog'd mig piaged', 
Min Avlskarl til Soldat bortsled 

Og Husmænd, saa det knaged'. 
Om jeg beskrive skulde her 

Alt ondt, mig maatte hænde, 
Mig Tiden ej tilstrakte nær. 

Min Skrivning fik ej Ende. 
Den tredie og sidste Gang 

Jeg mig dog maatte gifte, 
Med mine Børn i Gjeld og Trang 

Mit Gods og Midler skifte. 



102 

Men inden Aar til Ende gik, 

Den Kvinde Døden fælded', 
Jeg fdlgt' ej Liget efter Skik, 

Af Sygdom overvældet. 
For Gjeld, for Skatter, andet mer 

Strax Creditor tiltrined' 
Med Nam i Bo, og til Besvær 

Med Auction mig^ pined. 

Der jeg fra Hus og Gaard nu kom, 

Mit fattig Gods forlised', 
En Capitain var mig saa from. 

Han hused' mig og spised\ 
En liden Gaard i nærmest' By 

Til Ejendom han havde. 
Der havde jeg mit Skjul og Ly, 

Haus Landsbydonter lav'de. 
Men strax paany tog hos mig Nam 

Den Eidefoged lede 
For Bøme-Pengeskat saa gram, 

Som dog af Had vel skede: 
Thi hver af mine Sønners Arv 

Var Kigs et tusind Daler ^), 
Hver Datters Arvlod til Fremtarv 

To hundred, sandt jeg taler. 
Mit Bibli'tek, min Tilflugtstrøst, 

Og sidste, som jeg aadte^), 
Tog man fra mig med fast og løst 

Og mig slet undertraadte. 
Der jeg nu saa forarmet blev, 

Min Bog mig Forsvar sendte, 
Det mig til Kjøbenhavn hendrev. 

Der nogen Hjælp at hente. 



^) Sønnernes Arvelod skrev sig sikkert fra Morfaderen Hektor Peder Schade, 

der ved sin Død efterlod sig over 20,000 Daler. 
2) Ejede. 



103 

THen at! mit Facit slog mig fejl, 
Der var kun lidt at tjenne, 

Min Klædning var kuns slet for Spejl, 
Om Hjælp jeg maatte rende. 

Jacultas Theologica 
Omsider mig bønhørte, 

Mig for min Faders Merita 

* 

Saa vidt og Hjælp tilførte: 
I kongeKg Communitet 

Jeg skulde Kosten nyde 
Som en Studenter arm og slet 

Og smage Klostergrjde. 
Jeg takker Gud, dog var min Agt 

Stipendia at vinde 
Til Kammerleje, Klædedragt; 

Men de var ej at finde. 
Professor Steenbuch, den Guds Mand, 

Var mig dog som en Fader 
Og hjalp mig i min Armods Stand, 

Gud aldrig ham forlader; 
"Thi han mig gunstig hjulpet har 

Til tvende Mark hver Uge, 
Som mig dog lidt Undsætning bar 

Til min Nødtørft at bruge. 
Men saasom min Samvittighed 

Befriet burde være, 
Jeg ønsked' mig et roligt Sted 

Og ringe Brød med Ære. 
Min Gud at tjene jeg attraar, 

Min Næste og at nytte. 
Nedgravet Pund god Løn ej faar, 

Naar man maa heden flytte. 
Min allerunderdanigst Bøn 

Til Dig, o store Fader, 
Er, Du for Jesu Skyld, Guds Søn, 

Mig ikke nu forlader. 



104 

Und mig et lidet Bectorat 

Udi en ringe Skole, 
At jeg kan faa paa Lykken fat, 

Jeg vil paa iN'aade stole: 
At jeg med Børn, som udi Tal 

Er sex, kan hjulpen blive 
Og efter naadigste Befal 

Forsynes her i Live. 
Jeg aldrig og aflade skal 

Gud inderlig at bede. 
Han her og hist i Himmelsal 

Min Konges Sjæl vil glæde. 

Sluttelig udtaler Forfatteren »med poetisk Stil« endnu paa 
nogle Sider sine gode Ønsker for Kongen og Riget. Dette kan 
dog her forbigaas. Derimod skal endnu tilføjes nogle Oplysninger 
om hans ældste Søn (af første Ægteskab), som paa en gansk& 
hæderlig Maade forplantede Navnet Nold i endnu en Generation. 

Christian Nold var født den 20de Januar 1699 paa Viby- 
gaard*). Indtil sit 16de Aar var han hjemme, derpaa gik han 
37« Aar i Slagelse Skole under Rector Mag. Niels Borch, siden 
noget over et Aar i Roskilde Skole under sin Morbroder, M. Jesper 
Schade, der 1719 dimitterede ham til Universitetet. Den 10de 
Juni 1721 tog han theologisk Attestats og 1726 Magistergraden. 
En samtidig har optegnet følgende om ham: »Han lagde sig først 
efter den paa de Tider uforbigængelige Kloster-Erudition , end- 
skjønt baade hans Udtale og dona docendi i Lærergaver) i andre 
Maader vare ganske slette og ubehagelige ; han var Borckens Col- 
legiant i fem fulde Aar og tiUige (i ti Aar) Decanus paa Klosteret; 
siden holdt han Collegia Philologica et Theologica med maadelig^ 



^) Hans egenhændige Yita i Sjælands Bispearkiv. Det er forfattet 1734. Heri 
nævnes hans Fader som død, men uden at der bemærkes noget om hans 
Stilling, medens han levede. I Schwartzkopfs Erindrings-Lexicon (Danske 
Saml. lY, 111) omtales Sønnen, men sammenblandes med Faderen, idet den 
førstnævnte siges at være bleven opdragen paa Prof. Nolds Bekostning og 
at have arvet hans Navn. 



105 

Succes. Men da han (1732) blev Provst paa Klosteret efter Nanne- 
stad, begyndte hans Credit at voxe noget, fordi han var from, 
føjelig og uinteresseret. 1 den Tid udvalgte ogsaa Biskop. Worm 
ham til sin Vicarius»^). Han udgav en hel Del akademiske Dis- 
putatser (1721 — 33), deriblandt en, som nød den for Disputatser 
ualmindelige Ære ogsaa at blive oversat og udgivet paa Dansk ^). 
Han var den første Kommunitetsprovst, hvem det Hverv var over- 
draget som Biskoppens Vicarius at holde de denne paahvilende 
theologiske Forelæsninger ved Universitetet"). — Efter at have 
fungeret som Provst i Klosteret i henved tre Aar, blev han af 
Geheimeraad Carl Adolph v. Plessen til Førslev, Kastrup, Gunders- 
levholm. Harrested, Saltø og Dronninglund kaldet til Sognepræst 
i Karrebæk i Sjæl. St, hvilket Kaldsbrev blev kgl. konfirmeret d. 
5te November 1734. Hans Afgang fra hans hidtidige Stilling gav 
Anledning til, at ^n af Regensens Alumner, den siden noksom be- 
kjendte C. F. Wadskiær, i egne og Kammeraters Navn udgav en 
Klagesang til Vidnesbyrd om det Savn, hans Bortgang efterlod^). 
Efter at være ordineret den 22de December 1734, tiltraadte 
M. Chr. Nold i det næste Aar sit Præsteembede, og ægtede den 
17de Maj 1735 Maren Trojel (født i Himmelev 11. Juli 1701), 
Datter af Hans Trojel, der havde været Præst ved Vor Frelsers 
Kirke paa Christianshavn, men var 1725 bleven afsat og dømt til 
livsvarigt Fængsel paa Munkholm. I Aaretl741 blev Nold Provst 
i 0. Flakkebjerg Herred, men var i sine senere Aar bestandig 
svagelig og døde allerede den 1ste August 1748. Hans Enke døde 
den 24de August 1756 i Skjelskør, hvor Peder Nold, en Broder 
til hendes afdøde Mand, boede som Kjøbmand. Af Mag. Chr. Nolds 
Børn kjendes to Døtre (Bodil Sofie og Margrete), der efter hin- 
anden vare gifte med Hr. Ludvig Conrad Bargum, der først var 
Præst i Korup og Glim og tilsidst i Aabenraa (f 1798). 

Tilføjelse, Af de i Th. H. Erslews og Kali Rasmussens Exemplarer af 
Giessiog, Jubellærere, gjorte Tilføjelser (Kgl. Bibi, Ny kgl. Saml.) hidsættes her 
følgende vedkommende Slægten Nold (II, ], 183 f.). Bodil Sophie Schade, død 
20. Novbr. 1702, gift i Roeskilde 7. Sept. 1697 med Chr. Nold, død 7. Jan. 1732 
i Skjelskør; åf Børnene døde Poul Nold, f. 1700, som Ejøbmand i Skielskør 30. 
Mig 1725, og Peder Nold, f. 1701, døde ligeledes som Kjøbmand i Skjelskør 9. 
Novb. 1757, 56V3 Aar gL; han ægtede 80. Juli 1738 Maren Haagens, død smsteds 
i Juni 1748, 34 Aar gi. Bed, 



*) Schwartzkopf i Danske Saml. IV, 111. 
^) Worms Lexicon over lærde Mænd II, 120. 
') Beckman, Ck)mmunitatis Reg. Hann. historia, p. 142. 
*) C. F. Wadskiær, Quiritatio Colleffli Regii in abitum Noldii. Haun. 1735. 
*) "Wiberg, Alm. dansk Itestehist. II, 70. 

•) Wiberg a. Sk. IH, 81 — 2 under Præsten Pr. Liitkens Thanch, der var gift 
med en Datter af den nævnte Kjøbmand Ped. Nold. 



106 

Nogle Oplysninger om Drabet paa Obertoldinspecteur Albert 

Schumacher. 

. Meddelt af Cand. jur. E. A. Thomle. 



1 (dansk) Historisk Tidsskrifts 4de Rækkes 4de og 6te Bind har 
Dr. Engelstoft meddelt en udførlig Oversigt over den gamle danske 
Adelslægt Brockenhuus, af hvilken Johan Brockenhuus til Sebber- 
kloster, der under 5 Mai 1658 blev Oberst i Rytteriet i Norge og 
forlehnet med Tønsbergs Lehn, skal være død under et Ophold i 
Kjøbenhavn i Aaret 1673^). Yed at omtale denne Begivenhed 
gjør Forfatteren opmærksom paa, at Oberst Brockenhuus ifølge en 
i det danske Geheime-Archiv beroende Stamtavle over Familien 
Brockenhuus skal være »skudt for Mord«, ligesom det ogsaa paa 
en i Justitiarius J. C. Bergs Samlinger i det norske Rigsarchiv 
bevaret Stamtavle heder, at han »blev arqvebuseret for et Drab«, 
hvilket Forfatteren dog mener, maa bero paa en Feiltagelse. Han 
gjør i denne Forbindelse opmærksom paa, at Obertoldinspecteur 
paa Strømsø Albert Schumacher ifølge Ove Juels Dagbog den 9 
Juli 1673 blev »ihielstukken af Johan Fredrik Brockenhuus«, og 
han anser det derfor sandsynlig, at det er denne sidstnævnte 
Brockenhuus, hine Notitser retteligen angaa, idet Fader og Søn 
6re blevne forvekslede med hinanden. — Om Drabet paa Schu- 
macher, hvis nærmere Omstændigheder hidtil have været aldeles 
ukjendte, faar man Oplysning i det Thingsvidne ■), den Afdødes Broder 
Foged over Nedre Romerike Jochum Schumacher den 12 Juli s. A. 
lod optage paa Bragernæs og hvoraf den følgende Fremstilling er et 
Uddrag. I Intimationen heder det her ordret: »Mr. Jochum 



^) Ifølge Eigsarchivars C. Langes (haandskrevne) Embedscalender i det norske 
Rigsarchiv skal Oberst Johan Brockenhuus rigtignok være død paa 81gersnæs 
adelige Sædegaard i Stokke Fræstegjeld,* der dengang tilhørte den rige 
Anders Madssøns Arvinger i Tønsberg. men beboedes af Oberst Brocken- 
huus efter at Sems Eongsgaard var skjænket til Griffen feld, men dette maa 
dog uden Tvivl være feilagtig, eftersom han ogsaa i Regnskaber i Rigs- 
archivet udtrykkelig siges at være død under et Ophold i Danmark. Ifølge 
Jægermester A. Lowzows Stamtavle over Slægten Brockenhuus indtraf hans 
Død den 3 Februar 1673. 

«) Bragernæs Thingbog for Aaret 1673 (Retsprotok. Nr. 1067), fol. 82—89. 



107 

Schumacher ^) Ko. Ma. Foget paa Nedre Romeriged haflfde med 
Afftens Varsel ladet Jndstefl6ie En deel godt folch adt vidne deris 
Sandhed, saavidt de seet och hørt om hans si. Broders Hr. Ober 
Toldjnspecteur Sr. Albert Schumachers dødelige Affgang ved 



*) Jochum Schumacher blev i 1672 Foged over Nedre Romerike efter den s. 
A. afdøde Jens Poulssøn, der blev begravet i Christiania 4 Juni 1672. 

1 1679 førte Almuen Klage over ham, i hvilken Anledning der nedsat- 
tes en kgl. Commission, der uden Tvivl har fundet Almuens Misfornøielse 
med ham vel begrundet og derfor maaske fradømt ham Embedet, thi han 
forekommer efter denne Tid ikke længer som Foged der. Schumacher bo- 
satte sig noget senere i Christiania som Handelsmand og erholdt under 10 
November 1683 Fritagelse for alle borgerlige og Byens Bestillinger, Vagt- 
hold og Mønstring paa Grund af den ham tidligere »anbetroede og fore- 
staaede Fogeds-Bestilling«. Den 16 Febr. 1704 søgte han om blive ældste 
Eaadmand i Christiania, da han paa nogle Aars Tid havde været Foged og 
i daværende Krigstid tjent som Capitaine over et Comp. Landdragoner samt 
sad med mange smaa moderløse og umyndige Børn. Raadmand blev han 
dog neppe, i alle Fald har man ikke kunnet finde nogen Haadmand i 
Ohiistiania af dette Navn. Sandsynligvis er han den Jochum Schumacher, 
der i 1711 levede i Christiania som en gammel Mand. Han var gift med 
Lene Marie Griiner, Datter af Myntmester Fredrik Griiner og Margrethe 
FVedriksdatter (Boyessøn). Hun blev døbt i Christiania 13 Juli 1655, og var 
Sønnedatter af Myntmester Peter Griiner, der blev begravet i Christiania 
16 Oct. 1650 og hvis Embede Sønnen Fredrik Grimer 14 Jan. 1651 er- 
holdt med samme Løn, som »hans afgangne Fader for hannem havt haverc. 
Myntmester Feter Griiner var gift 2 Gange: 2den Gang ægtede han i 
Christiania 5 Marts 1648 Kirsten Hammer, der efter Mandens Død paany 
8 Jan. 1654 i Christiania blev gift med den forannævnte Foged paa Nedre 
Romerike, Jens Poulssøn, hvis Embede Jochum Schumacher senere erholdt 
Kirsten Hammer si. Jens Poulssøns blev begravet i Christiania »i Kirken 
med alle Klokker og den største forud« 13 Mai 1683 og havde med sin 
2den Mand i alle Fald 2 Børn, der brugte Familienavnet »Plade«. I sit 
Ægteskab med Lene Marie Griiner havde Jochum Schumacher følgende 
Børn: 1) Fredrik S., der 26 Febr. 1707 blev Proviant-, Ammunitions- 
og Materialforvalter ved Bergenhuus Fæstning. Han døde 1716 i Bergen 
og efterlpd sig Enke og 5 Børn. Han ægtede 1704 paa Strømsø Birgitte 
Ørtiein, der endnu levede 24 Dcbr. 1719 og var en Datter af Jens Hansen 
Ørtlein paa Strømsø. 2) Herman S., der var Kjøbmand paa Strømsø 
hvor han blev begravet 65 A. gi. 9 Jan. 1748. Det er uden Tvivl denne 
Herman Schumacher, som 1728 kaldes »Auctionsforvalter i Lier«. Han blev 
1714 paa Moss gift med sit Næstsødskendebam Gjerthrud Marie {Peders- 
datter, som han 30 Marts samme Aar fik Bevilling til at ægte. Hun 
var Datter af Borger til Frederiksstad og Kjøbmand i Moss Peder Wil- 
lumsen og Bu*gitte Albrigtsdatter »Altewelt«. Gjerthrud Marie »Moss«, si. 
Herman Schumachers, døde i Huset hos Svigersønnen Sognepræsten til 
Vestby Jonas Wessel og blev begravet i Vestby Præstegjeld 11 Mai 1762 
71 A. gi. Foruden de to Børn, der nævnes hos B. Moe, Tidsskrift for 



108 



Vløchelig hendeise afif En SI. Welb r. Oberste Brochenhuses Sønner 
Mr. Johan Fridiich Brochenhus, som stuchet velbemte Oberinspec- 
teuren Ihiel, vdenfor hans hus paa Strømsøen forleden 9 hujus 



den norske Personalhist., 1 R., S. 232 Noten, havde han udentvivl ogsaa 
følgende B£frn nemhg: Johanne Cathrine S., begr. paa Strømsø 19 Jnni 1728, 
Student Jan Schumacher, begr. paa Strømsø '6 Febr. 1733 og muligens ogsaa 
Fredrikke Birgitte Schumacher, der 9 Sept. 1745 paa Strømsø ægtede Fyr- 
værker ved Artilleriet Henrik Christian Wølner. — 3) Simon S., lieutenant 
i Søetaten. 4) Anna Margrethe S., der i Christiania 12 Mai 1703 ægtede 
Otto Henrik BUchfeldt. 5) Lisbeth Sophie S., der var gift med Peter Green 
paa Strømsø og 6) Lene Marie Schumacher, der var gift med Johannes 
Giiis i Ejøbenhavn. Hun var muHgens den Lene Marie Schumacher, der 
26 Novbr. 1727 paa Strømsø ægtede Isach vonErpecom, der i saa Fald maa 
have været hendes U.^^^ Mand. Sandsynligvis var ogsaa den Christian 
Jochumsen Schumacher, der var født i Christiania og døde i Batavia før 
1715 en Søn af Foged Jochum Schumacher, hgesom ogsaa den Kommester 
Povel Jochumsen (eller Joachim sen) Schumacher, der døde i Christiania 
1711 efter et Saar han havde tilføiet sig selv i Klammeri med Poul Rød- 
der. Forøvrigt levede der i Christiania og Drammen forskjeUige andre Personer 
af Navnet Schumacher, der uden Tvivl hørte til samme Slægt, uden at 
man dog fur Tiden ser sig istand til at angive hvorledes. Saaledes levede 
der en Jochum Schumacher paa Bragemæs, der døde 13 Marts 1728 ; han 
førte i 1717 en tremastet GaUot, der tilhørte Tordenskjold. Denne Jochum 
Schumacher var muhgens den Jochum Clausen Schumacher, der i 1721 
var gift med Maren Malene Pedersdatter, en Datter af Gaardbruger Peder 
Jensen Fossane i Jarlsberg og Anna Mathiasdatter. £n anden Jochum 
Schumacher var formentlig Fader til følgende 4 Sødskende: 1) Claus Jo- 
chumsen S., gift 1 August 1658 i Christiania med Maren Jansdatter Tack, 
der døde uden Børn i Christiania 17 Sept. 1701. 2) Martha S., gift ^) i Chri- 
stiania 6 Juli 1662 med Boye Janssøn Roerkark, begr. i Christiania 22 
Oct. 1671 og 2) i Christiania 18 Decbr. 1672 med Lector theol. i Chri- 
stiania Mag. Peder Jacobssøn Holm. 3) Johanne S., gift 6 Novbr. 1659 i 
Christiania med Nils Sørenssøn og 4) Maren S., død paa Barselseng i Chri- 
stiania 6 Juli 1666, gift i Christiania 18 Sept. 1664 med Ejøbmand Michel 
Sørenssøn. Naar nemhg disse Børn siges at være Børn af Foged Jochum 
Schumacher (J. L. Vogt, Slægten Vogt i gamle Dage, S. 9.), da er dette 
urigtigt. — En Johan Schumacher boede i 1674 som Capt. paa Griffenfeld 
i Tønsberg; muligens det var hans Enke, der senere blev gift med Klokke- 
ren i Holmestrand, der nemlig var gift med »CaptUeut Jan Schumachers 
Enke«. En Albert Schumacher var 1701 i Gjeneste hos Fogden paa Hede- 
marken Fredrik Knudsen Hammer og en Caspar Schumacher fik 8 Mai 1671 
BestaUing som Stadsmusikus i Skien. — Saavel Foged Jochum Schumacher 
paa Eomerike som Capt. Johan Schumacher og den Herman Schumacher, 
der kaldes Auctionsforvaller i Lier, brugte alle det Peder Griffenfeld i 1671 
skjænkede adehge Vaaben med Griffen og Skraabjelkeme, hvilket de saaledes 
aldeles uberettiget har tilegnet sig. Sandsynligvis var ogsaa Capt. Johan 
Schumacher en Broder af Obertoldinspecteur Albert Schumaclier. 



109 

Och som draberen straxen schal haffue taged flugten efFter schaden 
var giort, Saa hafifr hånd nu ey hafFt Warsel prouff»at paahøre, 
huorforre dj nu kun uden Eds affleg saavidt er forhørt och Exa- 
minerit, indtil om draberen kand antreffis, hånd da kand vorde 
steflFnt prouflFenes tilstand at Anhøre, som dj ved æd, naar paa 
Eschis, kand tilstaa og bekreffte«. — Ifølge Thingsvidnet erholdt 
Overtoldbetjent Wreede om Aftenen den 8de Juli omtrent Kl. 6 
om Eftermiddagen eller noget derover, medens lian var paa Told- 
boden, Bud fra Overtoldinspecteur Schumacher med Anmodning 
om strax at komme hjem til ham, hvilket han ogsaa gjorde. 
Schumacher forklarede ham da, at han ventede Mr. Brockenhuus 
og ønskede, at han skulde overvære hans Samtale med denne, for 
at han senere kunde give Vidnesbyrd om hvad, der var passeret 
mellem dem.' Paa Spørgsmaal om han ikke vilde have et Yidne 
til, svarede Schumacher, at det ei gjordes fornødent, da hans Tje- 
ner Peter Arentsen skulde blive tilstede. Wreede bad Schumacher 
betænke sig vel, da »di Monsr Brochenhuser vare Vnge Cavallier 
og schøtted lidet eller intet om, enten di var her i Landet eller 
paa andre steder, och at dj giorde en profection aff deris degen«, 
hvortil Schumacher dog blot svarede, at han skulde være dem 
god nok. Han skjænkede derefter et Glas Vin, drak Overtoldbe- 
tjenten til, gav denne Glasset og i samme Øieblik traadte Casper 
Christopher Brockenhuus ind. Denne sagde at han kom paa sin 
Broders Vegne, for at fordre Satisfaction »efftersom di udi Chri- 
stiania haffde haflFt nogen Correll« og bad Schumacher bestemme et 
Sted, hvor de kunde slaaes. Denne væ.grede sig imidlertid herfor 
»helst efftersom hånd var hans Maytt saa høigt med Regb (o: Regn- 
skaber) forbunden, nembUg paa en Tønde Guld eller toe, dertil med 
var forbøden och kongl. forordninger deromb udgangen, dersom 
nogen Cauallier sloges til Hest, da om hånd døde deroffuer motte 
hånd icke korne udj Christen Jord«. Brockenhuus mente imid- 
lertid at Hs. Mayt ikke heller vilde hme at en Cavallier skulde 
»despecteris« og at hvis Oberinspecteuren havde Myndighed til »at 
aflfrontere En Cavallier, da motte hånd och haffue magt at giffue En 
Cavallier Satisfaction«, hvortil Schumacher svarede, at han henholdt 
sig til det Brev, han havde skrevet hans Broder til, hvilket han 



110 

samtidig spurgte Brockenhuus om han havde læst. Da denne 
herpaa svarede bekræftende og derefter tog det omhandlede Brev 
frem og læste det op, idet han derunder flere Gange raabte »Stem- 
blitz, er det at schrififue en CavaUier til«, sagde Schumacher, at 
hans Brqder havde skrevet ham baardere til. Da han imidlertid 
jEremdeles vægrede sig for at slaaes, sagde Brockenhuus, at hans 
Broder i saa Fald maatte passe paa, hvor han kunde faa Revanche, 
hvortil Schumacher blot svarede »Bon«. Derpaa begyndte de at 
tale Fransk, indtil de toge Afsked med hinanden, hvorefter Brocken- 
huus steg til Hest og red sinYei. Da Overtoldbetjent Wreede nu 
bemærkede , at Schumacher jo havde ladet ham kalde, for at han 
skulde være Yidne til hvad de talte med hinanden, men at han 
dog ikke skulde kunne give nogen videre Forklaring herom, da 
han ei forstod Fransk, svarede Schumacher leende, at de vare 
blevne enige om, at naar han imorgen gik op ad Gaden, skulde 
Brockenhuus komme imod ham og først gribe til sin Kaarde, 
hvorefter ogsaa Schumacher skulde trække, for at det ikke skulde 
hede, at de havde slaaes, men at det ikkun var en Rencontre, og 
at han blot skulde gaa defensionsvis tilværks. Senere ud paa Af- 
tenen, Kl. 9^/2, sendte Obertoldinspecteuren Bud efter Assistents- 
raad de Placa ^) , hvem han bad om den næste Morgen at følge 



^) Assistentsraad Edvard Frants de Placa eller de Place var født i Antwerpen 
1640, blev 17 Marts 1674 Generalveimester i Norge og døde paa Strømsø 
1687 (begr. i Strømsø Kirke 4 Febr. s. A.) Han var en Søn af Don Julian 
de Placa, en spansk Adelsmand, der var Commandant paa Fortet Mardyk i 
de spanske Nederlande (Belgien) og Isabella de Brier eller Bryer af en fornem 
Familie i Antwerpen. Med hende havde Don Julian de Placa foruden Søn- 
nen kun en Datter Magdalene Petronelle de Placa, der var født 21 Februar 
1642 i Diinkircken, hvor hendes Moder efter hendes 1ste Mands Død 2den 
Gang i Aaret 1644 ægtede den danske Resident sammesteds Willum elier 
Wilhelm Mechlenburg. Med Forældrene kom de to Sødskende derefter til 
Norge, hvor Willum Mechlenburg først en Tid var bosat i Christiania, men 
senere paa Bragemæs, og hvor Datteren blev gift med Capt. og senere Ma- 
jor Philip vanEynden, der døde i hollandsk Tjeneste, men en Tid skal have 
været Commandant i Christianssand, hvor hans Hustru døde 17 Decbr. 1670, 
efterladende sig af 8^ 6 levende Børn, af hvilke i det Mindste 2 Døttre Isa- 
bella og Juliane von Eynden ogsaa overlevede Faderen. Assistentsraad 
de Placa var gift med Kirstine Clausdatter, der blev begravet paa Bragemæs 
30 Marts 1694 Kl. 1, en Datter af Handelsmand paa Bragemæs Claus 
Trondsen og Eandi Engebretsdatter. De havde følgende 5 Bmn: 1) Clans 



111 

med ham op ad Gaden, idet han meddelte ham den Aftale, han 
havde truffet med Brockenhuus, og tillagde: »Jeg ville gierne det 
schulle gaa hemelig aff och ingen stor Larm gj.« Dette lovede 
ogsaa de Placa, efter at han først forgjæves havde forestillet ham, 
at han som en kgl. Oppebørselsbetjent havde en god Undskyldning 
og burde betænke sig vel. Da de Placa den næste Morgen Kl. 5 
indfandt sig hos Schumacher, havde begge Brødrene Brockenhuus 
allerede Kl. 3 forespurgt sig hos Carsten Madssøn om han ik^e 
var kommen over og et Par Gange i samme Anledning havt Bud 
hos Schumacher. Da nu denne omkring Kl. 6 forlod sit Hus og 
med de Placa gik op ad Gaden, kom begge Brockenhuuserne til- 
ligemed en Corporal, 2 Tjenere og en Person ved Navn Nils Jen- 
sen, der havde været deres Faders Haandskriver, gaaende imod 
dem. Med det samme de Placa vilde gaa hen til Brockenhuus, 
for at sige, at Schumacher ikke efter Aftalen kunde trække Kjolen 
af, raabte den yngste af Brødrene, Johan Fredrik Brockenhuus, 
idet han strax kastede Kjolen, drog sin Kaarde og foer ind paa 
Schumacher, »ingen Discours, Kjolen af«, hvorpaa ogsaa Schumacher 
trak sit Yærge. Schumacher blev derpaa af Brockenhuus dreven 
hen til en Plankestabel ved Hjørnet af Anders paa Kjelderens 
Hus, hvor han snublede og faldt overende. Brockenhuus greb 
ham imidlertid i Haaret og slog ham flere Gange med knyttet 
Haand i Ansigtet og under Næsen, men faldt herunder selv over- 



Edvard de P., født paa Bragernæs c. 1679; han er uden Tvivl den senere 
Oberst Claude de Place, der døde paa Qaarden fjeldstad i Hole Fræstegjeld 
paa Hingerike 18 August 1787 (begr. IHoleéSepis. A.) i sit 58 Aar. Han 
var gift med Beate Hedevig Kaas, der 13 Sept. 1737 erholdt kgl. Bevilling 
til at forblive siddende i uskiftet Do efter Manden med deres eneste Barn, 
en Datter, der var paa det 1^^ Aar, (ofr. Personalh. Tidsskrift, V. S. 286.) 
2) Isabella de P. , døbt paa Bragernæs 30 Novbr. 1680, begr. i Strømsø 
Kirke 1681 om Aftenen (ifølge Bevilling af 21 Juli s. A.) 3) Wilhelm 
Julian de P. , døbt paa Bragernæs 12 Marts 1682. 4) Ulrik Fredrik de R, 
døbt paa Bragernæs 25 Juni 1683 og 5) Edvardus Fransiscus de P., døbt 
paa Bragernæs 18 Aug. 1684. Han var 1707 i KJøbenhavn, hvorfra 19 
Novbr. s. A. udstedte Afkald for en Arv. Han var gift mod Dorothea von 
Lengercken og over hans Efterslægt har Capt: Lengnick udgivet en Stam- 
lavle. En Sønnesøn af ham var maaske den Edvard Madsen de P., der i 
15 Aar havde ^'ent som Kramboddreng hos Commerceraad Brinck i Chri- 
stianssand, da han den 31 Marts 1740 tog Borgerskab der. 



112 

ende, idet der opstod et fuldt Slagsmaal mellem dem, hvorunder 
Schumacher raabte : »Jeg har hans Kaarde«, og eii anden svarede: 
>du har faaet dend som en Hunsfot«. Caspar Christopher Brocken- 
huus og de Placa, der begge ligeledes havde trukket deres Kaarder, 
fik imidlertid de Kjæmpende skilt ad, idet Brockenhuus og Nils 
Jensen holdt Schumacher og de Placa Johan Fredrik Brockenhuus, 
hvorpaa de Placa forgjæves bad Schumacher retirere sig hjem, da 
han saa at: »di var for mange och det gich intet Eet til«. Den 
ældre Brockenhuus forlangte nu, at Schumacher skulde trække sin 
Kjole af, da Broderen havde kastet sin, hvorimod Schumacher 
protesterede, da det var mod Aftalen, men lod det dog omsider 
ske. Hertil vilde Johan Fredrik Brockenhuus ei give den for- 
nødne Tid, men stødte 2 å 3 Gange med Kaarden efter Schu- 
macher., idet han raabte »du har affronteret voris familie for Ku- 
joner og Hunsfotter«, og da de Placa afparerede Stødene, foer han 
imod denne, hyttede med Haanden som om han vilde slaa ham i 
Ansigtet, spurgte om han vilde tage »det Hunsfotteri« paa sig, vilde 
han noget, skulde han træde frem, sprang og larmed som en Af- 
sindig, skjældte og stødte endog et Par Gange efter sin egen Broder, idet 
han spurgte ham om hvad han bestilte og forlangte, at baade han og 
de Placa skulde stikke deres Kaarder i Skeden, hvilket de ogsaa 
gjorde. Da Schumacher havde faaet Kjolen af sig, gik Caspar 
Brockenhuus hen til ham, rev Vesten op, følte ham ind paa det 
bare Bryst og sagde saa til sin Broder »nu kand du frit sla(a)es«, 
hvorefter Johan Fredrik Brockenhuus igjen foer ind paa Schu- 
macher, hvem han drev tilbage og som, da han vilde retirere om 
Pynten af Bryggen og ned paa Veien, blev siddende fast paa en 
Stok ved Broenden ligeoverfor sit eget Hus. Brockenhuus slog ham 
da med den flade Klinge over Hovedet og Byggen og forfulgte 
ham atter saa ivrigt, at han selv snublede og faldt, hvorunder 
Schumacher gjorde et Udfald og gav ham et lidet Stød i Maven 
eller nogle Tommer under Brystet. Idet denne derpaa hurtig vilde 
trække sig tilbage, faldt han imidlertid baglængs over en Stok 
eller Tømmerende, der laa i Veien, og medens han laa paa Jorden, 
sprang Brockenhuus, før det kunde forhindres, hurtig til og stak 
ham gjennem det venstre Bryst saaledes, at Kaardespidsen kom ud 



113 

gjennem Ryggen. De Placa, der imidlertid var bleven hindret af 
Brockenhunses IJ®^®^®? sprang strax til og tog Brockenhuus om 
Armene, medens Schumacher hurtig reiste sig op fra Jorden, gik 
nogle Skridt hen til sin Modpart og sagde: )»du stach mig som en 
Schielm«, hvorefter han lenede sig op til Portstolpen ved sit eget 
Hus, men segnede strax om og faldt til Jorden. Ogsaa Gaspar 
Brockenhuus bebreidede Broderen, at han ikke gik ærlig til Værks. 
Medens Overtoldbetjent Wreede, der var kommet tilstede under 
Slagsmaalet, tog Schumachers Hat og Paryk, fik de Placa fat i en 
.Badsker ved Navn David, der ligeledes var blandt de Tilstede- 
værende, men denne erklærede strax at Schumacher allerede var 
død. Imidlertid aandede han endnu og afgik først ved Døden 
efter at han var bleven baaret ind i sit eget Hus. Eaarden befandtes 
at være gaaet tvers gjennem det venstre Hjerte. Brødrene Bro- 
ckenhuus satte sig strax, efter at Oberinspecteuren var fældet, 
tilhest og red sin Vei. — Thingsvidnet ender med følgende Tilfør- 
sel: »Byfogden tilspurgde ellers forne Inspecteurens Tienere, saa och 
Matias Wrede och di andre, om nogen aflf dennem kunde sige, 
at Hr. Obertoldinspecteur Sr. Albert Schumacher haffde ladet sig 
Mércke med, eller begiere, och icke skuUe verit paafalt, at hånd 
ville hafft eller giort bud her offr til Øffrigheden eller stedetz 
betientere, om Assistens eller hielp udj saadan sit forretagende 
Werch, enten før schaden scheede, eller om nogen hans tienere 
eller folch siden haffde søgt og begierit noget derom forind dra- 
beren er Und vigt och bortkomen, effterdj mand paa denne Side 
iche haffde hørt eller viste det Eingeste deraff, førind temelig 
tiid efifter XJløchen var scheed, da her først bleff ømted, at Ober- 
toldinspecteuren var stuchen paa Strømsøen, dog endda uvitterligt 
aff hvem , ey beller haffde visse effter Betning enten Schumacher 
endda var leffvendis eller død — dertil dj svared samptlig Nej, at 
hånd ey derom i Bingeste maade haSde ladet sig Merche, och 
sagde Tienerne at hånd ville iche heller, at det schuUe Bobes ud 
eUer nogen fremit schulle vide deraff, førind det var offrstaaed,' 
Uden aliene Mr. de Place, som hånd haffde begiert aff om Affte- 
nen at ville om Morgenen verre ofifrverendis, efftersom hånd 

meente det. schulle kun bliffue en liden re Contre och dermed stilt 

8 



114 

igien«. Foged Jochum Schumacher begjærede Thingsyidnet beskre- 
yet før Fostens A%ang samme Dag. 

Som det af det Foregaaende erfares, var Drabsmanden, som 
af Dr. Engelstoft formodet, en Søn af Oberst Johan Brockenhuus. 
Derimod er der intet i Thingsvidnet, der med Bestemthed tyder 
paa^ at han har været i nogen militaire Stilling. Dette tør dog 
ligefuldt have været Tilfældet, thi heller ikke Broderen Caspar 
Christopher Brockenhuus^), der ifølge en Skrivelse af 28 Marts 



^) Han stod først i det akershusiske Infanterireg., blev 1680 Oberstlieut, 
i oplandske nat. Infreg. og 14 Oct. 1682 Oberst og Chef for oplandske 
nat. In&eg.; blev 11 Marts 1702 Biigadier til Fods, men dimitteredes af 
Krigstjenesten 13 Mai 1711 som Generahniyor med 800 Kdl. 1 aarlig Pen- 
sion og døde 10 Apiil 1713 paa Hovindsholm i Næs Præstegjeld paa Hede- 
marken (begr. i Næs Hovedkirke). Fra 1682 boede han paa denne adelige 
Sædegaard, som han fik med sin Hustm, idet hendes Fader^ Generalmigor 
Hans von Løwenhielm, der ved Skjøde af 24 Mai 1682 af Jørgen Bjelke 
havde Irjøbt en Del Gods paa Hedemarken, hvoriblandt Helgøen, Hovindsholm 
og Skridshoel, forærede Svigersønnen samme. I 1686 afbrændte Gaarden, 
hvilket sees af et Thingsvidne paa Stange Thing 20 Mai 1691, hvor det he- 
der: »Derom tilstaar Thingalmuen, at Gud beder desver, det er i Sandhed, 
at Hovindsholm nlykkehgen opbrændte ungefær 6 Aar siden en Kyndel- 
missedag (o: 2 Februar) under Prædikenen og var Hr. Oberst Brockenhuus 
her i Stange kirke den Dag og kom der Bud til ham i Kirken, at Ilden var 
løs, dermed gik han og Folkene af Kirken, og saa mange, som kunde £aa 
Heste, rendte over Isen i Mening at redde, men de kom for sent, thi det 
store Hus var alt falden og red Obersten sin Hest saaledes, at den blev 
liggende paa Yeien med Sadel og Tøy og er der en stor halv Miil fra 
Stange til Hovindsholm«. Han blev gift iAaret 1678 (ikke 1675) paaAkers- 
hus Slot med Catharina Hedevig von Løwenhielm, der efter Mandens Død 
vedblev at bo paa Hovindsholm, indtil him selv afgik ved Døden den 6 
Mai 1719. Med hende havde Generalmiyor Brockenhuus følgende Børn: 1) 
Hans V. Løwenhielm, der beholdt Morfaderens Familienavn, døde som Ge- 
neralmsjor i Danmark og er Stamfader for den adelige Slægt Brockenhuus 
Ijøwenhielm. U.) Johan Fredrik B„ der Ugeledes døde i Danmark som 
Generallieut 3) Anne Margrethe B., der 2 Juli 1704 blev gift med kom- 
manderende General i Norge Barthold Henrik von Liitzow til Tom. 4) 
Bartha Magdalena B., født paa Hovindsholm 21 Febr. 1684, f i Christiania 
3 Marts 1769; * 29 Mai 1711 med Oberst Jørgen Otto Brockenhuus. 5) 
Sophie B., * 1) c. 17c8 med Oberst Adam Casper v. Lepeln og 2) med 
Oberst Frants Henrik v. Schlanbusch. — Desuden havde han en i 1707 
legitimeret uægte Søn Johan Caspar Brockenhuus, der eiede Gaardén Befling 
i Bingsaker paa Hedemarken , hvor han døde 1725 som ObersUieui Med 
sin Hustru Gjerthrud Karine Eeichwein, der døde paa fiefling 1727, havde 
han 3 Børn, nemlig: 1) Catharina Hermane B., f. c. 1715. 2) Catharina 
Hedevig B., f. c. 1717 og 3) Caspar Christopher B., t c. 1719. — Foruden 



115 

1673 fra Statholder XJ. F. Gyldenløve til Overkrigskommissair 
Lange da nylig var bleven tillagt lieutenantsplads ved CavaUeriet 
i Norge og en liden Pension af 100 Rdl. aarlig, gives i Things-^ 
vidnet noget militairt Prædikat Det samme har formodentlig og- 
saa været Tilfældet med hans Broder. — Hvis man tør antage, at 
det var den her omhandlede Johan Fredrik Brockenhuus, der blev 
skudt for Mord, noget der vel ikke kan være synderlig tvivlsomt^ 
synes Straffen i Forhold til de paa denne Tid raadende Anskuel- 
ser om Æressager vistnok temmehg streng. Den kan imidlertid 
let forklares, naar man bemærker, at den Dræbte stod i et, som det 
maa ansees sikkert, temmeligt nært Slægtskabsforhold til den mæg- 
tige Storkantsler Griffenfeld, der paa denne Tid stod paa Høiden 
af sin Magt og som selvfailgelig ikke med Ligegyldighed kunde se 
paa den Slags Voldshandling, navnlig naar de gik ud over hans 
egen Familie. Albert Schumacher skal nemlig have været Sød- 
skendebam af Griffenfeld og en Søn af Albrecht Schumacher, 
Raadmand og Handelsmand i Soeskilde, der skal have været en 
Broder af Griffenfelds Fader'). Naar det heder at han i 1667 ved 



de to ovenfor i Tezten omtalte Sønner havde Oberst Johan Brockenhuus 
liere Døttre nemlig: 1) Margrethe B., begr. paa Thoten 10 Sept. 1745 103 
A. gL, * med Capt. Ellert von Hadeln, begr. paa Thoten 28 Marts 1714, 
Søn af Oberstlieut Enud von Hadeln og Anna Zeitlos von Schencken fra 
Hessen (begr. p. Thoten 66 A. gi. 23 Oct. 1696). 2) Elisabeth Eosenkrands 
B., begr. i Lands Præstegjeld 15 Novbr. 1726 72 A. gi; * paa Hoyinds- 
holm 1682 (ifølge kgl. Bevilling af 24 Juli s. A.) med Capt. Jo- 
han Reinert von Hadeln, en Broder af Søsterens Mand;l begr. i Land *6 
April 1725 74 A. gi. 3) Dorothea B., der i 1727 var ugift og 4) ØUegaard 
B., * med lieui linroth. Disse Oplysninger om Johan Brockenhuus's Børn 
ere hentede fra Skiftet efter Capt J. B. von Hadelns Enke Ehsabeth 
Brockenhuus, der døde uden Børn, og vise, at begge Oberstens 2de andre 
Sønner, nemlig Peder B. til Sebberkloster og Oberst Jørgen Brockenhuus, 
samt deres Børn i 1727 vare døde uden Afkom, eftersom de ei nævnes 
blandt afdøde !Fru v. Hadelns Arvinger. Naar Datteren Margrethe B. an- 
gives gift med H. Chr. Meding, da synes dette ligeledes at maatte være 
feilagtig, saafremt det ikke kan antages, at hun har været gift to Gange^ 
iste Gang med Meding og 2don Gang med von Hadeln. — Oberst Johan 
Brockenlius's Moder Magretha von der Liihe døde i 1667, da Sønnen i 
denne Anledning den 5 Juni s. A. søgte om Tilladelse til at reise til Dan- 
mark, hvilket han ogsaa erholdt 28 Juni næstefter. Han anfører i sin An- 
søgning, at Moderen var død »for nogle Uger siden.« 
^) Ofr. C. Giessing, Ny Saml. af Jubellærere, 111. S. 344 Stamt — Opgaven dra- 

8* 



116 

Oriffenfelds Becommendation i sit 23 Aar blev Obertoldinspecteur 
paa Strømsø, da er dette uden Tvivl rigtigt nok, men han fore- 
kommer dog allerede den 16 Decbr. 1665 som Generaltoldforvalter 
Daniel Enophs Tjener sammesteds og maa altsaa allerede før 1667 
være kommen til Norge. Schumacher blev begravet i Strømsø 
Kirke 27 Juli 1673 i sit 29de Aar. Indskriften paa hans Kiste 
findes trykt i Hesselbergs Efterretninger ang. Strømsø By Side 41 

og 160. Han var gift med Anne Margrethe , der endnu 

levede 1684, men om han med hende havde Børn vides ei. 



Nogle frederiksstadske Dagbogsoptegnelser fra det 18de 

Aarhundrede. 

Meddelt af Cand. jur. E. A. Thorn le. 



ri edenstaaende Optegnelser findes i en liden Bog i Octav, der tilhører forhen- 
værende Apotheker Sinding i Fredenksstad, der velvillig har overladt Meddeleren 
samme. Da Frederiksstads Ministerialbøger mangle for en større Del af det 
Tidsrom, Optegnelserne omfatte, ere de ikke uden Interesse. Som det vil sees 
har man bibeholdt Optegnelsernes egen Orthografi uforandret. Bogen har op- 
lindelig tilhørt Niels Tyrholm og senere dennes Enke, der har nedskrevet de 
fleste af Optegnelserne, hvilke, som det vil sees, ere uden chronologisk Orden. 

1777 naten til d. 25 Martj Torned og lynet her, som er used- 
vanlig paa dene tid af aaret 

1777 d. 24 Novembr var en den store Ilde Brand i Scheens 
Bye. — 

1755 d. 1 November var der det store Jorfald i Lisabon, 



ges dog i Tvivl; se O. Yaupell. Rigskantsler Grev Griffenfeld, II. S. 216. — Hans 
Hustru nævnes intet Sted; men hvis det er rigtigt, at Foged Jochum Schu- 
machers Søn Herman S., som S. 107 Noten efter vedkommende Kongebrev 
anført, i 1714 ægtede sit »Næstsødskendebam« Gjertrud Maria Pedersdatter, 
hvis Forældre vare Peder Willumsen og Birgitte Albrigtsdatter Altewelt 
sandsynligvis en Datter af Rector i Boeskilde, senere Provst og Sognepræst 
til Bingsted Mag. Albert Jørgensen Altewelt, skulde man næsten antage, 
at Baadmand Albert Schumacher i Boeskilde ogsaa har været gift med en 
Jom&u Altewelt, der i saa Fald maa have været en Søster af den foran 
nævnte Bector i Boeskilde. 



117 

saiSe Menut som dete skeede yar her i Elven saa vel som mange 
stæder her i Norge en sterk Bubling saa Vandet reiste sig med 
saadan forse og bevægede sig som naar det Eaager stærk i en 
gryde det varede saa pas som et par Menuter saa blev det stQe, 

1756 d. 15 april som var det aar skiærtorsdag skede et Jor- 
fald paa Sande Heregaars Eiendel af en 12 tr: seede iord — 

1757 anden Jule dag brænte Sande Herre gaard ganske af, 
men udhusene blev berget Captein Werenschiold til hører den — 

1758 d. 26 Januvari hade Justisraad Peder Elisen*) den 
same uløke at Hafslund brente men udhusene blev berget 

1759 d. 21 December Kloken 12 om Naten hvar et sterkt 
Jordskielv og var overalt i Norge og Kiøbenhaun 

1761 d. 23 November opkom der hos Hr. Tambs-) i hans 
foer huus en skadelig Jldebrand som ruinerede hans huus, men 
saa farlig det saa ud, kom det gud være lovet ieke, videre, 

1758 d. 9 Novembr Døde General Løytnant Sechsted^) Here 
til Tose og Næs here gaarder — 

1759 d. 16 Janvari døde Niels Hendrechsen *) — 
1759 d. 24 Febru døde Qaus Brant — 

1759 d. 7 Martj døde Mad. Pergaar^) — 
1759 d. 23 May døde Mad. Ancher®) begraven her i kierken — 
1759 d. 22 october døde Krichs Raad Palle Kømer begraven 
d. 31 dito 

1761 d. 2 lunj døde Min nu Sal. Mand Niels Tiurholm be- 
graven d. 6 lanj her i Kierken, 

1762 d. 14 September døde Søren Klebo begraven ved gle- 
ming d. 16 December 

d. 16 December døde lens Pedersen Poges Kone — 



O Om Jostitsraad Peder Elieson til Hafslund se A. CoUett, Familien Elieson, 

8. 22 ff. 
') Johan Fredrik Tambs var Sognepræst til Fredriksstad fra 1747 til sin Død 

26. Sept 1766. 
*) Genendlieut. Knud Gyldentieme Sehested. 
*) O: Niels Henrichsen. 
*) o: Perregaard. 
*) Maaske Peter Anchers Hustru Anne Sophie Sæd? 



118 

1766 d. 7 Julj døde Madam Klebo begraven d. 13 dito ved 
gleming — 

1766 d. 14 lanuari Døde Matis Morch*) begraven d. 21 dito 
i Priderichstads Kierke — 

1766 d. 11 luni Havde Madam Walter og abeteker Sinding*) 
brølop 

1766 d. 26 Septbr døde Hr.Tambs begraven J gleming Ifierke 
d. 3 octbr. 

1767 d. 11 lulj døde Madam Morch*) afgangne Mathias 
Morches Enke, begraven d. 17do. 

1768 d. 12 lulj havde Åane Paus og Anne Chistine Koch 
Brølop. 1773 d. 28 luni døde Anne C. Paus. 

1770 naten til d. 13 octobr døde abeteker Sindings Kone fød 
Wilsgaar*). 

1774 d. 16 Februari havde abeteker Sinding og Frøken Ro- 
sing*) brølop — 

1767 d. 12 april som var Palme Søndag blev Hr. Reinhart*) 
insat til Residerende Capeian her i Fredericbstad — 

1767 d. 5 lulj som var 3clio Sødag i Trinitatis blev Hr. Røn®) 
in sat til Sogne Prest her — 

d. 19 Februari 1774 Reiste Hr. Reinhart med sin Kone her 
fra Byen langt op i landet hvor han har faaet preste Kald — 

1774 d. 27 November som var første Søndag i advendt blev 
Hr. Guldber') insat til Residerende Capeian hertil menigheden — 

1774 d. 18 December som var 4de Søndag i Advent blev 
Per Brant®) insat til at hvære skole holder her — 



*) o: Mørch. 

*) Apotheker Holger Ferslev Sinding fik 18. April 1766 Privilegium som Apo- 

theker i Fredriksstad. Hans Hustru var Enke efter Formanden Apotheker 

Nicolaus Johan Walter. Hun var født Wielsgaard. 
^) o: Wielsgaard. 

*) Holger Ferslev Sinding var 2den Gang gift med Dorothea Eosing. 
*) Johan Henrik Reinhart var Resd. Capelian til Fredriksstad fra 1767 tQ 1773, 

da han blev Sognepræst til Rendalen. 
*) Poul Røn var Sognepræst i Fredriksstad til 1789. 
'') Jørgen Christian Guldberg var Resid. Capellan til Fredriksstad fra 1774— 

1778, da han blev Sognepræst til Aurdals Præstegield i Yalders. 
*) Peter Brandt blev 1780 Sognepræst til Torsken, 1785 til Sand, begge i 

Tromsø Stift, og 1803 til Indvigens Fræstegjeld i Bergens Stift. 



119 

1778 d. 8 april Reiste Guldber') herfra op til Ourdals Preste- 
gield hvor hånd er bleven Sogne Prest. — 

1778 d. 9 augusti som var 8 Søndag i Trinitatis blev Hr. Grawe ^) 
insat til Eesiderende Capeian her til menigheden = 1779 d. 5 
December tog afskeen herfra Byen, blev Capeian paa Fridericbald 

1775 d. 14 Martj havde Mathea Koch og Christian Berg 
brølop. 

1775 d. 27 april havde aane Paus og en lomfru som var 
hos ole Østensen heder Elen brølop. 

[17]75 d. 28 May Døde Tøyhus lieutnant Detlev von Rhode 
begraven d. 1 Iimi her paa Kiergaarden — 

[17]75 d. 20 Septbr døde gamle Anders Kiørbo begraven d. 
26 dito — 

1775 d. 26 Decembr som er anden Jule dag havde Catrine 
Chistine Koch og Kaudal brølop — 

1778 d. 5te Septeber døde Pru Majorinde Hirsch hun var 
Pød Sested^) — blev bisat i Kieleren som er u(n)der taarned d. 
18de Septbr 

1779 d. 5te april som hvar anden Paaskedag det aar døde 
Ole Warber*) 

meget — 

1779 d. 25 luni Døde vores Byfoged Niels Sigersted begraven 
paa Kir(ke)gaarden d. Første lulj — 

1780 d. 5 Maj døde Pru oberste løytnant Heierman begraven 
d. 13. 

[17]80 d. 24 augusti havde Peder Brandt brølop med Peter 
Wilsgaards — dater Daarte Wilsgaar*) — di Reiste herfra byen 
d. 5te Septbr til det Kald hvor han hvar bleven Sogne Prest til 
til som skal hvære 30 mile borten for Tronhiem 

1780 d. 29 agusti Døde Madam Østensen begraven d 2dea 
Septbr 



^) Se Pag. 118, Note 7. 

^) Immanuel Ghnstian Grave yar Eesid. Capellan til Fredriksstad fra 1779*- 

1782. 
') o: E. R. Sehested, formentlig Datter af Enad G-yldenstierne Sehested. 
*) o: Warberg. 
*) o: Wielsgaard. 



120 

d. 13 November — Døde Madame Salig Lars Tyrholms Enke') 
hun blev begraven d. 18 dito 

1781 d. 27 october Døde Major Thome som hvar af ateleriet 
begraven herpaa Kiergaarden d. 3 November — 

1780 d. 2deii Maj Kom Hr Peder aistrop lordhøy*) med sin 
Kone hid til Byen, hånd blev insat af Prousten Hauritz') til Re- 
siderende Capeian d. 4de Maj som var Christi Himelfardsdag. 

1783 i luU Maaned blev Hr. lord-Høy Residerende Capelaa 
paa Friderichshald, hånd Rejste da sist i lulj og hans Kone med 
sin lile Dater reiste efter d. 16 augusti. 

1785 i November Reiste han med Kone og 2 Barn og Pige 
op til Daaxe Field hvor han er bleven Sogne Prest 

1783 d. 12 october blev Hr Riing*) insat til Residerende Ca- 
peian her i Byen af Hr. Røn — 

1773 d. 21 april havde min Søn Iver Necholaj Brølop med 
Jomfru Maren Magdalene Schavenius — 

1780 d. 27 Maj behagede gud at kalde ham til sig, og eiffier 
lod sig sin Kone og 2 smaa drenger, som de med mig og dater 
i sorgen lever igien 

1781 d. 21 November havde min Salig Søns Enke Maren 
Magdalene Brølop med David Brede — 

1781 d. 19 october havde min Datter — Karen Tyrholm — 
og Jørgen Mørch Brølop vorres Sogne Preste Hr. Paul Røn giorde^ 
deres Brude vielse og havde til Text af nehemiæ 13 Capitel det 
siste af det 31 vers Kom mig ihu, min Gud til det gode — 

1782 d. 30te December havde Borgemester Garde og Jom-Fru 
Pahne*) Brølop paa Hafslund Herregaard hvor hendes Forældre 
hvar -- Borgemester med hans onge Kone Kom hid til byen d. 3de 
Januari 1783 — 

1782 d. 7 Maj havde Chresten Kierbo og JomFru Elen Maria 
Wilsgaar®) Brølop — 



^) Lars Hansen Tyrholm var gift med Apelone Pedersdatter Brandt 

*) Peder Alstrup Jordhøy. 

") Poul Hauritz, Sognepræst til Eaade. 

*) Johan Peter Ring var Eesid. Capelian til Fredriksstad fra 1785—1788. 

*) Peder Garde var gift med Anne Catharine Fahne. 

*) o: "Wielsgaard. 



121 

1782 d. 7 September Døde Fru Abelgaar^) begraven her i 
Byens Baergaarren d. 14 Dito 

— d. 15 November havde Holst og lomFru Kerbo Brølop 

1782 d. 29 November døde Chomelius Smit han var Stads- 
musikant og orgenist 

1783 d. Sdelulj havde Kierchegaar^) og lomFru Lorens brølop 
di var bege hos Buls'). 

1783 d. 28 agusti havde Regemens Qvartermæster Engdhart 
og lomFru Pauline Schrøder*) brølop, di Reiste herfra til sit hiem 
paa Hedemarken d. 31 Dito — 

1783 d. 20 Septbr døde Capitein Weren Schiolds') Dater Ma- 
ren Magdalena, begraven her i Eirgaarden d. 25. 

1789 d. 23 Octob: Kl: 12 slet om Formiddag døde Hr. Apo- 
theqver Sinding®). — 

1763 d. 19 Februvari havde Mad. Goltz og ober auditeur 
Lange '^) brølop, 1774 d. 18. lanuari døde han i Bragernes hvor 
han bode og var Byfoged same i same sted. 

d. 22 Februari 1763 døde min broder Friderich Holm. 

d. 2den Maj 1763 døde Friderich grønbech, var 84 aar — 
samme Dag døde Jørgen Wewers Enke i sit 80de aar — 

d. 11 Maj døde abetecher Walter®) — 

d. 25 Maj døde Dorte Niels Hendrechsens 

d. 3 September døde Lars Tiurholm 

d. 12. Septbr Havde abelone Wilsgaard og løijtenant Brun 
brølop. 

d. 16 dito havde Frøchen Susana XJldrichstal brølop med Major 
Hans Hvitfelt«) — 



1 



o: Abildgaard. 

o: Peter Kirkegaard var gift med Karen Sophie Lorentzen. 

o: Ejøbmand Peter Bull, cfr. dette Tidsskrift V. S. 125, Noten. 

Thomas v. Westen Engelhart, f som Sorenskriver i Nedre Telemarken. 

Capt., senere Miy'or Johannes Werenskiolds Datter. 

Apotheker Holger Ferslev Sinding. 

o: Hannibal Lange, Oberauditeur ved General tJlricsdals gevb. Beg. 

Apotheker Nicolans Johan Walter. 

Oberstil. Hans Christopher Kaas Huitfeldt var gift med Susanne Catharina 

de IJlricsdaL 



122 

1763 d. 30de october døde Iver Herdrecsen ^) — paa lileby 

1764 d. 14 Mart] døde hvores Capeian Hr. Boringe) — 
d. 17 dito døde Toler Leschlys^) dater — 

1764 d. 9 luni døde Lorentz Christian Koch paa Narente hans 
lig blev nerført til byen d. 15 dito om Morgenen og inset i Kon- 
gens stal og derfra om Effiermidag begraven, 

d. 14 luni døde Iver Hendrechsens ^) Enke paa lileby, blev 
og ført til Byen om Morgenen før hun om Efftermidag blev be- 
graven i Kongens stal, for byen var brent og var ikke andet hus — 

1764 d. 2Septbr Døde Friderich grønbeches Enke'*) i Watter- 
land, blev ført morgenen før hun om effter midag blev begraven 
til byen og insat paa Kongens stal hvor fra kun blev geleidet til 
sin vilested i Kirken — 

1773 d. 9 Februari døde Catrine Sofie Hendrechsen ^) 

d. 8 april døde Malene Dortea Hendrechsen •), bege døde i 
Watterland hos Lars Tyrholms Enke — 

1772 d. 12 Septbr Døde Fru Elisen*) 

1773 d. [2.] Februari Døde Justis-Raad Elisen*) bege paa 
Hafslund begraven i deres begravelse ved Skieber Kirke. 

— 73 d. 1 Maj døde Hans Tyrholms Dater Dorte — 

1774 d. 21 lanuari døde vores comedant general major og 
chamer Herre von Scheel **), blev begraven her paa Kiergaaren d. 
29 lanuarj, der var i(n)gen der fulte uden hans Egene Søner og 
Sogne Presten Kloken hal Syv om morgenen, blev af u(n)der 
officerer bortboren — 

1774 d. 4 September Døde lens lørgensen Wilsgaar®) 

1775 d. 24 lani døde general Løijtn og Comedant Rømlings^) 
Frue begraven d. 3 lulj i begravelsen under torned. 



^) o: Hendiichsen. 

*) Christian Borring var resd. Capelian til Iredriksstad fra 1762—1764. 
i ®) Tolder Emst Melchior Leschly var gift med Anna Blix. 

*) Fredrik Grønbechs Enke Johanne Johansdatter? 
I *) o: Justitsraad Peder Elieson; han var gift med Anna CoUett. 

^) Hans Jacob Scheel. 

') o: Wielsgaard. 
\ *) o: Rudolph Woldemar von Rømeling var gift med Ulrica Eleonore de 

I Ulricsdal. 



123 

d. 44e Maj 1776 Døde vores Comedant general løijtnant Bøm- 
ling^) kom og i begravelsen under tornet d. 14de Maj 1776 — 

1776 d. 6 Maj døde Major Neiumand^) paa løkeber — be- 
graven her paa Kiergaaren d. 15de Maj — 

1777 d. 17 luni havde Krigs Sechreter Kiørbo^) og JomFiu 
Maren Sigersted brølop. 

1777 Natten i mellem d. 31 agusti og første Septbr Reiste 
Frøchen Sested med en lands under ofiser hede Arve fra Næs 
Here gaard, der følte og en som hade hværet Kusk der og en 
ordiner Pige, di fulde med dem — 

1779 d. 21 luni Kom Frøchen Sested*) hid til Nes here gaard 
igien allene 

1784 d. Første luni havde Camer Hr Hauch og lomFru 
Tanch*) brølop her i byen hos Comedanet Brokenhuus^) 

d. 15 october 1784 havde Capitein Hageman og Frøeken Litzo 
brølop') 

d. 24 November havde Wisiter Bremer®) og anne Øverø 
brølop — 

1785 d. Første lanuari døde agent ancher®) blev bisat her 
i Kirken med al Sermoni d. 14 dito same afH:en efter blev ført 
til Mos — 

d. 2den dito døde Bogebinder lohan Bech — 

d. 24 September 1755 døde Lars Dal. 1778 d. 5te april døde 
hans Kone Clare fød Dørcher — 

1774 d. 9 Maj Er borgemester Morten Nieman faren her fra 
byen hvor hen er ingen der ved — 

d. 28 luni blev hånd funden i en bogt paa gresvig eiendel 
hvor han blev bunden ved en pel blev der ligede i to dage 



t 

V 



') Se Side 122, Note 8. 

') o: Feter (Jåhansen) Neumann. 

') Chiisten Ejørboe. 

*) a: Sehested. 

^) Fredrik von Hauch var gift med Karen Tank. 

•) o: Ove Fredrik Brochenhuus. 

^ o: Ci^it Fredrik Christian Otto Hagemann og Frøken Olea Johanne von 

Liitzow. 
«) Carl Fredrik Bremer. 
^ Agent Erik Ancher, Eier af Moss Jernværk. 



124 

1734 d. 24 Juli er min Dater Karen Chistine fød — be- 
gynte at gaa i skole 1739 d. 10 Marlj — - 

1742 d. 16d© April begynte hun at gaa i skole hosWærnær*) 

1744 d. 29 luni kom hun i skole hosGude^), gud give hende 
løche — 1749 d. 26 September var hun til guds bord første gang — 

1749 d. 20 April som var anden Søndag Efter Paaske var 
hun til Confermation. 

1754 d. 4 Martj begynte Jver at gaa til Spillman — 

1740 d. 14de Augusti døde Chriscomisari lind-holst*) paa Evje 
saa hastig — 

1739 d. 28 Februvari Døde Mad: Nimand 

1739 d. 3 Mar^ havde frøchen Bryn og Capt frøyling brølop 
her i byen Mad: frøyling*) døde den 31 Martj 1745. 

1739 d. 29de october havde anne Riies og Hr. Chresten grøn- 
bech*) capeian til Norsiden paa balden brølop her i byen 

1740 d. 18de Februvari Klochen 12 ved midag døde general 
løyttnant Bertol necholai von Lansberg®) blev bisat her iKierchen 
i general m- Storms begravelse d. 17 Martj; siden blev ført til 
Frid:hald 

1740 d. 3. December Klochen 7 om aftenen døde min Maar 
Moder Magdalena salig Hans Larsens blev begraven d. 9de dato. 

1741 d. 25 Febr døde Borgemester Larsens Konné') paa 
Frid:hald fra 11 smaa børn blev begraven d. 6 Martj 

1741 d. 25 Juli døde antman Werensiold®) 
d. 27 Juli havde Chlas Brandt brølop med Jomfru Wilban®), 
— d. 1. augusti 1742 fich en dater til samen. 



*) o: Werner. 

*) Hans Gude, der nævnes i dette Tidsskrift, V. S. 94. 

^) o: Krigscommissaire Cai Lorentz lindholtz. 

*) o: Frølich. 

^) Han blev pers. Capel. til Berg 1736, resd. Capellan der 1739 og 1752 Sogne- 
præst til Skjeberg. 

^) Barthold Nicolai von Landsberg. 

^) Borgermester Ulrik Fredrik Larsen var gift med Dorothea Helene Paasche. 

^) Amtmand Nils Werenskiold til Hafelund. 

^) Ejøbmand Claus Christian Brandt var gift med Christine Wielbann. Deres 
Søn var den før nævnte Peter Brandt, der døde som Sognepræst til Indvigen. 



125 

1742 d. 15d® M«g døde Heides Kone Malene Tiurholm be- 
graven d. 22; 

d. I9de Maj døde lomfru grøner — 

1742 d. 13 Juli døde antman Werensiolds efterlate frue^ — 

1742 d. 16 augusti hade Jomfru Ostenfelt brølop med Pro- 
curator bay — 

1742 d. 24 augusti havde frøchen Werensiold og grev Wædel 
brølup paa hafslun, hun døde i barselseng i Juni Maaned 1743 
paa vedelsborg ^) — 

1742 d. 6 December hade Jomfru grønbech og Per olsen brø- 
lop — 1748 d. 28 Novebr døde Per olsen begraven d. 5 Deseber. 

1743 d. 6 lanuvari døde Capti. Heltes Frue blev begraven 
d. 12 dito her i Kierchen Klochen 7 om Morgenen — 

1743 d. 18 Juni døde Else Tiurholm, begraven d. 26 dito. 
1743 d. 4 8tbre døde Capt. feltman — 

1743 d. 4 December døde Madam Tue om Morgenen Klochen 
7 efter at hun 3 timer tU foren var forløst med en Søn, hun blev 
begraven d. 10 dito, Morgenen derefter døde den lile Søn, som 
var d. [o: døbt] 11 dito. 

1744 d. 13 lanuvari døde Capt. bredal begraven her i Kir- 
chen d. 21 dito — 

1744 d. 26 Eebruvari døde Løytn. tysche Møler 

dito 27de døde lomfru Gude 

1744 d. 7 Aprilis hade Christina Birgida Vagel og Løytnant 
Nils Braun brølop — 

1744 d. 9 aprilis dødeHr. Anders Weideman sougnepræst paa 
skieber meget hastig — 

1744 d. 5 Maj havde lomfni biernet og Peder Vilskaar^) brølop 

1744 d. 20 Maj døde Mechel Kraftes Kone*) 

1744 den 9 Aug. blev min Kone forløst med En fuldkommen 
Søhn, hvilchen Hund haver effter udstaaet meget ont, hende andset 



') o: Elisabeth de Tonsberg, D. af Etatsraad Matthias de Tonsberg. 

^) Mathia Catharina Werenskiold var gift med Christian Gieve af Wedell- 

Wedellsborg. 
') Wielsgaard. 
^) Michel Pedersen Kraft var gift med Dorothea Hansdatter. 



126 

nermere døden En lired — Sønnens nafh Er Jver Nicolay Tyr- 
holm, Hans Fruen Tomers federre raar frue Holms') og Mag- 
dallene: Sofia*) — Jver Hendrechsen dater. Mands Fadere, Hr, 
Gancelj Rod Broman*); Capt: Vage]*) og Enud Holm — 

1740 i Mar^ Maaned kunde de kiøbe en tønte Rue for 1 Rdr. 
2 ^, en tønde Kom for 1 Rdr. 1 |L, en tønde malt for 1 Rdr. 
1 |L, en tønde Havre for 3^/« ^, og 1 pote fransch brendevin for 
16 /S og helles got Bdøb paa alt hvad man skulde have men i Maj 
same aar begynte det at blive dyrere ; bleved at blive alt dyrere og 
dyrere til i Martz 1741 da hvar alt Ruen i 4 Rdr. 2 % tønden; 1 
tøde Kom i 2 Rdr. 3 |., og 3 rd. 1 $. 8 /S : Malten ligeledes Havere 
inu efter set langt dyrere saa de gav for Tøde 2 Rdr. 2 |L og some 
begierte 3 Rd. for den en 1 pot fransch Brvin Kostet 1 |L 8 ^ 

1745 d. 9 Februvari hade abetecher Tue*) og lomfru blix 
brølop paa Fridrichhald — 1751 d. 19de Februv: døde Assesor 
Tue begraven d. 3 Martij. 

1745 d. 11 Februvari hade Gude og Siri Smit brølop her i 
Byen hos borgemester Niman — 

1745 d. 19 Maj Havde Frøchen hvitfelt og grev Wedel- 
iarlsber^) brølop her i Byen hos sin fader general-løytn 

1746 d. 29 May fich en dater — 

1745 d. 11 augusti døde min broder Knud Holm, begraven 
d. 17 dito 

1745 d 15 october Havde Magdalena Sofia Hendrechsen, og 
Povel broman, brølop 

1745 d. 26 october havde anne caterina Vagel og Capete: 
Deichman i al stil-hed brølop — 

1745 d. 10 Decæmber Hade Frøchen Finch og Capt : lorensen 
brølop 



i 2 



*) o: Svigermoderen, Tolder i Fredriksstad Jens Holms Hustru Karen Vagel. 
^) o: Magdalena Sophia Henrichsen. 
I ^) o: Braumann. 

^) Joachim Vagel. 

^) Andreas Thue fik 9 Sept 1734 Privilegium som Apotheker i Fredriksstad. 
^) Fredrik Christian Otto, Greve af Wedel- Jarlsberg, var gift med Sophia Riborg 
Amalia Huitfeldt. 



127 

1746 d. 10 Januvari døde Vagtmester løytnant Lecemk') 
same dag døde Capt: lønborg^), 

d. 13 Juli 1746 døde Visiter Biørn Rudo — Hans Effterlate 
Kone døde d. 30 Julj 1762 

d. 16 dito døde Maren Peder Chlasen Brantes — 

— 1746 Noreber 30de døde sogne Præsten Hr. Hendrich 
Riis blev begraven med Jord paa Kastelse af Prost Debes med 
Lig præsten [o: Ligprædiken?] og stor særmoni af 26 vogner. 

Desembr 6te døde leytnant Wigersem Kone 

1746 d. 1 Desemb. Hade Løijtn Høling og Jomfru Holst brø- 
lop, hun døde den 18 Martj 1751 — 

d. 13 Desembr 1746 Havde Capt. Vagel og Frøchen Uldrics- 
Dal*) brølop 

D. 29 Octobr 1769 døde Fru Vagel*) paa Løkeber 

1747 d. 17 Martj Havde Lorenz Kock og lomfru Rotchier 
brølop 

1746 d. 6 augusti døde Kong Christian den 6*© paa Hirsholm 
Slott — heri Byen begyndte de atRenge d. 19 dito blev begraven 
d. 4 octobr holt op med at Renge d. 18 octobr alt mens Kongens 
lAg stod ine hørtes ingen Troming. 

1747 d. 26 Martj som var Palme Søndag blev Hr. Casper 
Goltz insat til Sonne Prest her i byen fich sametid et anseligt 
offer, Predichde saa om Skiærtors Dag som var d. 30de blev syg 
om aftenen og døde saa imelem d. 6te og 6te april om Naten blev 
begraven d. 13 april i en muret Begravelse ope ved Alteret Liget 
blev kiørt men følget gich — 

1747 d. 31 Maj døde løijtnant Heiermand 
1747 d. 12 Julj døde Generalinde Ulrichstal*) bisat her i 
chierken siden bort før til larvigen 

Same dag døde Jens skienckel®) — 



*) o: Henning Lemmich blev 4 Juli 1738 Vagtmesterlieut i Fredriksstad. 

') Nævnts ei i Militaircalenderen 1746. 

') Maria Elisabeth de Ulricsdål var gift med Joachim Vagel. 

*) Maria Elisabeth Vagel, født de Ulricsdål. 

*) Susanna Catharina Erlund, gift med OeneraUieut. Wilhelm de Ulricsdål. 

«) o: ScMnkel? 



128 

1747 — Augusti 26 Kom Hr. Hans Friderich Tams^) hid til 
byen blev insat til Sougne Prest d. 3 Septbr. af Frosten Debes ^) 
som var 14 S: dag Efter Trinitatis 

1748 d. 15 Januvari døde Oberste Tønsted som var skief ved 
fortificationnen her i byen ved dette nye arbeide begraven her i 
Kierchen d. 24 dito. 

1748 d. 22 Januvari døde min Fader Tolder Jens Holm i sin 
alder 69de aar begraven d. 30 dito — 

1748 d. 25 Februvari som var Fastelauns Søndag blev Min 
broder Matis Holm inset ved Jid, af Frosten Debes for der at vær 
Gapelan — 

1748 d. 5 Maj Kom Toler leschly hid til byen, med sin Kone 
med sig, d. 17 December 1751 døde hun i barselseng efter 2 sø- 
ner, begraven d. 24 dito Liget blev kiørt, men følget gich. 

1748 d. 3 Juni som var anden Finsedag døde vores Come- 
dant-general hvitfelt') blev hen Iført til skieber Kierche d. 22 dito 
med stor sermoni som en general kan til korne 

1748 d. 15 octobr Kom General Major Storm.*) hid til byen 
at være Komedant 

1749 d. 2deii Januvari døde Hans grønbech 

1749 d. 12 Januvari døde Caseliraad Werensiolds*) Frue i 
Barnsnød og iche blev forløst. 

1753, d. 24 octobr hade Frøchen Uldricha Storm og Capt: 
Bensleben*) brølop hos hendes forældere heri Byen, reiste her fra 
til deres hiem d. 10 Decembr. — 

1754 d. 6 Januvari døde Mad-Dame Hes') begraven d. 18 
dito hendes Kiste blev trochen med Baj, Liget blev Kiørt men 
følget gich — — 



') o: Tambs. 

*) o: Peter Debes, Provst i Nedre Borgersyssels Provsti fra 1745—1763. 

») Hartvig Haitfeldt til Hafslund. 

*) Ulrik Fredrik von Storm. 

^) Amalia de Tonsberg, Datter af Gonferentsraad Wilhelm de Tonsberg, var 

gift med Cancelliraad Christian Werenskiold til Borregaard. 
*) Werner Nicolai von Bentzleben. 
^) Maren Eamph, Enke efter Peder Nilsen Hess. 



129 

1754 — d. 8 Januvari døde Borgemester Lars Nimand be- 
graven d. 15 dito. 

1754 d. 15 april — som var anden Paaske dag døde Sile 
Danchers — 

1754 d. 5 Septr. døde Fru lorrensen i barselseng efter en 
dater begraven d: 14 dito — 

1754 d. 24 September døde vores Comedant General-løijtnant 
vom Storm ^) set i sin Begravelse her i Kirchen d. 4 octobr om 
Morgenen ^jz-S^ 

1754 d. 6 Novembr Kom Gener-løijtnant Uldrich-star^) fra 
Christiania, som Comedant hid, og fich 3 canonskud af volden, 
hans bopel var her i Byen men han var Reist en 14 Dage før 
Comedant Storm døde til Christiania hvor fra han nu kom — 

1766 d. 27 augusti døde General Ul-Drichstal-) her paa Mølen 
ved d. afbrente Eriderichstad, blev begiaven d. 7 September, og 
sat i Kielderen under Taamed, blev skut minut skud fra di tog 
ham ud og til lig følget kom til bage, tre Canonskud af volden 

1752 d. 10 augusti Havde Borgemester Morten Nimand og 
Christina Dorothea Thyrholm brølop — 

1756 d. 18 Marti døde hun efter hun til føren d. 10 dito 
havde giort barsel med en søn saa hun havde efterlat[?] sig 2 søner 
og 1 dater. 

d. 9 Marti 1756 døde General Major Rømling^) begraven d. 
26 dito om Morgenen liget blev Kiørt men følget gich — 

1756 d. 1 Juni Havde Friderich Christian Holm og lomfru 
Petronele Wilsgaar*) brølop — 

1756 d. 4 october Havde Matis Holm og lomfru Engel Skeen ^) 
brølop, hos Mor Holm 

1756 d. 5 october Havde Peder Wilsgaar"*) og lomFru Mus- 
tikeit BrøUop — 

1756 d. 20 octobr Havde Visiter Jacob Westelse **) og lomFru 



') Ulrik !Predrik von Storm. 

^ Wilhelm de TJlricsdal. 

^) Just Conrad von Rømeling. 

*) o: Wielsgaard. 

^) o: Soheen. 

*) o: "Wetlesen. 



130 

Hedevig Kraft brølop hos Chrisraad Kørners^) — same Dag døde 
løijtnant Bremers Frue*) i barselseng — 

1767 d. 17 Marti Hade Madam Teppe og abetecher Walter 
brølop^) — 

1757 d. 9 April som var Paaske aften Hade Jomfru Chatarina 
Holst og uner byfogden i Christiania brølop her byen hos Fri- 
derich grønbech — 

1757 d. 20 apiil døde Raadmand Daldorft«) — 

1757 d. 16 Maj døde Captein Flinches Frue som var General 
løijtenant Uldrichs Dals Dater*) begraven her i Kierken d. 24 
dito. Di hade brølop i Sønderbor d. 28 october 1756. 

1767 d. 23 Maj døde min Moder Karen Vagel SI. Tolder 
Holms ^) — begraven d. 28 her i Kierken, 

1757 d. 22 Juni Havde Obrist RømUng*^) og Frøcen XJldrica 
Uldrichsdal brølop, hun døde d. 24 Juni 1775 blev set i begra- 
velsen 

1757 d. 14 augusti døde Justis Raad brauraand 

1757 d. 26 augusti døde min broder Hr. Mattias Holms Kone '^) 
Efter hun d. 18 dito var forløst med en dater som døde d. 1 
September 1757 — 

1757 d. 3 septembr døde Prousten Kinch®) — 

1757 d. 21 septembr Havde lomfru Else Wilsgaar og Løij- 
nant Tucsen brølop — 

1758 d. 30 Januvari døde Major Lorensen fra 3 smaa børn, 
to Søner og en Dater — 

1758 d. 24 Februvari havde min broder MatisHolm og lom* 
fru Maria Engelbrets brølop paa Id i hans bopæl — 



^) o: Krigsraad Palle Rømer. 

^) Apotheker Nicolaus Johan AValter var gift med Formanden, Apotheker Chri- 
stopher Teppos Enke. 
^) Baadmand Michel Daldorph. 

*) Sophie de Ulricsdal var gift med Capt. Ole Flinch, der f 1804 som Oberst. 
&) Enke efter Tolder Jens Holm. 
*) Rudolph Woldemar von Rømeling. 
'') O: Engel Scheen. 
®) Peder EancJc, der 1750 tog Afsked som Sognepræst til Enebak. 



131 

1758 d. 14 April døde Mad. Kramer abetecher Kramer *) som 
var hendes mand var død før d. 25 December 1734. 

1758 d. 23 october døde Fru Majorinde Crantzberg — 
1758 d. 27 october døde Captein von Behring^) han var af 
de vester lænske som for den nærværende tid liger her i garni- 
sonen, hånd blev begraven ude paa Vaterlands Kiergaaren — 
1758 3 Novembr døde Madam lens Jørgesen Wilsgaar — 
-— d. 5 Novembr Koekes Dater Jehane Helene — døde 
1758 d. 12 December døde Løijtnant Sommer •'^) ved de vester- 
lenske — 

1758 d. 16Desbr dødeLøijtnantKoss*) ved di vesterlænske ~ 
1743 d. 20de September Marscherte de 2 batalioner som her 
laa i byen ud i her om ligende saugner at lige i Cantoner cave- 
terer [o: Qvarterer] — af general-Maj: Ul-Drichstals^), var Uf Com- 
paniet Major Sitzeiong®), Capt: Tønsberg"^) Capt: Frøijling®) Capt: 
ScheP), Capt: Leffelman ^^), Major Rosings ^^) compani var her nogen- 
tid paa arbeide følte med her fra Byen — af Oberste Rømlings var 
Oberste løijtnant Rømling*^) Major Pomo^"), Major gr: Wedel ^^) 
Major Holm^^) Capt: Rosing^®), Capt: Brochehus ^^) Capt: Repstorf *®) 
Compani var en 14 Dage til foren Komen fra Christiansun og laa 
i Telter her uden for byen fulte og med herfra. 



^) Enke efter ApothekerHans Kramer. 

*) Vitus Bering. 

^) Gotfried Sommer. 

*) Joseph Albrecht von Koss. 

•'^) Wilhehn de UWcsdal. 

*) TJWk Fredrik von Cicignon. 

^) Hans de Tonsberg. 

*) Johan Diedrik !Prølich. 

®) Hans Jacob Scheel. 

°) Bendix Leffeimann. 

*) Ulrik Fredrik Rosing. 

^) Christopher Frederik von Eømeling. 

^) Pierre de Poumeau. 

*) Fredrik Christian Otto, Greve af Wedel-Jarlsberg. 

^) Jens Holm. 

^) Daniel Fredrik Bosing. 

O Ove Fredrik Brockenhuus. 

®) Carl Ludvig von Røepstorff. 



132 

Stifts Relationer 

indsendte til Klevenfeldt, udgivne af Fr. Krarup. 



Ribe Stift. 

Deris Excellence. Høi og Velbaarne Hr. Geheime Conference 
Baad. Høist ærede Hr. Geheime Raad, Cammer Herre og Ober 
Secreterer. 

Efter Deris Excellences høistærede Skrivelse af 6te Septembr. 
a. p. bliver her indelagt een Liste over de Adelige Familier eller 
Persohner, som sig endten udi Kiøbstædeme eller paa Ilandet udi 
Kiiber Stifft opholder, Allerskyldigst fremsendt, hvor nest ieg med 
ald optænkkelig Estime og Consideration forbliver Deris Excellences 
aUer tienst beredwiUigste Tiener. 

Bramminge den 21. Martij 1747. 

C. C. V. GabeU, 

liste over de adelige Familier eller Personer, som opholde 
sig endten udi Kiøbstæderne eller paa Landet udi Riiber Stift, 
saasom : 

Antischov. Piere d'Antischov til Harrildskier i Coldinghuus 
Amt, Oberst Lieutenant i Kongl. Dansk Tienniste ved det Born- 
holmske Regiment, og hans Frue var nu afgangne Wilhelmina 
Friderica Hr. General Lieutenant Pretorii Daatter, hvis Moder hafde 
samme Navn, og Mormoderen var Hedevig Magdalena Grevjnde 
af Weddel i Fyhn. Antischovs Stamme er fra Frank-Riige. 

Ahrensdorff. Henning von AhrensdorfF til Stougaard og Alsted 
i Coldinghuus Amt. Oberst Lieutenant af Caracteer, hvis For-Fædre 
haver vaaren længe i Kongl. Dansk Tienniste, og har hans afgangne 
Frue vaaren een Reventlov af gammel tydsk adelig Familie. Hans 
eeniste Daatter er gift med General Major Dombrock af Infanteriet. 
Ellers skal Ahrensdorffs Familie være kommen fra Mechelborg. 

Btilov. Christian von Btilov, Ritmester ved Hr. General Lieute- 
nant Schaffalitzky de Muckadeils Regimente i Colding; hans Frue 
er Wibeke Magdalena von Løvenhiehn. 

Brochdorph. Schach Brochdorph til Grundet Gaard i Colding- 
huus Amt, har forhen staaet som Ritmester i Kongl. Dansk Tien- 
niste. Hans Frue er Sophia Hedevig Grabov. 

N. Brochdorph paa Østedgaard udi Coldinghuus Amt. Hans 
Fader var afgangne Geert Brochdorflf. 



133 

Bryggemann. Nicolas Bryggemann, Lieutenant ved Hr. Ge- 
neral Lieutenant Schaffalitzky de Muckadells Regiment og Hr. 
Major Marschalls Compagnie i Riibe. Hans Fader var Ulrich Fri- 
derich Briiggeraann, Oberst udi Dansk Tienniste. Ellers skal denne 
Familie være kommen først fra Frank-Riige med det Navn du 
Pont. Og ere Nicolai og Ditlef Lorendtz, Brødre, Nobiliteret af Høi 
Salig og Høiloflig Ihukommelse Ch. 5to. 

Bæhr. Cornet Bæhr ved Hr. General Lieutenant Schaffalitzkv 
de Muckadells Regiment, er af een Adelig Familie fra Mechel- 
borg. 

Dankvert. Wilhelmina Christina von Dankvart opholder sig 
i Balle Bye i Brosten Sogn i Coldinghuus Amt. Hendes Fader 
lochum von Dankvart var Oberst Lieutenant til Hest i Dansk 
Tienniste. 

Dunkan. Major David von Dunkan, boer paa en liden Rytter 
Gaard i Børup Bye, Gaurslund Sogn i Coldinghuus Amt, og har 
taget sin Dimission. Hans Fader var afgangne Oberst Lieutenant 
Dunkan fra Schotland. 

Gabell. Christan Carl von Gabell, til Bramminge, Geheime 
Baad. Hans Far-Fader Christopher von Gabell, Geheime Raad og 
Statholder udi Kiøbenhafn, nobiliteret af F. 3tio 1664. Hans Frue 
er Anna Benedicta Steensen af adelig Famihe. 

Gersdorff. Oberst Lieutenant Christopher Gersdorfif til Kiær- 
gaard udi Riiberhuus Amt. Hans Frue er een Rosenørn, hvis 
Fader var Oberste Rosenøm. 

Grubbe. Frue Majorjnde Leuischen, N. N. Grubbe, er af gam- 
mel Dansk Familie og opholder sig udi Fridericia. 

Holstein. Friderich Christian von Holstein, Ritmester ved 
Hr. General Lieutenant Schaffalitzky de Muckadells Regiment. 
Hans Fader er Geheime Raad Holstein til Cathrinenberg. 

luel. Ove Henrich luel, Baron til Ryssensteen i Bøuflinge 
Amt. Hos Hannem opholder sig hans Broder Baron Rys, og den 
anden Broder Baron Krag, som er skrøbelig, opholder sig paa 
tJstrup Gaard i Bøuflinge Amt, som tilhører bemelte Baron luel. 

Kaas. Thim Banner Kaas, Lieutenant ved Hr. General Lieute- 
nant Schaffalitzky de Muckadells Regiment under Hr. Major Mar- 
schalls Compagnie i Riibe, er af de saakaldede Lilie Convallier 
Kaaser. Hans Fader var Hans Kaas, Commandeur ved Søe Etaten, 
og hans Moder Agatha Roodsteen Banner. 

Kalnein. Denne Familie er fra Preusen og opholder sig for 



134 

denne Tiid ved Eiibe paa Eiiber Ladegaard som Descendenter af 
afgangne Stiftt Amtmand Henrich Ernst von Kalnein eller Calnein, 
Lieutenant Priderich Christian von Calnein, som ikke er i Tienniste, 
og Frue Baronesse Schach, som var gift med afgangne Hr. Baron 
Carl Aemilius lustitz Raad og Assessor i Høieste Ret Bemelte 
Frue Baronesse haver hos sig tvende Børn, Ludvig Bartram Baron 
af Schach 8 Aar gammel og Charlotta Amalia 4 Aar, som er De- 
scendenter af dend Grevel. Schachiske Familie. Forne vnte Frue 
Baronesses og Lieutenant Calneins Moder var Margarethe von 
Behrn. 

Krabbe. Oluf Rudolph Krabbe til Mindstrupgaard i Colding- 
huus Amt. Hans Frue er Friderica Louise Bille. De haver hos 
sig hans Frues Søster Henrica Kirstine Bille. Hans Fader var 
afgangne Etats Raad Otto Krabbe til Bierre og Moderen Ide So- 
phie Giedde. som boer paa Bierre i Silcheborg Amt, men eier til- 
lige Hastrupgaard i Coldinghuus Amt. 

Leth. Henrich Leth til Nørre Wosborg, som hånd beboer i 
Bøuflinge Amt. Hans Fader var Niels Leth, som blev 1708 nobi- 
literet af Fred. 4to. 

Linde. Christian Linde til Bechmarch, Holmgaard ogUlsund 
boer paa Bechmarch udi Schodborg Wandfuld Herret i Bøuflinge 
Amt. Frands Linde til Pallisberg og Stenumgaard i Lundenis 
Amt, hvis Fader, afgangne Christen Linde til Wolstrup, blev No- 
biliteret af F. 4to 1704. Rudolph Linde til Møltrup og Tandrup i 
Lundenis Amt. Henrich Linde til Handberg Hovgaard i bemte 
Lundenis Amt. Capitain Casper Linde, skal have været i Kongl. 
Tienniste, men nu lever af sine Midler, 

lichtenberg. Gert de Lichtenberg, lustitz Raad, eier 4 Gaarde, 
nemlig Engelsholm og Kieldkiær i Coldinghuus Amt, Lindberg i 
Lundenis Amt, og Ussinggaard i Stiemholms Amt, men opholder 
sig mest i Horsens, er Nobiliteret af Christ. 6to. 

Llittikov. Frue Generaljnde Geistler, N. N. fød Ltittikov, boer 
i Fridericia og er af Mechelburgiske Adelig Familie. Hendes Fader 
var afgangne General Lieutenant Luttichow. 

Marschalck. Friderich Gustav von Marscalck, Major ved Hr. 
General Lieutenant Schaffalitzky de Muckadels Regiment, hvis Fa- 
der var Heinrich Christian Marscalk, Ober Marscalck i Thtiringen, 
og Moderen Rahel Sophia Baronesse von Fletcher. 

Muhle. Michael Johannes Muhle, Commerce Raad, boende 
paa Hvilsberggaard i Andkiær Bye udi Coldinghuus Amt. Hans 



136 

Fader Jens Muhle skal have været af de gamle Muhlers Stamme, 
som af Kong Christopher ere blevne Nobiliterede. 

Munth. F'rue Birgitte Sophia Munth, hvis Fader var Peder 
Munth og Moder Frue Birgitte Krabbe, opholder sig nu paa Urup- 
gaard i Coldinghuus Amt hos hendes Sviiger Søn lens Pedersen, 
som ikke er Nobiliteret. Og er denne Gaard forhen beboet af Nor- 
byer, Munther og Krabber. 

Osten. Ulrich Ferdinant von der Osten, Primer Lieuteuant 
ved Hr. General Lieutenant SchafPalitzky de Muckadells Regimente 
under Obrist Lieutenant BrochtorfiFs Compagnie i Colding. 

Parsberg. Anna Kirstine, Birgitte og Henrica Amalia Pars- 
berg, opholder sig i Weille og lever alle i slet Tilstand. Deres 
Fader var Niels Parsberg og deris Moder Elisabeth von Howelen. 

Rantzov. Hans Ba,rtram Rantzov, General Major og Commen- 
dant udi Fridericia, er af dend Holsteinske Adelig Familie. Frue 
Admiraljnde Hagedorn, Elisabeth Birgitta Rantzow, boer udi Fri- 
dericia. Paa Sneumgaard i Riiberhuus Amt opholder sig Frue 
Generaljnde ØUegaard Rantzov, som haver haft afgangne General 
Ingenhaven til Ægte, og Frue Benedicta ØUegaard Rantzov, forhen 
Ober Hofmesterjnde hos Høi Salig Dronning Anna Sophia. Hen- 
des Mand har været afgangne Oberste Rudolph Gunther von 
Orabow. 

Roepstorph. Afgangne Oberst Lieutenant Roepstorph haver 
efterladt sig 5 Børn: Uldrich Wilhelm under Søe Cadetterne i 
Kiøbenhavn, Poul Ludvig, som er hiemme hos Moderen, Hedevig 
Sophia Christiana hos Frue Generaljnde Ingenhaven paa Sneum- 
gaard i Riiberhuus Amt, lohanne Sophia og Christiana Elisabeth 
ere hos Moderen. Deris Far-Fader Olaus Uldrich von Roepstorph, 
Brigadier, skal være Nobiliteret af Christ 6to Høilovlig Ihukom- 
melse. 

Robern. Afgangne Oberst Lieutenant Roepstorphs Frue Kier- 
stine Marie von Robbern, som skal være af een Adelig Familie 
udi Oldenborg, beretter, at hun nyder af Krigs Encke Gassen 120 
Bd. Pension, og boer hun i Kierbølle Bye udi Brosten Sogn i Col- 
dinghuus Amt. 

Schach. Anna Emstine von Gabell, Encke Grevjnde af Schach 
paa Schachenborg udi Riiberhuus. Hendes Børn ere een Greve 
ved Navn Hans Schach, een Baron og 2<ie Contesser. lochum 
Schack, Capitain ved det Synder Jydske National Regiment, op- 
holder sig i Warde Kiøbstæd. Hans Fader var Major Otto Schach, 



136 

som døde i Laalland, og hans Moder er Elisabeth Birgitta Rantzov^ 
Hr. Admiral Hagedoms Frue. lochum Schach til Sneumgaard udi 
Riiberhuus Amt, reiser som een ung Persohn udenlands. Hans^ 
Fader var afgangne Oberste Schach. 

Sehested. Frøeken Sophia Sehested opholder sig udi Fride- 
ricia og er af gammel Dansk Adelig Familie. Ritmester Sehested 
til Ryehauge udi Lundenis Amt, af gammel Adelig Dansk Familie. 

Schafalitzky. General Lieutenant Schaffalitzky de Muckadell, 
boer i Colding, og skal denne Familie være fra Elsas. Hans Frue- 
er Uldrica Elisabeth von Heinen, hvis Fader skal have været Ge- 
neral Major i Dansk Tienniste. 

Schiønbach. Denne Familie skal være fra Lybech, og er udi 
Riibe CanceUie Raad lohan Christopher von Schiønbach, Byefoget 
og Birckedommer. Hans Fader lohan Christopher var Etats Raad 
og Amtmand over Cailun dborg, og hans Moder var een Kor£ 
Hånd er i slet Tilstand. 

Vhrne. Lieutnant Uhrne ved Hr. Oberst Lieutenant Ruppes 
Compagnie udi Fridericia er af gammel Dansk Familie. 

Winterfelt. Afgangne Major Pogrells Encke Frue i Colding 
N. N. fød Windterfelt, af gammel dansk adelig Familie. 

Saaleedis efter de derom indhendtede Efterretninger rigtig an- 
ført, testerer 

Bramminge den 21*« Marty 1747. 

a C. V. Gabeli 

Deris Excellence Høy Velbaarne Herr Geheime-Conference- 
Raad og Ober-Secretaire Naadigste Herre! 

I underdanigst Følge Deris Excellences naadigste Ordre af 
sidst afvigte 16 Mart. følger her indsluttet Fortegnelsen over de 
sig her i Stiftet opholdende Adelige Familier og Personer. At 
samme icke forhen efter underdanigst Skyldighed er indsendt, har 
været Aarsagen, dels at endeel af de først indkomne Efterretninger 
icke har været saa fuldstændige, som Deris Excellences naadigste 
Ordre tilholder, saa ieg anden Gang derom har maattet indhente 
udførligere Forklaring, dels ogsaa, at adskillige af de Vedkom- 
mende har været uvillige i at communicere den behøvende Efter- 
retning, som ieg, uagtet ieg dog samme til Deris Kongelige Maje- 
stæts allemaadigste Befalnings allerunderdanigste Fuldbyrdelse, for- 
foruden Sogne Præsterne, har udbedet mig, icke har kundet er- 
holde, hvilcket og er Aarsagen, at den paa et og andet Sted icke 



137 

er saa fuldstændig, som mand gierne hafde ønsket. Imidlertiid 
som ieg dertil har giort alt, hvad mig mueligt var, og alting paa 
det nøjeste undersøgt, vilde ieg agte det for en besynderlig Naade, 
om samme maatte være saa lycklig at nyde Deris Excellences 
naadigste Approbation og ieg, næst at recommendere mig i Deris 
Excellences sædvanlige Høje Bevaagenhed, forbliver med under- 
danigst Soumission Deris Excellences Høy Velbaarne Herr Ge- 
heime Conference Baad og Ober Secretaire Naadigste Herres under- 
danigste Tiener og Forbeder. 

Riibe d. 10 Sept. 1748. 

H, A. Brorson. 

Allerunderdanigst Fortegnelse over de i Riiber Stift sig op- 
holdende Adelige Familier og Personer. 

Kiiber-Stift. Riiberhiirø Amt. 

Riiber Bye, der opholder sig af Adelige Familier og Personer: 

Frideric Gustav von Marschalck, Major og Ritmester under 
det 1ste Fynske Couraissier Regimente, ugiflPb, er kommen fra Saxen, 
men Familien skal være fra Thuringen. Hans Fader var Henric 
Christian Marschalck, Ober-Marschalck i Thuringen, og l^oder Ra- 
chel Sophia Baronesse von Flescher. 

lohan Christoph von Schønback, Gancellie Raad, Byefoged her 
i Riibe og Birkedommer i Riiberhuus Birk. Hans Fader var 
lohan Christoph von Schiønback, Etatz Raad og Amtmand udi 
Siælland. Hans Moder var af de Korfers Familie. Han Farfader 
af samme Nafn var Cantzler i Fyrstelig Holsteinske Tieneste og 
hafde af Hans Kongelig Majestæt i Danmark aarlig Løn 500 Rdr. 
og lige saa meget af Fyrsten. Hans Far-Faders Fader var lochum 
von Schiønback, Kejserlig Riigs Raad, og var benaadet med Guld 
Kiæden og Kejserens Portrait Denne Adelige Familie har sin 
Oprindelse fra det Lyneborgske. Forbemelte Hr. Gancellie Raadens 
Omstændigheder ere kun maadelige og ringe. 

Tim Banner Kaas, lieutenant under Major Marschalcks Com- 
pagnie, er af de danske saa kaldede lilie Kaaser, ugift. Hans 
Fader var Hans Kaas, Commandeur ved Søe Etaten, og hans Mo- 
der Agatha Roetsteen von Banner. 

Nicolas Bryggemann, Lieutenant supernumeraire under Major 
Marschalcks Compagnie, ugifPt. Hans Fader var Ulric Frideric 
von Bryggemann, Obrist i Norge, og hans Moder er en Stockflet, 
boende paa sit Gods i SiæUand. 



138 

Frideric Christian von Calnein, har forhen staaet som lieute- 
nant i Hans Majts Tieneste, ugiflft. Hans Fader var forhen Tæ- 
rende Stififts Befalingsmand over Eiiber Stifft Hr Etatz Raad Henric 
Ernst von Calnein og Moder Margaretha von Behrn. Bemelte Fa- 
milie skal være fra Preussen. Lieutnanten opholder sig for nær- 
værende Tiid paa Riiber Ladegaard i meget kummerlige Omstæn- 
digheder. 

Her foruden kand endnu anføres Johannes Andahazy, Cam- 
mer-Iuncker hos Hendes Majestæt Encke Dronningen og Rit- 
mester ved det iste Fj'^nske Curassier Regimente, er af gammel 
Adelig Familie i Ungarn. Hans Fader er Andreas Andahazy, 
Moder Susanna Kubiny, boende paa en Herregaard kaldet Du- 
brara i Grevskabet Liptou. Velbemelte Hr Cammer-Iuncker er 
for nogen Tiid siden afreist til Hendes Majestæt Encke-Dronnin- 
gens Hof, men det ham allernaadigst anfortroede Compagnie ligger 
her i Riibe. 

Møgeltønder Birk og Høvers Herred. 

Der under ligger ved Møgeltønder Bye Schakkenborg, den 
Grevelige Familie af Schac tilhørende. Om de Grevelige Børn 
gives vel EfPterretning fra de Stæder, hvor de nu opholde sig. 

Ellers opholder sig i Møgeltønder Bye Mariana Waldau, som 
forhen har været gifift med lochum Rydiger von der Goltz, for- 
dum Capitain ved Hr General lieutenants Rømlings Regimente i 
Christiania, fra hvilken hun ved Dom er af skilt. Hendes Fader 
var lockum Ernst Waldau, fød paa Bærentsteen i Pomem og 
fordum Commendant paa Aggerhuus, og Moder Augusta von Bome- 
mann, fød i Mechlenborg. Hendes Tilstand er meget kummerlig, 
og hun har intet at leve af, uden hvad de fattiges Cassa til hendes 
Underholding kand forstrække. 

Løe Herred. 

Derudi findes hverken Adelige Familier eller Personer. Vel 
er der et Adelig Gods kaldet Troiborg, men Ejeren der af Hr Cam- 
mer Herre og Land-Raad Frideric von Buchvald residerer paa sine 
Godser i Holstein. 

(liørding Herred. 

Udi Bramminge Sogn paa Bramminge-Gaard boer sal. Hr 
Geheime Raad og Stififtbefalingsmands Christian Carl von GabeUs 



139 

efterlatte Encke-Frue Anna Benedicta von Steensen. Hendes Fa- 
der var Hr Obrist Tjieutenant von Steensen og Moder Frue Wi- 
becke Uhme, en Datter af Major TJhrne. 

Udi Hunderup Sogn paa Kiærgaard opholder sig Frue Mar- 
garetha* de Rosenøm, afgangne Hr Obrist-Iieutenant Christopher 
Frideric von Gersdorphs eflfterlatte Encke Frue. Hendes Fader 
var Hr Povel de Rosenørn, General Major ved Infanteriet, og Mo- 
der Frue Mette Bentzen. Velbemelte Frue Obrist Lieutenantinden 
har 10 umyndige Børn, 4re Sønner og 6 Døtre. 

lait Herred. 

Derudi opholder sig efter Provstens indkomne Beretning hver- 
ken Adelige Familier eller Personer. 

Schads Herred. 

Udi Sneum Sogn paa Sneumgaard opholder sig 2de AdeUge 
Encke Fruer: 1. Frue Ober Hofmesterinde Benedicta Øllegaard 
Rantzov, Hr Obrist Rudolph Giinther von Grabous efterlatte Encke- 
Frue, og 

2. Øllegaard Rantzov, Hr General Major og Obriste Johan von 
Ingenhofs Encke Frue. Begges Forældre har været Hr Christopher 
IWderic Rantzov, Oberst ved Cavalleriet, og. Fru Margaretha von 
Bassevitz. Des uden er ogsaa sammesteds 2de Froikener, næml. 

Anna Maria Hedevig Ingenhof, een Datter af Hr Wilhelm 
Adam von Ingenhof, Oberst ved Infanteriet, og Frue Emelia luli- 
ane Angenesse von Lamsdoph, og 

Hedevig Sophie Christiane Røepsdorph, een Datter af afgangne 
Hr Christian Frideric von Røepsdorph, Obrist Lieutenant ved det 
Synder lydske National Regimente, og Frue Christina Marie von 
Røbem. 

Wester Herred. 

Warde. Der opholder sig lochum von Schack, Capitain ved 
det Synder lydske National Regimente, hvis Fader var Hr Otto 
von Schack, Capitain under det forrige Riberhusiske National Re- 
gimente, og hans Moder Elisabeth Birgittha Rantzov, der nu er 
gifft med Hr Admiral Hagedorn. Bemelte Hr Capitainens Frue er 
Anna Elisabeth von Biilov, en Datter af afgangne lohan Frideric 
Blilov, forhen Capitain udi Fyrstelig Holsteinsk Tieneste. 

Udi landerup Sogn opholder sig 2de Brødre, næml. lens 
Kaas og Otte Eaas, hvis Fader skal have været Ritmester lens 



140 

Kaas under Svane Wedels Regimente. Og i øvrigt vide de 
intet tilstrækkeligt om deris Adelskab og Familie at berette, 
uden at deris Fader i sit Signete førte en Huus Gavl med en 
Studs Feder. Deris Moder Magdalena Margretha Brochmann 
var en Datter af Amtsforvalter og Borgemester Wilhelm Broch- 
mann her i Riibe, som icke vides at have været Adel. Den ældste, 
lens Kaas, har været Vagtmester under Obrist Schindtlers Regi- 
mente, og siden samme blev reduceret har han levet af den ham 
allemaadigst tillagde Pension. Den yngste, Otte Kaas, har forhen 
været Rytter under General Major Lyttichovs Regimente, men nu 
nærer sig af Ager-Dyrkningen. 

Coldinghiiiis Amt. Brnseh Herred. 

Udi Colding Bye opholder sig Ludvig Wilhelm von Biilov, 
Cammer Herre og Amtmand over Coldinghuus Amt. Hans Fader 
Reimer Hans von Biilov commanderede Lif Regiment Draguner 
og blev i Slaget ved Gadebusch som Brigadier. Hans Frue er 
Elisabeth Hedevig von Røepsdorph, en Datter af Hr Hans Christop 
von Røepsdorph, som var Obrist ved Infanteriet i Hans Kongl. 
Mavets Tieneste. 

Christian Christoph Baron Schenck von Winterstædt, Cammer 
Herre og Obrist over det 1ste Fynske Curaissier Regimente Hans 
Fader var Hr Georg Ludvig Schenck von Wintherstædt, Kongl. 
Preusisk Cammer-Herre, og Moder Frue Anna Christina Rantzov. 
Hans Frues Nafn er Sophia Agnes von Plessen, en Datter af Hr 
Geheime Raad Christian Ludvig von Plessen og Frue Charlotta 
Amalia von Scheelen. 

loachim von Brochdorph, Obrist Lieutenant ved bemelte Re- 
gimente, ugift. 

Christian Biilov, Major ved bemelte Regimente, Hans Frue 
Wibecke von Løvenhielm. 

Christian Frideric von Holstein, Ritmester ved benæftite Re- 
gimente, ugift. 

Ulric Ferdinand von der Osten, Lieutenant ved benæfnte Re- 
gimente, ugiflFt. 

Dorothea Elisabeth Oldenburg, afgangne forhen ved det Synder 
Jydske National Regimente staaende Lieutenant lohan Henric von 
Sehlemans Encke. Hendes Fader Hans Henric von Oldenburgen, 
af Mechlenburgisk Adel, har staaet udi Deris Kongel. Mayestæts 
Tieneste som Lieutenant. 



141 



Eldboe Herred. 

Udi Friderida opholder sig Hans Bartram Rantzov. General 
Major af Infanteriet og Commendant sammesteds. 

Elisabeth Birgitta Rantzow, Hr Admiral Hagedorns Frue. 
Hendes Fader var Palle Rantzov til Bratskov og Kockedahl og 
Moder F'rue Ingeborg Sefeld. 

Desuden opholder sig der en Froiken Sophia Sehested, som 
til Høy-Salig Kong Frideric den Fierdes dødelige Afgang var Hof- 
Froiken hos Dronning Anna Sophia, nyder nu i aarlig Pension 
100 Rdr. Hendes Fader var lens Sehested til Selleberggaard i 
Fyhn, Oberst Lieutenant ved Cavalleriet i Høy-Salig Kong Chri- 
stian den Femtes Tiid. Hendes Moder var Frue Mette Sophia 
Parsberg. 

Endnu opholder sig i Fridericia afgangne Major Loschers 
Frue Dorothea Heilvig Grubbe. Hendes Fader var Gabriel Grubbe, 
Oberst Lieutenant under Allerhøystbemelte Kong Christian den 
Femte, hendes Moder Anna Dyre. 

Udi Bredstrup Sogn paa en Gaard kaldet Ødsted opholder 
sig Bendix von Brockdorff, som forhen har tient som Page hos 
Høy Salig Kong Frideric denFierde. Men da hånd i samme Tie- 
neste hafde den Maleur, at hånd brød sin eene Ai-m, maatte hånd 
derover qvitere og blev gratificeret sin Livs Tiid at besidde be- 
nielte Gaard frie for alle extra og ordinaire Kongl. Skatter og Ud- 
gifter. Hans Fader var Gerhard von Brochdorfl*, af det Huus Rix- 
dorph i Holstein, der tiente Danmark i 30 Aar som Capitain, 
Cammer lunoker, General-Adjutant og døde Hof-lægermester. Hans 
Frues Nafn er Cathrine Lovise von Donop. Hendes Fader var 
Christoph Mouritz von Donop, Bregadier udi Norge. Hendes Mo- 
der lohanne EUsabeth Uttervich, en Datter af Adam Marcus Ut- 
tervich, der Ijlev i Kongelig Dansk Tieneste skudt i Feltslaget ved 
Holchstæd. 

Sammesteds opholder sig 1. en Froiken nafnl. Amalia Char- 
lotte Sophie V. Donop, som er Søster til forbemelte Frue Broch- 
doiff; 

2. Afgangne Hr General Major Schubarts Encke-Frue Anna 
Sybylla von Schorr. Hendes Fader var Hans Diederic Schorr, 
Oberst og Commendant i Nyeborg, og Moder Anna Sibylla von 
Zerbst, hvis Fader har været Geheime Raad og Landsdommer hos 
Fyrsten af Anhalt Zerbst. 



142 

3. En Froiken nafnl. Wilhelmina Maria Prætorius. Hendes 
Fader var Georg Wilhelm Prætorius, Obrist Lieutenant i dansk 
Tieneste og skudt i Brabant for Castellet ved Lyck, og Moder 
Frue Svane Elisabeth von Scholten, en Datter af Hr General 
Scholten, som døde i Kiøbenhafti. 

Andst Herred. 

Udi Seested Sogn opholder sig Ditlef von der Lieht, Cammer 
Herre og Hof lægermester over Coldinghuus, Haderslebhuus og 
Alsen Amter. Hans Fader var Hr Capitain Christopher von der 
Lieht og Moder Frue Catharina Elisabeth von Marschalck. Hans 
Frues Nafn er Friderica Sophia Klingenberg, en Datter af lustice 
Raad Henric von Klingenberg og Charlotta Amalia von Gedde. 

Holmands Herred. 

Udi Gaverslund Sogn paa en stor Ejendoms Gaard kaldet 
Hvilsberg opholder sig Michael lohannes Mule, som for samme- 
steds Sogne Præst har foreviist et æld gammel Adels Brev in 
Originali, udgivet af Kong Christopher Anno 1441, hvor udi er 
givet de Danske Muler Adelig Skiold og Hielm, strækkende sig til 
rette Afkom, saa længe de er til. Bemelte Mule er ellers benaadet 
med Titul af Commerce Raad. 

Udi samme Sogn paa et lidet Fæste-Sted i Borcop Bye op- 
holder sig David Duncan, Major, har forhen staaet som virkelig 
Capitain udi Deris Mayts Tieneste ved det Gevorbene Infanterie- 
Regimente. Hans Fader var David von Duncan, fød i Schotland 
og udi Høy Salig Kong Christian den Femtes Tiid været Oberst 
Lieutenant i Dansk Tieneste. Hans Moder var Eleonora Marga- 
retha von Carl, fød i Pornem. 

lørrangs Herred. 

Weile, Der opholder sig 3de Frøickener nafnl. Anne Kirstina, 
Birgitte, Henrica Amalia Parsberg. Deris Fader var Hr Niels 
Parsberg til Brandholm i Coldinghuus Amt, deris Moder Elisabeth 
von Høvelen, som paa hendes Faders Side er af Saxisk Familie. 
De ere meget fattige og har intet at leve af uden Skatterne af be- 
melte Brantholm, som er den Ældste, der er svagelig, hendes livs 
Tiid tillagde og aarlig kand beløbe 32 Rdr. 

Dernæst sammesteds en gammel og sengeliggende Froiken 
-^fial. Lovisa Eleonora de la Mare, hvisTader var Key de la Mare, 



143 

af Gebuhrt en Lothringer, som var Obrist Lieutenant^ i Kongl. 
dansk Tieneste, og Moder Catharine Elisabeth Sehested, en Datter 
af Hr Obriste Hieronymus Sehested ved Cavalleriet. Ved Stammen 
er ellers dette at observere, at hendes Far-Fader lean de la Mare 
formedelst den i Franckeriige under Kong Ludvig den XIV mod 
Hugonotteme viiste Forfølgelse flyttede der fra først til Lothringen 
og siden til Holstein, paa hvilken Maade denne Familie først her 
i Landet er indkommen. 

Fremdeles Schack BrucktorfiP, Ritmester ved det i'ørste Hol- 
steinske Gevorbene Curaissier Regimente. Hans Fader var Obrist 
Henric Brucktorff, Moder Baronesse lohanna Maria Brucktorff fra 
Schelenborg udi Fyhn. Hans Frues Nafn er Sophia Hedevig Gra- 
bov, en Datter af Conference Raad Grabov og Frue Lucca Le- 
vetzou. 

Endnu opholder sig i Weile Hi' Oberste^Kaas tilJige med sin 
Frue, som begge er af Adelig Familie. Men da hånd paa nogen 
Tiid har været bortreist til Langeland, ieg icke heller ved flittig 
Efterspørsel har kundet faa nogen tilforladehg Effterretning om 
deris Familie, saa er det Aarsagen, at derom intet videre bliver 
mældet. 

Udi Hveisel Sogn paa en liden og upriviUgeret Sæde Gaard 
kaldet Mindstrup opholder sig Olaus Rudolphus Krabbe, en Søn 
af Hr Etatz Raad Oluf Krabbe paa Bierregaard 2de Miile fra 
Horsens og Frue Margrethe Svittenberg, som for ongefæhr 46 Aar 
siden har staaet som Volunteur ved Hans Kongl. Høyheds Prindtz 
Carls Regimente (da de danske Troupper vare ved Rihn-Strømmen) 
og siden ligeledes som Volunteur i Fodgarden under Capitain Hans 
Bildes Compagnie, hvorfra hånd formedelst erlitte Skade paa sin 
Hørelse ved Rihn-Strømmen maatte tage sin Afskeed. 

Paa samme Sted opholder sig ogsaa Henrica Kirstine Bilde, 
Datter af Hr lustice Raad Henric Bilde og Frue Margaretha Pentz. 

Tyrrild Herred. 

I Nørup Sogn ligger Engelsholm Hr lustitz Raad de Licten- 
berg tilhørende, som opholder sig udi Horsens under Aarhuus Stifit. 

J Skibbet Sogn paa Harraldskiær opholder sig undertiden 
Pierre d'Andischon, Obrist Lieutenant ved det Bornholmske Regi- 
mente, er af frandsk adelig Familie. Hans Fader var Pierre d'An- 
dischon og Moder Maria de Badet. 

J Bresten Sogn i Kiærbølling Bye i et Leje Huus sidde af- 



144 

gangne Obrist Lieutenant ved det Synder Jydske National Regi- 
mente Hr Christian Erideric von Røepsdorplis effterlatte Encke- 
Frue nafnlig Christine Marie von Røbern. Hendes Fader var Hr 
Mart . . .^) von Røbern, Capitain udi sachsiske . . .^)ste af Adelig 
Familie], og Moder Sophie Cathrine von Reinking af Westphalisk 
Adel. 

Endnu findes til Huse paa Velbemelte Hr lustice Raad lio 
tenbergs Gods i Balle en Frøiken nafnlig Friderica Wilhelmina 
Danckwardt, hvis Fader har været Obrist Lieutenant i dansk Tie- 
neste. Hun er gandske fattig, har og ingen Pension, ej heller 
V^enner, som hende kunde hielpe. 

Jerløa-Slaus Herred. 

Derudi findes hverken Adelige Familier eller Personer. 

Landenis Amt. Øster Herred. 

Derudi findes hverken Adelige Familier eller Personer. 

Nør Herred. 

Der findes ej heller enten Adelige Familier eller Personer. 

Bølling Herred. 

Der opholder sig icke heller enten Adelige Familier eller 
Personer. 

Hammemm Herred. 

Udi Ørre Sogn hos Sogne Præsten sammesteds Magr Morten 
Land opholder sig 2dø unge Adelige Personer, nafnl. Christen Hen- 
drichsen og lens Hendrichsen Linde. Deres Fader er Hr Henric 
Linde til Handberg Hougaard og Moder Helena Christina lermiin, 
en Datter af afgangne Hr Consistorial Raad Jermiin paa Ausum- 
gaard. 

Udi Scharrild Sogn paa Vester-Dofling opholder sig Henric 
Linderothj en Søn af Claus Linderoth og Sophie Krabbe, har 
forhen under 3de Konger staaet udi Dansk Tieneste og tilsidst 
været Capitain, indtil hånd formedelst hans høje Alderdom under 
Høyst Salige Kong Christian den Siette fick sin Dimission. Hans 



') Originalen er her saa beskadiget, at nogle Bogstaver mangle. 



146 

Omstændigheder ere meget fattige. Hans Far-Fader Henric linde- 
roth, som først var Obrist Lieutenant under Høy-Salig Kong Chri- 
stian den Fierde, er af Høystbemelte Hans Majestæt nobiliteret 
d. 1 Dec. 1646, blev siden Commandant i Fridericia, hvor hånd 
forblev i Stormen af de Svendske under General Wrangel. 

Udi Sneiberg Sogn opholder sig Rudolph Christensen linde, 
en Søn af Christen Linde tQ Volstrup. Hans Frues Nafn er Chri- 
stiana Dorothea Leth, en Datter af afgangne Niels Leth til Nørre- 
Vosborg. 

Hierm Herred. 

Ydi Handberg Sogn paa Handberg-Hougaard opholder sig 
Henric Linde, en Sønne-Søn af den gamle Nobiliterede Christen 
Linde, med sin Frue Helena Christina lermiin, en Datter af 
Hr Consistorial-Raad lermiin paa Ausumgaard. 

P^a samme Sted hos Velbemelte Henric Linde opholder sig 
hans Broder Caspar Linde, som forhen har staaet i Deres Mayets 
Tieneste som Capitain. 

Udi Hierm Sogn paa Volstrup boer Erentz Frideric von 
Zitphen, en Adelsmand af Mechlenborg, har været Capitain ved 
det Fynske Gevorbene Regimente, har tQ Ægte Frue ØUegaard 
Marie lermiin, en Datter af tit benæfnte Consistorial Raad lermiin 
paa Ausumgaard. 

(linding Herred. 

Udi Estvad Sogn og Bye opholder sig Frue Christine Kruse 
Walckendorph. Hendes Fader var Hr lørgen Henning Walcken- 
dorph til Klingstrup, som skal have været Amtmand over Ru- 
gaards Amt i Fyhn. Hendes Moder Frue Helle Trolle. Paa hendes 
Faders Side skal hun nedstamme fra den Walckendorph, som har 
stiftet Walckendorphs Collegium, og paa Moderens Side fra Herluf 
Trolle som har funderet Herlufsholms Skole. 

Paa Estvadgaard eller det saa kaldede Estvad Closter opholder 
sig 2de lomfruer nafnl. Elisabeth og Marie Cathrine Løsche. Deres 
Moder var en Grubbe, men deris Fader, afgangne Major Christian 
Losche ved Landfolcket, vides icke tilvisse at have været af adelig 
Familie. 

Endnu sammesteds opholder sig som Forpagter Hr Lands 
Dommer Frideric Schinchel, en Søn af afgangne H^ Etatz Raad og 
Amtmand over Ørum, Dueholm og Vesterviig Amter Christian Schin- 

10 



146 

chel. Hans Moder skal have haft det Tilnafh Gtintelberg eller Gunter- 
berg. Om bemelte Lands Dommer Schinchels Adelskab haves ingen 
anden EfPterretning, end at hånd fører og bruger de gamle Adelige 
Schinckers Vaaben, hvoraf sluttes, at hånd paa hans Faders Side, som 
førte samme Vaaben, maae være af Adelig FamiKe. Tilstrækeligere 
Efterrætning derom til Deris Kongl. Mayts Allemaadigste Villies 
allerunderdanigste Fuldbyrdelse har vel Provsten af bemelte Lands 
Dommer Schinckel forlanget, men alleene faaet det Svar, at Notice 
om den Ting var i hans sal. Faders Tiid indgiven. 

Udi Ryhe Sogn paa Ryehauge opholder sig Hr Ritmester 
lens Sehestedt, forhen lieutenant ved Cavalleriet. Hans Fader 
var Hr Major Frideric Sehestedt, og Moder er Frue Birgittha So- 
phia Sehestedt paa Willestrup. Bemelte Hr Ritmesterens Frues 
Nafn er Elisabeth Birgitha Sehestedt, en Datter af Hr Obrist Lieute- 
nant Niels Sehestedt og Frue Elisabeth Scheel paa Broholm i Fyhn, 

Beufling imt. Hind Herred. 

Udi Wedersøe Sogn paa Aaberg boer afgangne Christen Lindes 
Frue Biregitte Kaas. Hendes Fader var Hr lørgen Grubbe Kaas^ 
forhen Amtmand over Lundenis og Beuflinge Amter. Hendes 
Moder Frue Birgittha Sophia Sehested. 

Schodborg Herred. 

I Bøvling Sogn ligger Ryssensteen tilhørende Lehn-Baronen 
Otto Henric luul, en Søn af Hr Baron Ove Henric luul til 
Ryssensteen og Frue Ide Anne Rantzov, men efterdi hånd saavel- 
som Baronessen nu og ellers den meeste Tiid icke er tilstæde, men 
opholder sig paa Lundbeck i Wiborg Stifft, kand mand om begges 
Stammer icke giøre videre Forklaring. 

Udi Flønder Sogn paa Bechmarch boer Christian Linde, en 
Søn af den gamle Christen linde, med sin Frue Anna Maria 
Poulsen, en Datter af afgangne Hr Etatz Raad Poulsen. 

Wandfald Herred. 

Der udi findes hverken Adelige Familier eller Personer. 

Ulfborg Herred. 

Udi HoUtebroe opholde sig Henning Frideric von Btilov, Ca- 
pitain ved det Norder Jydske National Regimente. Hans Fader 
var Hr Carl August von Btilov til Vardorff i Mechlenburg, som 



147 

tillige var den ælste Præst ved St Petri Meenighed i Rostock. 
Hans Moder Frue Clara Eva von Wamstedt til Svasdorph i 
Mechlenburg. 

Udi Ulfborg Sogn paa Nørre Vosborg boer Henne Leth, en 
Søn af Niels Leth, der for sig og Familie blev nobiliteret 1708, 
og Frue Maren Linde, en Datter af afgangne Christen Linde, som 
blev nobiliteret 1704. Bemelte hans Moder opholder sig samme- 
stæds. Hånd har til Ægte Sophie Lande, en Sønne Datter af be- 
næfiite Christen Linde. 

Udi Stabye Sogn paa PaUesberg boer Frands Linde til Palles- 
berg, Synder Vosborg og Stenum Gaarder, Enckemand og en Søn 
af oftbenæfute Christen Linde. 

Udi Nissom Sogn paa Udstrupgaard, Baroniet Ryssensteen til- 
hørende som Allodial, opholder sig Niels Krag luul, som er Broder 
til Hr Baron Otto Henric luul til Ryssensteen. Hans Fader var 
Hr Baron Ove Henric luul til Ryssensteen og Moder Frue Ide 
Anne Rantzou, en Datter af Greve Otto Rantzou til Aunsberg. 

Foruden disse anførte fire Amter er endnu en District om- 
kring Riibe beliggende kaldet Thorning-Lehn, som in civilibus hen- 
hører under Haderslebhuus, men in ecclesiasticis under Riibe og 
befatter i sig følgende Herreder: 

Hvidding, Nørrangstrap, Frøøs og Calslnnd samt dram Herred. 

Udi hvilke hverken opholder sig Adelige Familier eller Per- 
soner undtagen udj Gram Herred, hvor under i Gram Sogn ligger 
Gram Gaard, tilhørende Høy Velbaame Frue Grevinde Anna Sophia 
Rantzov, afgangne Hr Geheime Raad og Cammer Præsident Hr 
Hans Greve af Schach til Schackenborg hans Encke Frue. Hendes 
Fader var Hr Geheime Raad Christian Rantzov til Rastorph i Hol- 
stein, og Moder skal have været en Brochdorph. 

Saaledes efter de fra Provsterne indkomne Relationer at være 
rigtig testerer Allerunderdanigst 

Riibe den lO^e Septembr. 1748. 

J?. A. Brorson. 



10* 



148 

Smaastykker. 

Meddelte af Gustav Ludvig Wad. 



1. 

To Ansøgniiger fra Søren Abildgaard. 

De nedenfor aftrykte Ansøgninger fra Archivtegnemesteren Søren 
Abildgaard med tilhørende Anbefalinger fra Langebeks Haand, hvilke 
findes i Sjællandske Indlæg 1765 C og 1766 A, liave ikke været 
kjendte af Weilbach , der i sit Kunstnerlexicon S. 22 f. har en kort 
Biographi af ham. 



Stormægtigste AUemaadigste Arve Konge og Herre! 

Ved det ieg henved 2de Aars Tiid bestandig har omreiset i 
fremmede Lande med lustitz Raad Langebek, for at aftegne di- 
plomata, Sigilla og Monumenta, henhørende til Fædeme Landets 
Historie, saa er nu ved min Hiemkomst mit forrige Leve-Brød 
kommen i andres Hænder, hvorudover mine Omstændigheder al- 
deles maa forverres, om ieg ikke ligesom andre, der allernaadigst 
har været antagen til nogen publique Tieneste, og efter allerunder- 
danigst Pligt trolig forretted samme, ved min allemaadigste Konges 
Ifaade i nogen Maade bliver understøtted. Og da ieg nu i saa 
lang Tiid har øvet mig i de diplomatiske Tegninger, og derved 
forsømt at legge mig efter andet til bestandig Ford eel i Fremtiden, 
er min allerunderdanigste Bøn, at ieg maatte ved det Kongl: Ge- 
heime Archiv aUemaadigst bHve antagen som Archiv Tegne Me- 
stere, indtil ieg af Deres Kongl: Majestets Naade for forrige og 
saadan Tieneste ved Lelighed (sic) maatte allernaadigst blive for- 
hiulpen til nødtørftig Leve-Brød ved en Convenabel Tieneste her 
i Byen, hvorved ieg enda tillige kunde gaa til haande med at af- 
tegne de Ting, som maatte forefalde ved det diplomatiske Værk 
eller andre Sager ved Archivet Denne min allerunderdanigste 
Begiærings allemaadigste Bønhørelse forventes af 

Deres Kongl: Majestets allerunderdanigste Airve Undersotte 

Søren Abildgaard. 

Kiøbenhavn d. lOdo Junii A« 1755. 



149 

Allerunderdanigst Erklæring. 

Det kan ikke negtes, at jo Monsieur Abildgaard ved den 
ideKge Øvelse, han i nogle Aar og fomemlig paa den med mig 
efter allernaadigst Befaling aflagte Reise haver haft, har giort sig 
færdig i at tegne Diplomata, Sigilla, Monumenta, og deslige, som 
oplyser og pryder Fædemelandets Historie, Saa at han, i fald det 
allernaadigst maatte behage Hans Kongl. Maiestet en Archiv-Tegne- 
mester at beskikke, kunde dertil være gandske vel skikket. 

J sig selv var det ogsaa ikke mindre nyttigt end fornødent, 
at man fik efterhaanden afridset den Mængde af gamle Sigiller og 
andre Alderdoms Stykker, som endnu baade her og i provinceme 
findes, før de aldeles enten i Støv bortfalde, eller paa anden Maade 
forkomme. En saadan Tegnemester holdes ved det Kongelige Anti- 
qnitets Archiv udi Stokholm, som for sligt Arbeid, ikke uden Nytte, 
bliver lønet af publico. 

Det er vel saa, at, omendskiønt Monsieur Abildgaard tilbyder 
sin Tienest uden Løn for nærværende Tid, kan man dog ikke for- 
lange meget Arbeid af ham for intet, siden han haver Hustru og 
Børn, som han med sine Hænder maae fortiene Føden og Under- 
holding til: Men saa blev der, Tid efter anden, dog noget udrettet, 
og man havde altid en vis Tegnemester, som kunde, naar behøvedes, 
forfærdige, hvad hannem blev forelagt, og hvad ikke enhver anden 
var i Stand til. 

Og som Monsieur Abildgaard byder til, at ville i Fremtiden, 
naar han til noget Levebrød her i Staden blev forhiulpen, stedse 
gaae til haande med at tegne, hvad som enten ved det diplomatiske 
Verk eUer i Archivet maatte forefalde, understaaer jeg mig saa 
meget mere denne hans Ansøgning allerunderdanigst at recom- 
mendere. 

Eiøbenhavn d. 21. Augnsti 1755. 

J. Langebek. 

Den 12. September 1755 fik Abildgaard kongelig Bestalling som 
»Tegnemester ved Yores Gehejmearchiv« med Forpligtelse til »stedse 
at gaa til Haande med at aftegne de Ting, som ved det diplomatiske 
Yærk eller i bemeldte Yores Gehejmearchiv maatte forefalde«. For- 
modentlig har Abildgaard tidligere under Haanden faaet Meddelelse 
om Ansøgningens Udfald; thi under 11. September aasøgte ban om 



160 

at &a Bestallingen gratis — et ganske rimeligt Ønske, da han ingen 
Lønning skulde oppebære — , hvilket tilstodes ham den 19. samme 
Maaned. 



Stormægtigste AUemaadigste Arve Konge og Herre! 

For 2de Aars allerunderdanigst Tieneste og udenlands Reise, 
da ieg efter allemaadigst Befalning aftegnede under lustitz Raad 
Langebeks Tilsiun de paa Reisen forekomne diplomatiske Sager og 
Monumenta henhørende til Fædemelandets Historie, hvor ved mit 
forrige Leve Brod er kommen i andres Hænder og mine Omstæn- 
digheder forværret, har Deres Kongl. Majestet allemaadigst for- 
undet mig Bestalling som Archiv Tegne Mestere ved det Geheime 
Archiv, dog uden nogen Gage, men er af Kongl. Naade soulageret med 
allemaadigst Løfte ved Leilighed at blive befordret til en conve- 
nabel Tieneste eller Leve Brød. Imidlertiid er ieg dog i en Brød- 
løes Tilstand, men kunde baade giøre public Nytte, og selv finde 
nogenledes Ophold derved, om Deres Kongl. Majestet allemaadigst 
vilde antage mig til at aftegne Monumenta Patriæ, som endnu 
baade her og i Provincerne findes, af hvilket Slags Arbejd hid til 
lidet eller intet er giort, mindre noget saadant henlagt i det Ge- 
heime Archiv, uden hvad som lustitz Raad Langebek har samlet, 
og af mig er aftegnet, fornemmelig paa Reisen i fremmede Lande, 
da det dog var ikke mindre nyttigt og nødvendigt, at de Monu- 
menta, som findes her i Landene blev aftegnet, førend de enten 
af Ælde eller andre Tilfælde forkommes. Og saasom disse Tings 
Aftegning, fornemmelig i Kirker og andre aabne Stæder, ikke de 
kolde Aarets Tider kand forrettes, kunde ieg om Sommeren tage 
Tegningerne og giøre Udkast, men om Vinteren udarbejde samme, 
under lustitz Raad Langebeks Opsiun. Og for at giøre all muelig 
Tieneste, erbyder ieg mig allerunderdanigst ogsaa at anmerke eller 
aftegne hvad merkværdigt, som kunde paa Reiserne forekomme in 
historia naturali og in oeconomicis. 

For saadant Arbejd at forrette, udbedes allerunderdanigst, at 
Deres Kongl: Majestet allemaadigst vilde forunde mig aarlig det 
samme, som ieg havde paa forbemelte udenlands Reise, nemlig 
300 rdr., og paa Reiserne frie Befordring til Lands og Vands; Da 
ieg ved saadanne Forretninger lover efter allerunderdanigst Phgt, 



151 

at viise all mueUg FUid og Opagtsomhed. Denne min allerunder- 
danigste Begiærings allemaadigste Bønhørelse forventes af 

Deres Kongl : Majestets aUerunderdanigste troe Arve Undersotte 

Søren Abildgaard. 
Ejøbenhavn d. 16^« lanuani Ao 1756. 

Allerunderdanigst Erklæring. 

At paa Deres Kongl. Majestets allemaadigste Befaling Jeg 
allerunderdanigst skal giøre min Forklaring om det Forslag, sora 
Monsieur Abildgaard har indgivet om de endnu overblevne Monu- 
menta Patriæ at aftegne; Da kan ieg ikke andet end samme bi- 
falde, og finder, at om det allernaadigst maatte behage Deres Maje- 
stet at lade det i Verk sette, vilde derved mange rare Alderdoms 
Ijevninger til Historiens Oplysning og til Deres Majestets og Lan- 
dets udødlige Ære blive reddede fra en Undergang, som ei alene 
Tidens Ælde og ulykklige Hændelser, men endog en alt for util- 
ladelig Skødesløshed truer dem med. Og, siden vi overalt i Deres 
Majestets Kiger og Lande, saa vel i Kiøbstedeme som paa Landet, 
«ndnu har en heel Hob smukke Monumenter i Behold, burde vi 
billigen søge i tide at see dem bevarede, og derudi ingenlunde 
give vore Naboer Fortrinet, hvilke med en berømelig Omhu og 
anseelig Bekostning have ladet sig være høit anliggende at faae 
alle deres provincers gamle Monumenter optagne, hvoraf allerede 
nogle ere udgivne, og mange flere i deres antiquitets archiv til 
Efterkonmiernes Underretning henlagte. 

At Monsieur Abildgaard, som vel forfaren i Tegne Kunsten og 
derhos en studeret Mand, og som Deres Majestet til Archiv Tegne- 
mester allernaadigst har antaget, til dette Arbeid for mange andre 
er beqvem, har han længe siden givet tilrekkeUge Prøver paa. 
Det beroer aleneste derpaa, om Deres Majestet, hvis Kongelige For- 
sorg og Gavmildhed til at fremme alle nyttige og nødvendige Fore- 
tagender er uendeligen at prise, her ogsaa vil rekke Haanden, og 
allernaadigst accordere hannem, foruden fri Reisebefordring, den 
begierede aarlige Beløning, hvilken, naar han præsterer præstanda 
og tillige anmerker alle in Historia naturali og oeconomicis fore- 
kommende curiosa, ikke synes ubillig, i sær om han bliver for- 



152 

bunden til, naar han ikke er paa Beiser, for samme fieløning at 
aftegne, hvad her findes af Sigiller, visse diplomata, og alle andre 
Slags ældre og nyere Ting, som med henhøre under Landets Mo- 
numenter, og som kunde behøves Tegning af enten til at bruge 
strax eller at forvare i det Kongl. Geheime Archiv til Eftertiden. 
Skulde det aUernaadigst tækkes Deres Kongl. Majestet at lade 
dette Arbeid under min Opsigt gaae for sig, forsikrer ieg aller- 
underdanigst med en fuldkommen FHd og Nidkiærhed at see der- 
hen, at Deres Majestets allerhøieste Velbehag, Nationens Heder, og 
Publici Fomerjelse derunder erholdes. 

Eiøbenhavn d. 12. Febraarii 1756. 

J. Langebek. 

Ansøgningen bevilgedes, idet de Deputerede for Finantseme den 
27. Februar 1756 fik Ordre om, at Abildgaard skulde have 300 Edlr, 
aarlig og M Befordring :»saalænge saadan hans Rejse varer og aarhg 
dermed continuerer«; samme Dag fik ogsaa Langebek Underretning 
om Ansøgningens Udfald (jvfr. G. L. Baden, Kong Frederik den Femtes 
Regjerings Aarbog S. 158). 

2. 
Et Brev fra Thomai King«. 

Den i nedenstaaende Brev, hvis Original findes i Gehejmearchivets 
Samling af Breve til Storcantsler Conrad Reventlow, omtalte Peder 
Balslev var en Søn af CanceUiassessor Dr. Christopher Balslev til 
Fraugdegaard og Karen Riisbrich; ved sin Moders Død 1686 omtales 
han som opholdende sig udi fremmede Lande (L. Stoud, Ligprædiken 
over Karen Riisbrich, jvfr. Heiberg, Th. Kingo S. 218); hansSøster, 
Birgitte Balslev, var gift med Kingo. 



Høy-baame Hr. Græve, 
Naadigste Herre, 
Eders høygrævelige Excellence vilde ey i Unaade optage, at 
Jeg med diDe Linier Eders høygrævelige Excellence bemøyer, Sto- 
lende en deel paa Eders høygrævelige Naade, til huilken Eders høy- 
grævelige ExceU. mednaturede fromhed selv haver givet og forundt 
mig adgang; Endeel paa Eders høygrævelige ExcelL Hr. Broders 
Hr. Gteheime Raad Rewentlows gunstige tilsagn, som ved sin se- 
neste nærværelOe hos os udi fyen, tilsagde mig at vilde ved Posten 
insinuere min Kierestes Broder, Peder Baltzlow, Som sig nu i 



153 

London opholder, til Eders høygrævi. Excell. naadige tanker, om 
noget Kunde forefalde huorved hånd, nnder Eders høygrævi. Excell. 
mægtige befodring Kunde blive employeret til hans Kongl. Maytt 
tieneste. Personen Kand Jeg forsikre Eders høygrævi. Excell. vil 
finde flere end mit Vidnisbyrd om sin capacité og skikkelighed. 
Hånd haver reyst paa sin egen Pung en temmelig deel Aar i de 
fornemste Riger i Europa, førend hånd først blev antagen af SI. Her 
Niels luel og beskikket at være Secretarius paa floden, og Da ved 
dend charge i freds tider ey videre vaar at gjøre, gik hånd til Jr- 
land med Troupeme som Regiments Qvartermester, Da hånd der 
hans Maytt. folk gik derfra tog afskeed, for at give sig til det civil 
Væsen igien. Og Som hånd sig paa nogen tiid, nu til Oxford, nu 
til London opholdte, giflftede hånd sig med en fornemme Mands 
Daatter i London, huis nær paarørende ere Lemmer baade udi 
Ober og Under Parlaments huset, og ved dend LeyUghed giort sig 
den Engelske estat vel bekiendt, saa at om hans Maytt allernaadigste 
behagede hannem paa De Stæder noget at befale, Vilde Jeg noksom 
forvifie, at hånd skulde lade see sin allerunderdanigste Skyldighed, 
med ald troskab og redelighed sligt at udrette. 

Mand haver sagt her om Segnr Paulli, som vaar Resident i 
London, at hånd til noget andet er hiemkaldet, Jeg tør ej under- 
staa mig at gjøre herom noget forslag om forne min Kierestes 
Broder, som er Eders høygrævi. Excell. ubekiendt, men allene 
allerunderdanigst recommendérer hannem Udi Eders høygrævi. 
Excellences Naadige tanker, Underdanigst bedende om det forlov 
og frihed, at hånd Eders høygr. Excellence med skrivelCe motte 
opvarte, Om De paa De orter noget hafde at befale eUer derfra 
forlangede nogen correspondance. Jeg slutter som Jeg begynte med 
Underdanigst afbedelDe for min Dristighed som henger Ved Eders 
høygrævi. Excell. Naade, dend Jeg mig altid tilbeder, saasom 

Eders høygrævUge Excellences, Min Naadigste Herres Under- 
danigste Tienere og til døden trohiertige forbedere 

T. Kingo. 
Odense Bispegaard d. 25 Maji 1698. 



154 



Spørgsmaal og Svar. 



Spørgsmaal. 

5. 

Kan der helt eller delvis skaffes Oplysning om følgende 
Punkter : 

1. Anders Augustinussen, Sognepræst i Frederiksstad fra 1614 
til 1623, hans Familie, Hustru og Børn. 

2. Hans Augustinussen, Borger i Oslo ved samme Tid. Han 
var forriges Broder. Ved man noget om hans Slægt nedover. 

3. Var Margrete Augustinusdatter, g. m. Borger i Frederiks- 
stad, senere i Kragerø Børge Erichsen, en Sønnedatter af Præsten? 

4. Er der noget, der taler for eUer imod, at Hr. Gunder 
Andersen f 1662 som Sognepræst til Aas, kan være en Søn af 
Præsten i Frederiksstad? Ved man noget om hans Hustru og Børn? 

5. Hvilket Forhold kan der have fundet Sted meUem Gaard- 
skriveren Mads Federssøn (L. Daae, Throndhjems Stifts gejstl. Hi- 
storie, S. 81), som udentvivl var Skriver ved Kongens Gaard i 
Throndhjem, og den samtidige Apelone Madsdatter g. m. Foged i 
Helgeland Jens Mechelsborg? 

Ch. Delgobe. 

Bamble. 

6. 

1. Hvem var Fader til den Iver Madsen Bredahl (f 1757 i 
Oddemæs i Norge), hvis Descendents Lengnick har leveret, eller 
med hvem var han beslægtet? 

2. Kan der paavises Slægtskabsforbindelse meUem Sophie 
Magdalene Worm, der fødtes 15. Oktober 1764 og 21. Juli 1787 
blev gift med Vinhandler Lorents Petersen, og den bekjendte lærde 
Familie Worm? 

Besvarelse af ovenstaaende Spørgsmaal ville med Tak mod- 
tages af 

Vilhelm Bang, Sognepræst. 

Bækbølling Præstegaard pr. Holsted. 



155 

7. 

Undertegnede der i mange Aar har syslet med en genealogisk 
Behandling af Præsteslægten Flor^ og i denne Anledning tidligere 
er fremkommet med en del Spørgsraaal i dette Tidsskrift, tillader 
sig paany at udbede sig Bistand fra Enhver, der maatte være i 
Besiddelse af utrykte Oplysninger angaaende denne Slægt, der 
formentlig har leveret Præster til Nannestad, BJaland, Fet, Frede- 
riksstad, Aas, Botne, Sandsvær, Nøterø, Sandeherred, Strømsø, Gjer- 
pen, RoUag, Ramnæs(?), Præstø og maaske m. fl. 

Kan der paavises nogen Familie af dette Navn i Skedsmo? 

jvfr. Nicolaysen, Norske Stiftelser I, 358. 

Ch. Delgobe, 
Bamble. 

8. 

Mellem 1790 og 1800 døde JustiisTSidd Matthias JEgidius Gram 

paa Ullem ved Christiania. Hvem var hans Fader og hvorledes 

nedstammer denne fra Foged Lars Gram, der 1612 boede paaSteig 

i Froen i Gudbrandsdalen? 

Overretssagfører Zeier, 
Hamar, Norge. 

9. 
Min afdøde Hustru var en Datterdatter af en Nordmand Chri- 
sten Peter Skjellerup (eller Schiellenip)^ der ledsagede (sin Halv- 
broder eller dog nok Nærbeslægtede) Hr. Henrik F. E. Prom her- 
ned til Landet, da denne 1765 blev Præst til Slagslunde og Gand- 
løse Sogne. Schiellerup forblev her sin Livstid, giftede sig og fik 
7 Børn, hvoraf Sønnerne vedblev at føre Faderens Efternavn, 
medens Døtrene kun betegnedes Christensdatter. Den yngre Efter- 
slægt har gjennem disse Børn faaet Meddelelser om, at den nævnte 
Stamfader hørte til en anset og velstaaende Familie i Norge, men 
bestemte Underretninger mangle, og Eftersyn i Stamtavlen bag i 
Mindeskriftet om Michael Skjelderup har ikke givet nogen Oplys- 
ning. Under disse Forhold har jeg tænkt at turde bede dem, som 
maatte være bedre underrettede (vel fornemmelig i Norge), om 
Meddelelse af, hvad der maatte vides angaaende den omtalte Chri- 



156 

sten Skjellerups Fader, om dennes Navn, Stilling, Dødsaar, Kaar, 

mulige Efterslægt i Norge o. s. v. 

Søsum ved Viksø Station (Danmark). 

Knud Andersen, 
Gaardejer. 

Svar paa Spørgsmaal. 
IL 
Som af Hs. Excel. Hr. Geheimeconferentsraad Rosenøm allerede 
formodet vare Brødrene Bendt og Michad Olrich Sønner, af den 
Michel »Uldrich«^), der 7 Juni 1697 tog Borgerskab i Bergen. Mi- 
chael »Olrich«, 40 Aar gammel, boede 27 August 1701 paa Østre 
Bagholmen i Sunds Præstegjeld i Søndhordland og havde da 2 
Sønner Bendt Olrich, 12 Aar gi., og »Michel« Olrich, 4 Aar gi., 
begge hjemme hos Faderen, der i det Mandtal, hvorfra disse Op- 
lysninger ere hentede, betegnes som »Borger; velbeholden Mandt. 
Michel Olrich døde sandsynligvis i Slutningen af Aaret 1713, thi 
11 Januar 1714 indgav hans Enke »Maren Michel Olrichs« følgende 
Supplication : 

Høyædle og velbaarne Hr. Stiftsbefalingsmand, 
Gunstige Herre! 
Som jeg nu ved 30 Aars Tid med min salig Mand har boet udi 
Øster Bagholmen og paa samme Sted med Almuen der i Østevold og 
Møgster Sogne mest drevet den liUe Handel, der kunde have faldet, 
saaledes at hvad Fisk, Almuen kunde liave fbrhværvet sig, har de til 
mig efter Markesgang solgt og derimod faaet Betaling enten i rede 
Penge eller andre Varer, som de kimde behøve. Derforuden har jeg 
og paa min elende Gaard Hidsken paa Bremnæs gjort Bekostning med 
Huse, afSøboder ogNøster at bygge og der alletider havt en af mine 
Børn eller og en min Tj^^^^^j som har forsynet Almuen deromkring 
med hvad, de kunde have fornøden, og derimod modtaget hvad Fisk, 
der kunde falde. Men som nu i mange Aar Fiskeriet over alt (des- 
vær) har slaget feil og Bonden lidet eller intet har havt at afhænde, 
men derimod ligesom tilfome taget paa Kredit alt hvad, de til deres 
Husholdning kunde have nødig, ja har maat i disse besværlige Tider 
forstrække dem med Penge til deres Skatters og Kettigheders Beta- 
ling, alt i de Tanker, at Gud dem med Fiskeri skulle velsigne, men 
som det ene Aar bliver værre end det andet, saa at Almuen sig mere 



^) En Bioder af ham var uden Tvivl den »Bemdt Ulrichs* der 27 August 1695 
fra Bergen søgte om at blive Sorenskriver i Finmarken efter Lagmand Nils 
Knag, hvortil han ogsaa udnævntes 21 September s. A. 1 Ansøgningen siger 
han, at han tidligere havde Qent som Ls^hingsskriver. 



157 

og mere udiGjæld fordyber, saa ei alene min, men endog mine Børns 
ringe Midler hos Almuen indestaar, jeg og nu er en Kvinde over 60 
Aar, der snart hjedes ved Verden, mens gjerne agtet at stræbe i mit 
levende Live, at mine Børn efter mig og ingen anden paa samme 
Steder kunde nyde Handelen af Salteri og hvad videre, som kunde 
forefalde ei alene udi Østevold og Møgster Sogne, men endog paa Brem- 
næs udi Hidsken, saa vidt Handelen der tilfome har været, eftersom 
baade jeg og min salig Mand først har brugt Handelen der paa begge 
Steder til 30 Aar og bekostet mange Penge paa Huse, Jegter og des- 
lige, desforuden i den Tid til Almuen udsat mine meste Midler, som 
jeg i min Tid ei kan vente at blive betalt og derfor er sindet at an- 
søge Deres KgL Maj. om at jeg i min Tid og mine Børn efter mig 
kunde nyde og beholde upræjudiceret Handelen med Østevold og 
Møgster Sognes Almue, saa og Hidsken paa Bremnæs. Og som Deres 
Kgl. Maj. mig vel ikke udi min Ansøgning bønhører, medmindre jeg 
hos lader følge den høie Øvrigheds Attest om samme min Ansøgning 
er sandfærdig eller ei, vilde derfor ydmygst formode og tjenstærbødigst 
begjære, at Deres Høivelbaarenhed, som vores høieste Øvrighed her 
paa Steden, vilde meddele mig sin gunstige Attest om, jeg og min 
salig Mand ikke paa omskrevne Steder har havt den ringe Handel, som 
der er falden, ved 30 Aars Tid, og alle Tider os upaaklagelig imod 
Almuen og andre skikket og forholdet, hvorefter jeg da videre Deres 
Majestets Naade kunde søge.« 

Stiftamtmand A. Undall sendte Ansøgningen til Fogden Oluf 
Larssøns Erklæring, og denne gav derefter under 14 April s. A. 
Supplicationen følgende Paategning: 

»Udi Sundhords Fogderi har jeg baade tjent saa og været Foged 
til 28 Aar, og før mm Tid boede Rekvirenten og hendes salig Mand 
i Øster Bagholmen, og alle Tider, saalænge jeg dem har kjendt, har 
de mest brugt Handelen med de 2de Sogne Østevold og Møgster 
Sognes Almue, saa og derforuden udi Hidsken paa Bremnæs, har og 
paa begge Steder gjort stor Bekostning med Huse at bygge og des- 
lige. Kan og attestere dette med al Sandfærdighed, at baade den 
salig Mand i hans levende Live, saa og Enken alle Tider har hjulpet 
og undsat Bønderne med Alt hvad de kunde behøve, ei alene Varer, 
men ofte laant Penge og forstrakt Almuen til deres Skatters Betaling, 
men derimod lidet eller intet faaet udi Betaling, eftersom i nogle Aar 
Fiskeriet har slaget feil. Det er og enhver deromkring bekjendt, at 
dersom Enken Maren, Michels Olrichs, ikke havde undsat Almuen 
baade med Sædekorn og andet, havde en Del længe siden forladt 
Jordene, saa hun for de Steder er ganske umistelig. Det befindes 
ikke heller, at Almuen klager over hende, men aUe og enhver takker 
hende for god Oprigtighed; ikke heller holder hun nogen Søgning til 
Thing eller Stævne over Almuen, men er fomøiet med hvad hun kan 
afstedkomme, lidet eUer meget. Hvad sig hendes udestaaende Gjæld 
angaar, da er det vist og sandfærdigt, at ei alene hendes, men hendes 
Børns meste Midler staa iblandt Almuen, og i hendes Tid aldrig ind- 
kommer, var derfor at ønske, at Deres Høivelbaarenhed kunde hos 



158 

Deres Kgl. Maj. ville recommendere, at hun i sin Ansøgning kunde 
blive hjulpen, helst efterdi hun nu er en saa gammel Kvinde, at ikke 
Handelen og Gjælden siden efter hendes Død skulle komme fra 
Børnene«. 

■ 

Efter at ogsaa Stiftamtmanden under 23 April s. A. havde 
anbefalet Andragendet og Cancelliet den 23 Mai næstefter havde 
indstillet Sagen, erholdt hun og efter hendes Død »en hendes Datter« 
kgl. Bevilling paa den ansøgte Handel* ), men hermed var hun 
dog ikke rigtig tilfreds, idet hun kort efter under 18 Sept. s. A. 
paany ansøgte om »at den kgl. Naade maatte dog strække sig ei 
alene til den ene min Datter, men endogsaa til alle mine Børn, 
saasom jeg haver 2 Sønner og 2 Døttre, paa det at, om den ene 
Datter ved Døden afgik, de andre da ei skulde være skilt ved det 
kgl. allernaadigste Privilegium«. Ifølge Cancelliets Indstilling af 
26 Sept. s. A. bifaldtes Ansøgningen af Kongen under 9 Novbr. 
næstefter. Omkring Aaret 1730 døde formentlig Maren si. Michel 
Olrichs, eftersom Børnene: Bendt Olrich, Michael Olrich, Jens Hans- 
søn Meyer (gift med den ene Datter; og Agnethe Olrich afgangne 
Henrik Gramdorphs Enke den 6 Oct. 1731 fik kgl. Confirmation 
paa fremdeles at maatte nyde den Handel, deres afdøde Moder 
havde havt med Østervold og Møgster Almuer samt paa Hidsken, 
dog med det udtrykkelige Forbehold »at Bergens Byes Privilegier 
ei dermed maa fornærmes, ei heller Almuen formenes med Bergens 
Byes Indbyggere at handle, naar de befinde saadant at være til 
deres Bedste«. Senere fik den ældste Broder alene Øster og Vester 
Bagholmen og erholdt under 14 Juni 1734 kgl. Bevilling paa 
Handelen med Østervold o^ Møgster Sogne. Den 10 Marts 1734 
fik han derhos af Stiftsbefalingsmanden over Bergenhuus Ulrik 
Kaas Bevilling paa at være privilegeret Gjæsigiver her, hvilken 
Bevilling 22 Oct. s. A. erholdt kgl. Confirmation. Han døde imid- 
lertid allerede 1 Februar 1743 og Enken Anna Maria afg. Bendt 
Olrichs fik 29 Marts s. A. kgl. Bevilling til at forblive hensiddende 
i uskiftet Bo med sine 3 umyndige Børn. Manden synes dog 
at have været gift 2 Gange, idet der ogsaa i Conceptet til den her 



^) Bevillingens Datum kan ei oplyses, da den hverken findes blandt de i Rigs- 
archivet beroende Aabne Breve eller Missiver. 



159 

omhandlede Bevilling, der rigtignok for saavidt senere er rettet, 
ogsaa omtales at Enken havde 3 myndige Stedbørn. Samtidig fik 
him ogsaa Confirmation paa den hendes afd. Mand givne Bevilling 
paa Handelen paa Østevold og Møgster. 

Ogsaa den yngre Broder Michael Olrich vedblev Moderens 
Forretning. Han indgav nemlig den 11 Febr. 1744 fra Hidsken 
følgende Supplication til Regjeringen: 

»Allemaadigste Arve-Herre og Konge! 

Efter min salig Moder afgangne Michael Olrichs er mig som den 
yngste Søn arveligen tilfalden det Kræmmerleie Hidsken kaldet i Ber- 
gens Stift, Findaas Præstegjeld og Bremnæs Sogn beliggende, og som 
forbemeldte min salig Moder udi Aaret 1714 den 9 November haver 
allemaadigst erholdt Deres elsLehge Hr. Fader, salig og høilovhg Ihu- 
kommelse, Kong Fredrik den 4des Brev og Bevilling, at hun og hendes 
Børn efter hendes Død skulde mainteneres ved den Handel, de havde 
havt med Østevolds og Møgsters Sognes Almuer, saa og med Hidsken 
paa Bremnæs, hvilket og in Anno 1731 den 6 October af Deres Kgl. 
Mayts aUemaadigst er bleven confirmeret paa hendes Børn og deres 
Hustruer, saa er Øster Bagholmen arvelig tilfalden min ældre Broder 
afgangne Bendt Olrich, hvormed tulgte den Handling med Østevolds 
og Møgsters Sognes Almue, derpaa han og har erholdt Deres Majts 
allemaadigste Confirmation og Bevilhng Anno 1734 den 14 Juni, se- 
parat at maa nyde bemeldte Handling. 

Og som jeg nu træder ti] Alder og desformedelst agter at se min 
Hustru og Børn efter min dødelige Afgang conserveret i Handlingen 
ved Kræmmerleiet Hidsken, der ei er min afdøde Broders Privilegium 
til ringeste Hinder eller Præjudice, saasom Hidsken og Bagholmen er 
over 4 Mile fra hinanden beliggende, saa er herved min allerunder- 
danigste Ansøgning, at Deres Kgl. Maj. aUemaadigst vilde forunde 
mig med Hustm og Børn en separat Bevilling og Confirmation paa 
ubehindret at nyde den Handel, som af Arilds Tid har været ved 
Hidsken og Giedung, samt at intet andet Kræmmerleie maa oprettes 
i den Circumferents af den Handling, som alletider har fulgt bemeldte 
Hidsken og Giedung, der ikkuns er ^/a Milveis fra hinanden belig- 
gende, paa hvilket sidste Sted, Giedung, min Formand i Ægteskabet 
var boende, hvis efterlevende Enke jeg blev indladet i Ægteskab med 
og saaledes udi en Tid af 25 Aar, som dertil berettiget, har havt 
denne Handel ved bemeldte Hidsken og Giedung, af hvilken Næring 
og Brug, jeg aarlig har svaret saavel Consumtion som andre borgerlige 
Tynger, ligesom jeg og for Eftertiden dertil finder mig pligtig samme 
at udrede.« 

Ansøgningen, der 6 Mai 1744 sendtes Stiftsbefahngsmand 
C. A. Møinichen til Erklæring, anbefaledes af denne under 12te 
s. M. i følgende Skrivelse: 



160 

»Siden jeg efter nøie Underretning om Supplieantens allerunder- 
danigste Andragende angaaende nye Privilegier for sig saavelsom hans 
Hustru og Børn paa det hannem arveligen tilfeldne Kræmmersæde 
Hidsken med underliggende Giedung paa Bremnæs i Sundhors Fogden, 
haver erholdt fuldkommen Underretning, at ikke noget findes, som 
kan være hinderlig udi hans allerunderdanigste Ansøgning. Thi 
Kræmmersædet Hidsken, hvorpaa hans salig Moder Maren Olrichs 
Aar 1714 med de flere Steder erhværvede kgl. allemaadigste Privi- 
legium for sig og sine Børn, er hannem ikke alene af bemeldte hans 
saig Moder, imedens hun levede, overdraget til Brug og Beboelse, 
men endog efter hendes Død ved Skifte den 3 Mai 1739 arvelig til- 
fialden og ganske separeret fra Handelen i Østevold og Møgster Sogne 
samt de derværende Kræmmersæder Bagholmen og Kvalvaagen, som 
hans andre Sødskende arvelig tilfaldt, ligesom han og ved de aller- 
naadigst confirmerede Privilegier af 6 Oct. 1731 paa dette Steds 
Handel har erhværvet Frihed for sig og sin Hustru, Hvad sig an- 
gaar Stedet Giedung paa Bremnæs, som hans Formand i Ægteskabet 
beboede og hannem med hans Hustru er tilfalden, da har samme nu 
i 25 Aars Tid været brugt under Hidskens Kræmmersæde, og er det 
først ungefær Aar 1660 bleven bebygget og indrettet til et Handels- 
sted med Fiskevarer af Supplieantens Morfader^) salig Michel Bag- 
holmen; det ligger ikkuns en */« ^il tilsøs fra Hidsken, og præju- 
dicerer ei i nogen Maade derved de andre Gjæstgiverier og Kræmmer- 
sæder. Men skulde Hidsken og Giedung blive separeret fra hinanden 
da kunde deraf i sin Tid flyde Disputer, saasom Hidsken er det rette 
priviligerede Kræmmersæde for dette Steds Circumferents. Altsaa 
underdanigst indstilles Supplieantens Ansøgning til Deres Majests eget 
allemaadigste Godtbefindende.« 

Som Følge heraf erholdt ogsaa Michael Olrich, hans Hustru 
og Børn under 12 Juni 1744 Privilegium paa den Handel, som 
af Arilds Tid havde været ved Hidsken og Giedung, saaledes at 
intet andet Kræmmerleie maatte oprettes inden den Circumferents, 
der alletider havde fulgt Hidsken og Giedung. 

En Søn af den ældste af de her omhandlede Brødre var vel 

den Studiosus Michael Olrich, der 7 Febr. 1738 fik Bevilling til 

at vies til Præst, naar han dertil lovligen blev kaldet, uanseet at 

han ei endnu var fulde 25 Aar gi, ligesom ogsaa den Studiosus 

Benjamin Olrich, der 23 Novbr. 1742 blev Capellan pro persona 

hos Hr. Peder Juel til Lyster, snarest synes at have været af den 

ældste Broders Børn. 

E. A. Thomle. 

') Michael Olrich maa vel saaledes have været gift med sit Sødskendebarn. 



161 

Af Provst Daniel Peter Smiths Optegnelser^). 

Meddelt af Daniel Smith Thrap. 



I. 
line Foraldre. 

illlerførst fører jeg eder hen til en smuk Landsbye, 1 Miil fra 
Præstø, hedder Mehm. Landeveien løber igjennem Byen, i hvis 
Midte er en Broe over en Aae, som deler Byen i Sønder- og Nørre- 
Mehm. Kirken ligger i den første og Præstegaarden med en stor 
Have og Mark udenfor i den anden. Der boede i 14 Aar min 
Fader, Troels Smith, og havde for den Formue, han fik med min 
Moder opbygget hele Præstegaarden, stor og rummelig, som den 
stod til 1847, da den totalt afbrændte for Pastor Rørdam — altsaa 
omtrent 76 Aar gammel. — Min Fader havde først været Capel- 
l^n hos hans Fader, Magister Peter Smith i Holbek 1768, derefter 
2 Aar Præst i Everdrup som ugift, og da han nu en smuk Vin- 
terdag 1770 syntes, det blev ham for trangt at være ene i den 
store Præstegaaard i Mehrn, lod han spænde for Kanen og 
feiede ned til Kallehave, hvorfra man hidtil havde kunnet kjøre 
over Isen til Koster paa Møen, og hvor han agtede sig til Stege 
for at frie til en ung Kjøbmands Enke med en Deel Penge. Hun 
skal have heddet — Gud veed hvad. Men see, Sundet var brudt 
op, og ingen Passage mulig. Ei ei! tænkte den muntre 28aarige 
Præst — vend om! byder vor Herre, — men kjøre hjem igjen 
syntes ham lidt flaut. Altsaa hvorhen? thi den Vinterdag vilde 
ban nu frie — »Til Baarse! til Hr. Plum!« — lød det i ham, og 
hurtig var han og Kanen i Baarse Præstegaard. Omendskjøndt 
jeg nu veed, at det lykkedes for ham, — saa kan jeg dog ikke 
nægte, at Hjertet klapper i mig ved at tænke: om det nu var 
mislykket, og jeg endda havde været min Faders Søn, men var 
gaaet Glip af den Moder, der nu tittede ud af Kjøkkenruden og 
saae den unge Mand, der gik fra Kanen ind til hendes Faders 



') I Kirkehistoriste Samlinger 3. R. IV, hvor Provst Smiths Skildring af hans 
Skole- og Adjonctiiv er meddelt, findes en Udsigt over hans Levnet 

11 



162 

Capelian Ingemann, hans Ven, Fader til den na [1848] levende 
ædle Digter, Etatsraad Ingemann. Ja — hvilket Venskab \ — Min 
Fader vidste godt, at Capellanen havde Øie for den nnge Pige^ 
men han vidste og, at en Gapellan er som en Vante mod en Sog- 
nepræst Han vidste, at Pigen var eneste Datter af første Ægte- 
skab og havde 5000 Edlr. i Mødrene Arv, og — hvad faaer man 
ikke at vide? — at hendes Stedmoder var slem imod hende,, 
men hun selv i høi Grad from og vel opdraget, samt tilbades af 
Tjenestefolkene og de fattige Naboer. Og dette var, Gnd ske Lov,, 
sandt altsammen. Hendes Fader, Hr. Daniel Plum, var en gud- 
fiygtig og dertil riig Mand, som elskede høit sin eneste Datter og^ 
sendte hende derfor til en Familie i Kjøbenhavn at gaae i Skole^ 
og derfra havde hun lært Fransk, Tydsk, Historie og Geographie,. 
kort sagt 10 Gange saa meget, som andre Præstedettre paa den 
Tid. Men da hun blev voxen, og de milde brune Plum'ske Øine 
havde saaret en ung Kunstners Hjerte, saa skyndte Faderen sig^ 
at hente sin Perle hjem til Baarse Præstegaard, thi at blive en 
Kunstmachers Kone var dog altfor ringe for en riig Præstedatter,, 
meente man dengang. Forresten var den unge Kunstner Justits- 
raad Wiedeweli^ Danmarks berømteste Billedhugger før Thorvaldsen. 
Han forblev ugivt, og da jeg var bleven Student, blev jeg af min 
Onkel, Fætter til min Moder, Prof. Dajon, indført hos Wiedewelt,. 
som tog saa besynderlig rørt imod mig og paalagde mig at besøge 
sig flittig i hans Atelier, som jeg og gjorde indtil hans sørgelige 
Død, og havde hans Samtaler meget at takke, da han vakte min 
Kunstsands. At Moder ikke havde været aldeles ligegyldig for 
ham, mærkede jeg paa den Glæde, hun havde over mit Bekjendt- 
skab med ham, og de Taarer, hun fældede ved hans Død. Han 
druknede sig i sorte Søe — i en Alder af 73 Aar. Hvergang jeg 
kom hjem, maatte jeg recitere for hende Øhlenschlågers herlige^ 
Elegie over hans Død. Den unge Pige hed Anna Agnethe Plum, 
var 20 Aar, temmelig høi og rank af Væxt med et nuldt for- 
standigt Aasyn, saa fortalte Fader, og da der kom Bud til Capel- 
lanen, om han og den unge Præst fraMehrn vilde komme over at 
drikke Thee, rødmede hun lidt ved at see ham. Samtalen med den 
gamle Herredsbroder kom snart i Gang, og da det imidlertid var 



163 

blevet Sneefog, bød den Gamle ham til at blive over om Natten, 
og han var da let til at overtale. Stedmoderen var saa mild som 
en Kat og skjød Ryg for ham (hans egne Ord), som hun nok 
troede kunde være Manden, der kunde skille hende ved Steddat- 
teren, og hvorvel hendes Sledskhed mishagede Frieren, holdt han 
dog gode Miner med hende. lOen gamle Præst fandt synligt Behag 
i Aftenunderholdningen, og med den unge Kge, som gik ud og 
ind, fik han kun talt et Par Ord. Imidlertid mærkede hun nok, 
at Cape]lanens Øie iagttog dem, og hun var derfor varsom. Inge- 
mann var en mild bleg ung Mand, meget stille og tilbageholden, 
og han havde derfor hidtil ikke røbet sine Hensigter med noget 
Ord, skjøndt Rygtet havde fortalt min Fader, at der var en For- 
lovelse i Gjære; thi gamle Plum eiede Baarse Kirke, hvis Præst 
han var, og kunde altsaa efter den Tids Skik kalde sin Svigersøn 
til sin Eftermand i Embedet, hvilket siden desværre gjorde den 
Gamles sidste Dage saa tunge. Herom siden. Nu vil jeg ikke mere 
afbryde min Faders Frieri. Da han og Ingemann havde sagt 
Godnat, og var kommen ned i Capellans Kammeret, bad han sin 
Ven om et Ark Papir og sagde: Gaa Du kun i Seng, jeg 
har et temmdig vigtigt Brev at skrive med Eders Post, som af- 
gaaer i Morgen. Ingemann gik til Sengs, og ved hans Skatol sad 
den forræderske Ven og skrev sit Kjærlighedsbrev til den Sovendes 
Hjertelskte. Fader var en resolveret Mand, og i gamle Dage gik 
man mere lige løs paa Sagen end i vore frie Tider. Derfor stod han 
tidlig op, gik over i Kjøkkenet at tænde sin Pibe, og da han der 
traf den unge Anna, gav han hende Brevet og bad, om mueligt, 
at faae et Svar til Middag, da han vilde reise strax efter Bordet. 
Og se — da de havde takket for Mad, gav hun ham et hemme- 
ligt Vink, og i Forstuen modtog han hendes Svar, som hun bad 
ham bie med at læse, til han kom hjem. — Han kjørte, men den 
sviende Kuld kunde ikke kjøle hans vanne Hoved. Han følte paa 
Brevet i hans Brystlomme og tænkte: er det en Kurv, som er 
deri? eller har den Engel virkelig saa rask kunnet beslutte sig til 
at give mig et godt Haab? — Hvor gjerne havde han ikke ladet 
holde for at læse Brevet, men han frygtede for sin Kudskes Op- 
mærksomhed, — og vel af Lydighed mod Pigen. Saa var det 

11 



* 4 






164 

først da Beiseklædeme vare ophængte, og haa sad i sin varme 
Stue, at han med usikker Haand rev Brevet op, og læste — ja 
læste til Glædens Taarer rullede ned af hans Kinder. Det var et 
Brev! jeg har læst det, men beklager, at jeg ikke itide tog Afskrift 
deraf. I en ædel simpel Stiil takkede hun ham for hans ærefulde 
Tilbud, — sagde ham, at hun havde hert godt om hans Embeds- 
førelse og hans Levnet, og hun vilde derfor ansee det som upas- 
sende fra hende, hvis hun behandlede hans Andragende som en 
anden verdslig Mands. Hun bad ham derfor om en Uges Be- 
tænkningstid, en Tid, hun vilde anvende til at tage Gud og sit 
Hjerte paa Baad med, og derfor bad hun ham om at komme 
ottende Dagen efter og tale med hencle, hvorefter han kunde tale 
til hendes Forældre. Brevet endte med de Ord: »Jeg haaber, at 
denne Sag er Gud med og ham velbehagelig — og derfor under- 
tegner jeg mig allerede Hans Yelærværdigheds med sand Estime 
forbindtligste Tjenerinde«. Ugen gik — langsomt nok — og da 
hans Bjælder klingede i Baarse Præstegaard, saae hun atter gjen- 
nem Ejøkkenvinduet den unge Mand, som denne Gang ikke spurgte 
efter Capellanen, der ogsaa til Lykke ikke var hjemme, men ilede 
rask til Dagligstuedøren. Hun mødte ham i Forstuen og undseeKg 
rakte ham Haanden, idet him hviskede: tal med mine Forældre. 
Frydefuld talede han, og med Glæde blev hans Tilbud modtaget. 
Yed Middagsbordet drak den gamle Præst de Forlovedes Skaal, — 
og den blege Capellan blev endnu blegere, men betvang sin Smerte 
og med en Taare i Øjet lykønskede sin Ven. Den Vinter gik, og 
i Vaartiden førte den lykkelige Præst sin Brud hjem — det var 
1771 — og hun Gud ske Lov! den fronmie, forstandige, dannede 
Anna Agnethe Plum blev min og mine Sødskendes ønune, sjeldne 
Moder. — — 



Min Morfader, Sognepræsten i Baarse, Daniel Flum, var 
ellers en af mange Sønner af en rig Godsejer, fra hvem en talrig 
Slægt Plum nedstanmier. Han var en lærd og from Mand, og 
var gift 1ste Gang med Ingeborg Åfforin^ og da han selv 
eiede Baarse Kirke, bekostede han et Alterklæde og en Messe- 



V 



165 

hagel af tykt ægte rødt Fløjl og massivt Guldbroderi, hvorpaa 
staaer Aarstallet 1740 og Ægtefolkenes Navneziffer. Min Moder 
fortalte mig som Student, at hendes Stedmoder ofte bebreidede 
Manden denne store unyttige Udgift han havde giort, og da jeg 
som Provst i Baarse Herred 1834 visiterede Baarse Kirke, fandt 
jeg disse Alterklæder, for 100 Aar siden anskaffede, lige saa gode 
som nye; thi den forsigtige gamle Præst havde legeret en liden 
Kapital til Kirken, hvis Renter — 10 Rd. — Degnen skulde have 
for hver Søndag at lægge Klæderne i en Pose og bære dem hjem 
i sit Huus, for at hverken Møl eUer Sol skulde angribe dem. 
Jeg har aldrig seet denne Forsigtighed paa noget Sted anvendes; 
men det er og sandt, at det Bomuldsfløjl og [de] uægte Galoner, 
som Kirkeeieme levere, foraene heller ingen Omhu, og 5 å 6 Aar 
efter ere disse Alterklæder fuldkommen afblegede. 

I Baarse Kirkebog læste og afskrev jeg et Stykke, som den 
gamle Daniel Plum havde tilført 26. Januar 1778 i hans Alders 
7 Ide Aar og 30te Embedsaar, og som altsaa er skrevet mod Enden 
af hans Liv, der var hjemsøgt af Lidelser. Han havde nemlig — 
som anført — den sørgelige Ret at kalde en Svigersøn til sin 
Eftermand. I sidste Ægteskab havde han 3 Børn, 2 Døtre og en 
Søn. Sønnen ClaiLs Plum var nok mediocriter eniditus studiosus 
og blev hans Degn. Den ældste Datter blev gift med en Præst 
Heder i Tveed i Fyen. En Datter Lise Høier lever endnu, ligesom 
Provstinde Brunniche er en Datter af Degnen. — — Den yngste 
Datter blev da forlovet med den gamle Plums Capellan, der hedde 
Tvede og var desværre et meget slet Menneske. Thi da Faderen 
havde afstaaet ham Embedet, bedrog han Datteren, der var sygelig 
og derved lagdes i Graven, ligesom og Faderen kort efter døde. 
Mellem Tvede og Degnen Plum var et uforsonligt Had og • flere 
hæslige Processer, hvori dog Degnen som oftest seirede. 

Den 7l-aarige Plums Inserat i Kirkebogen var paa den Tid 
intet usømmeligt og tjener virkelig til at betegne Manden som en 
gudfrygtig Præst. Det lyder som saa i en for den Tid smuk Stiil : 

»Jeg har i mit Embeds Førelse havt mange Overbeviisninger 

ved Exempler, at der er en guddommelig Forsorg over os. 

Da en Gaardmand i Dyrløv (Annexet), Bertel Han^ 



166 

og Enken Dorthe Nielsdatter, som var i skikkelig Stand, 
havde mange Friere, gik hun i Bøn og Suk til Gud Nat og 
Dag om Raad og Hjælp, hvilken hun skulde udvælge. I 
denne Bekymring lagde hun sig en Eftermiddag til Hvile 
paa Sengen, faldt i Blund, og da var det ligesom En svarede 
hende i Øret, at hun skulde, tage Mads Nielsen, som hun 
mindst havde tænkt paa, fordi han var liden og paa den Tid 
uanseelig. Hun blev saa overbeviist om en guddommelig 
Førelse, at Ingen kunde afvende hende derfra. De har og 
levet tilsammen kjærlig, og han har med al Forstand fore- 
staaet Gaarden og levet skikkelig blandt Alle ^). 



Min salige Moder /lignede hendes Fader i Fromhed og Sagt- 
modighed, men var vel udrustet med en rigere begavet Aand. 
Hun havde nydt en god Opdragelse og havde ved megen og god 
Læsning uddannet sin Smag for Poesie og alt Ædelt og Godt. 
Dette var en stor Lykke baade for hende selv og især for hendes 
Børn. Thi i hendes første Ægteskabs Aar fik hun Børnekopperne, 
der baade skamskændede hendes smukke Ansigt og skadede hendes 



*) Det var for en 70 Aar . siden [o: 1770—80] en væsentlig Egenskab for 
den Mand, en Bonde Enke skulde vælge, at han var stor og stærk, 
en god Slagsbroder, thi i Fællesskabets Tider kom Mændene tidt sam- 
men, drak og sloges, og som i Oldtiden var den tapreste Kriger mest 
anseei En gammel Mand Hans Helvig i Horslonde, henved BO Aar, for- 
talte mig sit Frieri til en Enke. Flere Friere vare forsamlede paa Kroen, 
der opstod Slagsmaal, og Kromanden sendte Bud efter Byens stærkeste 
Mand, Peder Fiiis, for at styre tilrette; men Hans Helvig, der ^ente hos 
Enken, kom først, og skjøndt han kun var »liden og uanseelig«, børstede 
han alle Gjæsterne ud af Krostuen. Derpaa satte han sig rdig ved Bordet 
og drak sin Pægel, som Tapperhedens Belønning. Kort efter traadte Peder 
Friis ind, og Værten fortalte ham, at Hans allerede havde fuldendt Slaget. 
Peder Friis gik hen til Hans, i hvem han altsaa saae en Slagsbroder Bival, 
og sagde halv spotviis: Du lader ikke til at være saa ringe en Karl, som 
Du seer ud til, — skulle vi ikke prøve et Tag? — Jo vel, svarede Hans; 
trak Tnerjen af og fik Kæmpen Peder lykkelig og vel i Gulvet Godt, raabte 
Peder, gav en Pægel og dermed over til Enken og Mede for Hans, som 
nu fik først sin Tapperheds Løn, Konens Haand og Gaard. »Jeg har altid«, 
stig^e han, »kunnet drukket og slaaet hver Mand under Bordet til jeg blev 
70 Aar, — nu er det forbi«. 



• ri 



167 

Helbred især hendes Syn og hendes Bryst. Dertil kom 11 paa 
hinanden hurtig følgende Barselsenge, saa hun blev mere og mere 
svagelig. Jeg kan ikke mindes hende anderledes, men hendes hele 
blide forstandige og dog heist livlige Væsen svæver tydelig for 
mig i al sin Engleglands. Jeg var det syvende levende Barn, 2 
var døde fra 1771 til 1782. Min Fader fløttede 1784 til Holbek, 
hvor han byttede Kald med sin gamle Fader, der var bleven for- 
armet i det store Kald og ikke længere kunde styre sin Menighed. 
Han drog til Mehm i den smukke Præstegaard, og — Fader 
maatte igjen bygge hans Oaard op og styrtede sig i Gjæld og 

Fattigdom, som han først forvandt i sin høje Alder. 

Uagtet min Moder fra min tidligste Barndom af var saa svag, at 
hun aldrig kom i sit Kjøkken, mange Uger ikke ude af Daglig- 
stuen, og kun i den milde Aarstid kunde nyde frie Luft, saa 
styrede hun dog sit Huus og anordnede alle Ting, indtil min 
ældste Søster Thea blev 17 Aar gammel og blev vor Husmoder. 
Hun besad en stor Magt over min Fader, der viste hende en 
ubegrændset Fortrolighed og Høiagtelse. Han var nemlig i høi 
Grad heftig, let opbragt til Vrede og snart god igjen; men naar 
han foer lidt for slemt op i Børnenes Nærværelse, reiste min 
Moder sig, gav ham et lille Vink og gik foran ham ind i Studere- 
værelset Han fulgte hende lydig — roligen talede de sammen, 
og vendte milde tilbage til Dagligstuen, hvor vi Smaae havde 
siddet imens ganske forbløffede. Jeg mindes ogsaa ofte, at naar 
Fader havde skjeldet en Mand ud og jaget ham paa Døren, gik 
Moder ud og gav Manden et Vink, saa han gik ind ad Kirke- 
gaards Døren, og ved hendes milde og kloge Tale fik [hun] den 
fornærmede Mand til at gaae ind til Fader og bede om Forladelse, 
og ikke sjelden blev disse Faders troeste Venner. Det var nu 
vidt og bredt bekjendt i Byen, hvorledes hun kunde bevæge sin 
Mand til at vise Folk Føielighed, saa alle søgte hende, og hun gav 
dem altid de bedste Baad, hvorledes de skulde komme frem med 
deres Sag hos Fader, hvis Heftighed de frygtede. — Fader byggede 
mere end han havde nødig, indlod sig i Handel om Jord og holdt 
mange Folk. Embedets Indtægter forslog ikke. Gjælden voxede 
ligesom hans Familie tiltog. Derfor maatte der mangle i Hus- 



168 

holdningen; men aldrig har nogen hørt et umildt eller bebreidende 
Ord af hende. Dette »havde Du osv.« hørtes ikke af hendes Mund, 
endskjønt hun med største Vanskelighed kunde faa de fornødne Hus- 
holdningspenge i Skillingsvis. Hun opdrog og oplærte 

alene, uden al fremmed Hjælp sine .6 ældste Døtre, læste Sprog, Historie 
og Geographie med dem og lærte dem]Religion, Skrivning og Reg- 
ning. Jeg sad som en lille 5 Aars Dreng stille paa min Skammel 
og hørte med Forbauselse paa Madame Prince de Beaumonts 
Fortælling om Printsen fPrindsessen ?] med den lange Næse. Var 
Pigerne færdige og skulde sye, saa kom Turen til mig at læse, og 
jeg læste, som jeg troede: »Latin« (Ak jeg kom siden ud af Drøm- 
men) af Pragtudgaven af Holbergs Peder Paars. Moder lagde en 
Avis over Billedet, og først naar jeg havde stavet hele Siden igjen- 
nem, fik jeg Lov til at betragte Billedet, som hun da forklarede 
mig, saa at inden jeg var kommen til 5te Sang, kunde jeg alt 
hjertelig lee af hvad jeg læste, og som jeg kan endnu udenad fra 
den Tid. Hvergang jeg seer denne Peder Paars gjemt i sit gamle 
trofaste Læderbind er det mig, som saae jeg min Barndoms Kam- 
merat, og jeg har ofte paa min Sygeseng deelt mine fea Timers 
Læsning mellem Peder Paars og min ældre Livsledsager — Bibelen, 
og sandet^ hvad Holberg skrev paa Titelbladet, da han første Gang 
udgav sin nye Vise om Peder Paars »skreven til Trøst og Op- 
muntring for alle dem, som lide Kors og Gjenvordighed i denne 
Verden«. 

Min Faders Udvortes var, saa længe jeg kan huske, temmelig 
uforandret. Ved min Fødsel var han 38 Aar gammel- Han var 
nemlig født Ilte Januar 1744 og jeg 24de Septemder 1782. Han 
var lidet under Middelhøide, rund og fyldig, uden egentlig at være 
tykmavet, men vel proportioneret og rask i sine Bevægelser som 
i sin Tale og sine Beslutninger. Hans Ansigt var rundt, med 
regelmæssige, levende Træk, og overordentlig mildt, naar ingen 
Lidenskab formørkede det, men ikke sjelden noget barsk mod os 
Børn. Af min Fortælling vil hans Karakter nok kjendes i dens 
Enkeltheder; kun i Almindelighed vil jeg sige, at han havde en 
meget god Forstand, Greb paa det praktiske og en Bevsegelighed 
i Sjælen, saa han var aldrig uvirksom, elskede Læsning, skrev 



169 

flittig sine Prædikener lige til hans høie Alder og fulgte saa nogen- 
lunde Theologien, men dog især Politiken, der nødvendig maatte^ 
gribe alle paa hans Tid. Egentlig dyb Lærdom besad han ikke,", 
thi i hans Dannelsestid, og nær havde jeg sagt i min egen, lærte 
man kun Latin og Dogmatik, men hverken Modersmaalet, Natur- 
videnskab eller fremmede Sprog. Derfor læste han kun Ijatin og- 
Tydsk, og hans Stiil smagte meget efter det latinske og tydske- 
Sprogs Idiom. Da han tog Attestats, lagde man mindre Vægt paa 
Karakteren, de bedste Studiosi læste kun til Haud (et vist Pen- 
sum) , Besten til Net , et meget ringe Pensum og et Studium af 
nogle Uger. Kuns de egentlige Lærde læste til Laud. Derfor- 
havde Bisper som Nordal Brun, Hertz og flere kun Non, der ikke^ 
som nu var et Mærke paa en Stymper, men kun paa Fattigdom 
og Hastværk. Imidlertid havde min Fader Haud, prædikede flittig,. 
Tar endog Kabinetsprædikant hos Ministeren Greve Kmifh^ som 
gav ham Expectencebrev paa Døllefjelde Kald i Lolland, hvilket 
Fader dog forsmaaede, blev derimod Capellan hos sin Fader, da 
han var 24 Aar, i Holbek 1769. Hans Moder Edel Ane Doro^ 
thea Barfod, hvis Kjeledegge Troels var fremfor hans øvrige 8 
Sødskende, tog Aftenen før hans Afreise til Ordinationen i Kjøben- 
havn en nye Sax og med megen Ceremonie klippede Haarpungen 
og hans øvrige, hidtil stærk friserte Haar af til Bunden, og derpaa 
satte hun en smuk pudret Præsteparyk paa den rødmussede Can- 
didats Hoved, gjemte saaHaaret og Saxen paa et hemmeligt Sted,, 
og nu havde hun givet ham sin første Præstevielse. Da min Fa- 
der rev sin gamle Faders Qaard i Holbek ned, og Moderens Ben 
smulrede i Kirkegaarden, fandt Arbejderne Haaret og Saxen mel- 
lem en Hanebjelke og Taget. Parykken bar han til den franske 
Revolution i Halvfemsindserne nedrev alle unaturlige Skranker og 
Skikke, da kastede danske Præster, til stor Forargelse for Biskop 
Balle, baade Paryk og den store trekantede Hat, ja nogle vovede 
at bære Bakkenbarter. Dog satte de i Begyndelsen Haaret, der 
længe havde hængt nedenfor Parykken, op i ærbare pudrede 
Bukler, men de liberale Ideer blæste ogsaa Pudder og Bukler 
bort, og de sidste 20 Aar af sit liv bar min Fader sit smukke 
graa ELaar, der i de sidste Aar fik en sort Fløiels Kalot til Hjælp. 



170 

»Biskop Balle, der var Faders jevnaldrende og Dusbroder, bar sin 
tre Etager Bukle Paryk og den trekantede Hat eller Bonnetten 
til sin Dødedag, og skjændte ved Visitatser paa min Fader, at han 
som Provst i Mehrløse Herred gav Præsterne et saa ugudeligt 
Exempel at gaae med eget Haar og en rund Hat. Den gode Balle 
/ skulle see op af sin Grav og græmme sig over de unge Præsters 
store Skjæg og Kasketter. Ellers var min Fader en ortodox Prsest 
•og Balles Modstrider imod Fritænkerne, i hvis Spidse stod Horrebow, 
og den usædelige Thomas Brun, som maatte paa enMaade gaae til 
Confirmation hos Balle ^). — Horrebovr skrev et spottende Tids- 
skrift »Jesus og Fornuften« og Balle skrev >Pligtanker«, og »Bibelen 
forsvarer sig selv«, men den ærlige og virkelig lærde Theolog var 
dog ingen ret Logiker end mindre Dialektiker, og derfor blev han 
stundom bragt i Klemme. Da opstod der en hidtil ubekjendt 
Mand en ung philosophisk Student, jeg troer i Aaret 1799, som skrev 
fen lille Pjece: »O. Horrebow for Fornuftens Domstoel«, der var saa 
yndig i alle Maader, at den gjorde saa godt som Ende paa den 
-hele forargelige Strid og hjalp den ædle Balle ud af sin Blemme. 
Det var Anders Sandøs Ørsted, Han var beslægtet med en Madam 
Walløe i Holbek, Søster til Doktor Theologiæ Sandøe, og med en 
Præst Holm i Hørbye, ligeoverfor Holbeks Fjord. Ørsted og hans 
Broder Hans Christian vare fattige (det var dengang de vare to om 
en Kavai) og besøgte deres formuende Slægtninge for at faae Under- 
støttelse. Min Broder Caspar Wilhelm (Student 1794) var Ørsteds 
'Studenterven, og jeg kan huske hvorledes min Fader, da min 
Broder nævnede ham Ørsted, omfavnede ham og sagde: »Det er 
den Anders Sandøe Ørsted, der har tugtet Horrebow og hjulpet 
Balle«. Og han gav ham et dygtigt Kys. Thi endnu var 0. ikke 
Excellence og Ridder af Elephariten. 

Om Forladelse for denne Digression! Det bliver vist ikke 
den sidste — og hvorfor skulde den ogsaa det? Naar man seer 
ud paa en vid Egn, saa seer man ikke alene denne og hiin Herre- 
gaard og denne og hiin Bekjendter, der boer der, men der løber 
en lille Historie med, og derved bhver Landskabet ikke mindre 



^) Uneg'agtigi Det var Dr. Schønheyder, der maatte tage ham i Skole. 



171 

liveligt. Denne sidste Digression var min Farmoders Skyld, og 
hun skal derfor have et Par Ord til; thi uden Tvivl var det hendes 
Temperament, min Fader havde arvet (og hvoraf jeg har faaet min 
Portion). Hendes Fader var Bitmester og boede i Holbek, hvor 
min Farfader Mag. Peter Troelsen Smith var først Rektor og siden 
Sognepræst, da han friede til Jomfruen (Frøkener var dengang 
kun den høie Adel), uagtet han vidste, at hun stod i Kjærligheds- 
ibrbindelse med en lieutenant. Men Magisteren friede ogsaa til 
Forældrene, som fandt at Sognepræsten opveiede mere end een 
Lieutenant, og da Pigen forgjæves bad Magisteren om Naade, og 
modtog kun det flegmatiske Svar: »Det giver sig nok med Tiden, 
lille Jomfrue!« da foer hun op i Vrede og sagde! »Godt, Hr. Ma- 
gister! Han skal ikke faae en rohg Time, saa længe han lever.« 
Men Magisteren vovede derpaa, og hvor sagtmodig han end var, 
saa holdt Damen ærlig Ord og plagede ham ilde. Imidlertid veed 
jeg kun dette om hende, at min Fader var hendes Yndling, og at 
hun døde en Snes Aar^) føfrend Magisteren, der blev 86 Aar og 
studerede Græsk og Hebraisk til sin Dødedag. Min Fader havde 
2 Brødre og 4 Søstre ilive i min Barndom. De vare tilsammen 
meget maadelig begavede Folk, undtagen den yngste Tante Mille, 
som havde en Art Genie, men var forresten rent bandsat. Disse 
og deres Efterkommere forsvinde af min Levnetshistorie, naar und- 
tages en med mig jevnaldrende Præst Schov^oe, en brav Mand, 
der har gjennemgaaet haarde Prøvelser, og derfor er bleven mig 
4igtværdig, (død 1852). Hans Moder, min Faster, havde ligesom 
de øvrige et stort Anlæg for at opdrage sine Børn slet. Paa 
Præsten nær mislykkedes de ogsaa alle og ligeledes Besten af min 
Jfaders Familie. Jeg skulde derfor ikke tage meget Fejl, naar jeg 
deriverer denne Ulykke fra Magisterens tvungne, ulykkelige Ægte- 
skab, ligesaalidt, naar jeg tilskriver min Faders Undtagelse hans 
.lykkelige Forbindelse med min Englemoder. 



*) Hun døde — efter Wiberg — 20. Juni 1783. 



172 

n. 

lin Barndoms-Tid og mine Sodskende. 

1782—94. 
Barndomstiden begynder ikke sin Historie med Fødselen, som 
ellers var Åarstallet 1782, 24 September. Udgangspunktet, to Aar før- 
end min Fader ved den da mægtige Guldbergs Hjælp forlod sit 
Landsbykald og blev Sognepræst i Holbek 1784 og siden Provst i 
Mehrløse Herred, hvor han forblev i fulde 39 Aar. Min Barndoms 
Historie begynder med Bevidstheden og med de første Indtryk 

Erindringen bevarer. Min Moder havde ved sit 

Giftermaal faaet en jævnaldrende Jomfru Hofi&nann, Degnedatter 
fra Snesere, i Huset, og hun havde stor Forkjærlighed for mig og 

kaldte mig sin »lille Mand«. — — Min Moder lærte mig at 

læse — — og at skrive Tal og Bogstaver, og med mine 

Søstre tog jeg Deel i de første Samtaler om Gud og Frelseren og 
lærte med dem at læse udenad en Psalme, lærte mine Bordbønner 
og hørte hende læse Morgenbønnen af Sturms Bønnebog. Af og 
til maatte hun dog sende mig til en Pugeskole, som holdtes af en 
Mand, Wagnsen og hans gamle Moder; thi da alle mine 5 Søstre 
vare ældre end jeg, saa forstyrrede jeg deres Underviisning. Sønnen 
lærte mig da at skrive og regne og Moderen at læse i Catechismus 

og Bibelhistorie — — Saaledes gled Tiden til mit 

7de Aar, som gjør Epoke i min Barndomshistorie; thi da fulgte 
jeg med mine Forældre paa en Reise til Frederiksborg, og dette 
Slot gjorde et saa dybt Indtryk paa mig ved sit Ydre og Indre, 
ved de mange Malerier i Riddersalen, ved den prægtige Kirke, 
Christian 4des Bibel og Bedestol og Frederik den 2dens Sovegemak, 
Sloprok, Nathue og Tøfler, som jeg altsammen fik paa, og endelig 
ved de phantastiske smaae og store Taame og udhugne Skikkelser, 
at jeg, dengang jeg 15 Aar efter saae Frederiksborg igjen, hilste 
paa det altsammen som paa gamle Barndoms Venner. Mine For- 
ældre gjorde derfra en lille Rejse til Helsingøer, men kunde ikke 
have mig med, og jeg forblev saaledes hos en Madame Lottrup 
paa SlotsmøUen, der havde en smuk attenaarig Datter, Abdone 
Lottrup, som gjorde mig tilgode og lod mig sove ved sin Side 
_ Jeg anede ikke, at denne unge Pige 20 Aar efter 



173 

skulde blive min Stedmoder — — Da jeg nu havde 

faaet stor Lyst til at see mig om, og min Fader kjælede paa sin 
Tiis for mig, tog han mig med allevegne, ja gav mig en lille Hest, 
som jeg forede saa stærk, at den blev saa trind, saa jeg gled bag 
af den, naar jeg skulde trave til. Derfor bandt han mig fast til 
Bidedækkenet ^ og saaledes maatte jeg ride 4 a 6 Mile med ham 
imellem. Men jeg takker ham endnu, fordi han styrkede mit Le- 
^me og paa samme Tid talede meget med mig, skjøndt han aldrig 
planmæssig underviste mig, hvortil han ikke havde Taalmodighed. 
Jeg havde forøyrigt megen Frihed og løb omkring og gjorde mig 
gode Venner baade med Folkene i Huset og med Byens Folk. 
Saaledes havde min Fader en gammel Earl, Hans, der havde ^ent 
ham fra Dreng af over 20 Aar. Ham betroede min Moder mig 

ofte til Jeg blev Åttestatus uden at have drukket 

Kaffe, Vin og Brændeviin, men en grov Feil begik min Pædagogus 
dog, da han i Borgestuen fik mig som 13 Aars Dreng til at ryge 
paa sin Pibe og — jeg brækkede mig deraf, men blev dog en 
slem Tobaksryger. 

Da jeg var 7 Aar gammel, fødte min Moder en liUe Datter, 
MUle Johanne^ og - jeg blev sendt ud, løjerligt nok, med mundtlig 
Beskeed at forkynde Holbeks Honoratiores denne store Begivenhed. 
Det var lagt mig i Munden af Jomfru Hoffmann hvad jeg skulde 
sige, men Betydningen af Ordet »nedkommet« var mig saa uklar, 
at jeg et Sted sagde »opkommet«, et andet Sted »forkommet« og et 
tredie Sted »bortkommet« eller »ankommet«, og medens de skikke- 
lige Folk fyldte min Mave og mine Lommer med Kager, Svedsker, 
Figen og Rosiner, fulgte de leende med mig til næste Sted for at 
høre, med hvilke Ord jeg vilde rygte mit Ærinde. Denne Om- 
stændighed, at Moder fik et lille Barn at passe, at de ældste Sød- 
skende alt begyndte at gaae tilhaande iHuusholdningen, og Moder 
saaledes frygtede for, at vor Underviisning skulde standse, gav 
Anledning til, at der blev antaget en Huuslærer, som skulde læse 
for Søstrene og for mig i Forbindelse med et Par andre Drenge, 
Klokkerens Søn, Hans Liidvig Parelhis, og nogle vilde Sønner af 
Apotheker Hagen i Holbek. Den første Lærer heed Schytte, en 
ung fiin Herre, som nok gad læse med Pigerne, men satte os 



174 

Drenge Dag ud og Dag ind til at læse paa Landkort i et Side- 
værelse. Vi gjorde da hvad vi vilde Hr. S. maatte- 

da fortrække. Vi fik da en ung Student, heed Floug^ — men ak 
— det var en forulykket Person, der kom i Pjalter til os med en 
gammel Hat og en Knortekjæp i Haanden, og min Fader maatte 
strax lade ham paaklæde. Imidlertid var han en sand Orbilius, 
pryglede os Drenge uden at lære os Noget, og dog fortsatte sit 
liderlige Levnet. Da han derfor en Nat var ude, fik Jomfru H., 
hvis Hjerte blødte, naar hendes Mands Næse blødte, eller Ryggen 
paa ham sved, fat paa hans Tamp, bar den op til min Fader og^ 
fortalte ham, at Hr. Ploug var ikke i Nat kommen hjem fra Værts- 
huset. KL 9 om Morgenen trillede hans Drikkebrødre ham hjem 
paa en Hjulbør. Kl. 12 spiste han til Middag, og Kl. 2 marcherede 
han med sin Bylt og Knortekjæp ud af Porten til stor Glæde for 
mig. Aaret derefter saae min Fader ham staae Skildvagt ved 
Vesterport i Kbhvn. Han havde ladet sig hverve til Soldat. Aar- 
sagen til dette Uheld med Huuslærer var vist. den ringe Løn; thi 
min Faders Omstændigheder taalte dengang ikke at gjøre store 
Opofrelser. Nu vilde Moder ikke have nogen nye Lærer, men be- 
vægede min Fader til selv at begynde at lære mig Latin, da jeg 
var i mit lOd© Aar, og hun paatog sig da det Øvrige. Men denne 
Latin gik det maadelig med. Ikke hver Dag havde Fader Tid, 
saa havde han ingen Lyst til et Arbeide, der for ham var aldeles 
uvant, da han aldrig havde været Lærer. Læste han, declinerede 
og conjugerede da med mig, tog det oftest en bedrøvehg Ende, 
thi jeg skulde læse paa egen Haand ved Hjælp af et Lexieon i 
Badens historia Bomana og sommetider lære 100 a 200 Gloser 
udenad i Nucleus latinitatis^ kunde da som oftest ikke Halvparten 
og maatte da absolvere den anden Halvpart med Kroppen. Min 
Fader var hidsig, slog haardt, da han dog ellers aldrig var stræng, 
(thi i Grunden kjælede han endog utilbørlig for mig undtagen i 
Grammaticas Nærværelse). Hvad Under da, at jeg narrede ham 
saa meget jeg kunde og turde, løb min Vei, ja reed bort halve 
Dage og holdt mig skjult, til jeg vidste han var i Marken eller 
i Forretninger og havde glemt mig og Grammatiken. Men dette 
Spil gik min Moder nær; thi skjøndt jeg altid gjerne var hos 



175 

hende, og virkelig for hendes Skyld læste paa min rædsomme« 
Latin, hvor hun hjalp mig med at slaae op i Lexicon, og jeg end 
ydermere blev bestyrket i min Troe, at hun forstod alt, hvad et 
Menneske kunde lære, — saa frygtede hun dog, at jeg skulde blive 
aldeles forsømt og fik derfor min Fader til i Sommeren 1793 i 
mit Ilte Aar at sætte mig i Roeskilde latinske Skole, hvis Rector 
Dr. og Prof. Johan Henrick TatJber var min Faders Studenterven. 
ligesom Biskop BaTie. 

Mine Forældres første Søn, kaldet Peter Daniel, døde 7« Aar- 
gammel 1772. Men 24 Januar 1773 blev min ældste Søster født. 

1. Edel Anna Dorothea. Hun var min Madmoder; thi efter 
[at] hun havde været en kort Tid i Prof. Todes Skole i Kjøben- 
havn, kom hun l\jem for at forestaae Huset, da Moder stedse var 
svagelig, og Jomfrue Hoffmann maatte overgive hende Fæstningens. 
Nøgler. Hun var kun 18 Aar, en rank blond Pige, munter og 
flittig, fuld af opofrende Kjærlighed for Forældre og Sødskende,. 
Jeg var næsten 10 Aar yngre end hun, men det forekommer mig 
dog, som om hun altid har været den Samme. Hun var min og 
Søstrenes Madmoder, min Moders utrættelige Pleierinde indtil! 
Døden, og for hendes Datterpligts Skyld afslog hun ethvert Ægte- 
skabstilbud. Endog da vor Moder var død 1805, friede en Mand, 
som i mange Aar havde ventet paa dette Tidspunkt, og uagtet hun 
Intet havde mod Forbindelsen, der var passende for Begges Alder,, 
afslog hun den for min Faders Skyld. Manden var Hertzherg^ 
død som Apotheker i Holmestrand, min Barndoms- og Ungdoms- 
ven. Han agtede hende høit, og hun har besøgt ham i Norge. 
Imidlertid har jeg aldrig hørt hende klage, da Fader 1808 giftede 
sig anden Gang. Hun vedblev at styre Huset, var den fromme^ 
Stedmoders jævnaldrende fortrolige Veninde, som efter min Faders 
Død flyttede ind til Petersens Kloster med hende i Kjøbenhavn^ 
hvor de levede det kjærligste liv, til hun ogsaa havde lukket 
denne elskede Moders Øine. Hun var i Øvrigt ligesom Centrum 
for hele vor Familie, idet hendes Kjærligheds Radier naaede 
til enhver af os. Fortroligst var hun med min Broder Caspar^ 
der kom hende nærmest i Alder. Da ban etablerede sig i Kjø- 



176 

benhavn, drog hun til ham og indrettede hans Huusholdning. indtil 
han giftede sig. Men forresten var hun med til alle Bryllupper 
og Barsler i Familien og sørgede for alle Ting. Hjemme var hun 
utrættelig flittig, først oppe om Morgenen og sidst i Seng. Hun 
vævede, syede Skoe, spandt og tilvirkede smukke Tøier, hvormed 
hun klædte os Andre — Hun døde 1859, 86 Aar gammel. 

2. Ingeborg Elisabeth hedder den næste. Hun maatte tidlig 
ud efter hendes Konfirmation. Det var en Grundsætning hos vor 
Fader, som jeg vel veed, at flere Præster i forrige Tider fulgte, at 
de voxne Pigebørn ikke maatte gaae hjemme, men skulde ud endog 
at ^ene for Brødet. Jeg billiger det ikke, uden naar stor Fattig- 
dom tvinger Forældrene hertil, hvilket dog ikke var Tilfældet eller 
burde være Tilfældet hos min Fader, der var i et af Landets bedste 
Kald og havde kun to Sønner at holde til Bogen. Han meente, 
at Pigerne, naar de gik hjemme, bleve ikke gifte, og at 7 Piger 
ikke kunde finde Beskjæftigelse i Huset. Nogen Ket har han nok 

havt i begge Stykker —- — 

Ingeborg — en stille, ordentlig og sparsommelig Pige — maatte 
tjene, endog i den Bye, hendes Forældre boede, hos en gammel 
Gnavpotte, en Justitsraad Svitzer i Holbek. Han var Enkemand, 

og hun pleiede ham til hans Død. 

[Derpaa] kom hun i Huset hos en Præstefamilie i Taasinge, hvor 
en Candidatus Theologiae Flor — en Mand af Aand og Studier 
— der holdt Institut i Slagelse og nu var Enkemand med 2 Børn, 
lærte hende at kjende, friede og fik hendes Ja. Han blev derpaa 
Degn paa Frederiksberg og Lærer for det Wærnske Institut og 
giftede sig. Han havde meget gode Indkomster, prædikede ofte 
og godt, og havde sikkerlig gjort stor Lykke, dersom — han ikke 
havde været saa jovial en Fyr. Man elskede ham og hans Selskab. 
Han trivedes ypperlig ved Viin og Steeg, saa han yoxede til et 
betydelig Omfang, men aftog mærkelig i Kræfter og døde efter 
nogle Aars Yellevnet. Han var ellers god mod min Søster og 
agtet i sin Kreds. Ingeborg har nu været Enke i 20 Aar, og af 
hendes liden Pension levet yderst sparsommelig. — —• — • 

Min eneste Broder var Caspar WUhdmj som var født 1776, 
altsaa 6 Aar ældre end jeg, og da han blev Student samme Aar 



177 

jeg kom i Roeskilde Skole, saa har jeg egentlig ikke kjendt ham 
eller levet med ham, førend jeg selv blev Student. Men jeg husker 
godt, hvilken Glæde der var paa færde imellem os Sodskende, naar 
vi ventede ham hjem i Ferierne fra Slagelse, hvor han gik i Skole. 
Paa mig som Barn gjorde han et godt Indtryk; thi han gav mig 
Boldte og tegnede mig prægtige Soldater med Knebelsbarter og 
Uniformer, blandt andet en skrækkelig Kæmpe, hvorunder han 
^rev: en Svensker. — Af hans Skoleliv ved jeg kun to Mærke- 
ligheder, først at en af hans bedste Venner, som og blev det stedse, 
ved Navn Selchau, i Leeg stak til ham med en Steen, der traf 
ham i Tindingen, saa han styrtede som død til Jorden, og S. af 
Fortvivlelse herover vilde drukne sig i en Brønd, saa Kammeraterne 
havde ondt med at faae dem begge tillive. Dernæst havde de — 
som fast allevegne — i Slagelse en pedantisk Magister, heed Goth- 
chalck — til Konrektor, der havde stedse været en Skoletyran. 
Min Broder logerte hos en Guldsmed i Slagelse og Svenden holdt 
meget af ham, og derfor da Caspar havde af Rektor Prof. Wøldike 
faaet sit gode Test. og nu efter Skik og Brug skulde tage Afskeed 
med Conrector og give ham et Afskedsoffer vel indsvøbt i Papir, 
yatte Guldsmedsvenden sig op paa Vognen med Caspar og ved 
den nærmeste Kro paaVeien til Kjøbenhavn forlod ham og sagde: 
»der, kjære Smith! vil jeg give Dem den Ducat, som jeg syntes 
var for god til den Prygle-Magister — Jeg har nemlig taget den 
ud af Papiret og lagt en Halvskilling istedet«. Min Broder blev 
forbauset — men det var skeet. Han kunde ikke vende tilbage 
x)g Magisteren har riraeligviis ærgret sig over Halvskillingen. 
Samme Gothchalck blev uagtet sin Slethed dog Rektor i Norge. 

For Øvrigt var Caspar en ferm Student, som de Fleste, 
Wøldike dimitterede. Han tog Artium og anden Examen med 
Ære, men derpaa fattede han saadan Lyst til philologiske, philoso- 
phiske og mathematiske Studier, at han ikke vilde bestemme sig 
til noget Brødstudium, hvorover min Fader i den Grad fortørnedes, 
;at han ikke vilde understøtte ham mere. Caspar maatte da, for 
-at kunne opofre sig især til Mathematiken, raanuducere Studenter 
til anden Examen. Imidlertid besvarede han Universitetets Priis- 
•spørgsmaal 1793 og vandt Guldmedaillen. Han var meget yndet 

li 



178 

af Professor Matheseos Wolff og levede med udmærkede Studenter 
som Ånders Ørsted^ Jens MøUer (Prof. Dr. Theol). Disse sidste 
formaaede ham nok ogsaa til at studere Jura, hrormed han be- 
gyndte omtrent da jeg blev Student 1800. Men hvad der mest 
fremmede hans Beslutning var, at han gjorde Prøve for at komme 
ind i det pægogiske Seminarium, som Hertugen af Augustenborg 
og Dr. Moldenhawer havde oprettet og da man ved Prøven antog 
en ganske ung Student, fremfor ham, fordi Moldenhawer var bleven 
fornærmet over, at Caspar i sin Petition havde beraabt sig paa, at 
han havde vundet Medaillen og af Prof. WolfiF overordentligen an- 
befalet — saa forlod Caspar med Smerte sine kjære Studier, og 
efterat jeg var blevet hans Contubernal, saae jeg ham indpakke 
alle sine philosophiske og mathematiske Bøger i en Kuffert, og 
kun beholde en lille Euclides og sin Tavle. Naar han da hele 
Dagen havde pinet sig med Jurisprudentsen, hvortil han sandelig 
ikke var skabt, saa tog han sin Euclides og Tavlen fat for at for- 
nøie sig, og jeg maatte da ofte tigge ham til at gaae i Seng, naar 
Vægteren havde raabt to i Set Peders Stræde, hvor vi boede lige- 
overfor tysk Kirke Iste Sal, og paa anden Sal (det var et smalt 
Huus) boede Jens MøUer og Christian Jensen^ som med os ud- 
gjorde i 3 Aar en lille Familie. — 

Ved det engelske Overfald 1801 blev Studenterne kaldte til 
Vaaben, deelte i 8 Compagnier, hvori for det Meste Skolekamme- 
rater udgjorde hvert enkelt Caspar var da med Slaglosianerne 

og jeg med ham i 6te Compagni. Han og Carl 

WeinhoU hørte blandt Seniores [og] bleve Underofficierer, og Stu- 
diosus medicinæ Ryge (siden kongl. Skuespiller og Dr. Med.) som 
gjorde 08 usigelig Fomøielse, var Commandeer-Sergeant Den Krig 
spildte Caspar en Deel Tid, men hjulpet af sine ypperlige Natur- 
gaver, gode Forstudier og hans Vens Anders Sandøe Ørsteds Manu- 
duction, tilendebragte han dog paa utrolig kort Tid sit juridiske 
Studium October 1803 med Laudabilis. Strax efter blev han Fuld- 
mægtig hos Hof- og Stadsrets Procurator Fugl og var den første 
latinske Jurist, der nedlod sig til denne l^eneste imod høi Løn og 
mange Privilegier, som nuomstunder 100 Laudabilister ivrigen 
søge. Men samtlige Procuratorer ved Overretten vare og dengang 



179 

danske Jurister. Fugl var for Øvrigt baade en dygtig, retskaffen 
og anseet Mand, der forstod at sætte Priis paa Caspar. Han fritog 
ham for alt Contoir Arbeide, lod ham forblive i sit kjære Studen- 
ter liv. Han fik Sagerne i sit Logis, og det var fast alle de vig- 
tigste, hvori der var Qiicestio juris, og naar Gaspar havde skrevet 
Conceptet til Indlæg i Sagen, stod der en lang Skriver ved Døren 
for at bringe det, saa varmt det var til Contoiret, thi C. arbeidede 
aldrig i dette hans rette Natur fremmede Væsen førend den yderste 
Tid, og stundom kom Fuglselv og i de allerhøfligste Udtryk bad 
ham om at expedere en eller anden Sag. Den lange Skriver- 
dreng heed Aggerup, nu Justitsraad, Birkedommer paa Peder- 
strup, der som dansk Jurist var en Deel Åar først Secretair hos 
gamle Grev Reventlow. Da C. og jeg logerede endnu sammen til 
Aarets Udgang, kom jeg ret til at beundre hans Genialitet, eller 
i det Ringeste hans mathematisk-philosophiske Dygtighed. Naar 
han nemlig fik en Sag, hvis Acter kunde være 3 a 4 Bøger Papir, 
læste han dem opmærksom igjennem og gav dem Nr. med sin Rød- 
kridtpen. Disse Nr. optegnede han paa et lille Blad Papir og ved- 
tegnede kun et enkelt Ord, og derpaa, istedetfor at gjøre en Ex- 
tract af Sagens Documenter, som vilde kostet ham hele Dages 
Arbeide, lagde hån Bladet for sig og skrev sit Indlæg, som var 
fix og færdigt paa et par Timer. Da Fugl havde mærket hans 
videnskabelige, især mathematiske Dygtighed, gav han ham alle 
de Sager, hvori denne udkrævedes. Der var paa den Tid flere 
Retssager i Anledning af de endnu ikke bebyggede Tomters Grænd- 
ser (fra Ildebranden 1795) og Stads Conductøren Manthey havde 
afgivet sine Kaai*t og Beregninger; men min Broder opmaalte 
Pladserne, opdagede Feilene i Beregningen, og til stor Ærgrelse 
for Conductøren, men megen Glæde for Fugl og hans Clienter, 
gave de mathematiske Professorer Bugge og Wolff min Broder 
Ret En anden Gang, da vi vare flottede fra hverandre, eftersom 
han formedelst sine mange Arbeider og Besøg af Clienteme maatte 
leve alene, og jeg desuden læste til theol. Attestats, og han nu 
spiste hos Fugl om Middagen, kom han til mig og fortalte, at han 
skulde ud paa Landet og, saa smerteligt det end var for ham som 
Præstesøn, maatte han dog gjøre et slemt Tag i en Præstekjole. 

12* 



180 

Først naar han havde udrettet sit Ærinde, vilde han fortælle mig 
Sagen, der rigtignok fortjener at opbevares som et Bevis paa 
Forsynets Styrelse, hvad de profane Folk kalder Nemesis, og om 
hvem jeg tror Seneca siger „lento quidevn gradu, sed cetio incedii 
pede ixurditatemque gravitate compensat vmdicta^. 

En Tydsker, Voyageur af Profession, besaae en Samling af 
Malerier, Haandtegninger, Eunstsager etc, som i en Deel Værelser 
vare opstilte og ophængte i en smuk Eiendoms Gaard, Præst R. 
eiede. Præsten en gammel forfængelig' Vindbeutel og elendig Præst 
modtog Tydskeren med største Høflighed og Gjsestfrihed — saa 
denne troede at skylde ham en offentlig Taksigelse i Ansen, som 
kom R dyrt at staae. Han bekjendtgjorde nemlig at Præst R en 
udmærket Kjender og human gjæstfrie Mand eiede en kostbar 
Malerisamling, der havde engang tilhørt den afdøde Digter Hage- 
dorn i Dresden, og var ved Arv kommet til R Det stod, tror 
jeg i E. H. Seidelins Dagblad og blev læst af en gammel Etats- 
raadinde i Trondhjem, ^om forbausedes derover og skrev til sin 
Fætter, daværende Amtmand i Sorøe, nuværende Geheimestatsmini- 
ster Steniann, og berettede ham, at R. for 25 a 30 Aar siden som 
theologisk Candidat var af hende og de øvrige Arvinger, som hun 
angav, committeret til at reise til Dresden for åt paasee deres Ret 
i Skiftet efter Hagedom. Han havde opholdt sig en rum Tid og 
derpaa meldt dem, at Processen var tabt, og der var Intet at arve, 
men da han havde havt Nytte og Fornøielse af sin Reise, saa for- 
langte han ingen Godtgjørelse for Omkostningerne af sine Commit- 
tenter. De troede ham paa hans Ord og tænkte ikke videre her- 
paa. Nu derimod var hendes Mistanke vakt, da det var hende 
bekjendt, at Slægtningen Hagedom var en Eunstliebhaber og havde 
anvendt mange Penge herpaa. Stemann, der altid har været villig 
til at tiltroe Præster det Værste, blev snart sat i Bevægelse, og 
da han tiUige opdagede, at to af Arvingerne vare døde under Sorøe 
Amts Fattigvæsen, der saaledes nu havde Arveret, henvendte [han] 
sig til Fugl om at faae Sagen undersøgt, og Fugl til min Broder 
formedelst den tydske Correspondances Skyld. Det varede da 
heller ikke mere end nogle Maaneder, saa havde Caspar de betyde- 
ligste Documenter i Hænde, at R havde modtaget og quitteret for 



181 

Arvegodset baade Penge ogEfifecter, blandt hvilke Malerisamlingen, 
som var specificeret og vurderet, og var saaledes en overbeviist 
Bedrager. Forsynet havde dog, idet Forbrydelsen blev opdaget, 
ladet Sagen falde i humane Hænder. Min Broder gjorde Stemann 
et Forslag til at skaffe Arven tilveie og dog undgaae den store 
Scandale. Derfor reiste han ud en smuk Sommerdag til S. Den 
høflige Provst bød strax Mad og Viin, men som Abrahams IJener 
Eliezer ikke vilde nyde Mad eller Drikke, førend han havde røgtet 
sin Herres Ærinde, bad C. om en Samtale i Studerekammeret, 
og der forelagde [han] den forfærdede R. de onde Kaar enten at 
undertegne en Obligation, som skulde indfries næste Termin og 
stille tilstrækkelig Sikkerhed for denne Forpligtelse at udbetale en 
betydelig Sum, jeg tror 16000 pr. Thaier eller — criminaliter til- 
tales som Bedrager. Han maatte bide i det sure Æble, Caspar 
beed godt paa hans Mad og drak hans Viin, medens Provsten sad 
dødbleg og ytrede ikke den ringeste Madlyst. Da Caspar havde 
seet Malerierne, maatte R. spænde for, falge med til Kjøbenhavn 
og forskaflFe Caution for Pengene. Han fik Overhofmarskal fiawc/i, 
hvis Kone han engang havde cureret, tU at cautionere. Selv eiede 
han i gode Penge ikke ret meget, men det paafølgende Aar — 
brændte den nye Gaard og hele Samlingen, og efter en ærerørig 
Procedure, der blev offentliggjort ved Trykken, fik han en Assu- 
rance Capital, jeg tror 20,000 pr. Thaier udbetalt af det geistlige 
Brandsocietet, der med det Samme blev ophævet. Min Fader alene 
maatte contribuere 400 Rdr. D. C. R. var flettet ind igjen i den 
gamle Præstegaard, han i saa mange Aar havde foragtet, og døde 
fattig og foragtet, skjøndt han troligen vedblev med sit Qvaksalve- 
rie, hvortil Hauch havde skaffet ham licentiam af Med. Facultet. — 
Ikke desmindre anførte Dr. Physicus Kali i Roeskilde, som aarlig 
gav Listerne til Sundhedsvæsenet saaledes: 1. den kloge Præst i 
S. 2. den kloge Kone i Skenkelsøe. Almuen bedrog han saa- 
længe, til man opdagede hans list, at naar der kom en Patient, 
sagde.Konen, at hendes Mand var i Marken, men kom strax. Hun 
udspurgte saa Patienten om Sygdommen — Han stod og hørte paa 
Examen indenfor Døren, gik derpaa udenom og kom ind i Stuen, 
hvor han, inden Patienten kom til Orde, gravitetisk fortalte denne alle 



183 

Sygdommene, gav saa Medicin — og den Syge tog bort stærk i 
Troen og kom sig ved den. Imidlertid har en Kone i min Nær- 
værelse i Malterhuus Krostue fortalt offentlig, at han saaledes bar 
sig ad med hende, men da hun mærkede Bedrageriet udskjældte 
hun baade Provst og Provstinde, der dog ikke kunde helbrede hen- 
des sure Ben. 

Da Sagen var lykkelig endt, forærede Fugl extra til Caspar 
20 Ebd. til en Dyrehavstour, og Caspar tog da mig med og var 
altfor samvittighedsfuld til at levne en eneste Skilling deraf. Han 
var rigtig nok aldrig nogen Oeconomus, endskjøndt han slet ikke 
elskede steiende Lystigheder, men forødte dog saa jevnt alt, hvad 
han erhvervede, og var jevnlig i Pengeknibe. Han var ogsaa 
meget upraktisk; thi naar Strømperne var itu eller Buxerne rev- 
nede, smed han dem under Sengen og tænkte ikke mere paa 
dem. Stundom gik det snavsede linned sanmie ¥ei, saa jeg ved 
min Formæling med ham i Aaret 1800 paa engang opdagede 
Defecten i hans Garderobe og en Dynge halvraadne Strømper, 
Buxer, Skjorter m. v. under Sengen. Saalænge jeg levede i Æg- 
teskab med ham, gik det dog bedre, og siden da han blev for- 
nemmere, gik det i en anden Tone, skjøndt langtfra sparsommelig; 
thi jeg er vis paa at han forbrugte doppelt saa Meget til sine 
Klæder aarlig end han burde. — Dertil kom, at hansHaand altid 
var aaben for trængende Kammerater, og jeg veed kun een Gang 
han brugte en Sum til et priseligt Øiemed, da han nemlig gjorde 
en Beise paa 2 a 3 Maaneder i Sverrig med Marstraud, da for- 
lovet med Søster Petra. M. var Mechanicker og havde derfor 
fælleds Studia med Caspar, saa de bleve hjertelige Venner, og jeg 
mærkede tidt, hvorledes M. respekterede Caspars mathematiske 
Indsigter- Da Caspar havde været hos Fugl et Par Aar, beslut- 
tede han selv at gjøre Prøve, som Overrets -Procurator. Fugl 
opmuntrede ham selv og lovede ham al Bistand, naar de forbleve 
i Forbindelse med hinanden. Caspar var hæderlig bekjendt for 
Betten, og især havde han udmærket sig ved sit gode Sprog, der 
var helt forskjelligt fra det dengang endnu brugelige Tingstude- 
Sprog, og fremfor alt ved sit klare og dog korte Foredrag af 
en Sag; og dja hans Yen Ørsted allerede var Assessor i Betten, 



183 

saa nød Caspar den Ære, 80131 ingen før eller efter ham, at han 
efter selv at have procederet et Par Sager, blev af Retten efter- 
givet Prøveaarene og udnævnt til Hof- og Stads- samt Landso ver- 
rets Prokurator — jeg troer 1805 — og fik efterhaanden betyde- 
lige Forretninger. 

Min Broder lignede af os alle vor fromme forstandige Moder 
allermeest, og da han var endnu ikke forlovet 30 Åar gammel, da 
▼or Moder døde, gjorde Efterretningen herom, der blev af en Klo- 
drian ham meddeelt paa en plump Maade, et saa vold- 
somt Indtryk paa ham, at jeg frygtede for hans Forstand ; thi hans 
hele Hjerte hang ved hende. Jeg var alt dengang forlovet og maatte 
være hans Støtte. Ti reiste sammen til Begravelsen, og da Capel- 
ianen Lyngby e holdt en elendig, kold og flau Ligprædiken over 
hende, blev Caspar saa inderlig fortørnet, at han den ellers sagtmodige 

Caspar udbrød i hæftig Vrede : men denne Lidenskab 

rev ham ud af den hendøende Tilstand, hvori han var. -. 

Saaledes var Lyngby es Tale mere trøstefuld, end han selv kunde 
troe. — 

Endnu i 1806, da jeg forlod Universitetet, var C. i Forbindelse 
med Prok. Fugl, 1807 oprettede han først sit eget Contoir selv- 
stændig, og da han i Aaret 1808 i Anledning af et Dødsboe 
havde idelig Ærinde i Boeskilde, besøgte han mig og følte sig saa 
lykkelig i mit lille Hjem; thi han holdt meget af min Kone og 
havde været hende en troe og kjærlig Broder, da jeg i Sommeren 
1806 forlod hende i Kbhn. 5 Maaneder førend vort Bryllup. Naar 
vi sad i min lille Have, sagde han til mig, „det er dog en Skam, 
at Du er 6 Aar yngre end jeg, er alt gift og hjemfaren og jeg 
endnu en Pebersvend. ' Se Dig om blandt Landets Døtre sagde 
jeg. Du kan jo føde en Kone — og virkelig — saae han sig ogsaa 
fast blind paa en letfodet, rødmosset 17 Aars Pige, som kom sprin- 
gende ind i Haven i det Samme. Det var Jacobine Twuber, en 
Datter af min Naboe Prof. Rector Tauber. Lidt alvorlig syntes 
han ved Afreisen, men sagde Intet — og inden 14 Dage kom 
han igjen, blev rolig nogle Dage hos mig, og da jeg foranstaltede 
en Lysttour tU Lethreborg, som var Boeskildensernes sædvanlige 
Forlystelses Sted, vaagnede han som af en Dvale, og spurgte mig 



184 

ivrig: kommer Jacobine Tauber ogsaa med? Ja, med Fornøielse'' 
svarede jeg og begyndte at ahne hans Foriiebelse. Marstrand var 
netop hos os, og da han og jeg spadserede i Alleen , see da var 
Caspar og Jacobine langt forud — de standsede — stode lige for 
hverandre — og M. udbrød: det seer ud for Gud og al Verden^ 
som om Caspar frier. Da vi nærmede os dem, gik de videre 
fort. Kort — Caspar gik med Kjæmpeskridt mod sin Lykke, og 
greb den. Jacobine og han bleve forlovede. Han fik Thea ind at 
arrangere hans Huus den Vinter efter, og den 1. Juni 1809 stod 
Brylluppet i Roeskilde, hvor min Fader viede dem i Domkirken, 
og jeg herbergerede i mit liUe Huus bag Skolen fast hele Familien — 
Caspars Ven og Principal laante ham Penge, og han forte den 
unge Kone ind i et smukt Huus paa Hjørnet af Landemærket og 
Vognmagergaden. O med hvilken Glæde saae jeg min kjære C. 
som Ægtemand. Jeg listede en Sølvsennopskande ind i Brudekam- 
meret. Men Sennopskanden gik tilligemed Sølv- 
skeerne en Dag, de havde reist sig fra Bordet, de kjære Elskende^ 
og glemt at tage af Bordet og lukke Døren til Gangen — En Tyv 
gik ind og gjorde reent Bord, men Verset [der fulgte med Kanden] 
fandt jeg blandt Caspars Hjerteblade, som han kaldte en liUe hvid 
Silkebrevtaske, han havde faaet af Moder, da han blev Student,, 
hvori han gjemte den Saliges Breve, — og naar fandt jeg denne? 
Ak, — ikke to Aar efter Bryllupsdagen — da jeg modtog hans 
sidste Suk og trykkede hans milde brune Øine til, og da det var 
mig, som om jeg saae min Moder ligge Liig — saa lignede han 

hende i Døden — Hans Dødsdag var d. 16de April 1811. 

Han havde af Naturen et svagt Bryst — Han var uforsigtig — 
tænkte aldrig med Alvor paa sit Helbred og — var nygift med 
en ung Pige, der troede ogsaa om ham, at han var ung, fordi 
Roserne paa hans Kinder blomstrede endnu. Ak gid de havde 
blomstret mindre! — Han deeltog med hende i Selskaber, i mun- 
i ter Dands og Lystighed, og naar han saa kom hjem, sad han over 

! Acteme til udpaa Natten og røg stærk Tobak. (Da vi vare Con- 

tubernaler røg vi 1 '^ i 6 Dage). Den unge Kone agtede ikke 
j hans Svagelighed, men jeg kjendte den desbedre, og da jeg for 

* Paaske hørte, at han var syg, reiste jeg strax ind; men fandt 



185 

ham som Reconvalescent, og efter mange Fonnaninger til Forsig- 
tighed, reiste jeg bort og efter Sædvane tilbragte de hellige Dag^ 
hos Fader i Holbek, hvor jeg stedse havde mine hellige Dage ak 
prædike for Fader, nemlig Langfredag og 2den Helligdag. Det 
traf sig nu saa, at Provst Westengaard i Kundbye to Mile fra* 
Holbek, en Fader til min Discipel Lars Christian W., der var i miJr 
Hus, var bleven heftig syg, bad mig prædike 1ste Paaskedag og 
ved et Bord i Choret tage mod hans Høitidsoffer. 

Da jeg red hjem om Eftermiddagen, blev jeg omtrent midt- 
veis forunderlig beklemt. Først tænkte jeg paa min nydte Mid- 
dagsmad, og da denne blev befunden uskyldig, faldt min Tanke- 
uvilkaarlig paa min Broder, som jeg for 8 Dage siden havde seet 
i god Bedring. Hvad om han er faldet tilbage igjen! tænkte jeg 
og blev mere og mere beklemt, saa jeg sporede min Hest, for at 
komme snart til Holbek, hvor der med Posten maatte være kom- 
men Efterretning. \»Seer Du Thea staae i Porten« — tænkte jpg 
ved mig selv, da jeg travede op ad Holbeks Gade — og vente 
paa Dig« da er det et ondt Tegn — « Og see — Hun stod der — 
Caspar er blevet syg igjen ! raabte jeg fra Hesten — Hun svarede 
med Taarer i Øiet ja — Hold Hesten et Øieblik ! bad jeg Karlen 
og gik ind for at sige Fader mit Farvel — Dagen efter skulde 
jeg have prædiket, og Fader havde bedet Fremmede. Nu skuldft 
han studere og selv prædike. Han blev derfor alvorlig vred, og 
trods alle mine Forsikringer og Ahnelser, kaldte mig en Nar og 
Sværmer, men jeg lod mig ikke bevæge — dertil var min Ahnelse 
for levende og stærk, den tydeligste jeg i mit Liv har havt. 
Jeg reed da de 4 Mile til Roeskilde, bestilte mig strax en Vogn. 
og da jeg havde kysset min Kone og min Dreng, kjørte jeg i Dag- 
brækningen til Kjøbenhavn. Da jeg kom i min Broders Syge- 
værelse, fandt jeg ham i den ynkeligste Forfatning fra Nakke til! 
Hæl belagt med Spanskflue. Han kunde ikke tale og hans hai- 
frugtsommelige Kone sad trøstesløs ved Sengen — paa tredieDag. 
Det var, som der gik et Lys gjennem hans matte Øine, da han 
saae mig, og jeg kunde tydelig mærke, at det gjorde ham godt,. 
da jeg fik hende til at gaae til Sengs imod mit alvorlige Løfte, at 
vække hende, saafremt — Dødens Time var forhaanden. Nu. 



186 

"Sørgede jeg for at fløtte ham paa et andet Leie, som jeg mærkede, 
at han Tilde. Jeg fik hentet en anden Læge, og fik en ung 
Læge til at yaage med mig tilkommende Nat. Jeg var da ene 
med ham nogle Timer. Spørgende og bedende saae han paa mig 
og greb min Haand. Jeg lovede ham at bliye hos ham, lovede at 
gjøi'e Alt, hvad jeg formaaede. Ak! Ingen Omhue formaaede 
at holde det flygtende Liv tilbage. Mod Midnat maatte jeg vække 
den arme Jacobine. Med et Skrig kastede hun sig over hans Leie 
•og med Magt maatte jeg rive hende fra ham og bære hende ned 
paa Sofaen og i min Arm udaandede den herlige, min eneste 
Broder og Ven sit sidste Suk. Det var 16d© April 1811. Den unge 
Enke flottede strax til Søsteren Etatsraadinde Møller og jeg — var 
ene hos Liget og besørgede hans Jordefærd. I samme Huus boede 
Præsten Paludan ved Trinitatis Kirke. Min Broder havde stundom 
pleiet Omgang med denne elskværdige Mand. Jeg bad ham besørge 
Liget til Graven, og der holdt han af egen Drift en fortræffelig 
lille Sørgetale som findes afskreven i min Yersesamling 2det Bind 
tilligemed et Vers, Prof. Dr. Jens Møller, satte i Avisen. Cancel- 
lieraad Fugl, som hjertelig sørgende var i Ligfølget, skjenkede 
ædelmodigen Enken alle sine Fordringer i Boet (Jeg tror over 
4000 Ebd.) og den unge Procurator JV. Treschow (nu Conferents- 
raad og Millionair) tilbød at overtage Contoiret og udføre alle for- 
haandenværende Sager til Fordeel for Enken. Herved aabnede han 
^in Carriere og gavnede Jacobine, der 6 Uger efter fødte min 
Broders og sin Søn Ca^spar Wøiélm Smith, der ved Skiftet fik 8000 
Rbd. i Arv. Efter 3 Aars Enkestand giftede hun sig med Over- 
lærer Peder Orib Fibiger, der døde som Rector i Kolding og 
efterlod hende 2 Sønner og en Datter (Christian, Læge, Johannes, 
Cand. theol., Christine, gift med Overlærer Thrige i Roskilde). 
Hun lever som Enke igjen og har med sjelden Aandsfriskhed 
stridt en haard Strid og hæderlig seiret i Striden. Min Broder- 
søn blev tilligemed min ældste Søn dimitteret af Fibiger fra Col- 
•ding Skole. Han var i Studentertiden meget sygelig og hans 
Aand kunde ikke udholde stadigt Studium. Imidlertid fik han 
•dog den philologiske Embeds Examen med anden Charakter, og 
•da han dog har arvet en Deel af Faderens rige Aandsgaver, og 



187 

'var uafhængig, lagde han sig efter de slaviske Sprog, og reiste 
*derpaa udenlands, mest til de østerrigske Stater, Bohmen, Ungarn 
og Polen, og efter 8 Aars Beise, hyorpaa han anvendte hele sin 
•Capital og nogen Kongelig Understøttelse, kom han hjem, udgav 
*en Grammatik og beviste sin Kundskab til de slaviske Sprog i 
det Haab, at et Professorat heri skulde blive ham til Deel, lige- 
som saadanne ved de fremmede Universiteter ere blevne oprettede. 
Men dette Haab skuffedes, og da han imidlertid i Berlin havde 
indgaaet Forbindelse med en ung Enke, har han for at blive gift, 
imaattet tage tiltakke med en Adjunct Plads ved BoesMlde Skole. 
San havde to smukke Børn Carl og Anna Dorothea 1852, da jeg 
»besøgte ham og var hjertelig glad i sin tarvelige Stilling*). 

Hvad jeg tabte fik jeg aldrig erstattet, og naar jeg kommer 
til at tale om mit academiske Liv og Samliv med Broderen, vil 
♦det ret klarlig sees, hvad jeg havde i ham. Kun 6 Aar var han 
^ældre end jeg. Hvor længe havde vi ikke ventet at leve sam- 
imen! — Hans udmærkede Hoved og grundige Kundskaber samt 
ihans redelige og elskelige Karakter hvori fordringsløs Mildhed var 
iHovedtrækket, havde skaffet ham oprigtige Venner og Manges 
Høiagtelse. Da Anders Sandøe Ørsted steeg til det høieste Trin 
i Staten, Geheimestatsminister og Elefantridder, havde han upaa- 
tvivleUg draget Caspar frem. Ved Samtale med denne Excellence 
ihar jeg erfaret, hvor dybt han gjemmer Caspars Erindring i sit 
Hjerte. For mine Sønner havde det været til stor Fordeel, om 
han havde levet, og da sandsynligviis været i en anseelig Em- 
bedsstilling i Kjøbenhavn. — — — - 

4. Petra Othilia, den af os Sødskende, der meest i det ud- 
vortes lignede vor Fader, i Karakteren var ham ikke ulig, men 
i Aandsgaver maaske ham overlegen. Hun blev født den 28 Febr. 
1778. Hun nød med de andre vor Moders fortræffelige Under- 
visning og Opdragelse, men min Fader havde, som alt bemærket 
»en synderlig Lyst til at sende sine Pigebørn ud i Verden. Saa- 
Jedes maatte Petra deels til en gammel Tante Frøken Morgen- 



^) Haas Øo^e om at blive ansat ved Universitetet gik dog senere i Opfyl- 
delse. Udg. Anm. 



188 

stjerne, hvor forhen Thea ogsaa havde været, og derefter hos ea 
Oncle Præsten Spleth i Maglebye, der, uagtet han var [en] temme- 
lig ustuderet og talentløs Mand, dog vidste ved en vis pietistisk 
Retning at faae saa megen Indflydelse paa den unge Piges noget 
melancholske Temperament, at hun, hendes Forstand og Dannelse 
til Trods, beholdt sit hele Liv et Strøg af Religions -Rigorisme. 
Hun var imidlertid i Aaret 1801 kommet hjem igjen og tem- 
melig helbredet for sit Sværmerie tog Deel med os andre i Ung- 
dommens Glæde. Hun var en meget smuk Pige, med et vel 
noget strængt Alvor i hendes regelmæssige Træk, men dog tillige 
noget høist Oprigtigt og Mildt i hendes Øie og Smil. Hendes 
Figur var smuk, men hun bar ikke sit Legeme godt og var lidt 
tung i hendes Bevægelser, saa hun dandsede ikke synderlig godt. 
Derimod var hendes Samtaler, naar hun var munter, meget liv- 
lige, og hendes Breve vittige og interessante. Sommeren tilbragte 
jeg for det Meste i Holbek, og havde hørt ofte med megen Roes 
omtale en Student, som i mange Aar havde været Huuslærer hos 
Major Stockfieih, Chef for Yeikorpset, i Gjevninge. Denrie Student 
var en Trondhjemer^) ved Navn Jacob Nicolai Marstrand, født 
5te Aug. 1770, en Slægtning af Tordenskjold og Holberg. Han 
havde meget Talent for Mechanik og havde tildeels forladt Stude- 
ringerne, saa hans Principal og Landsmand Major S. ansatte ham 
ved Veietaten som Constructeur. I denne Charge var han kom- 
met til Holbek og beskjæftigede sig med at construere en stor 
Landeveisbro. Jeg opsøgte ham, blev indtaget af hans fine smukke 
Udvortes og behagelige Samtaler og introducerede ham i mine 
Forældres Huus. Første Gang saae han Petra ved Theebordet og 
blev strax, hvad man siger, slaaet i hende. Han kom jevnlig — 
vandt min Faders og især min Moders Yndest og tilsidst ogsaa 
Petras Kjærlighed, saa han inden Sommeren var endt, var forlovet, 
ja flettede ind i Huset. Nu var der opgaaet en ny Verden for 
ham. I 10 af sine Ungdoms Aar havde han levet som Huuslærer 
og vel forsøgt sine Kræfter ved adskilligt Dreier- og Snedker- 
arbeide, men nu udvikledes hans hele Virksomhed. Han blev 

^) Efter Nyerup var hans Fader Byskriver ved Kobberarkivet i Evikne. 

Udg. Anm. 



189 

Mechanicus, reiste paa kongelig Bekostning til England og da han 
kom hjem, blev han kongelig Mechanicus og etablerede sig først 
i Frederiksværk, hvorhen han førte sin Brud hjem September 1804. 
Efter nogle Aars Forløb flottede han til Kjøbenhavn fik et stort 
Yærksted og Opsigt med de kongelige Fabriker, forfærdigede 
musikalske Instrumenter, især Pedalharpen efter sin egen Construc- 
tion og gjorde mangfoldige Opfindelser, hvoraf jeg især vil frem- 
hæve to, af hvilke den Ene blev Yelfærdskilde for hans Familie 
og den anden en medvirkende Aarsag til hans Død. Ved Konge- 
lig Understøttelse, men til en for høi Priis kjøbte han den store 
Oaard Nr. 46 i Silkegaden, som den bekjendte rige og sidst arme 
Generalkrigskommissair Asirup havde eiet. Her indrettede han 
sine store Værksteder og tjente betydelig, men han var mere 
Theoretiker end Praktiker, hans Huusholdning var kostbar, Ren- 
terne høie og Børneflokken voxede, saa han var og blev en fattig 
Mand til sin Død. Hans Sjæl var altid virksom og besynderlig 
aaben for de udvortes Tings Paavirkning. Vi kjørte en Gang sam- 
men til Kjøbenhavn og Veien stod, som ofte om Efteraaret i en 
tynd Velling af Regn og Passage. Vi stod af i Roeskilde Kroe 
og da vi havde været noget inde i Kroestuen, saae vi til vore Been, 
at Støvlefødderne vare hvide af det tørrede Dynd. Veed Du, hvoraf 
•det kommer, spurgte han med en dybsindig Mine. Ja — svarede 
jeg leende — det er Landeveismoradset, der er bleven tørt — 
Aa Snak, sagde han, det er de mange Vognhjul, som har malet 
Veifylden saa fiint i Regnen, at det paa Øieblikket tørres — Seer 
Du, føiede han til, naar man saaledes havde en Maschine, hvis 
Hjul gaae udenfor hinandens Spor, vilde man i kort Tid og paa 
den reenligste og fuldkomneste Maade kunne ælte Deien til Brød. 
Som sagt, saa gjort — Han forfærdigede en Model, som vandt 
Commerce Collegiets og Admiral Løvenørns Bifald — og derpaa 
skrev han en Memorial til Kongen om Anlæggelsen af et saadant 
Maskinbagerie i sin Gaard. Blandt de Grunde, han anførte, var 
ogsaa en høist mærkelig. Efter Hospitalslisterne beviste han, at 
«n stor Døl Bagersvende havde været indlagte for venerisk Syge, 
og disse æltede Deien med Arme og Been, maaske belagte med 
ækle Saar. Vilde man spørge, hvorfor just Bagersvende stode saa 



190 

høit paa Syndens Liste, da maae man lægge Mærke til, at Ud— 
skudet af Gadenympher, som intet Logie havde, tyede ind i de varme- 
Bagerier om Natten, naar hine arbeidede. Kort — Marstrand fik 
Tilladelse til at anlægge et Maskinbagerie, og fordi de andre Bagere 
fik MøUerne til at chicanere ham, ogsaa til at anlægge en Heste- 
mølle. Men han var som sagt ikke skikket til at administrere, og 
fandt derfor, at det var bedst at forpagte Bageriet bort til en virkelig 
Bager, og Hestemøllen blev da nedlagt. Hans anden Opfindelse, 
jeg vilde nævne, var en Copier-Maskine, med hvilken han kiinde 
i formiødsket Størrelse fuldkommen nøiagtig afkopiere Marmor- 
Sculptur Arbeider. Det var beundringsværdigt at see de deilige 
Marmorbuster efter Thorvaldsen af Prints Christian og Gemalinde,, 
som han forfærdigede og hvorfor de heie Personer sagde ham — Tak, 
hvoraf Ordsproget siger at Smedens Kat døde. Stakkels M. han 
stod over dette sit Tndlingsarbeide og uforsigtigen indaandede en 
Mængde Marmorstøv, som forøgede den Leversyge hvoraf han leed* 
og som kostede ham livet. Han døde 49 Aar gi. 12te Juli 1829 
og efterlod sine Finantser i Uorden. Paa sit Dødsleie sagde han 
til min Søster Thea, hans gamle, troe Veninde: jeg har ikke Raad 
til at døe, kjære Thea — Han efterlod 5 Sønner uforsørgede — 
den yngste 12 Aar gi. — Min Søster Petra søgte om Hjelp hos 
Kong F. 6., der raadede hende at gaae fra Arv og Gjæld, men 
hun svarede kjækt Nei. Den ærlige og fortjente M. skulde hvile 
med Ære i sin Grav, og hun vilde opdrage hendes Sønner hans 
Navn værdige, (Han var bleven Commerceraad og Dannebrogs- 
mand) — og se! det lykkedes hende ved hendes energiske og 
selvstændige Karakter. Bageriet forpagtedes bort — alle Værel- 
serne bortleiedes og hun indrettede sig en Bolig af Tagkamre. 
Hendes velvillige Laugværger Generalkrigscommisair Torp og As- 
sessor, nu Amtmand, Tetens bragte hendes Sager i saadan Orden, 
at hun fik sine Sønner opdragne og gik en rolig Alderdom imøde. 
Kongen gav hende nogen Dilation i Gjelden og en Pension. Men 
for Marmor-Copi Machinen betalte Kunstacademiet 100 Rbd., da 
Petras Patriotisme ikke tillod hende at følge mit Baad og sælge 
den i England. Den staaer nu formodentlig glemt paa et Loft 
paa Charlottenborg. 



191 

Skulde jeg til de Træk, jeg alt har betegnet min kjære M. 
med, desuden &ie nogle, da vilde jeg begynde med en mærkelig^ 
Ttiing om ham af min dybsindige fromme Moders Mund, da hun 
i nogen Tid havde lært ham ret at kjende efter Forlovelsen. »Jeg 
er ordentlig bange for den M. sagde hun, thi jeg kan ikke opdage 
nogen Feil hos ham — og hun meente, at Feil maatte Folk have^ 
at man kunde komme til at liqvidere med dem. — Nu — Feit 
havde han vistnok, £ Ex. en pirrelig Forfængelighed af udvortes 
Ting, Meubler — - Equipage o. s. v. Men den opveiedes fuldkom- 
men af en ædel Stolthed og den uskrømtede Heiagtelse, han nærede 
for fremmed Fortjeneste — Han var i Omgang saa venlig, og 
opofrende og discret, som han i Hjertet var reen og redelig. Han 
lod aldrig nogen føle sin Overlegenhed, og med hans musikalske 
Talent og hans rigtige og uddannede Eunstsands levede han stedse 
paa en fortroHg Fod med de bedste Kunstnere. Huusholdning og 
Bømetugt forstode hverken Petra eller Han, derfor var hans Hjem 
ikke ret hyggeligt, men deres kjærlige Sind gjorde dog deres. 
Huus til Familiens andet Standqvarter — Holbek var det første. 
En stor Fare truede dem eengang. Gud havde blandt de mange 
Sønner kun skjænket dem en lille deilig Pige, der var deres 
A%ud — Ak! Hun var virkelig det Ideal, de tilbade — og jeg 
tænker tidt paa det første Bud: »Du skal ingen fremmede Guder 
have for mig — Herren er en nidkjær Gud.« Denne lille treaars 
Pige kunde da gaae, hvorhen hun vilde, og følgelig ogsaa i Petras 
lille indskrænkede kjøbenhavnske Ejøkken. En Dag følger hun 
Moderen, hopper lidt vildt omkring og styrter baglænds i en stor 
Bryggerkjedel fiildt af sydende Lud — Hun blev afklædt — men 
— ak — Hud ogEjød hang ved Klæderne og i skrækkelige Lidel- 
ser tilbragte hun 24 Timer — saa kom der Stilhed — rørende 
talede hun med Forældrene — og sov hen. Begge havde Hang 
til Melancholie. Moderen søgte at gjøre sig stærk, men vedblev 
dog at plage sig selv med Bebreidelser, at hun havde strax brugt 
koldt Vand, ikke passet bedre paa osv. og Faderen greb den lille 
Harpe, han alt havde gjort til Barnet, sønderrev Strengene og 
og skilte den ad for at indlægge Træværket i den Ligkiste, han 
selv forfærdigede stiUe grædende til sin lille Anna. Tiden 



192 

lægede dog dette Saar nogenlunde; da jeg besøgte Kjebenhavn 
•en Maaned efter fandt jeg de stakkels Forældre dog temmelig fat- 
tede. Men hvad skete! Petra havde med instinktagtig Frygt fra 
Barnets Død af ikke vovet at aabne den Kommodesknffe, hvor 
<den Lilles Tøi laae — men af Uagtsomhed trak hun omtrent 4 
Maaneder efter denne fatale Skuffe nd, og da Manden en god Time 
^tev kom ind i Stuen, fandt han hende siddende paa Hug stir- 
rende foran den aabne Skuffe. Han reiste hende op, skjød Skuf- 
fen ind og førte hende hen til Sofaen. Hun lod Hænderne synke 
*og saae taus med stirrende, døde Øine paa ham. Ak — hun havde 
tabt Forstanden. Marstrand gjorde alt. hvad Fornuft og Kjær- 
iighed formaaede. Hun tav haardnakket, bekymrede sig hverken 
•om Huus eller Børn, tog meget lidt Næring til sig og tilbragte 
Nætterne søvnløs. Lægerne vidste ingen Raad, det var en reen 
Lethargie. M. skrev mig til, jeg maatte komme; men hun brød 
«ig heiler ikke om mig. Da raadte jeg M. at bringe hende til 
Holbek til gamle Fader, mellem hvem og hende jeg forhen har 
bemærket at der var megen Rapport, hvortil kom den med Frygt 
for hans voldsomme Temperament blandede Respekt, vi alle havde 
for ham. Jeg ilede iforveien at berede Fader paa hendes Ankomst 
Han svarede Intet, men jeg saae, hvor hans Læber dirrede og 
-en Taare hang i hans graae Øiehaar. Med ængstelig Spænding 
ventede vi nu M. og hende, og jeg stræbte at gjætte, hvad min 
^ergiske Fader vilde gjøre; men — hvor langt overtraf han min 
Forventning, og med hvor lykkeligt et Udfald kronedes ikke hans 
Handling, hvori jeg dog er ganske sikker paa, at hans Instinkt 
mere end Overlæg havde Deel. Vi hjalp hende af Vognen, og 
tla hun traadte ind ad Stuedøren, kom han ud fra sit Studeer- 
kammer gjennem den Dør, hun saavelsom vi andre havde seet 
tned Skræk aabne sig. »Hvad,« saa truede han hende iraøde, »hvad 
maa jeg høre om Dig, Petra! er det saaledes Du vandrer for Din 
<jud, saaledes Du opfylder Dine Pligter mod Mand og Børn!« 
Hun segnede om — krøb paa Knæerne hen, greb hans Haand, 
kyssede den og bad med grædende Taarer ham om Forladelse og 
lien Mund, der for os Alle havde været lukket, hulkede nu som 
•et lille Barn og lovede at forbedre sig. Alvorlig løftede min Fader 



193 

hende Dp og forte hende hen til Marstrand, der stod som sønder- 
knuset ved denne Scene. »Ham og ikke mig skal Du bede om 
Forladelse, jeg yil bede til Gud for Dig — og naar din Mand vil 
tilgive Dig, vil jeg lægge min Haand paa Eders Hoveder og anden 
Oang vie Eder tilsammen.« — Da tog hun sin Ij/Lanå om Halsen^ 
bad ham grædende om at tilgive hende den Marter, hun havde 
gjort ham, og Faderen traadte til og tavs lagde sin Haand paa 
deres Hoveder. — Yi græd alle — men det var af Glæde. — 
Efter et Ophold af nogle Dage længtes hun saa inderlig efter 
Huus og Børn — og aldrig har der ytret sig noget Tegn til Sinds^ 

svaghed hos hende nogensinde efter den Tid. — 

Marstrand havde foruden At afgjorte mechaniske Geni meget Mu- 
sik Talent, og som det ofte skeer, særdeles Sands for den højere 
oomiske Poesie. I hans Huus spiUede han Bratschen i Qvartetter og 
reiste endog med Schall og Jfr. Funch og sang fiirstemmige Sange 
for sin li^ornøielse. Tidligere havde han ansøgt Cantoratet i Boes- 
kilde. Han læste Engelsk flittig og elskede de satiriske Skrifter. 

Ogsaa havde han selv forsøgt sig i Smaadigte. 

Min Søster Petra henlevede sin Tid uden Næringssorg i 18 Aar 
som Enke og havde den Glæde inden sin Død at see hendes 6 
Sønner i hæderlig Vei, istand til at forsørge dem selv og 3 af 
af dem gifte. Ved Faderens Død vare de saagodtsom alle ufor- 
sørgede. Hun havde mistet en lUle Dreng 1807, men hendes der- 
efter ældste Søn af samme Navn, Otto^ var af Faderen oplært til 
mechaniske Arbeider, og gik til Vestindien, hvor han har ernæret 
sig som Orgelbygger og Instrumentmager. Han har giftet sig der 
og er nu i Compagnie med en Tømmerhandler paa St. Croix. Han 
er 39 Aar gi. Wilhelm er bleven Kunstmaler, næsten Danmarks 
største Maler, især i Genremaleriet. Han er Professor, Bidder af 
Db. og Æreslegionen 1849. 1850 gift med Grethe Weidemann 
og har en deilig Dreng Troels 1852. OsivcUd var den, som i Barn- 
dommen ytrede mest Genie, som han og var smukkest og var 
Faderens Yndling, Hans Opdragelse var kostbar, men han svig- 
tede ikke hans Haab. Han blev Søoflficier, har med Ære gaaet 
Høiskolen igjennem (saavidt vides den eneste af Søe- Etaten) er 
nu ældst Pr. Lieutenant og Lærer ved Søcadet-Academiet. Haa 

18 



194 

er 36 Aar gi., og desværre ved en dimatisk Feber i Yestindien 
paa et Søtog har han tilsat en Deel af sit Helbred og lider af 
Melancholie. Oswald blev Captein-Iieutenant og Navigations Direc-. 
teur, men gik — hvad han ikke havde havt nødig — ombord paa 

Linieskibet C. 8 som Sdi© Commanderende. 

Oswald sprang i Luften med Linieskibet d. 5 April 1849. Troels 
skulde have været dansk Jurist og var paa Embedsmænds -Kon- 
toirer; men da han erfarede, hvorledes Forpagterne af hans Moders 
Bagerie berigede sig, tog han en rask Beslutning, gav sig ordent- 
lig i Bagerlære, blev Svend, reiste paa Professionen til Hamburgs 
Berlin og Wien og døiede Ondt, som en Hund, men lærte sin 
Haandtering tilgavns, og som han udtnærker sig ved en kraftig,, 
virksom Karacter, leiede han først sin Moders Bagerie efter Uden- 
landsreisen, overtog det derefter for egen Regning, giftede sig, og 
har nu sat Maskinbageriet i fuldkommen Stand, har 4 Ovne, hand- 
ler dertil med Meel og gjør maaske de størrste Forretninger i 
Kjøbenhavn. Han er 33 Aar gi. og vedligeholder Familiens Om- 
gang i Silkegaden. Hans Moder, som han pensionerede, boede 
hos ham. Hendes yngste Søn (den 5te) Theodor røbede ringe 
Anlæg, men som alle Brødrene udviklede han sig i en ældre Al- 
der. Han var hos mig i Korslunde og blev confirmeret hos mig. 
Derpaa valgte han sig Smedeprofessionen, men forberedte sig dog 
til polytechnisk Examen og efter at have taget denne, fik han of- 
fentlig Understøttelse til at reise og fik noget Hjelp af Moderen, 
saa han arbeidede flere Steder og tilsidst længe i Paris, jeg tror 
i 6 Aar. Efter sin Hjemkomst gjorde han Mesterstykke, som Staal- 
arbeider og er nu traadt i Compagnie med chirurgisk Instrument- 
mager Nyrop, og har god Fremgang. — I Efteraaret 1847 giftede 
han sig med en ung Pige, som han hos mig havde lært at kjende, 
Samme Dag han og Brødrene Troels og Oswald kom tilbage fiu 
Bryllupet i Stege tU Kjøbenhavn, en Time efter deres Hjemkomst, 
hensov deres 70 aarige Moder velsignende de nygifte Folk, som 
havde ventet at have deres kjærlige, gamle Moder i deres 

Huus. 

Fader fulgte Verdens Tanker, kt Penge kunde udjævne alle 
andre Ting og maaske [han] ikke saa nøie overlagde de Skridt, 



195 

han gjorde, da han i Aaret 1799 modtog et ungt Menneske, en 
rig Mands Søn, som Intet havde lært uden at skrive og regne, 
lyge Tobak, pynte sig og forøde Penge i slet Selskab. Under 
Broderens Kuratel skulde han lære Landvæsen eller Dagdriverie — 
ak — hos min Fader. Han var nok 24 Aar og hed ChrisUan 
Brytz* Først blev han forlovet med Karen Kirstine^ som vi kaldte 
Dine, hun var et Aar ældre end jeg og min kjære Legesøster. 

— Der blev kjøbt en fordeelagtig Ijandeiendom. 

Han blev 1801 Landevæmsofficier —- de holdt Bryllup samme 
Aar og 23de April 1803 døde allerede den fromme Dine 22 Aar 
og efterlod en lille Datter Anna, der siden blev opdraget i Holbek, 
og nu er gift med Landskabsmaler og Tegnelærer Harder i Sorøe. 
Gaarden, P. havde, heed Appelsbjerg ved Skjelskør. 

6. Helene Elisabeth var min Barndoms kjæreste Søster. — — 

— . Da hun var en voxen Pige sendte min Fader 

hende til Everdrup, hvor hans eenfoldige, næsten svagsindede 
Søster Thrine var gift med Præsten Lag o Mathias Wedel, der en 
Tid havde faaet et Slags Navn som Agerdyrkningsskribent, var 
forresten en usel Præst. [Hun blev Prytz's anden Hustru]. Efter nogen 
Søgen blev Lieutenanten [Prytz], der havde faaet Afskeed som 
Ejigsassessor — Postfører i Jylland, kjørte nogle Aar og endte om- 
sidfer sin Livs-Eoute i Aalborg 1834. 63 Aar gi. 

7. Mille Johanne er født 1789 den 30te Aug. i Holbek ~ 
5 Aar efter en lille Søster, der døde 16 Dage gi. Hun var altsaa 
Moderens 10de Barn, og var en^jndig lille blond Pige, som Jom- 
fru Hofl6nann deciderede sig for, da jeg voxede fra hende. Denne 
Hoffinanns Forkjærlighed for hende, der forøvrigt kom hende dyrt 
at staae, havde rigtig til Følge en omhyggelig Pleie, som hun i 
en svag Barndom behøvede. Vor Moder kunde nu formedelst 
Svagehghed ikke udrette saa meget for de to yngste Søstres Dan- 
nelse som for de Ældres. Derfor vare de Noget tilbage, som 
jeg søgte at raade Bod paa, da de efter hinanden kom i mit Huus 
i Eoeskilde, ligesom og længere Besøg i den herUge Marstrands 
Huus var dem meget gavnlige. Han var i Ordets ædleste Betyd- 
ning en »qvindekjær« Mand, og holdt hjertelig af disse to Sviger- 
inder. Især udviklede han Milles Musiktalent, saa hun kom til 

13* 



196 

at synge og spille paa den smukke Pedalharpe; han forærede 
hende. Den blide gnldhaarede Pige var ret en yndig Skikkelse, 

naar hun sad med Harpen i sin Ann. — 

Da jeg i October 1806 skulde vies i Holbek, gav min Fader 
mig Tilladelse at indbyde til Brylluppet et Par Studentervenner, 
for som han sagde, at Gildet kunde blive lystigt Jeg bad da 
Christian Eeilmann og Thomas Beutze^ to Navne, der uudslettelig 
er skrevne i mit Hjertes Bog. Af disse blev Heilmann dødelig 
forelsket i den 17aarige Mille, men som en ærlig og nobel Sjæl 
ytrede han Intet for hende, eftersom han endnu ikke havde Em- 
bedsexamen. Han skjulte sin Smerte ogsaa for mig, og vi ahnede 
ikke, at han 14 Aar. derefter dog skulde blive den Elskedes Mand. 
1807 laae en Hannoveransk Esquadron i Holbek, da Englænderne 
havde erobret Kjøbenhavn og Maaden. En Mjyor og en Lieute- 
nant var indquarteret hos min Fader. lieutenant Heuse^ et sær- 
deles elskværdigt Menneske, blev ligeledes forelsket, og havde nær 
taget et Stykke af Milles Hjerte med sig. Paa Hjemreisen kom 
han til mig i Roeskilde og fældede bitre Taarer over Skilsmissen, 
men forsikrede mig tillige helligt, at han ikke havde talet et Kjær- 
ligheds Ord til Hende, hvis Billede han vilde bevare i sit Hjerte 
til Døden — den fandt han paa Valpladsen det følgende Aar. 
Allerede om Efteraaret 1807 kom Mille i mit Huus, og der saae 
en af mine Studentervenner hende og blev — hendes Forlovede 
i 1808. Det var Christian OotUieb Kratzenstein Ské^ den Gang 
24 Aar gi. født 15de Aug. 1783^ Jeg havde lært at kjende og 
beundre hans Kunstner Talent og havt flittig Omgang med ham 
i Kjøbenhavu 1804 og 1806, da han efterat være bleven Student 
1802 som en rig Mands Søn (hans Fader var Commandeur Stub 
og Moderen Datter af Professor Kratgenstein, der havde efterladt 
et Fideicommis til den Dattersøn, der bar hans Navn), studerede 
Hydraulik og Mekanik, men blev kjed deraf og nu udviklede et 
overordentligt Talent til Malerkunsten, men dog var og blev bestan- 
dig Dilettant og Autodidact; thi nogle Maaneders Underviisning 
i det Tekniske hos Abildgaard, og god Tegneunderviisning, som 
han som Elev hos Saltzmann i Schnepfenthal havde nydt, var hele 
hans Forberedelse til en Kuustnerbane, der, hvor kort den end 



197 

Tar, har erhvervet ham et berømt Navn i Danmarks Kunsthistorie. 
I hans Haandtegninger, paany udgivne 1844 af hans Søstersønner 
Otto og Ludvig Muller^ Sønner af sal. Biskop Dr. P. E. Muller, 
findes hans Kunstnerliv sandfærdig beskrevet. Jeg blev hans 
Ungdomsven, hvor ulige vi forresten vare, og jeg gjorde ham be- 
ijendt med Eckersberg^ der som simpel Malersvend 1804 kom til 
Kjøbenhavn fra Flensborg, og hvis ferste Malene var en Copie 
efter en Buste af Stub, og hvis første Portrait var mig og min 
Kjæreste, hvilket Billede hænger endnu i mit Kammer. Stub var 
et genialt Hoved, men skarp, alvorlig og stræng baade mod sig 
selv og Andre. Hans Smag var reen som hans Phantasie og 
hans Sæder, men i Faderens Huus havde han lært at spotte over 
Religiøsitet som over Sentimentalitet, og derfor disputerede vi sta- 
digen, og s^ønt vi aldrig levnede hinanden Ære for en Skilling, 
var vi dog bestandig gode Venner; thi vi elskede begge Sandhed 
og Skjønhed. Sommeren 1808 kom han og besøgte mig i Koes- 
kilde, effcerat han alt var indført i mine Forældres Huus og der 
havde lært Mille at kjende. Uagtet jeg tydelig saae begges Interesse 
for hinanden, var han dog saa uhyre ængstelig, som om hans Idv 
var paa Spil, og jeg vilde ikke frie for ham. Endehg lykkedes det 
ham en Dag i mitLysthuus iRoeskilde — og han ilede forat faae 
sin og min Faders Samtyhke, og da hans Familie var rig og for- 
nem, han selv havde Formue, der kunde ernære ham, saa fik han 
lettelig min Faders Samtykke, der ellers ikke saa let var blevet en 
fattig Kunstner til Deel, hvor talentfuld han end havde været. 
Derpaa reiste han 1809 — 1811 i 2 Aar til Rom, og i deii Tid var 
Mille hos mig og corresponderede flittig, saa Postpengene sved til 

min Adjunctlomme. Efteraaret 1811 kom han hjem, blev 

Medlem af Åcademiet — og giftede sig. Allerede havde 

han dengang et Navn, og ved hver Composition, ved hvert Portrait, 

han malede, kunde hans Fremskridt klarhg kjendes. — 

Lykkelige levede Stub og Mille. — Hun fødte ham først en 
Søn Frederik OoiUiéb KrcUzenstein Stub 6te Aug. 1812 og to Aar 
efter en Datter. — Han havde fuldt op at bestille — fik sinePor- 
traiter høit betalte og malede historiske Malerier for Christiansborg 
Slot, daværende Prinds Christian, Nathanson pg Bang. — Han 



198 

spillede Klaveer og elskede meget Musik, og naar han sad og 
malede, maatte Mille spille paa Harpen for ham. Da hun ikke 
havde Sangstemme, saa fløitede han Melodien og havde ikke alene 
selv megen Færdighed heri, men havde ogsaa lært Mille at fløite 
Sopran-Stemmen, hvortil han da fløitede Secunden, og Harpen 
accompagnerede. Det gik virkelig meget smukt. En Dag besøgte 
jeg dem og fornøiede mig hjertelig ved at see paa hans Arbeider 
og høre deres Musik. Nu ringede det, og jeg løb til Salsdøren. 
Det var Prinds Christian (nu vor Konge [Christian Vni]) som 
traadte ind med en af sine Kavalerer. — - Stub, som aldrig gene- 
redes af Fornemme, tog imod Prindsen med Penselen i Haanden 
og satte sig igjen til Arbejdet for sit Staffelie, imedens han talede 
med Prindsen. Med Tilladelse, sagde han, det forekom mig paa 
Gangen, at jeg hørte en forunderlig smuk Musik fra deres Atelier 1 
Aa, svarede Stub, det var min Kone, som spillede påa Harpe og 
os begge som fløitede Sangstemmen. Det gjør mig ondt, at jeg 
skulde afbryde Dem, jeg havde havt stor Lyst til at lytte længere 
til Musiken. »Mille!« raabte den ubarmhjertige Stub, »tag din 
Harpe og lad os fløite et UUe Stykke for hans Høihed!« Mille 
rødmede og med bankende Hjerte greb Harpen, men da hun 
kjendte Stubs Non chalance for alt Fornemt, torde hun ikke vægre 
sig for at adlyde ham. Det var ret ynkeligt at see, hvorledes den 
Arme med nedslagne Øine spidsede sine Læber uden at faae en 
Lyd frem, medens Han fløitede høiere end nogen Gadedreng var 
istand til. Det satte Mod i Hende — Hun peeb med, og derpaa 
secunderede han hende saa drabelig i Teclas Sang: »Ich håbe ge- 
liebt und gelebt«, at Prindsen takkede af ganske Hjerte og gjorde 
Mille Complimenter. Stub var overordentlig storagtig af sin Kone, 
baade fordi hun var smuk og god, og fordi hun i hele hans Be- 
kjendtskabs Kreds var den eneste Madame. Jeg indførte HeU- 
mann og JRetitze i hans Huus, hvor alle Muser havde opreist deres 
Paulun. Men ak — Lvkken varede kun kort. Hans Ulle Datter 
døde, og det gik ham meget nær, thi egentlig var han mere til- 
gjængelig for Sorg end for Glæde. Paa en lang Spadseretour 
havde han taget Drengen med. Det blev stærkt Regn, Han tog 
Drengen paa Nakken og bar ham hjem. Drivvaad og gjennemsved 



199 

kom han hjem, fik en stærk Fortjølelse, og lidt efter lidt mærkede 
vi, at hans Bryst var angrebet. Han blev gnaven, pirrelig og 
meget ofte urimelig mod os Alle. Jomfrue Hoffmann var imod 
hans Villie flottet til Mille — og -:- Stub blev først jaloux paa 
hende, fordi han meente, at hun berøvede ham noget af Milles 
Kjærlighed, og da H. selv var trættekjær og Sk det ulyksalige 
Indfald at ville ligesom gjøre Partie imod den sygelige, vrantne 
Kunstner, saa forstyrredes virkelig noget Deres huuslige Lykke. — 
Men Tiden skyndte sig. I Vinteren mellem 1814 og 15 maatte 
Stub til Gaunøe forat male Baron Thotts Barn, der nylig var død. 
Forat Idget des bedre kunde conserveres sad Kunstneren i en stor 
Sal i klingrende Frost og malede, og da han paa Tilbageveien kom 
til mig i Roeskilde, var han i den Grad forkommet, at jeg beholdt 
ham i nogle Dage og med megen Besvær skaffede ham en lukket 
Vogn, der i de Tider var en Sjeldenhed. Efter Hjemkomsten blev 
hans Bryst endnu slettere, og skjønt han aldrig talede om den 
ham truende Død, som Ludvig Abrahamson i sit smukke Digt 
Phtisis — saa var det dog ikke uden en Nerverystelse at han 
læste dette, og at han, skjønt ikke med klar Bevidsthed, har tænkt 
paa sin Død, kan man slutte af en Drøm, som han havde saa 
levende, at han ikke alene fortalte sin Kone den omstændelig, men 
tegnede den med Blyant Han saa sig selv ligge død i en Lig- 
kiste og kaldte sin Kone og sagde: »See, Mille, er det dog ikke 
forunderligt, at et ungt, kraftigt Menneske kan blive saa udtæret 
i saa kort Tid ?« Saa drømte han og tegnede den Yinter. — For- 
gjæves var al Lægernes Kon,st og al vor omhyggelige Pleie. Næste 
Sommer reiste han til Callundborg Ladegaard, hvor hans Søster 
Ijofte Schnell boede, og hele hans Familie samledes. — Mille 
pleiede ham Nat og Dag. Jeg ilede til Sjælland og besøgte ham. 
Lægen havde aldeles intet Haab; men han havde det bedre. Han 
viste mig en stor Composition (No 14 blandt hans Haandtegninger), 
som han nu havde rettet paa og var fornøiet med, og han loVede 
mig om 4 a 6 Uger at komme til mig og blive en hel Maaned 
hos mig. Dog da jeg sagde ham mit Farvel og ikke kunde qvæle 
en Taare, tog han min Haand^ og med sin sædvanlige raske korte 
Tone sagde: »Du er bange for at jeg døer — ja det kan jo ogsaa 



200 

gjeme være; men da Mille ligesaalidt 8oni hendes Søster forstaar 
sig paa at opdrage Børn, men jeg tiltroer Dig denne Evne, vil 
Du da love mig efter min Død at tage Frederik til Dig — Mille 
er villig hertil « Jeg lovede det. Med et langt Øiekast fulgte han 
mig til Døren — og jeg saae ham aldrig mere. Det var en Søn- 
dag. Næste Torsdag da jeg fra Vordingborg i Selskab med min 
Fader og Søster vilde sætte over til Gaabense, naaede en Expresse 
os med Efterretning at han var død Onsdag den 24d© JuUi 1816. 
Der mistede jeg da min anden Broder. — — 

Stakkels Mille! De gule, mange og fine Lokker, som hendes 
Kunstnermand satte saa høi Priis paa, og som hun derfor til hans 
Erindring bærer uforandrede til den Dag idag, ere blevne sølv- 
graae, og hvad har hun ikke lidt! Christian Heilmann^ som var 
Kunstens og min Ven, blev ogsaa Stubs jevnlige Omgangsven og 
var endnu i Kjøbenhavn, da Stub døde. Han havde taget juridisk 
Examen, men ernærede sig som hidtil med Informationer. Saa- 
længe Mille levede som Enke i Kjøbenhavn, besøgte han hende 
flittig og underviste Frederik. Baade hun og vi Andre mærkede 
nok hans gamle Tilbøielighed, men han udviste den største Dis- 
cretion. Stubs Fader styrede imidlertid, som vi meente hendes og 
Sønnens Formue, og jeg tænkte i mit stille Sind paa, at min Ven 
dog omsider vilde faae sin Elskede og en god Formue. Men hvad 
det sidste angik, kom vi snart ud af Drømmen. Schnell, en 
tatentfuld adelig Herre havde kjøbt sin Svigerfaders Gods, Callund- 
borg Ladegaard, hvori hele Familiens Formue indestod. Han levede 
paa en stor Fod, og da alting var forødt, døde han A^vei efter 
Stubs Død. 

Den gamle Commandeur stræbte nu at redde sin Datter og Børn, 
gjorde fortvivlede Forsøg, men Tiderne vare ugunstige formedelst Lan- 
dets ruinerede Pengevæsen, og han opofrede alt, som han dog forstod 
at skjule, indtil Mille var bleven forlovet med Heilmann, og først efter 
19d© Febr. 1820 indbød han min Fader og Heilmann til et Sam- 
frændeskrifte, hvis Udfald var, at Milles Formue og Sønnens Fidei- 
commis var forsvundet, og at den afdøde Søn havde en Gjæld af 1000 
Rbd. til Faderen fra sin Udenlandsreise, disse maatte min Fader be- 
^4de, og Heilmann fik Kone og Søn aldeles fattige. Jeg var ikke til hans 



201 

Bryllup, men jeg skrev ham til og udtrykte ham min Ærgrelse 
over det svundne Haab. Men hvor takkede jeg ikke Gud, at Mille 
havde fondet en Mand af saa ædel Tænkemaade som H. »Kjære 
Daniel !« skrev han til mig — »jeg er lykkelig at have faaet MiUe, 
som saa mange Aar har været gjemt i mit Hjerte, og du veed, at 
den, der er som jeg myntet til en Skilling, bliver aldrig en Daler. 
Du skal see, hvor Mille, Frederik og jeg skulle leve lykkelige sam- 
men. Jeg gruer, naax jeg tænker paa, om en Mand af denne Ver- 
den havde ægtet Mille i Haab om at faae med hende og Sønnen 
c. 30000 Rbd. — og saa — uforsvarlig var Commandeur Stubs 
Hemmeligholdelse af deres Stilling. Ingen uden jeg kjendte Heil- 
manns gamle Kjærlighed. Imidlertid havde Heilmann faaet sin 
Kapitains Karakter ved Studenterkorpset ombyttet med en »Kam- 
merraad« og et Toldforvalter Embede ved Græsted Broe paa Jyl- 
lands Grændse. Didhen drog han med MUle og Sønnen, og Fattig- 
dommen og Vesterhavets Tummel tU Trods levede de rolige og 
glade. Naar Vestervovvov gjorde sig rigtig gal, lukkede de 
deres Vindueskodder, og H. stræbte med Bassen at døve dens 
hule Larm, medens Mille afviskede den fine Sand, der trængte ind 
allevegne og lagde sig paa deres Meubler. Disse Udlændigheds 
Aar var dog ikke mange. H. blev befordret til Ringsted og blev 
Toldkasserer. Fredmk Stub kom til Sorøe Skole, blev dimitteret 
med Ære og læste flittig til juridisk Examen. H. og M. maatte 
hjelpe ham^ og H. tyede tU sit gamle Haandværk, underviste i sine 
Fritimer i Sprog og Tegning, og altid var han glad og lykkelig. 
Jeg kom til Ringsted, men vidste ikke, hvor han boede. Istedetfor 
at spørge mig for, hørte jeg efter, indtil jeg fornam Harpespil og 
Violoncellens Accorder. Jeg gik da ligetU, bankede tre Gange tre 
paa gammel Viis paa Døren, og hørte ham raabe: »Mille! det er 
Daniel!« I hans Huus var knap Plads, da han havde vestindiske 
Pensionærer i Huuset. Vi gik da om Aftenen til Gjestgiverstedet, 
lagde os i hver sin Seng, stoppede Piben og nippede til et Glas 
Punsch, medens vi lod de gamle Tider rulle sig op for os — og 
see — Dagen kom. »See saa,« sagde H., »den Nat gik jo for- 
træffelig. Skal vi nu ikke staae op og gaae hjem til Mille at drikke 
vor The?« — og vi klædte os leende paa og mærkede ingen 



i 
202 

Søvnighed den ganske Dag. Først da jeg kom paa Vognen sov 
jeg. Ak ! dengang havde Sorgen endnu ikke hjemsøgt de Elskendes 
Kreds — men først mistede de deres ældste lille Pige Hanne 5 
Aar gi. og -- saa — Frederik. Han havde faaet juridisk Atte- 
stats med Laud og røbede herlige Evner, Faderens Skarpsindighed 
og Musiktatent, men ogsaa Faderens dybe Stolthed. Han leed 
heller Nød end modtog Gaver. Maaske ærgrede han sig ogsaa 
hemmelig over den tabte Formue, maaske havde han været altfor 
flittig. Nok, — Han blev svag og mørk. I Kjøbenhavn kunde 
» han ikke blive. Han reiste til Bingsted, fik juridisk Arbeide, som 
han skilte sig fortrinlig ved, men snart viste sig, at han havde 
Faderens Spire til Døden i sit Bryst. 2 Sommere besøgte han 
mig i Stege — men alt mere betænkelig blev hans Tilstand. Mo- 
deren søgte at skjule sin Angst Selv havde han ingen Anelse 
om Døden, men vi Andre saae altfor vel, at den nærmede sig 
med stærke Skridt Sidste Gang jeg saae ham var i Forældreres 
Stue. Vi vare alle alvorhge, og forat ende denne Taushed, opfor- 
drede han Moderen til at spille paa Harpen, og han tog sin Violon- 
ceUe. De spillede en Stund, men langsomme sørgelige Taarer kom 
over Strængene, deres Hænder sank og de saae paa hverandre, og 
Taareme randt ned over Milles Kinder. Jeg maatte forlade Stuen 
for ikke at forøge det jammerlige Optrin. Samme Sommer sank 
den udtærede 25 aarige unge Frederik i sin Grav. — Stakkels 
MUle ! Men hun skulde tømme Smertens Bæger til Bunden. Først 
mistede hun en lille Datter Hanne — og saa en anden Datter 
Theolise — men haardest var dog Slaget, da hun blev anden Gang 
Enke 24de Januar 1840, efterat hun i 20 Aar havde levet med 
sin trofaste Christian Heilmann. Sund og frisk gik han ud at 
gjøre et Besøg hos sin Ven Provst Benzon og kom hjem Kl. 11, 
talte munter med Kone og Børn og gik derpaa ind i Sideværelset 
at hente sin Pibe. Da hørte de et Brag, saa det klang i Milles 
Harpe, og hun raabte: »Christian! hvorfor gaar du i Mørke og 
river min Harpe omkuld!« Men der blev stille. — Hun springer 
op, gaar ind med Lyset og seer den elskede Mand ligge bevidstløs 
paa Gulvet. Han kom ikke til Bevidsthed, men døde nogle Timer 
efter omtrent 63 Aar gi. — — _ 



203 

Min yngste Søster Frederike Agnete er født 16<ie November 
1792, død 18de September 1858. — Hun kom saa at sige bagefter, 
da vor dyrebare Moder var for svag til at opdrage hende som de 
andre Søstre. Hun blev smuk og vittig. — — — Hun mistede 
sin Moder før Oonfirmationen, og da hun fik Stedmoder var hun 
16 Aar, og ~ hendes Opdragelse var fuldendt. Yor blide Sted- 
moder lod baade Mille og heilde have fuldkommen Frihed. Hendes 
livlige Temperament blev dog holdt i Modvægt af hendes skarpe 
Satire, saa der var ikke synderlig Nogen, der vovede at komme 
hende nær. Imidlertid var hun meget hos Marstrands i Kjøben- 
havn og der paa et Bal lærte en Cand. jur. Lauritz Foss hende 
at kjende, kom oftere, og da han var en talentfuld dannet ung 
Mand, vandt han hendes Kjærlighed, og da han blev befordret til 
By- og Herredsskriver i Nakskov, havde de Bryllup 1ste Mai 1816, 
og saaledes kom til at boe i min Nærhed, da jeg forud var bleven 
Præst i Lolland Siden blev Foss By- og Herredsfoged i Skjelskør 
og omsider Borgermester i Roeskilde,* hvor han nu lever, er Justits- 
raad og Ridder af Dbr. De har 10 Børn levende og 1 død. 

1856 tog han Afsked som Etatsraad og R. afD. med 2000 Rd. 
Pension — 70 Aar gi. — boer i Kjøbenhavn 1858. ' — 



Det Kongelige Ridderlige Academis Matrilcel. 

Ved Gustav Ludvig Wad, 

(Slutning.) 



Anho 1698 Torsdagen den 28 April døde her i det Kongelige 
Academie Hans Excellentz Marcus Giøe, Herre til BrahesboBg, 
Ridder, Kongelige Majestets Geheime Estats og Justits Raad, sampt 
ober Hoffmester ved bemelte Kongelige Academie; hånd var een 
ypperlig Herre, huis ihukommelse skal altid være udj stor venera- 
tion udj Academiet, som hans store forsorg. Nest Hans Majestet, 
voris AUernaadigste Arfve Herres og Konges Gudfrychtighed og 



204 

j'aderlig Kierlighed for sine Vndersaatter har at tacke for den gode 
Ordre og sMck, som der udj er indrettet og som giør det blomst- 
rende og florerende. 

Paa samme hans dødsdag lod Hans Mayestet Hans Geheimo 
Conseil Extraordinairement sammenkalde Og der udj lod udnefae 
til ober HofEmester udj Academiet Hans Excellentz Christian von 
LenteO, Herre til SarrelhauBen, Eidder, Kongelige Mayestets Ge- 
heime, Estats Baad og Ober Cermoniemester, men som hånd den. 
tid war Ambassadeur Extraordinaire i Holland og de affaires, som 
hånd hafde at Tractere, tilstede ham icke saa hastig at quittere, 
kom hånd icke her hiemb til Landet førend d. 3 Augustij udj 
samme Aar. 

Den 10de udj samme Maaned, som war S. Lauritzes dag, blevf 
hånd installeret og indsatt til ober Hoffmester udj Academiet med 
de udj saadan tilfald sædwanlige Cermonier, og det ved HanO Høy- 
grefvelig Excellce Hr. Gref Keventlow og deris Excell. Excellcer 
Hr. Hr. Geheime Raad von PJessen og Moth, og vare alle Profes- 
sorerne, Academisterne og Academiets Ober-Betienter til denne 
SoUennitet sammenkallede og forsamlede, og udj hanO tid haver 
der ligget de Persohner, huis Navne og Adelige Waaben her effter 
findis indført til pagina 60, som ere 20 Persohner. 

Severinus lunge ^). Anno 1698 d. 13 August. Anno ætatis 18. 

Nicolaj lunge^). Anno 1698 d. 13 August. Anno ætatis 16. 

Carolus Princeps Hæssiæ"*). Anno 1698 die 26 Septembris. 
Anno ætatis 16. 

Jean Louis Jancourt de Buniere Villarnoul age de 50 ans fait 
a l'Academie ce 26 Septembre 1698 gouvemeur de son Altesse 
le Prince de Hessie. 



^) Christian von Lente til Sarlhausen, Gehejmeraad , Ridder af Elephanten^ 
f. 19. Marts 1649, f ^* November 1725 (TJniversitetsprogram ved hans Død). 

2) Severin de Junge tQ Sonnerupgaard, f. 1680j adlet 1731, t 1757 som Con- 
ferentsraad (Benzon). 

*) Niels Jnnge, den foregaaendes Broder, f ugift (Benzon). 

*) Findes ikke i Matr. 2. Vaaben. Carl, Landgreve af Hessen-Philipsthal, t 
1682, t 1770, var først i dansk IJjeneste, senere østerrigsk General-Felt- 
marskal-Iieutenant (Supplement-Tafeln zu J. Hiibners genealogischen Ta- 
bellen; Tab. 106). 



206 

ChristoflFer Friderich von Gam^). Anno 1698 d. 5. Novembr. 
Anno ætatis 17. 

PhiUp Meischer«). D. 5 Novembr 1698. 

Johan Hugo Lente^). Anno 1698 d. 12 Novembr. Anno 
ætatis 16. 

Gottfiried Henrich Schevius Liibec. ^). D. 12 Novbr. Ao. 1698. 

Alexander Christian von Petersdorff *). Anno 1698 d. 19 No- 
vembr. Anno ætatis 18. 

Nicolaus Windt«). Anno 1698 d. 19 Novbr. Ætatis 21. 

Rudolff von Gerstorff. Anno 1699 d. 7 Januarij. Anno 
ætatis 20. 

Hans Caspar von Gerstorff'). Anno ætatis 19. 

Johan Alexander Krull. Anno 1699 d. 24 Mart. Anno 
ætatis 17. 

Johan Vincelius®). Anno 1699 d. 22 Julij. 

Conradus de lessen*). Anno 1699 d. 29 Aprilis. Anno 
ætatis 15. 

Michael Detleff SchneU^«). Ao. 1699 d. 29 April. 

C. M. Schøller"). Anno 1699 d. 29 Aprilis. Anno ætatis 18. 

Otto Blome. Anno 1699 d. 20 Maij. Anno ætatis 17. 

Johan Christian Hohenmtihle ^^). D. 20 Maij CIOIOCIC. 



*) Søn af eenerahnigor Otto Friderich von Garn til Grundet; f. 1681, t 1701 

som lieutenant i Garden til Fods (Benzon). 
'j Garns Hovmester. 

») Søn af Gehqmeraad Johan Hugo von Lente; f. 1683 (Benzon). Vaaben. 
^) Lentes Hovmester. 

*) Bitmester, f. 1680, Farfoder til den første Greve Petersdorff (Benzon). 
•) Uden Tvivl Nicolai Windz til Sandagergaard, f 1704 som Cancelliraad, Søn 

af Assessor Hans Knudsen (Personalhist. Tidsskr. I, 331). 
') Immatriculeret samtidig med Rudolf v. Gerstorff. 

») Krulls Ho vmester. Senere immatriculeret den 20. Juli 1705 og 20. Juni 1706. 
») Conrad von Jessen, f. 1684, f 1753, Conferentsraad, Vicecantsler ved Can- 

celhet i Gluckstadt, Bigsbaron 1701, Søn af Gehejmeraad Thomas Balthasar 

V. J. (Benzon). Vaaben som i Adelslex. I, Tab. XLTIII Nr. 43, dog med 

Til&jelse af et blaat Hjerteslgold, hvori en Guldkrone. 
*o) Jessens Hovmester. 
") Caspar Martin Schøller, f. 1681, t 1756, Conferentsraad, Amtmand, Søn af 

Gehejmeraad Caspar S. (Benzon). Yaaben. 
1*) Blomes Hovmester; ogsaa immatriculeret 12. Mig 1695. 



208 

Niels Kabe^. Anno 1701 d. 18 Jun. 

Johan Friderich Graf von Hohenlohe«). Ao. 1701 d. 23 JuUj. 
Anno ætatis 18. 

Conrad Eblemeyer"). Anno 1701 d. 23 Jul. 

Nicolaus Bentzon*). Anno 1701 d. 8 Octobr. Anno ætatis 18. 

Christian Friderich de liliencron*). Ao. 1701 d. 22 Octbr. 
Ao. ætatis 19. 

Albrecht Christian Kirchhof«). D. 22 Octobr. Anno 1701. 

Johan Christian Sommer^). D. 7 Decembr. Ao. 1702. 

Charles Æmilius de Liitzow®). Anno 1701 d. 5. Novembr. 
Anno ætatis 18. 

Johannes Muller. Ætatis 19. Ao. 1701 d. 24 Decembr. 

Christianus Voscam®). Anno 1702 d. 14. Januarij. Anno 
ætatis 16. 

Johannes Mercker*®). Anno 1702 d. 14 Januarij. 

Erasmus Pauli Vindingius*^). Anno ætatis 18. Anno 1702 
d. 14 Januarij. 

Ernst Friderieh Graf zu Leinningen "). Ao. 1702 d. 15 April. 
Ao. ætatis 12. 



^) Brødrene Arenfeldts Hovmester. 

^) Fattes i Matr. 2. Vaaben. 

') Hohenlohes Hoymester; fattes ogsaa i Matr. 2. 

*) Niels Benzon til Havnø, Cancelliraad, f. 1684, f 1709, Søn af Assessor Peder 

B. til Aagaard m. m. (Benzon). Yaaben. 
*) Rigsfriherre Chr. Fredr. LiUiencron til Hiitten m. m., Landraad, f 1781 

(Personalhist. Tidsskr. V, 52). Vaaben. 
®) Baron lillienorons Hovmester; Kirchhof var fiwst Landsbypræst i Stormam, 

1714 PrsBst i Itzeho og Provst (Moller, Cimbria literata II, 412). 
^) Baron Lillienorons Hovmester; Sommer blev Seoretair og Archivar i Gliick- 

stadt, fik 1732 Afsked som Justitsraad (Jørgensen, De danske Rigsarchiver, 

S. 193). 
^) Carl Emil von Lutzow, Søn af Gehejmeraad Henning Ulrik v. . L., var 1742 

Major og Generalvejmester i Norge (Benzon; Norsk histor. Tidsskr. IV, 250). 

Vaaben. 
») Christian Voscam, f 1732 som Domherre i LUbeck, Søn af Jnstitsraad Hans 

V. (Benzon). Vaaben. 
'^) Voscams Hovmester; ogsaa immatricoleret den 18. November 1704. 
») Rasmus Vinding tU Bistrup, Justitsraad, t 1727, Søn af Etatsraad Poul V. 

(Worm, Lericon over lærde Mænd II, 692). 
*') Fattes i Matr. 2. Vaaben. 



209 

Johan Christian Lange'). Anno 1702 d. 15 April. 

Malte Sehested Jensen*). Anno 1702 d. 20 April. Ao. 
ætatis 20. 

Christian Rantzau®). Anno 1702 d. 22 April. Anno ætatis 
decimo sexto. 

Carl Ludewig Baro de Wedell*). Anno 1702 d. 19 Aug. Anno 
ætatis 18. 

Ferdinand Anthon Graf von Laurwig*). Anno 1702 d. 26 
Auguslj. Anno ætatis 15. 

Zacharias Conrad Petzsch®). 

Henning von Arenstorfif^). Anno 1702 d. 9. September. Anno 
ætatis 19. 

Augustus Lebrecht von Erlach®). Anno 1702 d. 21 Octobr. 
Anno ætatis 22. 

Christian Bierregaard®). D. 9 December, Anno 1702. Æt. 
Ao. 19. 

Nicolai Ismailow de Moscovia*®). Ao. 8 und 7 Monat. Anno 
1702 d. 16 Decbr. Discessit d. 1 AprU Anno 1707. 



^) Grev Lemingens Hovmester; fattes i Matr. 2. Tidligere immatriculeret den 
15. April 1702. 

>) Malte Sehested til Hessel, Oberst, f. 1682, f 1754, Søn af GeneraUieutenant 
Jens S. til Bydhave og Katholm (Benzon). Yaaben: som det i Adelslexioon 
beskrevne, men paa Hjelmen 7 sorte Stnidsigedre. 

^) Greve Chr. Bantzau til det Bantzauske Præcipnnm , Brahesborg m. m., 
Gehejmeraad, Statholder i Norge, Bidder af Elephanten, (Benzon). Yaaben. 
Broder til Frederik B., imm. U. Maj 1695, og Otto B., imm. 28. April 1708. 

*) Baron Carl Ludvig Wedell, f. 1683, f 1724, faldt i Brabant som Oberst- 
lieutenant (Stammtafel der Familie von Wedel, 1870). Broder til Valde- 
mar Gustav W., imm. 18. Decb. 1697. 

*) Greve F. A. Danneskjold-Laurwig, f. 1688, f 1754, Gehejmeraad, Bidder af 
Elephanten; holdt paa Academiet en latinsk Tale om Lærdoms og Tapper- 
heds Forening, hvis Program, dateret 11. Januar 1704, er aftrykt hosHofinan, 
Danske Adelsmænd m, 256 f. — - Yaaben. 

^) Grev Danneskjold-Laurwigs Hovmester; tidligere imjnatriculeret 1694. 

^) Til Stougaard, Oberst, f 1751 (Benzon). Yaaben. 

^) £n Mand af dette Navn var i det 18de Aarhundrede hertugelig Anhalt- 
Bemburgsk Hofmarskal (Eneschke, AUg. deutsches Adelslexicon III, 143). 
Yaaben. 

®) Conferentsraad Chr. Berregaard til Kjølbygaard, f. 1683, f 1750 (Benzon), 
Broder til Frederik B., imm. 28 April 1704. 

^^) Nicolai Ismailow var Søn af den russiske Ambassadeur i Ejøbenhavn, An- 

14 



310 

Johan Barth Norvago Bergensis ^). Anno 1702 d. 16 December. 

Johannes Henricus Syling Havniensis*). Ao. 1703 d. 27 Junij. 

Petrus Felix Dorn de Vienna*). Ætatis 43 intravit Acadm Ao. 
1704 die 2 Novembris et in Memoriam insignia sua hic apponi 
curavit. 

Christianus Benzonius^). Ao. ætatis 17. Anno 1702 d. 23 
December. 

Hinrich Blome*). Anno ætatis 18. Anno 1703 d. 28 April. 

Joachim Blome**). Anno ætatis 16. Anno 1703 d. 28 Aprill. 

Anthon Henrich Crassow'). D. 28 Aprill Anno 1703. 

C. Charisiiis Cimbro-Danus'*). Ao. ætatis 16. d. 16 Junij 1703. 
Discessit d. 18 Decembr. 1705. 

Theodor Matthæus Stever Rostochiens.*). D. 16 Junij Ao. 
1703. 

Georg Jacob de Blilow Mechlenbourgo Germanus*®). D. 23 
Junij 1703. Discessit d. 27 Junij 1705. 

Friderich Bamewitz von Biilow Mecklenbourgo Germanus ^*). 
D. 23 Junij Ao. 1703. Discessit d. 27 Junij Ao. 1705. 



drei 1. (hTid Bidder); paa Kongens Fødselsdag den 11. October 1706 holdt 
han Tale i Academiet (Histor. Tidsskr. 8. R. I, 105). Vaaben. 

') Ismailows Hovmester. 

■) Ligeledes; Syling blev Commerceraad (Histor. Tidsskr., 8. R, I, 105; Nyt 
histor. Tidsskr. V, 255, 266; en Johan Syling nævnes i Personalhist. Tidsskr. 

I, 214). 
*) Ogsaa Ismailows Hovmester. Yaaben. 
*) Christian Benzon, f. 168r>, f 1710, Kammeijanker (Benzon); Vaaben. Broder 

til Niels B., imm. 14. October 1699, Peter B., imm. 8. Januar 1701 , samt 

Laurits og Jacob B., imm. 29. Marts 1704. 
B) Henrik Blome til Farve m. m., Oehejmeraad, Londraad, hvid Ridder, f. 

1685, t 1736 (Benzon). Vaaben. Broder til den følgende. 
•) Kammeijunker, f. 1687 (Benzon); holdt 16. April 1704 i Academiet »udi 

Hs. Egl- Migestæts og begge Prindsemes Prsesents en orationem latinam 

panegyricam til en Amindelse om samme Academis Stiftelse for 12 Aar 

siden« (Bircherods Dagbøger v. Molbech, S. 442). 
^ Blomemes Hovmester. 

•) Christian Charisins til Constantinsborg, f. 1688, f 1724 (Benzon). 
*) Charisius' Hovmester, tidligere immatriculeret 14. August 1697. 
»0) Georg Jacob von Btilow, f. 1685, f 1709; Broder til den følgende (Biilow, 

Familienbuch der von Btilow 8. 46). Vaaben. 
") Fr. B. von Biilow til Eudbjerggaard , Etatsraad, f. 1689, t 1728 (Anf. St). 

Vaaben. 



211 

Olaus Thestrupius Hauniensis^). D. 23 Junij Ao. 1703. 

EflFter hansz Høy Greflige Exellentz Hr. Carl von Ahlefeld 
blev Hr. Estats Eaad Hr. Henrich Ernest von Calnein^) kaldet til 
at være Ober- Hoffmester ved det Kongl. Kidderlige Academie 
Anno 1703 xidj Maj Maaned og betiente hånd samme høy adelige 
Charge Jndtil 1710 d. 1 Maij, da det behagede woris Aller naa- 
digste Arve Herre og Konge, Kong Friderich den 4de, indtil wiedere 
det at ophåfve, og udj hanO tid haver der ligget de Persohner, 
huis Navne og adelige Waaben her effter fin dis indført, som ere 
31 Persohner^). 

Christianus Gustavus Comes de Wedell*). Ao. 1703 d. 3 
Decembr. Ætatis Ao. 12. Discessit Ao. 1708 d '). 

Carl Wilhelm Bruning Osnabruga Mellensis®). 3tio Decembris 
Ao. 1703. 

Niels Mechlenburg von Bragnes in Norwegen'). Æt Ao. 19. 
Ao. 1704 d. 21 Febr. Discessit d. 20 Febr. Ao 1706. 

Fridericus de Viereck«). Ætatis 16. Die 23 Febr. Ao. 1704. 
Discessit d. 26 Februarij Ao. 1707. 

Conrad Georg Frantzke Megapol.^). D. 23 Febr. 1704. 

Lauritz Bentzon 10) Ætatis 17. D. 29 Martij Ao. 1704. Disces- 
sit d. 27 Martij 1706. 



') Mag. Ole Thestrup, Sognepræst i Dannemare og Tillitze, f. 1684, f 1736 
(Wiberg, Præstehistorie I, 266); Brødrene Bulows Hovmester. 

') Henrik Ernst von Cahiein blev 19. Februar 1711 Stiftsbefalingsmand over 
Ribe Stift og Amtmand over Eibe Amt, 10. October 1725 Conferentsraad 
(Malta). 

') Hele denne Meddelelse fattes i Matr. 2. 

*) Greve Chr. Gustav Wedel-Jarlsberg, f. 1692, Capitain, faldt ved Gadebusch 
1712 (Stammtafel der Familie von Wedel, 1870). Vaaben. 

^) Datom ikke udfyldt. 

*) Wedels Hovmester. 

^) Maaske identisk med den Nicolai Mechlenburg, der 7. Januar 1715 blev 
Assistentsraad. Yaaben: i Sølvfelt et under et grmt Træ fra venstre frem- 
springende halvt rødt Lam; paa Hjelmen et halvt rødt Lam. 

^) Maaske Søn af Adam Otto von Y., brandenborgsk Gesandt i Ejøbenhavn 
(Grevinde Yiereks Fader). Yaaben. 

•) Yierecks Hovmester; han nævnes i Mollers Cimbria literata I, 187 som juris- 

oonsultus og Forfatter af en Disputats 1699. 
»«) Conferentsraad Lauritz (Lars) Benzon til Hagestedgaard m. m., f. 1687, f 

14* 



212 

Jacobus Bentzon 1). Ætatis Ao. 16. D. 29 Martij 1704. Dis- 
cessit d. 27 Martij Ao. 1706. 

August Friderich Drevenstedt Holsatus*). D. 29 Martij Ao. 
1704. 

Friderich Berregaard Jutlandia Danus"). Ætatis 19. D. 28 
April Ao. 1704. Discessit d. 1. Maij Ao. 1706. 

Frieder. Brocktorflf fion. Dan.*). Æt. 14. D. 11 Nov. Ao. 1704. 
Discessit d. 11 November 1706. 

Peter Friderich Arpe Kilon. Holsat.*). Ætat 25. D. 11 Nov. 
Ao. 1704. 

Joachim Gregorius von Ahlefeld®). Ao. ætatis 17. Den 13 
Novembr. Ao. 1704. Discessit d. 30 Januarij Ao. 1706. 

Johannes Mercker Haftiiensis'). D. 13 Novemb. Ao. 1704. 

A. C. Knuht^). Ætatis Anno 17. D. 8 Januarij Anno 1705. 
Discessit d. 8 Januarij Ao. 1707. 

Peter Klliwer Holsatus*^). 

Wolff Blome Eques Holsatus^°). Ætatis 22. D. 8 Jan. Ao. 
1705. Discessit d. 2 Januarij 1706. 

Siegfriedt Blome ^*). Anno ætatis 21. D. 8 Janu. Ao. 1706. 
Discessit d. 2 Janvarij Ao. 1706. 



1741 (Benzon). Yaaben. Broder til Niels B., imm. 14. October 1699, Peter 

B., imm. 8. Januar 1701, Christian B., imm. 23. December 1702, samt til 

den følgende. 
^) Qehejmeraad Jacob Benzon til Aggersvold, f. 1688, t 1775, Statholder i 

Norge, Ridder af Elephanten (Benzon). Broder til den foregaaende. 
'^) Brødrene Benzons Hovmester. 
») Oberstlieutenant Fr. Berregaard til Ørslevkloster, f. 1685, f 1724 (Benzon). 

Broder til Christian B., imm. 9. December 1702. 
*) Baron Frederik Brockdorff til Scheelenborg, f 1765 (Benzon). 
*) Baron BrockdorfFs Hovmester. 
^) Joachim Gregers von Ahlefeldt, f. 1688, f 1709, sachsisk lieutenant, Søn 

af Oeheimeraad Joachim v. A. (Benzon). Yaaben. 
^) Ahlefeldts Hovmester; tidligere immatricnleret 14. Jan. 1702. 
«) Adam Christopher Knuth, f. 1687, f 1786, første Greve til Knuthenborg 

(Wad, Om E. C. Knuth og S. Lerche S. 118). Vaaben. 
^) Knuths Hovmester. 
") Wolf Blome til Hagen m. m., f. 1683 , f 1761 (Benzon). Vaaben. Broder 

til den følgende. 
") Oberstlieutenant Siegfr. Blome, f. 1684, t 1715 (Benzon). Broder til den 

foregaaende. 



213 

Henrich von Ahlefeldt Eques Holsatus^). Ætat. 20. D. 19. 
Febr. Ao. 1705. Discessit d. 19 Febr. Ao. 1707. 

Fridericus Hey Holsatus-). 

Philippus Christoph von der Lancken Kugia Pommeranus. 
D. 20. JuKj Ao. 1705. Discessit d. 18 Julij Ao. 1707. 

Joh. Vincelius Curlandus«). D. .20. Julij Ao. 1705. 

Henricus Albertus de Kalnein Borussus. Ætatis suæ Anno 
21. D. 6 Aug. Ao. 1705. Discessit d. 31 Julij Ao. 1706. 

Christian Powisch Christian sandiæ-Norvagus*). Ætatis 17 d. 
13 Octobr. Ao. 1705. Discessit d. 13 Octobr. Ao. 1707. 

Carolus Augustus Bielcke Hafaia-Danus^). D. 19 April Ao. 
1706. 

Petrus Falch Norvagus^). 

Christianus Frijs Comes de Frijsenburg'^). Discessit d. . . . 
April Ao. 1708. 

Joh. Yincelius Curland.«). D. 20 Junij Ao. 1706. 

Christian Friederich de Boysset^). Natus Hafniæ æt. 16. D. 
21 May 1707. Discessit d. 6 April Ao. 1709. 

Carolus Helvigius Gryphiswald*^). Nat. 1682, in album coop- 
tatus d. 21 Maij A. 1707. 

Henrich von Klingenberg Danus*^). Ætatis 18. D. 16 Julij 
Anno 1707. Discessit d. 13 Julij Ao. 1709. 



') Kammerjunker, f. 1685, t 1'707 (Moller, Nachricht von dem Geschlecht 

derer von Ahlefeldt S. 248—52). Vaaben. 
^)' Ahlefeldts Hovmester. 

*) V. d. Lanckens Hovmester; tidligere immatriculeret den 22. Juli 1699. 
*) Formodentlig ChriBtian Erederik Powisch, Gapitain, hvis Fader var Stift- 
amtmand i Christianssand (PersonaUiist. Tidsskr. U, 57, 59). Yaaben. 
^) Landsdommer Carl August Bielke, Søn af Admiral Christian Bielke ; f. 1691, 

t 1738 (Benzon). Vaaben. 
•) Bielkes Hovmester. 
^) Greve Christian Frijs til Frijsenborg, Gehejmeraad, GeneralHeutenant, Ridder 

af Mephanten og l'union paifaite, f. 1691, f 1763, sidste Mand af sin 

Slægt. (Benzon). Yaaben. 
«) Grev Frys' Hovmester; tidligere immatriculeret 22. Juli 1699 og 20. Juli 

1705. 
») F. 1692, t 1744, ejede en lille Gaard, Eekildstrup (Personalhist. Tidsskr. I, 

93 ff.). 
'^) Maaske Boyssets Hovmester. 
^^) Etatsraad Henr. von Klingenberg til Ørum, Søn af Conferentsraad Paul v. 



2U 

Petrus Marquardus Holsatus*). D. 16 Julij Anno 1707. 

Petrus Fossius Cimbro-Danus«). D. 10 Aug. 1708. 

Elias Godofredus de Creyzen Eques Borussus*). Ætat. 22. 
26 Juli 1707. 

Daniel Haake Stargardia-Pomeranus*). D. 26 Julij 1707. 

G. Braem Danus^). Ætatis 19. D. 3 Septembris Ao. 1707. 
Discessit 29 Junij Ao. 1709. 

Petrus Resenius Braem®). Ætatis 19. D. 10 Septb. 1707. 
Discessit 7 Septb. 1709. 

Johannes Bakke Havniensis '). D. 3 Septb. Anno 1707. 

Garolus Wilhelmus Goes. Ætatis 16 annorum Havniensis. 
6 Novembr. 1707. 

Salomon Barwasser lipsiensis®). D. 6 Novembr. 1707. 

Otto Rantzau af Danmarc^). 18 Aar gammel. D. 28 April 1708. 

Christian von Ahlefeldt aus Holstein ^^). Alt 19 Jahr. Einge- 
treten d. 6ten Maij 1708. Discessit cum fratre d. 5 Maij 1709. 

Friderich von Ahlefeldt aus Holstein. Alt 17 Jahr. D. 5 
Maij 1708 eingetreten. 



K. (den yngre) ; Rejsepas for ham til Udlandet findes i Geh. Arch. Patenten 
under 4. Febr. 1710 (Mollers Stamtavler i Geh. Arch.). Vaaben. 

*) Klingenbergs Hovmester. Formentlig den Peder Jørgensen Marquard, f. 
1670 i Aabenraa, der blev Sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershcfj, 
t 1783 (Wiberg, Præstehistorie m, 630). 

^) Klingenbergs Hovmester; om ham se PersonaDiist. Tidsskr. V, 53. Han 
mangler i Matr. 1. 

') Vaaben. 

*) Creyzens Hovmester. Vaaben. 

^) Efter hans Plads synes han at maatte være Broder til den følgende; men 
denne havde efter Stamtavlerne ingen Broder, som Forbogstavet G. kan 
passe paa. Den her immatriculerede kan muligvis være Gothard Braem til 
Giessinggaard, Cancelliraad, adlet 1718, Søn af Biskop Johan B. i Aarhus 
(Benzon). Vaaben som det for den under 7. Marts 1696 imm. Vilhelm 
Braem anførte. 

*) Peder Resen Braem, f. 1688, f 1709, Broder til Vilhelm B., imm. 7. Marts 
1696 (Bertouchs Saml. i Geh. Arch.). 

') G. Bræms Hovmester. 

•) Goes' Hovmester. 

*) Baron Otto Eantzau, f. 1689, f 1771, GeneraUieutenant af Gavalleriet (Ben- 
zon). Vaaben. Broder tQ Frederik R., imm. 11. Maj 1695, og Christian R., 
imm. 22. April 1702. 
*'*) Vaaben. Broder til den følgende. 



216 

Johannes Benjamin Feriet de Glatigny Metensis*). 

Heinrich von Btinau^). Ao. 1708 d. 2 Junij auO Sachsen. 
Discessit d. 2 Martij Ao. 1709. 

Christian Fischer fra Jyland^). 20 Aar gammel. D. 22 Junij 
Anno 1709. Discessit d. 28 Aprilis 1710. 

Friderich Ferdinand Hausman Norwagus*). Ætatis 16. Die 
29. Junij Ao. 1709. 

Friderich Christian de Båhr TunderaHolsatus*). D. 28 Junij 
Ao. 1709. 

Johan Severin Bentzon Jytlandus''). Ætatis septendecim an- 
norum. D. 12 Octob. 1709. 

Christianus Bemh. Elfers Osnabrugensis'). Ætatis 25. D. 12 
Octob. 1709. 

Friederich von Soltirow aufi der stadt Moscau gebtirtig. Meins 
Alters 17 Jahr. Den 11 Januarij Anno 1710. 

Michael Hedeonow aus Smolensko®). 

Fra Anno 1692 d. 15 April, da det Kongl. RidderKge Aca- 
demie blev inaugurerit Af Kong Christian den 6te, Sal. og Høy- 
loflige Ihukommelse, da ieg Aller Naadigst blev antaget at wære 
Bids Mester wed samme Kongl. Ridderl. Academie, og betiente det 
indtil Anno 1710 d. 1 May da det behagede HanG Kongl. Mayst 
woris AUer-Naadigste Arve Herre og Konge, Kong Friderich 
den 4d©, indtil wiedere det at ophæve, haver Jeg imidlertid diOe 



') Brødrene Ahlefeldts Hovmester. 

^) En Capitain Henrik v. Bunau blev 31. Mig 1728 Secondmigor ved General 

Schacks gev. Infianteriregiment, 11. Novb. 1733 virkelig Migor, fik 2. Juni 1734 

Oberstlieutenants Character, 13. Septb. 1737 a&kediget (Møller). 
«) Chr. Fischer til Allinggaard m. m., f. 1689, adlet 1719, f 1774 (Giessing, 

Jubellærere m, 348 Tab. II). 
*) Generallieutenant Fr. F. Hausman, hvid Ridder, f. 1693, f 1767 (Benzon). 

Yaaben. 
'^) Hausmans Hovmester; i Matr. 1 ei* Datum for hans Immatriculering angivet 

til 29. Juni. Formodentlig Søn af den Johan Christian B., der nævnes som 

Borgmester i Tønder (Moller, Cimbria literata I, 29).. 
*) Joh. Severin Bentzon til Estvadgaard, Stamherre til Skjersø, Cancellisecre- 

tair, f. 1692, f 1741 som sidste Mand af sin Slægt (Benzon). Yaaben. 
^ Bentzons Hovmester. 
^) Soltirows Hovmester. 



216 

foregaaende Eongl. Academister deris Adelige Waabner Malet og 
Schrefiiet. 

Eiøbenhafan Anno 1710 udj May Maaned. 

Herman von Ham^). 



^) Denne Efterskrift findes kun i Matr. 1. Om Bidsmeeteren Hennan von 
Ham faaes nogen Oplysning i følgende Andragende, der findes i ^ællandske 
Indlæg 1680, A: 

Eders Kgl. Mig't vilde i allerdybeste Underdanighed lade sig behage 
at foredrage, hvorledes jeg ikke aleneste udi denne besværlige Krigs Tid 
men endog udi Ghristianstads Buptur ved stor Udplyndring ej liden Skade 
har udstaaet, hvorfore jeg nu indflyer til Eders Egl. Majt. i allerdybeste 
Underdanighed, bedende, at Eders KongL Migt. mig den allernaadigste til- 
ladte skaanake Frihed af h£rj Qemence og Naade vilde forunde, helst fordi 
jeg en Borger og Indvaaner og en »Schilderc af Professionen i Christianstad 
haver været. [Slig Eders Egl. Majestæts store Mildhed vil den hcgeste 
igjen rigelig belønne, jeg stedse skal beflitte mig paa at afforijene, forblivende 
Eders Kgl. Msgt. alier underdanigste og aller pligtskyldigste Tjener 

Herman von Ham mppria. 

Xjøbenhavn d. 19 Mig Anno 1680. 

Ved Ansøgningen ligger denne Attest: 

Eftersom »Contrafairen« kunst erfarne Herman von Hamb af os imder- 
tegnede er begjærendes en Attest anlangende sin udi Christianstad aflagte 
borgerlig Ed, saa er det og hermed vitterlig, at bemte von Hamb haver 
udi Christianstad vieret edsvoren Borgere, firøend Krigen paakom, hvilket 
hermed attesteres. Actum Kjøbenhavn den 19 Mig Anno 1680. 
Jens SøfErensen Anders 

Eghd. Holmer mppria. 

Ved Kongebrev af 29. Mig s. A. blev Andragendet bevilget. 

Herman von Ham døde £aa Aar efter Academiets Ophævelse og blev 
begravet i St Nicolai Kirke den 21. Februar 17 Id (Personalhist. Tidsskr. I, 
210). Hans Enke, Susanna, ansøgte 19.M£g 1714 om Understøttelse af Post- 
kassen, da hun var udi slet Tilstand (Sjæll. Indlæg 1715, A.). 



217 



Nogle Gravskrifter fra Herlufmagle Kirke. 

. Ved O. F. C. Rasmussen.^) 



1 Aaret 1885 blev den under Gisselfeld Kloster hørende Kirke i 
Herlufmagle, Tybjerg Herred, Præstø Amt, undergivet en gjennem- 
gaaende Restauration, der tillige omfattede et ved denne opført 
Begravelseskapel (jfr. Hofmans Fundatser 8 B. S. 442). Dette 
Kapel er formentlig bygget af Admiral Claus Daa til Raunstrup, 
der 26 Juli 1631 ved Mageskifte med Kong Christian den Fjerde 
erhvervede Herlufmagle Kirke. Hans Søn Christian Daa mistede 
efterhaanden alle sine Eiendomme, deriblandt ogsaa Herlufmagle 
Kirke (see Rasmussen : Optegnelser om Gisselfeld S. 394), men Kar 
pellet forblev dog i Daa'ernes Eie til 3 Marts 1683, da Christian 
Daa's Enke, Vibeke Krabbe, overdrog det til Kirkens daværende 
Eier, Overkammerjunker Adam Levin Knuth. Denne var, forud 
Eier af Aversie Kirke, hvor dengang fandtes et lignende Kapel for 
Familien Banner. Dette lod Knuth nedbryde og henførte de dér 
værende Kister til Kapellet i Herlufmagle. 

I dette Kapels øverste Afdeling, der er aaben ind mod Kirken, 
findes to Marmorkister, der skulle være forfærdigede af Billed- 
huggeren Wiedewelt, men de synes forresten at være uden 
synderlig kunstnerisk Værd. I dem hvile Geheimeraad, Baron 
Frederik Vilhelm VS^edel-Jarlsberg, død 1790, og Frue Charlotte 
Amalie Btilow, død 1780. Ved Kapellets Restauration forbleve 
disse Kister urørte. I Kapellets Kjælder fandtes de derværende 
Kister aldeles sammenfaldne og i en saadan Tilstand, at der ikke 
kunde være Tanke om at bringe dem nogenlunde i Orden, og da 
der efter befalet Indkaldelse Ingen meldte sig med Tilbud om at 
restaurere Begravelsen, blev denne opfyldt og tilmuret, efter at der 
fra samme var optaget saadanne Rester, som kunde have Interesse, 



^) Disse Oravskiifter med tilhørende Indledning har jeg modtaget fra Hr. Etats- 
raad, Godsforvalter Rasmussen paa Gisselfeld. Da de imidlertid formentlig 
fortjene en noget videre Udbredelse, meddeles de med hans Samtykke her. 
De faa Anmærkninger har jeg tilføiet. Thiset 



318 

nemlig Plader med Indskrifter ogVaabener, hvilke Gjenstande paa 
passende Maade ville blive anbragte i Kapellet. De væsentligste 
af disse Gravskrifter gjengives her. De forefundne Vaabener til- 
høre Familierne Daa, Friis, Parsberg, Tinhuus og Lykke, alle 
Almevaabner for Medlemmer af Slægten Daa. 

Af andre Ting, der fandtes i Begravelsen, skal anføres: to 
hvide, dybe Tallerkener, der stode indeni hinanden, og saavidt man 
kunde skjønne, havde været anbragt under Hovedet paa Liget af 
Jørgen Daa, der, efter Indskriften paa Kistepladen, ved en ulykkelig 
Hændelse omkom paa Vandet mellem Assens og Haderslev den 
30 Juni 1652. I den inderste Tallerken fandtes en Masse, der for- 
modes at have været Blod. — Det Kranium der hvilede i Tallerkenen 
havde et Brud paa Bagsiden. — Fremdeles fandtes et Skind, der 
synes at have været lagt over en usædvanlig bred IQste. Det 
havde til denne været fæstnet med Søm, hverandet med Daas, 
hverandet med Parsbergs Vaaben. 

Blandt Pladerne var en, der havde ligget paa Pernille Banners 
Kiste. Efter Indskriften paa Eske Krafses Gravsteen i Aversie Kirke 
(see Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, S. 375) skulde man 
tro, at Pernille Banner var begravet hos denne sin Mand og deres 
Søn, men nu findes i Herlufmagle den Plade, der har ligget paa 
hendes Kiste og saaledes opstaaer Tvivl om, hvor hun er begravet. 
Gravstenen i Aversie Kirke laa i Gulvet i Kirkens Chor og, da 
den der var stærkt udsat for efterhaanden at blive udslidt, blev 
den for 15 Aar siden (i 1871) optaget og i opreist Stilling an- 
bragt i Kirken, ved hvilken Leilighed den under samme værende 
Begravelse blev aabnet. I denne var 3 Kister, i to af dem fandtes 
Skeletter, i den tredie derimod alene Støv. — Paa ingen af Ki- 
sterne, der var sammenfaldne, fandtes Indskrifter eller deslige. 

At Pernille Banner har bekostet Gravstenen og ventet at blive 
begravet under den, kan sluttes deraf, at hendes Navn vel findes 
paa Stenen, men at hendes Dødstid ikke er tilføiet. — Kan det 
tænkes , at hun selv har været saa forsynlig , at lade sin Kiste 
forfærdige og nedsætte i Begravelsen, saa er Gaaden løst. Hun 
overlevede sin i Aversie jordede Mand, Eske Krafse, i 28 Aar og 
det hører ei til Umulighederne, at hendes Efterladte ikke have vidst 



219 

af eller tænkt paa hiin i Beredskab staaende Kiste under Eske 
Krafses Gravsteen og have hensat hende i Bannernes Begravelseskapel 
i Aversie, hvorfra hun senere er flyttet til Herlufmagle, efterat 
Knuth havde kjøbt det af Claus Daa opførte Kapel dersteds. 

Sognepræst Jens Spend var ikke begravet i Herlufmagle Kirkes 
Kapel, men i Kirkens Chor. — Med hans Begravelse blev forholdt 
paa samme Maade som med de liig, der vare hensatte I Kapellets 
Kjælder. 

Her hviler erlig och velbyrdige Frue Dorrethe Fris til Borreby 
Hendric Frisis Daater af Ørbecklunde som er født paa Ørbecklunde 
Anno 1543*) oc døde paa Ea vnstrup Anno 1618. Gud gifve hinde 
med alle thro Christene en ærefuld Opstandelse. 

Her hgger begrafven erlig oc welbyrdig salig Frue Dorrethea 
Below, Olavs Daass til Ravnsturp s: Hendrich Belows och salig 
Frue Elisebet Skrams Datter af Spytterup som døde paa Ravnstrup 
den 9 Decembris Anno 1609. 

Gud gifve hinde med alle tro Ohristne en gledelig oc errefol 
Opstandelse. 

Her under hviler erlig och welbiurdig Mand Her Olavs Daa 
til Borreby Ridder DanmarMs Rigis Admiral och Raad som var 
OUof Daas och Frue Dorrethe Frisis Søn. Født paa sin Fædrene 
Gaard Ravnstrup Aar 1579 den 10 Avgusti och hedenkaldet. Gud 
hannem paa sin Gaard Fravde i Fy en Aar 1641 den 30 Martii 
udi sit Alders 62 Aar. Sielen er hos dend som hende gaf, Legemet 
hviler i Jorden til Guds Børns herlige Aabenbarelse^). 

Her under hviler erlig och welbiurdig Frue Frue Ingeborg 
Parsbierg s: Her Olavs Daaes tU Bonderup som vaar Voldemar 
Parsbierg til Jernit oc Frue Ide Lyckis Daatter som blef fød paa 



') Fru Dorte Friis blev født 9 Marts 1543 (Eiler Brockenhuus hist Kalender- 
antegnelser S. 17) og døde 1 Juli 1618 (Sammesteds S. 174). Efter den 
trykte liigprædiken over hende af Hans Lund (Ejøbenhavn 1618 4to) døde 
hun den 30 Juni 1618. 

') Claus Daas Liigprædiken af Hans Michelsen er trykt 1641 i Ejøbenhavn 4to. 



220 

Bonderup Aar 1693 den och kaldet Gud hende paa 

Fravde Gaard i Fy en Aar 1641 den 10 Aprilis udi sit Alders 48 
Aar och blef dend21 Aprilis medt sin kiere s: Hosbunde næderset 
i 8: Knuds Kirke i Othense. Sielen er hos den som hende gaf^ 
Legoniet hviler i Jorden til Guds Børns herlige Aabenbarelse. 

Her under hviler erUg oc welbyrdig Mand Jørgen Daa til 
Borreby som vaar Hr Olavs Daa oc Fru Ingeborrig Parsbierge 

deris Søn oc var fød udi Kiøbenhafh 16 . . den og blef 

ved en hastig oc ulycheUg Hendeise paa Vandit imellem Assens 
oc Haderslef Aar 1652 den 30 Juny udi hans Alders .... Aar. 
Hans Lefiiet vaar oprictig sandru oc ædel oc endog hans Død for 
vore Øyen syvnis underlig saa er det dog skeed af Herm. Sielen 
er hos Gud som hinde gaf, oc endoc Legemet i Jorden henstaar 
hans erlige Nafn aldrig forgaar. 

Her under liger begrafvet erlig oc velbiurdig Mand salig Eske 
Daa til Ravnstrup oc Frue Anne Brahe Tygesdatters Søn som blef 
fød paa Matterup den 20 Januari Anno 1638 og vaar Nii Timmer 
gammel. Gud gifve hannem med alle Guds Børn en glædelig og 
ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag*). 

Her under hviler erlig oc velbyrdig nu salig hos Gud Tyge 
Brok Daa som var Oluf Daaes oc Fru Anne Brahes Søn oc var 
hånd fød paa Rafnstrop den 10 February Aar 1639 oc kaliede 
Gud hannem paa hans Federnegaard Holme den 5 DecembrisAar 
1642. Gud gifve hannem med alle Guds Børn en glædelig Op- 
standelse. 

Her liger begrafven erlig oc velbyrdig Frue Pernelle Banner 
til Tybierrig Gaard salig Eske Kravse til Assendrup hans kiere 
Hustrue som var fød paa sin Fædrenegaard Giessingholm udi 



^) Der er aabenbart begaaet en Feil fra Grayeurens Side ved Forfærdigelsen 
af denne Plades Indskrift, thi Eske Daa var en Søn af Oluf Daa og Fru 
Anne Brahe. Formodentlig har der paa Navnet >8alig Eske Daac's Sted 
skullet staa »Oluf Daa«, og efter Ordet >8øn« skullet staa »salig Eske Daa«. 



221 

Jydtland MDLXXYIII oc døde paa Assendrup Aar MDCLY den 
26 Septembris oc hviler nu her i Aversig Kirke hos hendes salig 
Mand oc Søn. Gud gifVe dennem med alle tro Christne en glædelig 
oc aerefttld Opstandelse. 

Her under hviler den hæderlig og høilærde Mand Mag: Jens 
Spend Sognepræst udi Herlufmagle. Anno MDCXXXH den XXH 
April fød i Jydtland udi Sæbye i Wensyssel. Hans Fader var 
den hederlig og høilærde Mand Mag. Niels Spend fordum Sogne- 
præst og Provst til Holmen i Kiøbenhavn. Moderen war hederlig 
dydig og gudelskende Matrone Anna Laurits Daatter. Og hensov 
den si: Mand i Herren AnnoMDCLXXYI den XIII Maii efter at 
hans liv hafde weret christeligt og hans Lærdom opbyggelig og 
fon'enter nu med alle Guds Børn en ærefuld Opstandelse. 

Ulrica Eleonora Baronesse af Wedel Jarlsberg fød Comtesse 
af Brockdorff. I 6 Aars Ægteskab med Frederik Christian Baron 
af Wedel Jarlsberg blev Hun Moder til 3 Drengebørn. Hun 
elskede sin Gud med Ærefiygt, hendes Mands Børn og Venner 
med Ømhed. Denne Kiste giemmer Hendes Støv Pladen bær 
Hendes Navn, men langt bedre er hendes Ihukommelse, helliget 
ved Menneske- Venners Taare som riinde over Hendes tidlige Bort- 
gang den 11 September 1790. I Hendes Alders 25 Aar og 27 Dage. 

Endvidere er forefunden en Messingplade med Familien Tin- 
huus's Vaaben og derunder Bogstaverne H. T. H. F. AR. 15 (Hilleborg 
Tin-Huus's Fædrene Aar 15 . .), samt liigkisteplader over følgende 
spæde Børn: Dorrethea Daa, »Olavs Daas og Fru Ingeborre Pas- 
bierris Datter«, født i Trondhjem 1 Marts 1614 død sammesteds 19 
December 1616; efternævnte Børn af Christian Daa og Vibeke 
Krabbe: Ingebore Dorthea Daa, født paa Ravnstrup 15 Februar 
1659, død 20 samme Maaned; Heilvig Elisabhet Daa, født paa 
Rønnebæksholm 14 Februar 1662, død sammesteds 22 April næstefter; 
Birgitte Sophia Daa, født paa Ravnstrup 28 November 1664, død 18 
Januar 1665, og Fridrick Daa, født i Kjøbenhavn 2 Mai 1669, død 



222 

»udi hans blomsterde Dage den 3 Juni der hånd var en Manit och 
3 Dage gammel«^). 



Et throndhjemsk Smædedigt 

omtrent fra 1729. 
Ved Dr. L. Daae. 



IJe følgende Yers, der neppe existere uden i en mig tilhørende 
Afskrift, staa ikke høit hverken fra Formens eller Indholdets Side. 
Ikke destomindre foraene de at trykkes, fordi der er saare lidet 
bevaret af den Art her fra Norge, fordi de give et nyt Bidrag til 
at lære de mislige Tilstande at kjende, som raadede i Throndhjems 
Stift i Biskop Krogs Dage, og endelig fordi Stykket øiensynlig er 
et Forsøg paa at efterligne Tonen i »Peder Paars«, hvis Forfatter 
man ogsaa vil finde nævnt deri. 

Den Tildragelse, som skildres, maa have saadan Sammenhæng. 
I Hølandet, et Annex under Melhuus i Dalernes Provsti, var Kirken 
brændt 1724. Efter de Dages Skik har da Biskop Krog foranstaltet 
Collecter i Stiftet til dens Gjenopførelse. Men Krog, som ikke stod 
i det bedste Ky for Redelighed^), har saa med eller uden Grund 
været beskyldt for at viUe begaa Underslæb, og Mag. Hans Schanke, 
Conrector og fra 1729 Rector i Throndhjem, tidligere Krogs Ama- 
nuensis og yndet af denne, men siden i spændt Forhold til ham, 
har rodet op i Sagen. Bygningen er saa kommen istand 1728, 
men neppe indviet før 1729, da Schanke, der her omtales som 
Rector, først i det Aar efterfulgte Biskoppens Søn i Embedet. 



O Paa Klevenfeldts og Benzons Stamtavler tillægges der Christian Daa og 
Fra Vibeke Krabbe følgende Børn: Gregers, Claus, Ingeborg, Helvig Dorthe, 
Lisbet, Birgitte Sophie og Sophie Amalie; denne Fortegnelse bliver vistnok 
efter ovenstaaende at rette til Gregers, Claus, Ingeborg Dorthe, Helvig 
Lisbet, Birgitte Sophie, Sophie Amalie og Frederik. 

2) L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie S. 147 samt E. F. Wolffe Sam- 
linger til Historien om den danske og norske Kirke i London, Kbhvn. 1802, 
B. 29», 303 o. fL St. 



223 

Ved Indvielsen har Rectoren indfundet sig, og det er saa i 
selve Kirken kommet til Mundhuggeri mellem bam og Sogne- 
præsten til Orkedalen, Hr. Tarald (Ross)^), og den sidste er gaaet 
fra Skjeldsord til Haandgribeligheder. Rector har appelleret til 
Provsten, Hr. Jens Lemvig i B3æbo^), der i Biskoppens Fraværelse 
har forestaaet Indvielsen. Provsten har da vistnok irettesat Hr. 
Tarald, men er selv bleven saa hidsig og ivrig, at han efter først 
at have udskjældt en Embedsbroder, Hr. Johan Crantz i Bynesset^), 
har vendt sig til Rector med endnu værre Tiltale end Hr. Taraids. 
Af de to Præster, til hvem Provsten sluttelig henvender sig, var 
den første, Hr. Christen Henriksøn Lyster, Sognepræst til Meelhuus*), 
den anden, Hr. Christopher Bernhoft, resid. Capellan (siden Sogne- 
præst) til Støren^). 

Man vil let forstaa, at de her udslyngede Beskyldninger mod 
Schanke og Crantz ingenlunde ere til at stole paa. Begge have 
de et agtet Navn og navnlig er Schanke foruden som en lærd 
Mand paed literære Fortjenester bekjendt som Th. v. Westens nid- 
kjære Medhjælper til Missionens Fremme^*). 



') A. Erlandsen, Biogr. Efterr. om Throndhjems Stifts Geistlighed, S. 201. 

-) Sammesteds S. 111. 

') Sammesteds S. 96—97. Crantz hører til de mere omskrevne og b^endte 
Præster i sin Tid, fordi Suhm (Saml. Skr. IV S. 321) og navnlig Malling i ^Store 
og gode Handlinger« have rost ham. Han synes at have været en Mand, der 
til det Yderste udnyttede den Autoritet og Myndighed, som Embedsstanden 
dengang besad, i^et han »med sin Pidsk« og ved personlig at opsøge sine 
Menighedslemmer i Throndhjems Kipper truede dem til at lade være at 
drikke, til at betale Skatter i rette Tid o. s. v. Se forøvrigt Treschows 
Jubellærere, S. 231 — 38, det norske Videnskabsselskabs Skrifter i 19de AarL 
I. S. 302 samt O. I. Høyem, Nes eller Bynes, en Bygdebeskrivelse^ Thjem. 
1862, S. 153, Fallosens theol. Magasin VU. 2, S. 393. Crantz giftede sig 
(selv 29 Aar gi.), netop samtidig med at han fik sit Embede, med en fire 
og sexti Aai' gammel Enke, der havde været Frederik IV's Anune og siden 
Oldfrue ved Dronningens Hof, og dette har udentvivl skaffet ham Befor- 
dringen, hvortil ogsaa den Omstændighed sandsynligvis har bidraget, at han 
havde været Informator i Biskop Krogs Huus. 

*) A. Erlandsen, 1. c. S. 120. 

^) Sammesteds S. 191. 

^) Se herom, foruden Hammonds Nordiske Mission shistorie samt L. Daae, Thjems. 
St. geistl. Hisi paa flere Steder, ogsaa D. Thrap, Th. v. Westen og Finne- 
Missionen, Chra. 1882 (ogsaa i Theol. Tidsskr. 2 R. VIII), S. 37, 124—125 o. s. v. 



224 
Liig Ters 

over Hjstelands Kirkes Indvielse. 
Vaag op, I fordums Tid(s) Hedninger, skjult i Jorden. 
Beslgem vor christen Mænd (ud)af den geistlig Orden. 
Thi udj Eders lid man hørte ikke, at 
En Kector Prygel fik, naar Kirken blev indsat. 
Den, kaaret var til Strid af Eders Folk og Skare, 
Han Martis Instrux fik igjennem Ild at fare, 
Den Kappen fik oppaa, bar Helligdommens Kav, 
Ham torde ingen Mand med Stok mer straffe af, 
Mens sligt er nu forglemt i Mission(en)s Tider, 
En Præst den anden nu i Mund og Næse bider, 
Ja det, som værre er, en sær ærværdig Mand, 
Som Tacterne med Pod og Haanden slage kan, 
Han ikke skaanet blev, endskjøndt han var Magister, 
Han raabte: Domine, jeg tror, at I er bister, 
1 lægger Haand paa mig, som fører Tugtens Riis. 
Just derfor skal Du dø, for Bispen tog Forliis 
Ved din ormstukken Pen, som aabenbared Sanden, 
Maatt' Krog strax bygge op en Kirke paa Hølanden, 
Hvis ikke havde han vel gjemt de Penge, som 
Han fik i Skinderi, da sidst han reiste om. 
Er det at lønne den, som var din Fosterfader, 
Hans fordums Famulus er nu hans største Hader. 
Du haver moxen glemt, da Du med Kurven gik 
Og sang for Spegesild og musublandet Drik, 
Da raabte Schanch(e) strax: Hr. Provst er I i live? 
Brug dog jer Myndighed, før Alting gaar i Knibe, 
Brug jer Yeltalenhed, som pleier være sød. 
Thi ellers frygter jeg, at Prygel blir min Død. 
Eyst dog jers Bispeskjæg, jers Vinger, Kjol og Lue, 
Den hellige Callot, hvormed man bør at kue 
Den oprørt lærde Flok, den fraadeskummet Mund 
Som slide vil min Krop som sulten Garpbryg-Hund, 
Fredlys dog disse Mænd, som kaldes burde Klerke, 
De i det Onde er hel raadige og stærke, 



225 

Sæt dem i Kirken(s) Ban til Suspendation, 
I saadan ublu Sag ei gives bør Pardon. 
Hr. Lemvig raabte strax: End ydermer idag 
At bruge saadan Kiv, det er en Fandens Sag, 
Thi saadant helligt Verk med Gudsfrygt man begynder, 
En Rector her faar Hug, ret som han var en Synder, 
Hr. Tarald er det Ret at slaa en Værgeløs, 
Sligt haver I vel øvt paa Jæde-Dreng og Tøs, 
For I med Slagsmaal fik jers Baccalauri Grad, 
Da I med Euskerne paa Taraldsgaarden sad. 
Om Eders Hellighed veed I selv bedst at tale, 
Om Eders Lærdom I ret herlig veed at prale, 
Jeg tror den meest bestaar i Løgn og TJkydskhed, 
Som Anders Klokker nok at ræsonnere veed. 
Du vel bekraget Crantz med dine Knebelbarder, 
Du fnyser, som Du var en S(l?)ægt af Leoparder, 
Betænk din Ungdoms Synd og Graahaars Daarlighed, 
Thi ellers straffes Du i evig Evighed. 
Jeg vil ei tegne op for Lyset din' Bedrifter, 
Dem at beskrive ret behøvdes Holbergs Skrifter, 
Jeg ei satyrisk er, dog dette sige kan, 
Du i Ukydskhed er en Hjertens Præstemand, 
Om det ei var min Pligt at straflfe al Udyder, 
Jeg ei tiltale tord' en Rector for sin Lyder, 
Men som det er min fait, da siger Svoger Bj:og, 
Det bedre var, at Du en physisk Skole Bog 
Studerede i selv og lærte din Scholar, 
Som Du forsømmer slet, endog Du meget praler, 
Men som Du Intet kan, forlange man ei maa 
At du skal lære det, du ei kan (selv) forstaa. 
Din Lærdom, veed man vel, bestaar i visse Poster, 
Du reiser ud paa Land, endog det noget koster. 
Besøger Præsterne, dig smager deres Mad, 
Dog deres Koner bedst, du elsker uden Had, 
Er det dog ret, at du belønner saa din Orden 
Og gjør til Hanrei den, som er din Broder vorden, 

15 



226 

Med Kvinder drikkes Duus, med Piger tales vel, 

Betænk dog Evighed, saafremt Du har en Sjæl. 

I tvende Præstemænd, som ikke kom i Slaget, 

I Yidne være skal, at jeg har foretaget 

At straffe denne Last, som er i Hvermands Mund, 

Til Eder taler jeg af ganske Hjertens Grund. 

I burde ikke staa med tændte Lys i Hænder 

Og kaste Olie i den Dd, som de optænder, 

Men med Sagtmodighed den Skam at slette ud, 

Som er mod Ærbarhed og Herrens strenge Bud. 

Hr. Lyster sig mig dog: Hvoraf er Trætten kommen, 

Var Bemhof og med, han staar med Haand i Lommen, 

Om ham jeg saadant ei saa just forvente kan, 

Mig synes, at han er en meget fredsom Mand. 

Sig begge, sig mig dog, er Fama den Aarsage 

Til slig Blodgjerrighed, man burde sig beklage 

Og stævne Sagen ind for Guderne, som bør 

At straffe Ondskab nu herefter saa som før, 

Nei, svarte Lyster med et sær vemodigt Øie: 

Pater Præposite, om vi vil granske nøie. 

Da tror jeg mulier og malus er Aarsag, 

Som i en Kadseng just indfandt sig her idag. 

Da svarde Provsten med en sær forbitret Tale, 

At røre ved den Sag man ikke bør forhale, 

Jeg stevner udi Dag og, om jeg dømme skal. 

Da bliver I vist kvit med Eders Præstekald, 

Til Klokker, Degner I ret aldrig burde være, 

Til Substituter og det var formegen Ære 

For slige Præstemænd, som saadan Skam begaa, 

Til Kagen var jers Ret, der burde I vist staa, 

Til Slutning raader jeg, hør Bdttel, om Du poker, 

Den geistlige Bruttør vist griber dine Lokker 

I din Alonger og udpudrede Afront^ 

Du vistnok paa din Byg ret aldrig bliver «kaant. 



327 

firav Skrift. 

Skam og Skjændsel jer til Ære 
Skal min Morgen Sang vist være 
Og min Aftenbøn det samme, 
At "Ulykke jer maa ramme, 
Før I ud af Verden dør, 
Ellers brænder .1 i Glør. 

Mephistopheles. 



Optegnelser i Kalendariet i et Exemplar af „Missale Nidroslense^' 

fra Ytterøen, 

(fra Suhms Bibliothek kommet til Univ. Bibi. i Christiania), 
ved Sognepresten sammesteds Hr. Roald Anderssøn. 
(Meddelt af ArchivMdmægtig H. J. Huitfeldt-Kaas.) 



JN edenstaaende Optegnelser, der i ikke ringe Grad supplere og 
berigtige Meddelelserne om Ttterøens Prestegjæld i A. Erlandsens 
»Biogr. Efterretninger om Geistligh. i Throndhjems Stift«, S. 358 
— 60, ere tidligere nævnte af Professor KDaae i (Norsk) Historisk 
Tidsskrift, 1 K. IV. S. 494. Optegnelserne er kjendeUgen gjorte 
en længere Tid efter Begivenhederne, hvorfor Angivelserne om 
Dagenes Indfalden paa bestemte Helligdage ikke altid ere correcte. 
Ogsaa til et Par andre Norden§eldske Sognes Presbyterologi give 
disse Optegnelser Bidrag. 



Januar. Anno 1602. die conuersionis Pauli. Nata mihi filia Anna. 
circa 3 vespertinam. Deo autein oblata per baptismnm dominica 
Jnuocauit (o: 24 Febr.), cujus vero testes: Tomas in Yinje, 
Petrus in Granne, Ericus faber lignariws, et Daniel Johannis. 
Jtem Randi in Quisted. Nouerca in Alstehoug^). Anna in Veraas, 
et Birgitta in ØSreeid, 



^) Altsaa Hr. Anders Erikssøns andeii Hustru. 

15^ 



228 

Ad dirum mortis certamen prouocata domenica Misericordias 
dom?ni quå (victoria Christi) victa animam coelo misit dom^'nica 
Jubilate ad vesperam circa quintam, que erat 25 Aprilis^) ætatis 
hebdomadum 13. 

9 Marts. Anno 1606. 9 die Martij. hora 3. post meridiem natus mihi 

filius Andreas, lauacro vero regenerationis Ghristo addictus 30 
Martij. Cujus testes dommus Olaus in Bostad^), dommus Petrus 
in Schogn*), frater Hendricus*) et Ottarus in Alstehøg. Jtem Bo- 
dilla in Sunnes, Magnilla in Meren, Elena Samueiis matris autem 
suæ fangens vice, et Margaritta in Mølle Grande. 

S6 Marts. 1611. s^cunda paschatos o: 25 Martij que erat dies annuncia- 

tionis ad vesperam nata est mihi filia Margarita, baptismate vero 
deo agglutinata dommica Misericordias o: 7 Aprilis*). Sponsoribus 
dommo Laurentio in Jnderø^) et Jona in Yeraas sustlnente yicem 
Seuerini in Meren. Jtem Bodilla in Sunnes, Nouerca mea et Mar- 
garita in Haccegrande. Baptista åomimis Siguardus in Schogn^). 

13 April. Anno 1613 13. April, nata est mihi filia Inge. Christif^) nomen 

dedit 10. Maij. Baptista dominus Laurentius in Jnderø®). Testes: 
Dommus Olaus in Lexuig®). Olaus in Byg Birgitta in Lida: 
Ingeburga in Trygstad et Margrita Olaj in Schogn. 

S6 April. Anno 1603 s^cunda die paschatos que erat 25 Aprilis, ortu 

solis vicissim mihi nata filia Anna, baptismate deo oblata Miseri- 
cordias domtni o: 8 Maij^) baptismati(s) pater åominus Chilianu^ 
in Lida^°), testes vero åæninus Petrus in Schogn") Peter in 
Børuig Siguardus in Grande et Olaus in Trygstad. Randi in Qoi- 
sted, Nouerca in Alstehou, Canutus in Lida et Sara Pauli filia. 

^) Dom. Miser. dom. var i 1602 21 Apiil og dom. Jabilate 28 Apr. 
^) Hr. Olof Nilflsøn, se ErUmdsen, Thiondhj. GeistL S. 261. 
^) Nævnes el hos Erlandsen 1. c. S. 297. 

*) Hr. Henrik Anderssøn, senere Sognepr. i Størdalen, Erlandsen 1. c. S. 3S3. 
') Skal være 17 April; Paaskedag var i 1611 d. 3 April. 
^) Nævnes ei hos Erlandsen L c. S. 278. 
^) Nævnes ikke af Erlandsen 1. c. S. 297. 

") Maa være den hos Erlandsen 1. c. S. 288 nævnte Olnf Erikssøn. 
^) I 1603 var Paaskedag 30 Marts og Dom. Miser. IS April 
^^) D. e. Hr. Ejeld i Inderøen, se Erlandsen L c. S. 278. 
") Kan ikke være den af Edandsen L c. S. 297 nævnte Peter Søfrenasøn og 

vel heller ikke den 1602 bortrømte Peter Michelssøn, om hvem se N. Rigs- 

registr. IV. S. 1. 



229 

Anno 1609 die crucis o : 3 Maij hora. 7 ante meridiem natus 
mihi filins Johannes: deo autem lauacro regenerationis incorporatus 
in Jnderø 14 Maij, Sponsores vero åomimis Olat^ Petri ^). Nico- 
laus Joh. in Sundne(s) Ornolphus in Øffre. Birgitta in Lida et Mar- 
gareta in Haocegrande. 
r Mai. Anno 1608. 7. die Maij jterum mihi peperit Helena mea filium 

abortiuum hebdomadum 22. et statim necessitatis causa, per me 
ipsum, baptismate deo addictus nomenque Ericus nactus: testes 
Birgitta in Øffre et famula Margareta Andree F. eodemqwe memento 
spiritum deo misit. 

5 Mai. Anno 1602 fratrem Ericum in GiorfF^) rebus humanis mors 

eiemptum coelicis addidit contubemijs. 

> Juni. Anno 1617 s^cwnda pentecostes, que erat 9. lunij®) ad septimam 

matutinam, vitam cum morte commutauit frater meus, dommus Hen- 
ricus Andree Størdaliensium pastor, ætatis sue annorum 41. 

D Juni. Vltimo Junij 1602 obijt pater meus, pie memorie, Andreas in 

Alstehoug, Nidrosiæ in ædibus Jacobi in Reisuensgaarden cujus 
exequie celebrabantur die visitationis Mariæ*) ornatu concionis 
doctiss. viyi episcopi M. Jsaach*) etc. 

6 Juli. 1607. 5. die Julij peperit mihi Elena filium abortiuum heb- 

domadum 22. Nomenqwe imposuit Johannes, vitam vnica hora his 
in terris exegit 
)5 Juli. 1602. 25 Julij nuptise celebrabantur domini Chiliani in Jnderø®) 

cum sorore Goulog in Quam. 
8 Augusti (15)99. nata est filia mea Gunilla die Martis.') primo diluculo 
siue ortu solis. Baptismati oblata 19 Augusti. compatres domimis 
Ericus Nicolai in Jnderø®) dominusPeixus inSchogn®), pater meus 



^) Eoimodentlig den af Erlandsen 1. c. S. 278 nævnte Oluf Pederssøn, dengang 

maaske kun CapeUan her. 
^) Altsaa ogsaa en Søn af Hr. Anders Erikssøn paa Alstadhaug. 
') Anden Pintsedag var 15 Mai i 1617. 
*) o: 2 Juli. 

^) Mag. Isaak Orønbech, se Erlandsen 1. c. 8. 18. 
•) Se Erlandsen, 1. c. S. 78. 
7) 8 Aug. 1599 var en Søndag. 
^) Nævnes ikke hos Erlandsen 1. c. S. 278. 
«) Se Side 228 Note 11. 



230 

in Schogn^) et Nicolat«^ sartor. commatres. Nouerca vxoris mee. 
Elena Christophoij, Jnga vxoris soror et Birgitta in ØfiBre. 

21 Aug. Anno 1615. 21, Augusti peperit mihi Helena filiolum abortiuum 

qui statim in ipsissimo partu animam exhalauit. 

24. Sept. Anno 1613. 24 Septemb. ad vesperam nata est mihi filia Eli- 

zabeth baptismatis fonte vero intincta 10. Octob. cujus sponsores 
d(omi)nus Olaus in Schogn^), Jacobus Sammuelis fratris d(omi)ni 
Hinrici in Stiordal") iocum tenens Vibicca Cornelij, Birgitta Juan 
et Kirstina Hendrici. Baptista dommen Laurentius in Jnderø^). 

24 0ctobr. Anno 1577. den 24. Octob. døde min S. moder Gunnill Roaldz 
dotter paa Alstehoug*). Dette fanden antegnet j en aff S. her 
Michels bøger, fordum pastor j Skogn®). 

31 Octobr. Anno 1612 Vltimo die Octob. mihi peperit Helena filiolam 
integritate carentem hebdomadum 10. vel 12. Igitur necessitatis 
causa å me ipso baptisata, nomenq^^^ adepta Elizabet, quo concepto, 
eodem puncto deus illam in ætemam requiem dedit. Jn testimo- 
nium baptismi vocatus Jonas in Veraas. Jtem Birgitta in Øflfre. 

23 Novbr. Anno 1600. 23. die Nouemb. qtii erat dies dominicus."^) primo 
diluculo natus est mihi filius meus Johanues, qui primo die ad- 
uentus per baptisma in eccZe^'a Jnderoensi Ghristo addictus est, 
cujus testes : Nicolaus in Quisted, Johannes pictor in By, Cornelius 
Johannis, et Olaus in Myr. Commatres, Elizabeth in lida. Gouloff 
in Quam®), Margreta in Hacke Granne et Jnga Johannis filia, 
vxoris soror. Anno 1601. lethali morbo captus 17. Aprilis. obijt 
28 Aprilis hora. 8. ætatis suæ hebdomadum 22. 

lODecbr. Anno 1616. 10. Decemb. ad primum gallicinium vitales auras 
hausit filia mea Elena, et lauacro regenerationis in templo Alste- 
hougensi Schognensium Christo incorporata: testes vero Ottarus 



^) Hr. Anders Enksaøn paa Alstadhaog. 

') Maa formodentlig være den hos Erlandsen 1. c. 8. 297 nævnte Oluf Nilssøn, 

der dog fisrst siges at være kommen til Skogn 1616. 
^) Hr. Henrik Anderssøn i Størdal; hans Repræsentant kan maaske have været 

en Søn af Formanden Hr. Samuel Lauritssøn. 
*) Se Side 228 Note 6. 
^) Altsaa Hr. Anders Erikssøns første Hustru. 
*) Hr. Michel i Skogn nævnes ikke af Erlandsen 1. c. S. 296. 
') 23 Novbr. 1600 var en Thorsdag. 
*) Nedskriverens, Hr. Roalds Søster. 



231 

in Alstehoug etArnoldus in Øfifreeid. Jtem Margarita vxor åommi 
Olaj in Schogn*), soror mea Margarita in Houg*) et Siria in 
Forberg. 
[)ecbr. 1604 Die incamationis Christi ad vesperum nata est mihi filia 
Birgitta, baptismo oblata dowmica 2. post Epiphanias o: 20 Ja- 
nuarij®): cojus testes domimis Ericus in Stod.^) Carnelius Johan, 
et Jonas in Veraas. Bodilla in Sunnes, Margaritta in Bestad, 
Elena in Schogn. Nouerca in Alstehoug et soror Goulog in lida*). 
Obijt hæc mea filia placide in domino 1605 die vltimo Aprilis 
statim post ortum solis puncto horæ quartæ: ætatis sue hebdo- 
madum 17. 

(Med Haand fra 18de Aarhundrede:) 
Successio Pastorum effter Eeformatsen ®). 
1. Hr. Anders Svendsøn. 2. Hr. Stephen. 3. Hr. Hans 
JohanG. 4. Hr. Roald AnderC. 5. Hr. Mads Koch. 6. Hr. Na- 
thanael Anderson. 7. Hr. Fridrich Hanson Mejer. 8. Mag. Jens 
Juel, som efter 14 Aars tjeneste 1706 blef forflyttet til Tingvold 
paa Normør. 9. Hr. Hans Breier. 



Hr. Laurits Axelsøns Ligprædiksn over Fru Kirsten Rosenøm. 

Meddelt af Gustav Ludvig Wad. 



Uet originale Manuscript til den Ligprædiken, hvoraf eftertølgende 
Stykke er uddragen, haves i det kongelige Bibliothek, Ny kongelig 
Samling Nr. 2102, 4to. Kirsten Mathiesdatter blev tilligemed sin Broder, 
Assessor Peder Mathiesen, der er Stamfader til Slægten Bosenrøi, 
optagen i Adelsstanden ved Patent af 20. Marts 1679. 



>) Se Erlandsen L c. S. 297. 
3) Nævnes ikke af Erlandsen 1. c. S. 334. 
') 2den Søndag efter Helligtrekonger var i 1604 18 Januar. 
«) Nævnes ikke af Erlandsen 1. c. S. 3-22* 
*) Nedskriverens Søster. 

*) Denne Presterække, der ikke stemmer ganske overens med Erlandsens i. c. 
S. 858—60, er formentlig rigtigere end denne. 



232 

Et ædelt Klenodie i en sikker Forvaring, 

Som er 

En Salig Sjæl udi Guds Haand 

udi en meget kort oc enfoldig Lig-Sermon omtaled 

af den XXXI Psalmis siette Vers, 

Der 

Høj-Ædele, Velbaame oc Salige Frue 

81. Fr. Kinten lUsenØm 

Højædele oc Velb. Peder Lerkes til lier- 

kenfeld, med en anseelig oc fomemme 

Comitat blef ledsaget til sit Sovekara- 

mer i Vester-BøUe Kirke, oc dersamesteds 

nedsat, d. 28 Decembr. Anno 1694 

oc nu i Pennen forfatted 

af 

Laurits Axelsøn 

U- Værdig Sogne Prest der samested B. 



Fortale til Dend Høyædele oc Velbaame Herre Peder Lerke til 
Lerkenfeld, Kongl. Maj. lustitz- oc Cancelli-Raad, Assessor udi 
Hqeste Ræt, oc øverste LandOdommer i Nørre Jutland, min Gun- 
stige Patron. 

Den korte Tale, som blef holden ved hans SI. Frues Graf, 
insinueris hannem hermed ydmygeligen, ikke, fordi den er værd 
at komme til liuset. Men at Hr lustitz B. deraf, i denne hans 
Hjertesorrig oc eenlighed , kand have nogen Trøst oc privat for- 
nyelse. Den kommer ikke frem, enten med anseelig Vitleftighed, 
eller Menniskelig Visdoms prægtige Ord oc behagelige Veltalenhed, 
men aldeeniste med de samme faa ord oc enfoldige formalier, som 
den blef fremført: i forhaabning, Bx lustitz Baad seer meere til 
affectionen, som vil lade see sin velmeente Taknemmelighed, end 
til Talen i sig self, som aldeeniste var læmped efter den korte tids 
lejlighed. Jeg, næst Himmelske Trøstis oc glædelig Velstands 
ynske, lever 

Høyædle oc Velb. Hr lustitz RaadO ydmyge Tiener oc Client 
\ Axelsen. W. Bølle. 8 lanv. 1696. 



333 

Saa haver da denne Højædle, Yelbaame oc nu Salige frue, 
SL Pr. Kirsten EosenØm, allerførst seet denne Verdens LiuB paa 
hellig 3. Kongers dag, som er dend 6 Janv. Aar efter GudG SønQ 
Biurd 1628. Oc det udi Marstrand i Norrige, hvort hendis Sal. 
Forældre af fiyct for det Keyserlige Krigsfolkis indfald her i Lan- 
det vare henflyede. Dog er dend SI. Frue her i Landet udspired 
af en ædel Rod oc aufled af Ædele, Hejfomemme, Gudfiyctige oc 
Ægte Forældre. Hendis Fader var dend Ædele oc Højfornemme 
Mand, Sr Matz PoulCen, Borgemester i Randers; Hendis Moder 
den Ædele, dydberømmelige oc fine Matrone, Anne Nielsdatter, 
begge salige i Herren. DiOe Gudfipyctige Forældre have strax be- 
fordret hende til Daaben, at Hun, som formedelst den Naturlige 
Fødsel var blefven en Gæst paa jorden, kunde formedelst Igjen- 
fødelsen tage borgerskab i Himmelen, oc forsikkres om Syndemis 
forladelse, samt de Helliges Arvedeel i Liuset. Fra hendis første 
Barndom er Dyd oc Guds fryct saaledis ved flittig optuctelse 
planted i det unge Hjerte oc har der fatted saa dybe rødder, at 
den SI. Frue deraf siden har baared merkelige oc behagelige fructer 
i ald hendis Lives tid. Thi udi hendis Ungdoms dage haver Hun 
lært at kjende Gud hendis Skabere, at ære oc adlyde hendis For- 
ældre, at læse.oc skrive med andet meere, som fornemme Børn 
iblant Fruentimmeret beqvemmer oc anstaar, hvilket altsammen 
denne SI. Frue har fatted oc øved saa vel oc lykkehg, at Hun ej 
aldeniste haver været hendis gode oc nu Sal. Forældre til hiertens 
glæde oc stor fornøjelse, men endoc hendis gode Syskende oc 
andre fornemme Nabobøm et berømmeligt Eiempel. Der Hun er 
kommen til meere Aar oc Alder, haver Gud forsiuned den SI. 
Frue med tvende fornemme oc anseelige Giftermaal. Først, paa 
Qortende aar, med dend Ædele, Højagtbare oc nu Salige Mand, SI. 
Clemend QemendGen, fordum Kongl. Maya Amts Forvalter over 
Skanderborrig oc Aakier Amter. Siden, nu paa det tyvende Aar, 
med denne hendis efterlatte oc højtbedrøvede Kieriste, Dend Høj- 
Ædele oc Velbaame Herre, Peder Lerke til Lerkenfeld, Kongl. Maj. 
lustitz- oc Gencelli-Raad, Asspssor udi Højeste Ræt, og LandQ- 
dommer her i Nørre Jydland, Hvis store Hjerte Sorrig Gud vilde 
ved sin Hellig A ands trøst naadelig forlindre! Men enddog begge 



234 

diOe den SI. Frues Giftermaal have været uden lives Arving-er, 
saa haver Gud dog ikke forglemt denne Sal. Frue i andre maader 
med sin Velsignelse, men rundeligen begaved hende baade med 
Hæder oc Ære, saa oc med timelig Gods oc verdslig formue. Thi 
formedelst denne Sal. Frues stedse berømmelige Forhold oc gode 
Conduite haver Hans Kongl. May. voris allemaadigste Herre oc 
Arve-Konge, Kong Christian den Femte, allernaadigst ladet sig 
behage at ophøje denne Sal. Frue til Adelig Stand oc Privilegier, 
oc Hende med Adelige Vaaben, Skiold oc Hielm allemaadigst ho- 
norered. Oc her burde Jeg vel at diffundere mig udj denne Sal. 
Fruis billige berømmelse, hvilket oc den Sal. Frues berømmelige 
Meriter noksom have fortjent. Men eftersom dertU ndkræfvis langt 
længere tid, end diCe korte oc kolde Dage tillader, oc langt større 
Veltalenhed, end hos min ringe Person kand enten findes eller 
forventis, saa nødis Jeg til at contrahere min Tale oc gjøre mine 
Ord faa, alligevel Jeg giør det ugjerne. Thi den SI. Frue haver 
aldtid gjort en sær gunstig Reflexion paa min ringe Person. Hun 
har æstimered oc elsked baade mig oc mit Huus, ikke, som Jeg 
kunde været hende en fremmed oc ringe Ven, men som Jeg motte 
været hendis Lige Mand oc egen Forvandte, Saa Jeg kjender det 
nu derfor dis meere for min Høje skyldighed at* takke oc ære 
hende udi hendis Graf. Den SI. Frue har aldrig været kiær af 
unyttig Roes eller begjerlig efter forfængelig ære; derfore vidste 
Hun oc vel, det var lidet bevendt at bære Adeligt Nafn, med 
mindre mand jo sig self med Adelige dyder og et berømmeligt 
Forhold vilde nobilitere. Hun var fremmed fra unyttig pragt, fra 
stolte Moder og ny Noder, oc vidste vel, at Fruentimmerets rette 
oc sande prydelse bestaar ikke i Haarflættelse, Gulds omhængelse, 
eller at tage Klæder paa, men udj hjertets sMulte Menniske, i en 
sagtmodig oc stille Aand, det vidste den Sal. Frue, at det var 
kosteligt for Gud, hvorfor Hun ocsaa derpaa sig stedse haver be- 
flitted. Thi hun var en ræt Anna, som kom aldtid i Templen 
Hvad heller her var først eUer sidst Prediken, saa indstilled Hun 
sig, ej aldeeniste om Søndage oc Højtidsdage, men endoc tit paa 
de Maanedtlige Bededage, hvilket er vel rart hos saadanne Per- 
soner. Hun var en lærevillig Maria, der gjeme vilde sidde hos 



235 

Josu fødder oc høre hans tale. Thi Hun var den første, som kom 
i Guds Huus, den sidste, som gik deraf, oc skulde det være en 
sær oc merkelig forhindring, som hende derfra skulde forholde. 
Hun var en merksom oc andægtig Lydia, der gaf god agt paa 
det, som blef tåled, oc Hun, som Guds Søns egen Moder, bevarede 
Guds ord oc overvejede dem i hendis Hjerte. In summa. Hun 
hørte Guds Ord med Lyst oc brugte med Andagt det Høyværdige 
Alterens Sacramente. Udi hendis Huus var Hun en omhyggelig 
Martha, en flittig Qvinde, som vilde see til, hvorledis det gik til i 
hendis Huus, saa at hendis Mands Hjerte sig noksom paa hende 
motte forlade. Udi hendis Egteskab haver Hun leved saaledismed 
begge hendis Mænd, at ingen kand betage hende den berømmelse, 
hun jo har comportered sig imod dem begge som en lydig Sara, 
eu fornuftig Abigail oc en tuctig Susanna. Oc efterdi Gud hafde 
velsignet den Sal. Frue rundelig med Brød oc anden timelig For- 
mue, saa har Hun oc ikke forglemt at byde sit Brød for den 
hungrige, men været en Tabitha, ftdd af gode gjerninger oc Al- 
mifie, besynderlig imod Sognets fattige oc dem, som hun kiendte 
til fulde oc vidste, at de vare AlmiOe Børn. Imod hendis Bønder 
oc Tjenere haver Hun været som en Moder fuld af Medlidenhed 
00 hielpevillighed : saa de have nu diO større Aarsag til hendis 
dødelig Afgang at beklage. Endelig saa haver denne Sal. Frue 
som en god lesu Christi Discipelinde ocsaa liid sit onde oc baaret 
sit Kors, besynderlig siden Hun er kommen til dette Sted. Hvor 
hun rettelig kunde klage som David fordum: Min Siæl er iblant 
Løver. Jeg ligger imellem Mordbrændere, som ere Menniskens 
børn, hvis Tænder ere Spiud oc Pile oc deris Tunge et skarpt 
Sverd. Herforuden har ocsaa den Sal. Frue nu moxen udi fem 
flerding aar været belad med en hæftig oc continuerlig Svaghed, 
som idelig har holdt Hende hiemme ved hendis Huus oc mesten 
deelen ved hendis Seng, At Jeg intet skal tale om anden gjenvor- 
dighed oc Hjertesorrig, Hvilket Hun dog altsammen haver baaret 
med en sær christelig Tolmodighed oc nu omsider lykkeligen over- 
vundet Udi denne hendis sidste oc langvarende Svaghed haver 
den Sal. Frue ikke forsømt at lade sig trøste af GudO ord oc be- 
dene med det Høyværdige Alterens Sacramente, paa det Hun kunde 



236 

være sterk i' Aanden oc Troen, alligevel Hun var siug oc skrøbelig 
paa Legemet. Dend sidste Søndag førend Gud bortkaldte Hende 
af Verden, som var den 2 Decemb., da Jeg besøgte hende, fandt 
Jeg den SI. Frues Hjerte fuldt af Anger oc Ruelse for hendis 
Synder, men derhos ocsaa fuldt af Tro oc Tillid til Guds ifaade, 
i det Hun, iblant anden tale, udbrød med diOe ord: Mine Synder 
bedrøve mig, men GudO naade husvaler mig &c. Udi saadanne 
oc des lige hellige tanker er Jeg oc forsikkred, at den SI. Frue 
haver ligget hen, indtil Onsdag aften næst efter, som var den 5 
Decemb., da den Sal. Frue fik Dødsens viOe Bud. Oc enddog Jeg 
samme aften kom hastig oc ufortøved til den SI. Frue, efter at Jeg 
hafde faaet Kundskab om hendis kiendelige forandring til Døden, 
saa fandt Jeg dog den SI. Frue langt meere forandret, end Jeg 
vel hafde formodet; ja, ræt at sige, i den allersidste oc hæftigste 
dødsens Eamp, hvilken oc continuered indtil Fredagen næst efter, 
som var den 7. Decembris. Hvorfore Jeg tillige med de nær- 
værende, baade da oc tilfome, ved ydmyg Bøn oc Knæfald gjorde 
ansøgning hos Gud, at hånd den SI. Frue udi Troen vilde naadelig 
bestyrke, staa hende troligen bi udi denne haarde oc sidste strid, 
forkorte hendis pine oc forleene hendis Siæl en naadig forløsning. 
Hvilket oc den trofaste Gud naadeligen efterkom samme dags 
Aften ved 8 Slet, da den SI. Frue, fuld af Tro oc Tolmodighed, udi 
hendis højt bedrøvede ^Kjæristes oc andre gotfolkes nærværelse 
overantvorded Gud som en trofast Skaber hendis ædele oc udøde- 
lige Siæl, efterat den hafde beboed det skrøbelige oc dødelige 
Legem udi 67 Aar ringer een Maaned. 



Spørgsmaal og Svar. 



Spørgsmaal. 
10. 
Anders Alexandersen Gyth paa Hellesvik i Alstahaug Præste- 
gjæld. Nordlands Amt, blev omtrent 1714 gift med Margrethe Jens- 
datter fra Aakvik, en Datterdatter af Foged paa Helgeland Peter 
Jacobsen Falch, der var Digteren Peter Dass's Morfader (sign. Erik- 



237 

sens Udgave af Dass's Skrifter, Fortalen). Fra A. A. Gyth ned- 
stammer flere endnu levende Familier i Danmark og Norge. Kan 
noget oplyses om denne Anders Alexandersen Gyth, hans Herkomst, 
Forfædre og Slægtens Oprindelse? og om endnu i Nordlandene 
leve Efterkommere af ham? Hans Sønnesøn Anders Broch Gyth 
(født 1741) reiste omtr. 1770 til Kjøbenhavn, og er Stamfader 
for de i Danmark levende Familier af dette Navn, der kjendes 

fuldstændigt. Cancelliraad P. A. Gyth, 

Eallimdborg. 

11. 
Min Bedstefader, Abraham Ldébej fedt den 15. Mai 1766, døde 
den 9. October 1805 som »Borger, Glashandler og Glasmester« i 
Christiania, efterladende sig Enke (Sørine Liebe, født Frank, død 
hernede i Kjøbenhavn 1849) og tre Børn (min forlængst afdøde 
Fader, Justitsraad Georg Julius Johnsen liebe i Roeskilde, og hans 
tvende Søstre, den ene Justitsraadinde Møller, død her, den anden 
Pastorinde Hansen, død i Norge). Da dette saa at sige er Alt, 
hvad jeg ved om fornævnte min Bedstefader personlig, tillader jeg 
mig at anmode dem, navnlig i Norge, der maatte have Kundskab 
om ham, hans Slægt og Forfædre, velvilligen at meddele mig Op- 
lysninger derom. 

Ligeledes maatte jeg ønske at erholde nærmere Oplysninger 
om min Bedstefader paa mødrene Side Pastor Morten Munck, i 
Ægteskab med Ida Amalie Barfod (død 1833) der — i meget ung 
Alder — afgik ved Døden Aar 1791 som Sognepræst i Taamby 
paa Amager. 

Kjøbenhavn i Jxini 188€i. O. Liebe, 

Høiesteretsadvocat 

12. 
Gregorius Thellesen Klaumann, født den 30. November 1677, 
død den 13. September 1752 som Etatsraad, Bankcommissair og 
Directeur for asiatisk Compagni, havde med sin Hustru Maren 
Agers eller Aggers, født 9. Januar 1676, død 3. Januar 1749, 
mindst 5 Børn, nemlig: Knud Gregorius de Klaumann, Justitsraad 
og Højesteretsassessor, adlet 18. December 1749 ; Peter Klaumann ; 
to Døtre, den ene gift med Justitsraad Torkild Brugmand, den 



238 

anden gift med Justitsraad Jørgen Thombsen (se Sjællandske Ind- 
læg 1754, B), og endelig Christian Lucassen Elaumann, der døde 
1748, 35 Aar gammel, som Controleur ved Banken i Kjøbenhavn 
(Lengnicks Kirkebogsuddrag, Helliggeistes Kirke); han var gift med 
Anna Margaretha Bek, med hvem han havde følgende Børn: Gre- 
gorius Klaumann, døbt i Vor Frue Kirke den 3. Marts 1745; 
Claus Christian Elaumann, døbt smsteds. den 10. Jimi 1746, og* 
Frederik Klaumann, døbt smsteds. den 24. Januar 1748. 

Af en paa Tydsk affattet Supplik fra hende, dateret Elsingør 
den 9. Juli 1753 (Sjællandske Indlæg 1753, D) erfares, at hun 
efter Chr. L. Klaumanns Død havde ægtet David Fenwick i Hel- 
singør, og at Hofretten i Kjøbenhavn havde tillagt hende 400 Rdl. 
aarlig af den hendes to Børn efter deres Farfadjsr tilfaldne Arv 
paa 50,000 Rdk. , og 1000 Rdlr. for de 4 Aar, der vare forløbne 
siden Børnenes Faders Død, der svnes at være indtruffen den 24. 
December 1748; de to Børn maa efter Supplikken og Hofrettens 
Erklæring derover antages at være de to yngste, Claus Christian 
og Frederik Klaumann, idet Aldersangivelserne passe paa disse; 
den ældste Søn, Gregorius, er altsaa død spæd. Ved kongelig 
Ordre af 7. September 1753 til Hofretten befaledes det, at Madame 
Fenwick skulde aarlig have 1000 Rdlr. for hendes to Børns 
Education. 

Begge disse Brødre Klaumann skulle efter Traditionen være 
blevne Officierer, og et Portrait af en af dem (malet af E. Pauelsen),^ 
som findes i min Familie, forestiller Yedkommende i Sø-0jB5.ciers 
Uniform; denne, der vistnok er Frederik Klaumann, var gift med 
Marie Cathrine Werring, døbt den 22. September 1747 (Datter af 
fhv. Rector paa Herlufsholm Mag. Christian Werring; jvfr. Medde- 
lelser om Rectorerne paa Herlufsholm, S. 208), død i Kjøbenhavn 
den 25. September 1836 barnløs og efter mangeaarig Enkestand 
(Bekjendtgjørelse i Adresseavisen for 29. September af Procurator 
C. W. Haagen som executor testamenti). 

Det ønskes oplyst, hvad der er bleven af disse to Brødre^ 
hvomaar de ere døde og hvem af dem, der var gift med Jomfru 
Werring. 

Den ovennævnte David Fenwicfe, der. hørte til den siden Midten 



239 

af forrige Aarhiindrede i Helsingør florerende engelske Handelsfamilie 
af dette Navn (jvfr. Lassen, Bidrag til Helsingørs Historie 1866, 
S. 65, 1868, S. 52 f., 1870, S. 6, 1873, S. 38, 1877, S. 89), som 
nu har forladt Landet, er begraven i Byens St. Mariæ Kirke den 
23. December 1765; han havde to Børn, Betzy Fenwick, gift 15. 
Februar 1770 med Juveler Antoine Fistaine i Kjøbenhavn, og 
David Fenwick, der skal have været engelsk Officier i Indien. 

Der spørges nu: var Klaumanns Enke, Anna Margaretha Bek, 
i sit Ægteskab med Fenwick Moder til disse to Børn, hvilket er 
rimeligt, da der Intet vides om, at han skulde have været gift 
tidligere? hvornaar var hun født, naar døde hun og hvem vare 
hendes Forældre? Gustav Ludvig Wad. 

13. 
Anna Maria de Hanseriy født 20. Juli 1749, ægtede, som Enke 
efter Justitsraad Peter Fehmann, den 28. April 1784 General- 
auditeur Peter von Meulengracht, der var Toldinspecteur i Trond- 
hjem; naar døde han og naar døde hans Hustru? 

Gustav Ludvig Wad. 

Svar paa Spørgsmaal. 
III 

• (Jvfr. VI. Bind, S. 88.) 

Præstesønnerne Theodor Anton og Jørgen Hjort Friederichsen^ 
fødte i Helgeland henholdsvis 23. Septb. 1801 og 17. Aug. 1804, 
bleve Landkadetter 1. Januar 1812, og bleve begge Officerer med 
Anciennetet af 28. Decb. 1820. 

Theodor Friederichsen afgik 1. Jan. 1822 fra Akademiet til 
1. jydske Regiment, blev Premierlieutenant 16. Novbr. 1830 og 
afiskediget med Pension 15. Novbr. 1831. Ved Krigens Udbrud 
1848 meldte han sig atter til Tjeneste, blev ansat ved 3. Reserve- 
Jægerkorps som Chef for 4. Komp. og fik 29. Maj Kapitajns Ka- 
rakter. Ved den uheldige Affære ved Hoptrup d. 7. Juni viste 
han imidlertid, at han efter sin lange Fraværelse fra Militairtjenesten 
ikke havde formaaet at gjenerhverve den fornødne Rutine for med 
Ro og Energi at føre sine Folk under kritiske Forhold. (Se Ge- 
neralstabens FremstiUing af Krigen 1848—50 I, S. 964-967). 



240 

Kort derpaa findes han paa Styrkelisterne som »syg«, senere som 
»permitteret«, indtil hans Kompagni i Oktober 1848 definitivt er 
overgaaet til en Anden; maaske han, som i Forespørgslen anført, 
dengang var død. Muligen foreligger der dog her en Forvexling 
med Kapitajn Wilhelm Adolph Friederichsen, en udmærket Officer, 
der faldt ved Slesvig d. 23. April som midlertidig Kommandør for 
7. Linie-Infanteri-Bataillon og hvis Nekrolog (tilligemed de øvrige 
faldne Officerers) findes i Generalstabens ovenciterede Værk I, 
S. 1300—1302. Om dennes Familieforhold »foreligge kun meget 
mangelfulde Oplysninger«; han var født i Hamborg 17. Maj 1799 
og var, da han 1808 blev Kadet, »Stedsøn af Hr. Jansen i Rente- 
kammeret«, formodentlig Paul Ernst Jansen, der iføflge Statska- 
lenderen for samme Aar var Fuldmægtig i 2. slesvigske Kontor. 
Denne Kapitajn Friederichsen, der efterlod Enke, men ingen Børn, 
var altsaa neppe i Slægt med de i Forespørgslen omhandlede 
Brødre. Den yngste af disse, Jørgen Friederichsen, kom 1. Jan. 
1823 som Sekondlieutenant til Prinds Frederik Ferdinands Regi- 
ment lette Dragoner, deltog som Bitmester med Ære i den første 
slesvigske Krig, og blev siden Oberstlieutenant og Chef for 4. Dragon- 
Regiment i Slesvig samt R. af Db. og Dbm. Den 20. Juli 1864 
blev han afskediget med Obersts Karakter paa G^rund af Svagelighed 
(Blindhed) og levede senere i Aarhus, hvor han* døde 24. Jan. 1882. 
Jeg har Intet fundet om, at nogen af Brødrene har været gift. 

H. W. Harbou, 
Eapitiyn. 

Gaver. 

Samfundet har modtaget: 
fra Hr. cand. mag. M, Sundt hans: 

Stamtavle overFamiljen Gerner, trykt som Manuskript Chri- 
stiania 1886, 8; 
fra Hr. stud. juris T. Algreen-Ussing : 

Mindeblad om A. F. H. Castenschiold, Cand. jur., Eier af 
Borreby. Med Portrait. Udgivet som Manuskript af Edward Pe- 
tersen. Skjelskør 1866, 8; 

Lengnick, Familien Llitken. Kjøbenhavn 18B7, 8; 

F. R. Friis, Historiske Efterretninger om den danske Adels- 
familie Rosensparre. Kjøbenhavn 1872, 8, 
fra Hr. Sognepræst D. Thrap hans: 

Fra Biskop Bugges Haand. Breve og Taler. Christiania 1886, 8. 



241 



Studenter i Nedre Borgesyssels Provsti 1731—1754. 

Meddelt af Archivfuldmægtig E. A. Thorn le. 



jJen nedenfor aftrykte Fortegnelse over Studenter i Nedre Borge- 
syssels Provsti findes blandt det norske Eigsarchivs Manuscripter 
og indeholder forskjellige genealogiske og biografiske Data af Inter- 
esse fra et Tidspunkt i Vedkommendes liv, fra hvilken der i Re- 
gelen kun vil findes faa Meddelelser bevarede. Det originale Manu- 
script er en temmelig smal Bog i Folio, der er indrettet af Prov- 
sten Johan Cold til Berg (1716—1745) og derefter ført ogsaa af 
Eftermanden Provst Peter Debes til Onsø (1745—1763) indtil Aaret 
1757, da Optegnelserne slutte. De følgende Provster Nils Gladtved 
til Frederikshald (1763-1773) og Poul Hauritz tU Raade (1773— 
1782) have heller ikke fortsat Fortegnelsen, hvilken derimod den 
Sidstes Eftermand Provst Johan Bruun Stabel til Onsø (1782—1792) 
igjen har begyndt at føre, men ogsaa denne sees dog strax igjen 
at have ophørt dermed. 



Studiosi 
i Nedre Borgesyssels Prousti. 
1731 d. 10. Oktobr. er effterfolgende Nafue til Hånds Hojær- 
værdighed Hr. Biskop Hersleb indsendte: 

Sofren Michelson Steenstrup 

flad 1702, har deponeret 1720, attesteret 1726, immatriculeret i 
Distincions Protocollen 1728, med Charactere til attestats og di- 
miss — Laudabilem. 

Saasom hånd nylig er andkomen, er hånd mig endnu ube- 
kiendt; Er af sin Broder Capelianen Hr. Frantz Vogel i Sogne 
Præstens fraværelse antagen at betiene Skolen udi Moss, op- 
varter og Prædikestolen i Sogne Præstens fraværelse, siunis at 
være af et skikkeligt Væsen. — 1732 har jeg fornumen store 
prover af hånds erudition, flittighed og deiterite udi Skole Em- 

16 



242 

bedet, berømelige gaver paa Prædikestolen, morate og moderate 
omgiængelse, hånd har i dette Aar erholdet testinionium publicum 
fra Academiet, som jeg maa bekiende er fast incomparabile, og der- 
hos stadfæste, at band er det selv værd. 1733 reist til Kiobenhafii. 

Jørgen Rejer 

fod udi Flensborg, studeret udi Jena, har ikke frequenteret Fæder- 
nelandets Academie, ei heller her Examina udstaaet, opholder sig 
nu paa Tombgaard, og informerer Hr. General lieut: Llitzows 
yngste Son, saa og Cap. Jurwitzkys effterladte Son, Fornemmes 
intet om hånd andet, end hvad skikkeligt er. 
1732 continnerer udi et skikkeligt Levnet og information. 1734 
fandtis bortreist. 

Maarten Matthias Adolph 

fod 1699, dimitteret fra Wiborgs skole 1716, til Attestatz 1718 med 
Charactere haud illaudabil., giort Dimisions Prædiken med Charac- 
tere laudabilem og immatrikuleret 1728. 

Været nogen tid Collega udi Frid.halds Skole, og derfra med 
et godt Vidnesbiurd taget afskeed; siden i 7 aar informeret adskil- 
lige Børn i Waaler Præsteg.d, hvoraf hånd Een til Academiet har 
leveret. Har et godt Vidnisbiurd af Sogne Præsten dersammesteds ; 
er mig velbekiendt for sine flittige Studia og har stedse fort og 
endnu forer et rett skikkelig Levnet. Er villig til at vise sin tie- 
neste udi Gatechisation, uaar det ham befalis, og saavidt bands 
Gondition kand tillade ham. 

I ham skal ved Guds Aands Hielp Meenigheden faa en alvorUg 
og opbyggelig Lærer. 

1732. continuerer endnu i information, Gudsfrygt og skikke- 
lighed og berømis endnu meget af Sogne Præsten. 

1734 ordinert til Præste Embedet. 

Jens Ghristiansøn Bnm. 

Fød udj Friderichshald 1710, har deponeret fra Helsingørs 
Skole 1730, informerer min yngste Søn med kiendelig fremgang 
og nytte, den hånd til foraaret tænker at levere ind i en Skole i 



243 

V 

Danmark, og da sine egne yelbegyndte Studia ved Academiet at 
continuere. 

1732 er reist til Universitetet 1734 har hafPt examen Philos. 
character Landabilem og Baccalaurei grad, er ellers endnu ved 
Academiet og har tillige Condition i K.hafii. 

1735 hiemkomen, ndstaaet Exam. Theolog. med Character 
non contemD., giort sin Dimiss-Prædiken, Character d. f. er ham 
endnu uvitterlig, saas. h.d ei fik schedulas Dimissorias med, 1736 
antagen til Collega i F.stad, viser stor flid i sit Embede og skikke- 
lighed i Liv og Levnet. 

1737 continuerer. 

.1738 qvitterit skolen, og forreist med afskeed herfra til Bergen. 

1740 kaldet til Capelian ved Hammers Præstegield ib.m. 

Peter Henrich Cold 

fød i Tosnæs Præstegaard 1715 d. 27 Januar; har deponeret fra 
Helsingøers Skole 1731. Som hånd har altid været mig en lydig 
og lærvillig Søn, og hånd allerede har temelig gode Studia, dem 
hånd til foraaret tænker, om Gud vil, ved Academiet bestandig 
at continuere, har jeg om hannem en god forhaabning. 

1732 er reist til Universitetet. 

1733 i Exam. Philos. fik laudabilem og Baccalaurei Grad. 

1734 continuerer endnu ved Universitetet, studerer Theolo- 
gien, bruger Professorernis Collegier, meener nu at kunde forstaae 
den ganske Ebraiske Bibel, undtagen Daniel og hvad mere paa 
Chaldeisk findes. 

1735 til Attestatz faaet Laudabilem saa og samme Character 
for sin Dimissprædiken reiste in Augusto dereflfter til Hdmstadt 
hvor hånd endnu er under Abt Mossheims^) opsiun og informa- 
tion under hvilken hånd studerer Theologien, og under Erobesio 
Mathesin. 

1736 — ved Paasketider komen til Jena, hvor hånd i Pro- 



^) o: Professor Johan Lorents v. Mosheim, en af sin Tids lærdeste Theologer, 
t 1765. 

16* 



244 

fessor Kochlers Huns med sin Broder logerer; hånds Studia maa 
hånd ved hiemkomsten selv godtgiøre. 

1737 ankom tU Halle 

1738 quitterede Halle, besøgte Dresden, Wittenberg, Berlin, 
Lubeck, Hamburg og Kiel, og kom til Kiøbenhafn. 

1740 d. 26 Aug. Confirm. til Tydsk Præst ved Wemmeltofft 
Closter. 

Jørgen Henrich Wildban 

Fød i Christiania 1705; deponerede fra privat Information 
1728, har i 2de aar informeret Obr. lieut: Hirsches, nu Capitain 
Grtiners Børn. 

Sognepræsten i Fr.stad Hr. Henrich Wilhelm Ries giver ham 
det vidnisbiurd, at hånds forhold er upaaklagelig. 

1732 har hånd været i condition hos Obr. L. Sehested, siges at 
skulle til Yaaren quittere. 

1734 continuerede fremdeles i same condition som en skik- 
kelig, Gud og hans ord elskende Studiosus. Lader sig siælden 
høre paa Prædikestolen, men naar det skeer desidereris hverken 
gaver eller Materie. 

1735 reist til Academiet. 

Andreas Christian Bang 

dimitteret tili Academiet 1728 med Mag. Martini Gaspari Wolf- 
burg græske Testimonio. Har informeret i Sognepræstens Hr. 
Bieses Huus, jeg har fornummet hånds. Skikkelighed videre er 
mig intet om ham vitterligt, siden hånd har qvitteret dette sted. 
Tog afskeed her fra om Høsten 1732, og skal nu vtere Dansk 
Skolemester paa Landet i Sælland. 

Christen Jenssøn Eggertzon 

dimitteret fra Horsens Skole 1708 med Rectoris Mag. Erich Bre- 
dals testimonio. Om hannem er mig intet fra Sognepræsten ind- 
kommen, der bruger ham iblant paa Prædikestolen, og nylig har 
antaget ham at være Skolemester i Tistedalen. 

1734. er forleden aar p. Hedemarken antagen til Skole- 
holder. 



245 

Niels Samuelsen Bugge. 

Fød » » » » » »1). 

dimitteret fra » » » » »i). 

til Attestatz 1719 med Char. laudabilem, giort Dimissprædiken 
1727 med Charactere Laudabilem. Været 5te Classis CoUega i 

K.hafQS skole ^) derfra voceret af Prousten Mag. Johan Kandulf 

til Capelian pro persona i Nerøens Præstegield i Trundhiems Stifft, 
1727, men fik derpaa ingen Kongl. Confirmation, som meenis fordi 
der var tilforn en Capellan pro officio i Kaldet. Har paa Fierde 
aar ladet i Nerøens Kirker sig ofPte paa Prædikestolen høre, og 
har Vidnisbyrd af Prousten Horn for et ugemeen Talent, exemplar 
skikkelighed udi al omgiengelse og et godt Merito til Befordring 

1732 reist herfra til K.hafh. 

Andreas Christian Bulpontan. 

Fød i K.hafn 1709, deponerede 1727. Attesterede 1730 med 
Charactere Laudabilem, siden Nov. 1731 i Condition hos Major 
Akeleje. 1732 i Condition hos Commerce Kaad Thaulow, har 
Sogne Præstens Vidnisbiurd om et skikkeligt forhold. 

1734. endnu meget skikkelig, men som hånd har exspectance 
paa General Vejmesters charge i fremtiden, vil hånd udj vor 
Kole kun denne sidste gang mentioneris. 

Even Wold. 

Fød 1709. Dimitteret fra Christianiæ skole 1727, og conti- 
nueret sine studia udj 2de aar ved Academiet, attesteret 1729 
med Charactere haud iUaudabilem, og tilDimiss med Char. Lauda- 
bilem Været skoleholdere paa Moss udi et aars tid. 

1732 informeret Fogden Smidts Børn, hvilken tieniste hånd 
nu har qvitteret Hånds Forhold har været stille og skikkelig. 

Michael Kræfifting 

fød 1708 deponerede 1728, informerer Sogne Præstens p. Thune 
Hr. Lars Langes Børn er mig bekiendt af et stille og skikkeligt 



^) Aabent Ram i Manuschptet. 



246 

levnet, har smukke Studia, og continuerer endnu privatim der 
udi flittig. 

1733 har hånd qvitteret denne condition med god Berømelse 
f. at søge Universitetet 

Jacob Friis 

fød i Odensee 1707 fra same skole deponeret 1727 — informerer 
Sogne Præstens p. Scheberg Hr. Andreas Weidemans Børn, er 
Gudfrygtig og skikkelig, har applausum af Sogne Præsten og Mee- 
nigheden for sine oppyggelige Prædikener. 

1734 har endnu Sogne Præstens Vidnisbiurd for Gudfrygtig- 
hed, ædruelighed og skikkelighed. 

1734. endnu vidner om ham alt det som godt er. 

1735 med yndist og godt skudsmaal reist til Academiet 

Jens Holm 

fød i F.stad 1711 d. 10 Martii, fra 1720 til 1729 freqventeret 
Sunderborgs Skole, og same aar af Pro Rectore Magnifico Brucknero 
til Jena bland Studenterne indskreven, ved hvilcket Academie 
hånd i 3 aar continueret og 1732 hiemkomen. Er skickelig acqvit- 
terer sig paa Prædikestolen meget vel baade i det Tydske og 
Danske Sprog. 1734 intet fomummen om ham hvorfor h.d sluttis 
at have søgt Universitetet. 

Gløer Olsøn Gløersen 

fød i Frederichshald 1712 d. 7 Junii, 1732 deponeret fra Fride- 
richsborgs Skole. 

1734 — er nu ved Universitetet har fra Barnsbeen været af 
et stille og godt Væsen. 1734 udstaaet exam. Philos. og faaet 
haud. illaudabilem. 

1735 endnu ved Academiet. 

Jens Hvass 

— føfd 1699 — Deponerede 1719. 

1722 d. 6 Julii til Attestats non contemnendum, til dimiss. 
haud illaudabilem. Har nu kort tid informeret udi Fogdens Peter 
Smidts Huus. 1734 er hånd komen i Ægteskab med samme 



247 

Fogeds Daatter, som af ham var besvangret og paa Bryllupsdagen 
giorde Barsel, er med sin Hustru af Fogden forladt, og siges at 
skulle reise til Eiøbenhafh. 

Rasmus Plaw 

Deponerede 1734 er fød 1699, har en kort tid været Collega i 
F.halds Skole. DerefPter paa nogen tid informeret udi Jørgen Jør- 
gensøn O venbergs Huus i Friderichshald og nu 1724 antagen til 
CoUega i Fr.stads Skole. Besvangrede tienestepigen i samme 
Ovenbergs Huus, den hånd nyes før Barseltiden ægtede. 
1735. Skoleholder i Gliming og tillige Degn ib.m. 

[Johannes Sparre] Jens Leider*) 

fød i Christians Kirkes Meenighed 1712, dimitteret fra Friderichs- 
borgs skole 1732 var et aars tid hieine og øvede sig paa Præ- 
dikestolen et par gange, reiste 1733 til Universitetet. Er skikkelig 
og ved flid og studering kunde blife god. 

1770 hiemkomen fra K.hafn in Martio og fremviist ScheduL 
dimissorias af d. 9 Januar og d. 19 Febr. til attestats u. contemn. 
pro specim. homil. haud illaudabilem. Har ladet sig høre nogle 
gange p. Prædikestolen med applaucu. Et stille og fromt Guds Barn. 

Ernestus Augustus Bing 
fød i Sønderborg, dimitteret fra Flensborg, studeret til Jena under 
Doet Buddæo i 4 aar saa og til Halle. 

Har Condition hos Brigadier Huitfeld paa Ellingaard, opfører 
sig i al skikkelighed, ærbarhed og Gudfrygtighed. 

1734 berømis endnu meest af Sogne Præsten. 

1735 — er endnu i condition hos Gen. M. Hvitfeld, beskrivis 
af 40 aars alder og berømmis for Gudfrygtighed og Ærbarhed. 

1736 — continuerer same vidnisbyrd. 

1737—1738 f. solid Lærdom og skikkeUghed i Forhold. 
1739. continuerer i samme condition — berømis for skikke- 
Ughed og Gudfrygtighed. 



') Oprindelig har der staaet: Johannes. Sparre, hvilket senere synes rettet til: 
Jens Leider. 



248 

1740. Continuerer i godt; agter sig snart udenlands. 
1741 reist til Kiøbenhafh. 

Lars Alsbach 

fød i Laurvigen d. 5. Octob. 1722.^) 

Deponerede 1732 privatim fra Hr. Augustino Schielderup. 
Fra d. 18 lanuar 1734 været i Condition hos Hr. Detlef Monrath 
paa Waaler. Siunes at være skikkelig og gudfrygtig. J Februar 
Maaned 1736 qvitterer h.d denne condition og agter sig til Aca- 
demiet. 

Nicolaus Saxstrup 
fød 1707 
deponeret fra Aalburg 1726. 

1733 komen i Condition udi Thune Præstegaard fører et stille 
skikkelig og christelig Levnet. 

1734. Sognepræsten er endnu vel fornøjet med ham. 
1736 beskrivis endnu ib.m af et ærbar og stille Levnet 
1736 taget Afskeed derfra og reist til Kiøbenhafns Universitet 

Niels Winther 
fød i Holstebro der fra skolen dimitteret 1727. 
1728 efter Exam. Philos. bleven Baccalaureus. 

1734 i Condition hos Obr. Rye et skikkeligt og dueligt ungt 
M.ske, og gjør gode Prøver paa Prædikestolen. J 734 reiste herfra 
med Oberstens Familie til Christiania. 

Hans Rufeldorph. 
fød i Bergen 1702. 

Derfra dimitteret 1724. Har udi nogle aar været CoUega i 
F.halds skole. 

Nu informerer udi Peter Wærns Huus. en expedit Prædikant 
og god Catechetes. J levnet meget Modest og skikkelig. 

1735 reist til Thrundhiem. 

. Peder Nielson Lind 
fød i Haarløw i Sædland 1708. Dimitteret fra Frederichsborg 1730. 



2) Med en anden Haand senere over linien tilføiet: 1712. 



249 

Ted Acad. haffi Exam. Philosop. Ao 1731 og* faaet Baccalaureigrad; 
ContiDuerer endnu 1734 som Collega i F.halds skole. 1735 qvit- 
teret CoUegæ tieniste og antog condition hos Hr. Ditlef Monrath 
p. Waaler, hvor h.d og begynder at £aa god Vidnisbiurd. 

1736 har sammesteds fra Vidnisbyrd om et stille, ædrueligt 
og skikkeligt levnet. 

1758 forladt den condition og reist til Academiet. 

Edvard Gierlowsen Mejer 
fød i Trundhiem 1711*). Dimitteret fra same Schole 1731. Aaret 
dereffter 1732 i Eiamine Philosophico faaet haud illaudabilem 
1734 in mense Junio in Examine Theologico den Charactere non 
contemnemdum. Er nu i Condition hos Chirurgum og Stads Prac- 
ticum i Friderichshald Monsr Mejer. Er skikkelig, flittig og mun- 
ter til sit Verk. 

1735 recommenderis endnu af Sogne Præsten for et godt 
Levnet. 

1736. antagen til Collega i F.halds skole; informerer vel, præ- 
diker expedit. 

1737. contin. endnu i F.halds skole, hvor hånd er meget nyt- 
tig, i Liv og Levnet skikkelig, med tiden snart moden at tiene 
Gud i meere. 

1738 — continuerer. 

1739. For den forandrings skyld ved Skolevæsenet qvitteret 
skolen, informerer Børn å part, og betient min Meenighed som 
Catecheta udi et halfift aar, og udi min svaghed besørget Prædike- 
stolen, begge med kiendelig flid og nytte. 

1740. Beskikket til Skoleholder i F.hald. 1749 til SognePræst 
paa Hvaløer. 

Isaac Andreas Cold 
fød 1716 d. 6 Decembr. dimitteret fra Helsingøers Skole 1734, har 
i sit testimonio Berømelse for munterhed og gravitet, og for 
hånds gode profect in Ebræis et Græcis, in Historia et Geografia. 
Er endnu ved Academiet. 



^) Med en anden Haand er senere over Linien tilføiet: 1713. 



250 

1736 til Exame Philos. faaet Laudab. og gradum Baccal. In 
Augusto same aar med et yndigt Vidnisbyrd fra h.ds Præcept 
private D. Detharding reist til Helmstad, hvor hånd i Theol. hører 
Abt Mosheim, in Jure Gøbelium, in Mathem. Frobesium. 

1736 reist til Jena, hvor hånd ved Paasketider ankomen, 
logerer i Professor Kochlers Huus. continuerer Studium Juris, og 
derfor vel ufornøden ham videre her at anføre. ' 

1737 reist til Halle. 

1738 qvitterede Halle, besøgt Dresden, Wittenberg, Berlin, 
Ltibeck, Hamborg og Kiel, kom til Kiøbenhafa og der antog Colle- 
gium hos Hr. Etatz Raad Højer. 

1740 d. 12 Martii efFter Kong. BefaUing disputerede absqve 
præsidio pro professoratu juridico. 

D. 28 Nov. creeret Doctor juris utriusqve. 

Johan Christian Zimmerman. 
fød i Helsingør 1715, fra same Skole dimitteret 1733. Sustineret 
Exam. Philos. 1734 med Charactere Laudabili. Jeg har selv i 
Helsingør antaget ham for at korne i den Condition hånd nu er, 
hvor hånd informerer Visiteur Niels Juls 2de Børn, og har jeg 
ikke feilet i den gode tanke, jeg havde om ham for den Berømelse 
hånds forige Rector i Helsingør gav ham: thj jeg har med glæde 
prøvet hånds flid og seet paa saa kort tid gode ifrugter af hans 
information. Hånd fører et stille og indgetogen Levnet og elskis 
derfor meget i det Huus hånd er. 

1725. recommenderis endnu for et godt Forhold. 

1736. Continuerer i samme Condition. 

1737. reist til Academiet 

Hassing 
1736 havde en kort tid condition i Sr Ovenbergs Huus, blev 
i sin siugdom med god tilsiun pleyet, men fore Jul med forlov 
reiste til F.stad, videre derfra uden forlov til Christiania, hvorfra 
hånd skriver hånd har antaget en condition p. Ringerige. 

Johan Thomæsøn Kragelund 
fød 

Dimitteret fra Wordingborg Skole 1720. Exam. Philos. 1729 



251 

med Charact. Haud illaudab. Examen Theolog. 1731 med Charact. 
baud illaudab. før været i condition hos SI. Stifftes Prousten Hof 
og Jusidce Raad Lackman, hvorfra medbragt godt Skudsmaal. Er 
nu Informator i Mosse publique og fattiges Skole, har det Vidnis- 
byrd af Sogne Præsten, at hånd i sin Lærdom baade i Skolen og 
Kirken, saa og i levnet er en retskaffen og dygtig Student. 

1735 ordineret tU Præste Embedet. 

Niels Melling 

1736 antagen til Skoleholder udi Moss, berømis at skal ex- 
cellere udi regnen og skriven, informerer til fornøjelse, vel begavet, 
catechiserer tydelig og fattelig; hans Levnet som et Exempel af 
skikkelighed. 

1737 kaldet tillige at være Klokker ved Moss og Rygge. 

Elias Klinckhammer. 

indtagen for denne vinter 1734 af Miskundhed hos Hr. Niels Axc- 
tander, Viiser at hånd frygter Gud og er ej tilbøjelig til noget 
uanstændigt. 

1735 fornemis hånd ej at være her. 

Berth. Dav. Marquart. 

en aldrende Tydsk Studies, i Condition hos Generalinne Ltitzow 
paa Tomb. meenis om ham, hånd intet Geistligt Embede affecterer. 
Informerer den yngste Søn har Opsigt med Aflingen og Godzet. 

1736 -- det samme Vidnisbyrd. 

1738 — ligeledis. 

1739. giør ingen Profession meere af det som Studeringer til- 
hører men har inspection med Gaardbruget hvorfra hånd her ej 
meer antegnis. 

1741 ankomen til Waaler, har fra Hr. Monrath et godt 
Vidnisbyrd, affecterer nu mod 60 aar et Klokker Embede. 

Einer Olsen Nieman. 

fød i foraaret 1712 dimitteret fra Helsingørs Skole. 
1735 faaet Attestats med character n. contemn. 
nu i condition hos lens Wernschiold p. Borregaard. 



252 

1736. Har Vidnisbyrd om et stille og en Greistlig Person an- 
stændig Levnet, og at hånd nogle gange til Fornørjelse har ladet 
sig høre paa Prædikestolen; har nu taget Afskeed fra Borregaard, 
og skal være i Condition hos Hr. Essendrup p. Trøgstad. 

1740 kaldet til Capellan til Christians K. og Berg, ordineret 
d. 14 Xbr. 

Wilhelm Ries 

har leveret sine attestata i det Danske Cancellie. 

1736 med Biskopens attest taget herfra til Khafii, og fik en 
god afskeed fra Proustiet, den hånd vel fortiente. 

Christen Quislin. 
fød d. 11 April 1713. 

Dimitteret fra Christianiæ skole 1736. In Septembri til Rhald 
ankommen, og antagen som CoUega i skolen. 

1736 qvitterede efter aars forløb same tieniste, kand for sit 
forhold altid niude herfra godt Vidnisbyrd. 

Hans Cronborg fød 1713. 

1726 sat i Sor. Skole og der af Hds. Kongl. Majestæt fri 
underholdet, saasom hånd i saine Hoff i sin Barndom havde tient 
som Løber, da hånds Kongl. Maj. endnu var CronPrince. 1733 
dimitteret med Rector Sneedorphs testimonio til Academiet. 1734 
faaet til Exam. Philosoph. Character Hånd illaudabilem. 

Nu i Condition hos Borger Peter Wærn i F.hald. 

1736 — tog afskeed fra same Condition, og søgte Dan- 
mark igien. 

Et Eenfoldigt Gemytt, som ej kand siges ondt om. 

Lauridtz Michael Biering. 

1736 endnu i Condition hos Hr. A. Weidemann i Scheberg 
Præstegd., fører et stiUe Ædrueligt og Gudeligt levnet, anvender 
det meste af tiden paa Philosophie. 

1737. qvitterede dettte Provstie. 

Lauridtz Bay. 
1736 d. 8 Maji Comen i Condition hos Hr. Arctander i 



253 

Tosnæs Præstegaard, medbragte godt Yidnisbyrd fra Hr. Gen. Maj. 
Bertauch, hvor h.d før haflft Condition, saa og fra SognePræsten 
Borch. Berømis af Hr. Arctander for sit Gudelige Levnet, Kier- 
lighed til Studeringer, at hånd af en levende Aand fremfører Guds 
ord, baade i Prædikener og Catechisationer, det hånd har meget 
lagt sig efter, og tænker videre at fuldføre. 

1737. continuerer. 

1738. er der endnu siges at ville applicere sig til Jura. 
1739 antagen til Advocat udj Amptet. 

Samuel lohan Steinlos. 
fød paa Als. 

Studeret i lena og Wittenberg. Før hafft Condition i "Wang 
sogn paa Hede^len i 4 aar og 1 aar i SigdaJ nu hos Obr. Sehested 
p. Tose. 

1737 continuerer i det gode. 1740 er endnu i Obr. Sehesteds 
Éuus med godt Vidnisbyrd, vil blive pubKco nyttig, helst i det 
Verdslige, som hånd applicerer sig til. 

Sven Svensøn Morstuwen. 

Deponerede 1738 dimitteret fra Hr. Christian Grave, hos hvil- 
keii hånd sig endnu opholder. 

1739 continuerer der endnu for videre at opmuntres og rett- 
leedis i sine studeringer. Er ærbar og flittig. 

lens Holm. 
i Condition hos Hr. Wernschiold paa Borregaard, hvor hånd in- 
formerer Børnene i skriven og regnen og i deris Christendora. 
Lever stille og skikkelig, lader sig forlyde, at hånd ej tragter effter 
Theologisk attestats. 

1730. i samme conditioux fører et Christelig Ijevnet. 

1740. applicerer sig til Jura. er endnu ibm. 

1741 antaget tieniste som Fuldmægtig hos Proviantsforvalter 
Palle Rømer i F.stad. 

1742 forladt Proustiet 

Hans Hearich Lange 
19 aar gi. deponeret fra Helsingør. 



254 

1738 sustinerede Exam. Philos. nu bos Faderen paa Thune- 
legger Grundvold til sit sin Theol. attestats, lever stille. 

1739 erfaris, at hånd begynder hos Sorenskriver Bliemester, 
hos hvilken hånd sig opholder, legger fundamenta in Juridicis, 
hvortil hånd hereffter tænker sig at applicere. 

Matthias Lindschou. 

Deponerede 1735 fra Nykiøbing. 

1736 sust. Exam. Philos. i Condition hos Hr. Weideman p. 
Scheberg, hvor hånd med Berømelse informerer Børnene. 

1728 rekommenderis meget af Sogne Præsten. 

Medbringer ellers forud gode Vidnisbyrd fra Hr. Flint i Ny- 
kiøbing i Falster, og fra Hr. Gerhard Winge i Sande. 

1739 faar endnu samme Vidnisbyrd fra Hr. Weideman. 

1740 om Høsten reist til Academiet efterlader sig et berømme- 
ligt Vidnisbyrd fra Hr. Weideman. 

1742 hiemkomen fra Academiet til Scheberg igien, medbragt 
berømmelige attestata, informerer med Dexterité og forholder sig 
anstændig. 

Ottho Børghun. 
fød in Aalborg 1713 d. 11 Febr. Dimitteret fra Aalborg skole 
1735. Privat. Præcept. Profess. Buchwald. 

Tilfome været i Condition [hos] Hr. Christopher Kraflft i Ringebo, 
dernæst til d. 8 Junii 1738 hos Hr. Jochum Pihl i GudsdaL 

Derfra reist til Aalborg, og same aar in Sept. forskreven og 
hidkommen at informere Hr. Major Någelers Børn, 

Omsider antagen af Hr. Frantz Vogel i Huuset at informere 
h.ds Børn. 

1739 er endnu der, og vidnes intet om ham, uden hvad godt er, 

1 740. Conditionerer hos Chirurg Mejer conditionerer udi det gode. 

1741. i condition hos Borgemester Larsen, har Hr. Wegeners 
attest, som intet andet, end godt er om ham vidende. 

1742. har endnu godt eflftermæle. 

Sven Hvistendal. 
Deponeret fra Aalborg 1729 har sustineret alle examina Aca- 
demica. 



255 

1737 her ankomen. i Condition hos Hr. Henr. Wilhelm Eies. 
1739. Continuerer der; informerer med kiendelig god Frugt 
hånds Søn, studerer flittig, fører et vel anstændigt Levnet. 
1741. Voceret til Gapellan ved Id og Ennigdal. 

Christen Anderssøn Torp. 
fød udi Fyen 1716. Deponeret fra Odensee 1738. Priv-Præceptor 
Prof. Anchersen. 

Same aar her ankommen, informerer Borgemester Larsøns Børn. 

1739. Berøm es for skikkelighed. 

1740 in Junio med godtVidnisbyrd om Gudsfrygt, skikkelig- 
hed og flittighed reist herfra og recommenderet h.ds Præc. priv. 

Christian Heide, 
medbringer hånds privati Præcept. Prof. Horrebows attest dat. 
1737d. 26Aug. at hånd deponerede 1 735 — har flittig hørt hånds 
præcentiones, var 1737 til Examen Phil. og fornøjede Facultetet, 
og at om hannem intet er vitterligt uden hvad en skikkelig Stu- 
dies vel anstaar. 

1739 her ankommen i Condition hos Hr. Niels Arctander, som 
intet andet end godt om ham melder. 1740 ved Døden afgangen. 

Thias Nicolai Steenberg 
fød i Fyen 1716. Dimitteret fra Otthensee Gymnasio 1734. Privat 
Præcept. Profess. Anchersen. 1736 haflft condition hos Hr. Jørgen 
Lund i Fyen. 1736 in Decembri Sustin. Exam. Phil. med Charact. 
Illum, udi et halffi aar øvet sig hieine hos sin Fader p. Prædike- 
stolen til August 1737— udj et halflPt aar hafft Condition hos For- 
valtor Borchsenium paa Sæbyegaard. Derefter et halfft aar opholdt 
sig i Slagelse hos Kector Mag. Nyholm for at revidere Skolens 
regnskaber som same Rector i Confusion forefandt til Mich. 1738 
da band blef tilbagekaldet til Fyen til Hr. Erik Rasch, informerede 
hånds Børn til ult. Junii 1739. 1739 in Julio her ankommen, in- 
formerer Stads Practici og Chirurgi Monsr Mejers Børn. tænker 
at studere Theologien. 1740. conditionerer hos Cap. Kiøbing. 

1741. hos Hr. Arctander med et godt Skudsmaal om stille 
og skikkelig opførsel. 



256 

Jørgen Hanssøn Owenberg. 

1740. nylig fra Academiet opkomen; har ei endnu fremvist 
sine Attestata. Er. vel før anført udi øvre Bor^esyssel. Fød i 
F.hald Palme Søndag 1710. Dimitteret fra Kerteminde Skole i 
Fyen 1731. Exam. philos. d. 21. Xbr 1739 med Character Lauda- 
bilem, Baccalaureus in Julio 1740. 

1740. d. 9. Aug. til Attestats Character non Contemnenduin 
og d. 31 ejus til dimiss haud illaudabilem. 

1741 — forfremet til Guarnisons Skoleholder udi F.stad. 

Nu død. — 

Marcus Christian Runge 
fød i Højerup i Stewens Herred 1718. Dimitteret fra Roskild 
Skole 1739. Medbringer hans privati Præcept. Professor An cker- 
sens Beviis at hånd 1740 med Berømelse tog Examen Philosoph. 
Beist herfra til Scheberg. 1741. contin. p. Scheberg, hvorfra h.d 
om Børnenis information og et christeligt Levnet har Hr. Weidem. 
Skudsmaal. 

1742. conditionerer nu hos Hr. Arctander, informerer Sønnen 
tn fornøjelse — er stille og gudfrygtig. 

Hans Frugaard. 
Depon. fra Sæby 1735. Exam. Ph. 1736 — efter Professor 
Eami attest. 1740 conditionerer hos Hr. N. Arctander, som mel- 
der godt om ham. 

Kofod 

fra Bornholm, har deponeret 1737. exam. Phil. 1738. medbringer 

endnu ingen attest. Conditionerer p. Borregaard. 1741. Con dit. 

endnu p. Borregaard. beskrives af et stille og skikkeligt Levnet. 

1742. conditionerer endnu ibm. 

Fugl. 
1740. conditionerer hos Obr.l. Hirsch. Berømis for skikke- 
lighed og god opførsel. 

1741 — reist til Khafn, og fik sit Vidnisbyrd efter sig. 

Peter Nicolai Daldorph. 
1741 informerer med Flid Hr. Lars Langes Børn. 



257 

1742. Contin. ibm. med Berømelse af stille og skikkeligt 
Levnet, haaber at blive G[ud]s Kirke nyttig. 

Heinsvig. 

1741. Informerer Major Tommes [o: Thomés] Børn, har Hr. 
Graves Skudsmaal om et stille og christelig Levnet. 

Christen Lund 

skal 1735 være indfiart i Seminarii protokol. 1741 i Foraaret an- 
kommen tn Friderichstad, informerer adskillige fomeme Folcks 
Børn i det latinske Sprog. Berømis af Hr. Ries for et stille, 
opbyggeligt, ja ret exemplarisk Levnet. 

1742. contin. ib.m. 

Enevold Muller 

fød in Febr. 1709 i Jylland; i sit alders 217« aar 1730 in Junio kom 
i Wiborgs Skole, blev der 5^8 aar, begav sig derfra til Aarhus 
deponerede derfra 1737 i sit Aders 28*/« aar. 1739 d. 11. Junii 
i exam. Philosophico befunden haud illaudabilis, og derfra blev 
1740 d. 19. Junii Baccalaureus. Medbringer Præc. priv. Profess: 
Anckersens attest derom d. 18. Nov. 1741. 

Nu Kollega udi F.halds Skole, har Hr. "Wegeners attest om 
meget smuk og correct Opførsel. 

1742. endnu Collega ibm. — continuerer i hvad før om ham 
er sagt 

Morten Mejer. 

Deponeret 1741 fra Friderichsborg skole, er paa nogle Maa- 
neder hierne hos Forældrene her i F.hald; har imidlertid Hr. 
Wegeners Attest som et exempel for andre unge Mennesker. 1742. 
Har i samme Aar sustineret examen PhUos. 

Berømis endnu af skikkelighed. 

Jens Frost 

fød i Christiansands Stifft, efter Forældrenes Død opdragen hos 
sine Beste-Forældre og Farbroder Obr.l. Frost i F.hald. Dimit- 
teret fra F.borgs Skole 1741.. 

17 



268 

1742. har Berømelse for arbeidsomhed og flittighed, og at 
tegne til meget godt. 

Ao 1746. 
Morten Schott 
fød paa Strømsøe 1724, deponeret 1742, har med Berømelse og 
Charact: laudabili sustineret examen Philos. informeret i mitHuus 
l^/a aar til Fornøjelse, tegner at ville fuldføre sine Studier til et 
got maal. 1747 Continuerer som tilforn. 

1747 in Julio reist til Kiøbenhafn at sustinere examen TheoL 
1763. Sogne Præst til Rygge. For Hoymester hos Grev Moltke, 

Matthias Holm 
fød i Friderikslad d. 6. Sept. 1718, deponeret 1738. Attesteret 1741, 
prædiket for Dimiss 1744 og erholdet Char: laud:, opholder sig 
hierne hos sine Forældre Hr. Tolder Holm øver sig jefhlig i at 
prædike og fører et stiUe og gudfiygtigt Lefhet. 1747 som tilforn. 
1748 kaldet til Capellan paa Id og der den 25de Febr. indsadt. 

Abraham Mejer 
fød i Helsingøer 1720, 26 Aar gi., har sustineret alle Academiske 
Examina conditionerer hos Hr. lieutenant Bremer i Frid-stad, har 
Vidnesbyrd af Hr. Henrich Ries for en opbyggelig Prædikant, og 
et ustraffeligt Levnet. 1747 opholder sig endnu i Fred-stad. 1748 
bortreyst til Khafti. Same aar allemaad: kaldet til Sogne Præst 
i Tronhjems Stift til Klæboe. Siden forflyttet til Molde og bleven 
Provst. Lever 1783. 

Jacob Aarøe. 
Har absolveret Cursum Academicum, conditionerer hos Hr. 
Niels Arctander og meriterer et godt Vidnesbyrd. 1747 er reyst 
til K.hafn at søge Empløy. Same aar empløyeret og kaldet til 
Residerende Capellan i Trunhjems Stifft. 

Morten Mejer 
fød p. Friderichshald, opholder sig hos sin Fader Feldskær Mejer 
ib: 1748 Ib:, Samme aar aUernaad: kaldet til Residerende Ka- 
pellan udj Westbye Kald. 



259 

Wilhelm Bredal. 

Er Hører udj Priderichshalds Skole. 1747 ib: 1748 continuerer 
i sjme Station. 1749 bortreyst til Dan|^. 1755 allemaad. kaldet 
til resid. Capell. til Immanuels Kirke i Friderichshald. 

Gotfried Waager. 

Conditionerer hos Hr. Claus Wegener, og har af Hannem til- 
lige med de 2<ie nest oven anførte et godt Skudsmaal. 
1747 Conditionerer ib: Bortreyst. 

Zacharias Beesche 

conditionerer paa Borregaard, og opfører sig skikkelig. 1747. Nu 
hos Hr. Sorenskriver Hirsch. Bortreyst. 

Peder Scheel. 

Har sustineret examen Phil., informerer Hr. Lars Langes 
Børn med got eftermæle. 1747. Bortreyst af Provstiet. 

Henrich Christian Wemmeløw. 

1727 jfed i Friderichstad, sustinerdt Exam Philos., har Hoved 
og gaver til meget got, og fører et skikkelig Levnet 1747. Som 
tilforn. 1748 reyst til Khafii at attestere. 1749 hierne, og in 
Junio allemaad. kaldet til Resid. Capellan i Frid.stad. f 1762 i 
Friderichshald. 

Paul Windelboe 

conditionerer hos sin Broder Hr. Windelboe paa Rygge, under 
sømelig Opførsel. 

1747 ib. 1748 ib. reyst til Khafh at attestere. Død. 

Ao 1747. 

Henric Nicolai Ovenberg 
er hierne hos sin Moder Madame Ovenberg paa Frid-hald har 
sustineret Examen Philos. og har Vidnesbyrd af Sogne Præsten 
Hr. Wiener for et skikkeligt ungt M.ske. 1748 reyst til Khafh. 
1751 har sustineret Examen Theol. med Charact. haud Contemn. 

17* 



260 

opholder sig paa Hvaløer og øver sig i at prædike, hvortil Hånd 
skal have muntre og Kostel: gaver, som Sogne Præsten stme- 
steds vidner om hannem, og er for Besten skikkelig i Levnet, og 
behagelig i Omgiengelse. 1752 Ham følger endnu forrige Be- 
rømelse paa same Sted. 1753 Mgesaa. 1754 conditionerer i Frid.- 
hald udj Hr. Blixenschiolds Huus. 1755 hierne hos sin Moder, 
og øver sig i Prædikestolen til alles Behag. 1756 ib: 1757 ib: 
1761 den 23 Junij, som Rector i Fridrhald ved Døden a%aaet 

Matthias Berg. 

conditionerer hos Hr. Arctander p. Hejde Præstegaard, har susti- 
neret examina Academica, og [er] [ijøvrigt af et ustraffeligt Forhold 
1748 ib: 1749 bortrejst 

Johan Neth 

conditionerer hos Hr. Lieutenant Bremer i Erid.stad har sustineret 
Examina Academ. er yndet hos alle for hans stille og skikkelig 
opførsel. 

1748 continuerer sammesteds med same Berømelse. 

1749 kaldet til Gapellan i Friderichstad. 

Hans Larsøn Tiurholm. 

opholder sig hos sin Fader i Frid-stad, har sustineret exam. phiL 
og erholdet charact. haud illaud. Paa hånds Forhold er intet 
uden got at sige. 1748 ib: 1749 reyst til Khafii at attestere. 
1757 avanceret til Sorenskriver i Bamle. 

Ao 1748. 

Peder Maar conditionerer paa Onsøe Præstegaard og farer et 
meget stille og ustraffeligt Levnet, har sustineret sine Examina 
ved Academ. og hidkomen med god Attest fra Præposito Com- 
munitatis Hafniensis Mag. Bang. 1749 ib: Bortreyst. 

Matthias Steenberg 

Gvarnisons Skoleholder i Frid:8tad, har sin Dimission fra 
Academ. og lever ^kikkeUg. 1749 ib: Bortreyst. 



261 

Lauritz Aagaard 

opholder sig hos sin Stiflfader Hr. Møller paa Schjeberg, har susti- 
neret Examina Academica, applicerer sin tid hiemme til concionalia 
hvortil hånd haver gode gaver. 1749 ib: 1750 ib: 1751 kaldet 
tU Capellan sami^esteds d. 15 Jan. 

1749. 

Johann Lund paa Waaler, Candid: Minist: opfører sig roes- 
værdig. 1750 ib: med same gode vidnesbyrd. 1751 Reyst til 
K.hafn af sohcitere. 

lørgen Wielsgaard Cand: Minist: opholder sig paa Tosnæs 
Præstegaard, er bekiendt af et meget stiUe og skikkeligt forhold. 
1750 ib: 1751 beskikket til Gvamisons Skoleholder i Friderikstad. 
1755 d. 21 Febr. ved Døden afgangen. 

Johann Henne Ries udj Frid.haid, fører en X.stsømmelig 
Vandel, og haver attesteret 1748. 1749 bortreyst af Provstiet. 
1750 opholder sig som Hører ved Skolen i Friderichshald. 1751 
og 1752, og 1753, continuerer endnu i forrige Station. 1754 lige- 
saa. 1755 endnu ib: 1756 ib: 1757 empløyeret til Skoleholder i 
Brøbach. 

Mels Iversøn Cand: Minist: opholder sig hos sine forældre i 
Frid:stad, har den Berømelse af Sogne Præsten, at hånd obser- 
verer decorum Xstianum. Bortreyst 

Peder Iversøn har sustineret examen PhUosoph., opholder sig 
hos Hr. Møller p. Hvaløer, hvor hans Levnet berømmes ustraffeligt. 
Bortreyst. 

1760. 

Søren Thestrup har absolveret cursum Academicum, fører et 
skikkeligt levnet og informerer mine Børn til fornøyelse. 1751 
continuerer ibd: 1752. Continuerer endnu med forrige yndist og 
Berømelse. 1753. conditioner nu hos Hr. Grønbech paa Schjeberg. 



262 

1754 ib: 1756 ib: 1756 conditionerer hos Hr. Windelboe p. Rygge. 
1757 Bortreyst. 

Ellert Holm en Præste Søn af Jylland har sustineret examen 
Philos :, informerer Seigr Lowums Børn i Prid : stad med yndest og 
godt eflFtermæle. 1751. Er nu Collega hos Skoleholderen Gude i 
Prid: stad, har et færdigt Hoved og gode Gaver til Prædikestolen. 
1752 conditionerer hos Hr. Sorenskriver Hirsch i Forstaden. 1753 
continuerer ib : og fører en ustraffelig vandel. 1754 ligesaa. Bortreyst. 

Herman Colbiørnsøn, informerer Hr. Controleur Leths Børn i 
Frid.hald, har Berømelse af Sogne Præsten for et stille Levnet. 
1751 continuerer med forrige Berømmelse. 1752, endnu ligesaa. 
1763 ligeleedes. 1754 har særdeles Berømmelse for sin store 
Dexterité i at informere. 1756 bortreyst. 

Philip Christian Mosgaard har attesteret, conditionerer hos Hr. 
Major Genschoven i Nordre Prid.hald, øver sig idelig i at prædike, 
hvortil hånd og haver et godt pund, og viser et ustraffeligt Levnet 
1751 har af Sogne Præsten Hr. Wegener, hvilken hånd med at 
prædike iblant, er til hielp, et godt vidnisbyrd baade for skikke- 
lighed i levnet, og habilité til Embedet Er in Novembri samme 
aar reyst til K.hafn, og 1753 allernaad: kaldet til Residerende 
Capellan i Rachestad. 

Mads Stoud conditionerer p. Rygge Præstegaard, er forsiunet 
med gode Attester fraAcademiet og Biskopen, viiser daglig prøver 
paa god Lærdom og Levnet 1751 perse verer samesteds med god 
Berømelse for alt det, som udfordres af en Ministerii Candidato. 
Samme aar beskikket til Catechet i Christiania. 

Stein conditionerer paa Moss, og søger at vise sig habil til 
Prædikestolen, 1751 er endnu paa Moss, med forrige god Character 
og Berømelse. Bortreyst 

1751. 

lohan Lorentz Schiøtt 
skal have sustineret Exam. Theol., men ingen Attestata foreviist, 



I 



263 

dog vidner Sognepræsten, at intet uden sømmeligt er hørt om ham. 
Haver intet hørt til ham siden. 1754 opholder sig p. Moss, og 
er Miaisterii Candidatus 

Friderich Colbiørnsøn 

S: S.tiMin: Candidatus opholder sig udj Priderichshald, hånd 
opfører sig i Lærdom og Levnet saa ustraffelig, at h.d har yndest 
hos alle, og ønske af alle, at nyde Guds Naade til forfremmelse 
som en habile tiener i Guds Menighed. 1752 continuer ib: hos 
Hr. Agent Anker udy ald Berømelse. 1753 ligesaa. 1754 reyst 
til Kiøbenhafh og der død. 

175L 

Johannes Sandberg conditionerer hos Hr. Tolder Gløersen i 
Frid.hald, har sustineret examen Philos. J den korte tid hånd 
været i condition, erhvervet sig et godt vidnesbyrd, 1752, endnu 
samesteds. 1753 continuerer ib: Bortreyst. 

Monsr Dyhring 

opholder sig hos sine Forældre i Friderichshald , om Hannem 
melder Sogne Præsten intet, uden at hånd er skikkelig. 1752 og 
1753. om Hannem er siden intet hørt. 

lacob Holm 

conditionerer hos Procurator Lowum i Frid.stad, har sustineret Ex- 
amen Theol. prædiker meget opbyggelig, og fører et stille levnet. 
1752 opholder sig i same Condition. 1753 conditionerer for 
nærværende tid p. Onsøe Præstegaard upaaklagelig. 1754 ligesaa. 
1755 d. 29de Martij beskikket af Hr. Biskop Dorph til Gvamisons 
Skole Holder i Friderichstad. 

1752. 

Matthias Stoltenberg 
S: S: Minist: Candidatus nylig komen i Condition hos Hr. 
Wegener i Friderichshald, hvor Begyndelsen er ulastelig baade i 
Lærdom og Levnet. 1753 er paa en god Vej til et Præste Embede. 



264 

Johan Hennan Folman 

Har sostineret Exam. Philos. og conditionerer hos Hr. Win- 
delboe paa Rygge, agteer sig til alt got. 1763 ib: og fører et 
honnet og stille levnet. 1764 ib: continuerer i same gode for- 
hold. 1755 ib: 

Fabricius 

S: S: Minist: Candid: conditionerer p. Moss, hvor hånd og 
iblant lader sig høre paa Prædikestolen til opbyggelse. 1 763 bortreyst 

1763. 

Jan Spelman 
opholder sig hos sin Moder i Friderichstad, prædiker opbyggelig 
og fører et stille Levnet. 1754. ligesaa. 1765, ligesaa. 1756 
ligesaa. 1757 ligesaa. 

Andreas Kraft. 

Har sustineret examen theol. med Char. h. contenm, condi- 
tionerer hos Seigr lacob Diderich Peters i Fr.hald. Paa hånds 
op&Tsel er intet at sige. 1754 ib: 

Hans Høg. 

conditionerer hos Seigr Eister i Friderichshald, og effter Sogne Præ- 
stens vidnesbyrd applicerer sig til jura. 

9 

Monsieur Hauritz 

har sustineret examen theoL er Skole Holder ved Sarps Brug, og 
og fører et stille Levnet. 1764 ib: Bortreyst. 

Holger Grønbeck. 

Er pro tempore i sin Moders Huus paa Moss, og fører saadant 
levnet, som er et ungt Menneske vel anstændigt. 1764 ib: har 
yndest hos alle, og alle god Forhaabning om h. 1756 ib: 

Matthias Birch 

conditionerer hos Hr. Winther paa Moss, er af et skikkeligt forhold 
og vel begavet til Prædikestolen, Ministerii Candidatus. 1754 ib: 



265 

Thomas Wiilf, 

informerer Hr. Capit : Schjerdals Børn i Eaade Sogn, fortjener got 
vidnesbyrd for honnettité i opførsel, og habilite i Lærdom, og agter 
sig til K.hafh at absolvere cursum Academicum. 1754 paa Gaar- 
den Ager i Baade Sogn ved Døden afgangen. 

1754. 

Peder Simonsøn Htille. 
conditionerer hos Hr. Meyer paa Hvaløer, er fød ved Friderichshald, 
haver 1746 absolveret sit cursum Academicum med Carachtere 
haud contemnendo til Attestatz, er grundig og opbyggelig i lær- 
dom baade til Kirke og Skoletieneste, og fører et Christeligt og 
exemplarisk Levnet saa hånd med Billighed fortiener det gode 
Skudsmaal Hr. Meyer giver ham, at hånd flyer Ungdoms Begie- 
ringer og legger sig effter Eetfærdighed , troe, Kierlighed og fred 
med alle dem, som kalde paa Herren af et reent Hierte. 1755 
beholder sit forrige gode renomée for uforandret flid og skikkelig- 
hed i Lærdom og Levnet. 1756 conditionerer i Frid.hald med ald 
yndest og god Berømelse. Bortreyst tilKhafn. 1757 kommen til- 
bage til Moss, hvor h.d informerer Hr. Winthers Børn, er stille og 
gudelig i ald sin adfærd, og prædiker opbyggelig. 

lens Grønbech 

haver sustineret Examen Philosoph: 16 aar gi. opholder sig hos 
sine forældre i rrid.hald. 1755 intet hørt til ham, men siges at 
conditionere i Marcher. 

1755. 

Friderich Rørdam 
har sustineret examen Philosophicum og opholder sig ved Skolen 
i Frederichstad som Hører og fører et ordentlig og skikkeligt 
levnet. 1756 holder privat Information ib: Continuerer i samme 
forretning og Embede. 

Peder Højer. 
Nylig ankomen i Condition hos Hr. Sorenskriver Hirsch i 



266 

Forstaden medbringende gode Attestata, men haver ikke sustineret 
examen Philosoph. 1766 ib: Bortreyst til K.hafn. 1757 druknet 
paa opreysen til Norge, hvor hånd skulde hafft condition. 

1756. Søren Larberg har sustineret Examen theol:, fører et 
ordentl. og anstændigt levnet i sin Condition hos Hr. Sorenskriver 
Hirsch. 

1756. 
Nicolaj Wilhelm Wejdeman i Condition hos Hr. Arctander 
paa Heje Præstegaard har sustineret Examen Tbeologicum, er af 
et stiUe Gemyt og har gode Gaver til Prædikestolen. Ao 1756 d. 
4 lulij indsat s. Personeli Capelian til Tosnes Præstegjeld. 1761 
Dom: 8 a. Trinit. indsat som Sogne Præst til Hvaløer Præstegield. 

Cort Spoorman. 
Informerer Hr. Krigs Raad Rømers Børn i Prid.stad, har susti- 
neret exam. Philos., fører et hounet og skikkeligt levnet Conti- 
nuerer i samme Condition og opførsel. 1757 bortreyst til K.hafii. 

1756. 
Jørgen Rosenkilde. 

Opholder sig som Informator for Hr. Grønbechs Børn paa 
Scheberg er Candid: Ministerii, og fører et stille og ædrueligt 
levnet. Nu paa Onsøe som Informator for min Søn, om ham er 
intet uskikkeligt at melde. 1757 continuerer ib: og øver sig i at 
prædike og venter med lengsel paa Guds kald at træde i et Geist- 
ligt Embede. 

Michael Pauli Hojer. 
Baccalaureus og Philosophiæ Studiosus informerer Hr. Meyers 
Børn paa Hvaløer, har Berømelse for en honnette og skikkelig op- 
førsel. 1757 ib: og med forrige Berømelse og yndist øver sig in 
studio homiletico. 

Thomas og Christian Leth 
Brødre opholde sig hos deres Fader Hr. Raadmand og Controlleur 
Leth i Frid.hald, de har sustineret examen Philos. og føre et 
skikkeligt Levnet. 1757 ib: 



267 

H. C. Rhode. 

har sustineret examen Philos. og informerer smukke Folkes Børn 
i Erid.hald til Forældrenes Pornøyelse. 1757 distingverer sig med 
flid og dexteritet i sin information, samt et stille og dydigt levnet. 

Urban Wejdeman 

Philosophiæ Studiosus, i Condition hos Hr. Grønbech paa 
Schjeberg, berømes af et skikkelig Levnet, en behagelig omgang, 
og roes værdig flid med Børnenes Information. 1767 bortrejst. 

Peter Rumohr 

haver attesteret, og er hierne hos sin Pader Ole Klokker i Schje- 
berg Sogn, h.ds Levnet stille og efter udvortes anseende gudfrygtig, 
h.ds gaver paa prædikestolen opbyggelige, h.d attraaer Jndgang til 
det H.I. Embede. 1757 bortreyst til Sverrig. 

Knud Rechbech 

conditionerer hos Hr. Winther paa Moss, der giver ham et godt 
Vidnesbyrd. 1757 bortreyst. 

Niels Hamen 

har ingen Attester foreviist, men paa egen Haand begyndt dansk 
Skoleholderie paa Moss, hvilket hånd og vedbliver, uagtet det ham 
af Sogne Præsten efter Hr. Biskopens ordre er forbudet. 1757 
endeligen bortreyst. 

1757. 

Niels Falck Gløersen Hr. Proviants Forvalter Gløersens Søn i 
Frid.hald, opholder sig for nærværende tid hierne, er bekiendt 
fra Academiet, hvor hånd med stor Berømelse har sustineret sine 
examina, af en utrettelig flid, og meere end ordinair erudition, og 
hånds exemplarisk Forhold baade i Lærdom og Levnet har di- 
stingvereret ham iblandt andre til stor Yndest og Behagelighed, 
saavel hos Professorerne, som alle dem, der kiende ham. 

Bagge 
nylig ankomen som Collega Scholæ i Frid.hald har sustineret de 



268 

2de Examina Acad: og studerer til den 3die, fører et skikkeligt 
Levnet, og øver sig med applausu i Prædikestolen. 

lesper Drejer. 
En Søster Søn af Hr. Andreas Bing, i hvis Huus h.d opholder 
sig, har sustineret 2de Exam. og anvender nu Tiden paa Stud. TheoL 

Anno 1783 da ieg tiltraade Provstiet befandtes d. 22 Decem- 
ber efter De Hrr. Sogne Præsters Optegnelser 

i Fridrichstad. 

lørgen Mørch Skoleholder og Cantor — gift. Lever ulastelig. 
Studies. Theolog. 

Møl — Informator hos Hr. Major Lange paa Trosvig. Stu- 
dies. Theolog. Dansk. 

Tosnæs. 
Andreas Friderich Wejdeman, en Søn af SI. Wejdeman til 
Tosnæs. Har Examen Philosophicum , Caract: Laudab: øver sig 
i at præke. Lever anstændig. 

Fridrichshald. 
Andreas Weyer Scbytte, Skoleholder ved Byens Skole. Be- 
rømes i sit Embede. 

Ole Hejberg. S: S: Ministerii Candidatus, conditionerer hos 
Kiøbmand Skytte. 

Knud Munch. Ministerii Candid : conditionerer hos Sr Thomas 
Stang. Berømes. 

Rokke. 
Niels Nieman. Hr. Rømers Stæd Søn. Agter sig til Khavn 
at attestere. 

Rygge- 

F. A. Horn. Studiosus Philosophiæ — er Skole Mester. Be- 
rømes af Hr. Møller for at have lagt sig efter Skolevidenskaber, 
Sprog og Matematiq. Er Klocker lever exemplarisk og skickelig. 



269 

Stifts Relationer 

indsendte til Klevenfeldt, udgivne af Fr. Krarup. 

(Slutning.) 



Viborg Stift 

Fortegnelse paa de Adelige Familier og Persohner, der boer 
og opholder sig i Wiborg Stift, saavel i Kiøbstædeme som paa 
Landet. 

I Wiborg. 

Christiana Charlotha Trolle, af gammel Svendsk Adelig Familie, 
Encke Frue af Abraham Adam von Gaffiron af Slesisk adelig Fa- 
milie, som var General lieutnant og Commendant i Nyborg i Fyen. 

Hendes Broder Holger Trolle har været Capitain ved Cron 
Printzens Regiment og eier en frie Herregaard kaldet Randrup i 
Wiborg StifFt, Halds Amt, Meddelsom Herredt, */4 Miil veis her 
fra Byen beliggende. 

Deris Fader var Etatz Raad Herluf Trolle paa Snedinge i 
Siælland, Moder Elisabeth Krabbe. 

Deris Broder Datter Frøiken Margaretha Trolle opholder sig 
hos fomefate hendes Faster Frue Generaljnde GaEfron. Hendes 
Fader var Etatz Raad Børge Trolle paa Nachebølle i Fyen. Moder 
Charlotha Amalia Rosen crantz. 

Selio Møller, Etatz Raad, har været Amtmand over Schive- 
huus Amt Hånd eier en frie Herregaard Lynborregaard kaldet 
og i Riber Stifift beliggende. Hånds Far Fader Hendrich Møller, 
fordum Kongelig Rentmester, blev nobiliteret Fader Hendrich 
Møller, har ogsaa været Amtmand over Schivehuus Amt og Can- 
cellie-Raad. Moder Constance Marcellis. 

Hånds Søn Hendrich Møller, nu værende Amtmand over 
Schivehuus Amt og HofF-Junker. 

Iver Nicolai Sehested af gammel Dansk Adelig Familie, Etatz 
Raad og Landsdommer i Nørre Jylland. Hånds Søster Jytte Ca- 
tharine Sehested. Deris Fader Axel Sehested til Nøragergaard, 
Moder Jytthe Sophie Kragh. Hånds Daatter Jytte Sehested. 

Ole Thotth af gammel Schonsk Adelig Familie, har staaet som 
Capitain ved det Siællandske Regiment. Hånds Frue Anne Lindenau. 

Hånds Fader Holger Thotth til Søfteborg i Schone var Etatz 
Raad og Land Commissair, Moder Helvig Rosencrantz. 



270 

Jens Bille bar staaet som Capitain yed det Aarhuusiske Na- 
tional Begiment under General Major Bosenøms Commando, nyder 
Vart Penge, er en Broder af Admiral Bille. 

Matthias Hechlau af Mechlenburgsch Familie, Nobiliteret af 
Keiser Leopoldo, har staaet som Capitain ved det Aalborghuussche 
National Begiment under Oeneral Major Bosenauers Conmiando, 
nu Borgemester og Tolder i Wiborg. 

Henri cha Christiana Baben, er af Adelig Familie. Hendes Mand 
Svend Kragh, Commerce Assessor og Procurator ved Høyeste-Bett, 
opholder sig i Kiøbenhavn. 

I SebiTe. 

Christiana Charlotha von Btilow, Encke Frue af sal. Cancellie 
Baad Biis, en Daatter af Cammer- Juncker Biilow, som havde til 
Ægte sal. Qeheime Baad Schøllers Daatter. Har med Cancellie 
Baad Biis en Søn og 1 Daatter, som er i live. 

I Halds Amt. 

J Dommerbye boende, en aftacket lieutnant af Naun Alexander 
Budde af Adelig Familie, eier indtet lordegoeds, er fattig og har 
en Pension af Aalborg Hospital til Ophold for sig, Koene og Børn. 

Afgangne Obrist Ldeutnaut Berregaards Encke-Frue, Frue Marie 
Lassen paa Ørreslef Closter, som nu er død, var Eiere af bemelte 
Ørreslef Closter saa vel som Staarupgaard og Strandet med under- 
liggende Goeds ogThiender. Hendes Fader var afgangne Cancellie- 
Baad Lassen til Bødslet, og hendes sahlig Mands Fader var af- 
gangne Justitz Baad Berregaard til Kølbyegaard. Vare begge No- 
biliterede og af dend nyere Adel. Bemelte Frue Marie Lassen har 
een eeniste Søn, Cammer Juncher Friderich de Berregaard, som nu 
er Eiere af de ovenstaaende 3de Herre-Gaarde. 

Taarupgaards Stamhuus gouvemeres af Hr. Cammer-Herre og 
Obriste Juuel, der boer i Banders og er af de gamle Adelige 
Stammer. 

Hald Hovedgaard beboes og eies af Hr Wilhelm Giildencrone, 
Bidder og Friherre til Wilhelmsborg, forrige Stifftsbefalingsmand 
over Wiborg StiflPt og Amtmand udj Halds Amt, nu Kongelig De- 
putered i Søe Etatens General Commissariat. Hånds Friheijnde 
er Frue Friderica Lovissa Knutt, foed Grevjnde til Knuttenborg. 

Asmild Closter eies og beboes af Frue Charlotha Amalia Glil- 
denspare, som er Encke efter Justitz Baad og Lands Dommer 



271 

Hans Lange. Paa samme Gaard hos bemelte Encke Frue er bo- 
' ende hendes Sviger Søn Capitain Johan Braem, der har hendes 
Daatter Frue Margrethe Lange til Ægte. Er begge af nye Adelig 
Stamme. 

Paa Corsøegaard opholder sig afgangne Major Busches Encke 
Frue, men icke eier Gaarden. Hun er en Daatter af dend gamle 
Christopher Rosenøm paa Hersumgaard, som var Nobliteret. 

Paa Hersumgaard er boende Capitain Peder Rosenørn. Hånd 
er nu Eiere af samme Gaard med underliggende Goeds saa vel 
som af Corsøe-Gaard og &oeds, som begge ere completterede. Er 
af dend nyere Adel og staar virkelig i Tienniste ved Land-Militien 
under det Norder Jydske Regiment og er u-gifift. 

Paa Lerchenfeldt er boende Obrist-Iieutnant Ltittichau, som 
er Eiere af samme Gaard med underliggende Goeds, Søn af sahL 
General Lieutnant Llittichåu. Hånd staar i virkeKg Tienniste un- 
der Hr Cammer-Herre Juuls Cavallerie Regiment, er af Mechlen- 
borgsche Adel. Hånds Frue er sablig Biscop Oxens Daatter. 

I Sehivehans Amt. 

Major Werner Rosencrantz af de gamle Rosencrantzers Fa- 
milie, boer paa Krabesholm, hvoraf hånd er Eiere med tilliggende 
Hartkorn. Og bestaar hånds Familie af følgende Persohner : Hånds 
Fader, som er høy aldrende og meesten sengeliggende, Justitz Raad 
Jørgen Rosencrantz. Majorens Frue er Frue EJse Margrethe Sehe- 
sted, som er Frue Majorjnde Sehesteds Daatter til Willestrup. Har 
tvende Sønner, samme naunl. Friderich og Jver, saa og 2de Døttre 
naunlig Marie Lisbeth og Birgitthe Sophie, alle smaae, saa dend 
ældste Søn Friderich Rosencrantz ickun er aatte Aar gammel. 

Christen Linde, Eiere af Kiærgaardsholms Hovedgaard med 
underiiggende Goeds, af dend nyere Adel Stand og u-gifft, unge- 
fæhr af 26 Aars Alder. 

Ole von Lassen paa Bustrup Hovedgaard, hvor af hånd er 
Eiere saa vel som underliggende Goeds og Thiender, er en meget 
gammel Mand og af dend nyere Adel. 

Hos ham er logerende Capitain Grubbe, som for faae Aar 
siden formedelst Alderdom og Svaghed har taget sin Afskeed fra 
Militair Standen. Hånd er af gammel Adel. 

Johan Peiter von Lassen, ungefæhr 28 Aar gammel, som er 
en Søn af Ole von Lassen, som er af dend yngere Adel, der er 
Eiere af Bustrup Hovedgaard med underliggende Goeds. Bemte. 



272 

Johan Peiter von Lassen er af hånds Fader for nogen Tiid ind- 
tinget til Ophold i Oddence Præstegaard hos Præsten Hr. Jesper 
Gadigas, i Henseende hånd destoe være i sin Ungdom har taget 
nogen Skade paa Natuurens Gaver og Sindets Kræfiffcer. 

Mogens Rosencrantz beboer Spøttnip Hovedgaard og eier 
samme med underliggende Goeds. Hånd er af gammel Adel, er 
nu forlofved med Frue Commerce Raadjnde Giørup af Aalborg. 
J hånds Ægteskab med hånds første Frue, sahlig Frue Elisabeth 
von Holstein, som var sahl. Major Wolf Sigvardt von Holstein til 
Giølskou og Frue Jde Scheel deris Daatter, har hånd 2de Sønner, 
som er 

Wolf Sigvardt Rosencrantz, som nu er 14 Aar gammel og 
Page hos Dens Kongelig Majst., og Axel Rosencrantz, i sit 13de 
Aar, hiemme hos Faderen under Informatorers Opsigt Og tvende 
Døttre, Jde Rosencrantz og Karen Rosencrantz, hvor af dend 
ældste er hos Mormoderen Frue Ide Scheel paa Biørne Mosse i 
Fyen og den anden Daatter hos hendes Faster Frue Lassen paa 
Biørn sholm. 

EUers er paa bemte Spøttrup logerende Capitain Caspar Chri- 
stopher Brochenhuus, Capitain ved det Norder Jydske National 
Regiment, som er af gammel Adelig Stamme. 

Astrup Hovedgaard, hvor paa residerede, nu sahl., Høywelbaame 
Frue Geheime-Raadjnde Christiana Barbara Rantzau. Hendes Herre 
hånds Excellence Høywelbaarne Hr Geheime Raad Claus Reventlau 
eier foruden denne Gaard tvende andre Hovedgaarde, nemlig Eskiær 
og Schive-Huus, med underliggende Goeds, Konge og Kierke Thi- 
ender til alle 3de Gaarde. Ere begge af gammel Adel. 

Paa Grinderslef Closter Hoved-Gaard boer en gammel Frøiken 
Ahrenfeld, som er af gammel Adel og Eiere af Gaard og tilliggende 
Goeds, men har arved samme med saa megen Giæld, som Gaard 
og Goeds er værd, saa hun endskiøndt all brugende forsiunlig 
sparsom Flittighed skal næppe soutinere sig der ved længe, siden 
Goedset er meget slet. 

Paa Ballum Gaard opholder sig til Logemente een ved 
Hr Capitain Brochenhuuses Compagnie Land Militie staaende Lieut- 
nant Adeler, som skal være af gammel Adel. 

Obrist Lieutnant Frandtz Rantzau Bentzon eier og beboer en 
complettered Sædegaard kaldet Wester Heigned. Hånds sahl. Frue 
Moder var en Rantzau af gammel Adel, men paa Faderens Siidø 



273 

er hånd af de nyere Adel, der var Cancellie Raad Peder Bentzon, 
som har eiet Haunøe. 

» 

I DroBningborg Amt. 

Paa Thiele er boende Major Christian Ditlef von Ltittichau, 
som eier bemelte Thiele saa vel som Winge-Gaard og underliggende 
Goedser, er af mechlenborgsche Adel. Hånds Frue Helle Trolle 
Urne, af gammel Adel. 

Hr Mogens Scheel* von Plessen, Ridder, Cammerherre, beboer 
og eier Fousingøe og underUggende Goeds. Hånds Frue Elisabeth 
Christina von Thinen. Begge af gammel Adel. 

I Mariagers Amt. 

Capitain Poulsen beboer og eier Gunderupgaard og under- 

» ^^ _^ , 

liggende Goeds. Hånds sahlig Fader Niels Poulsen blev Nobilitered 
af Høy Sahlig Kong Friderich den 4de. Hånds Frue Moder Gier- 
trud Hofman, hvis Fader Thøger Hofman var og Nobilitered. 

I Aalborghuas Amt. 

Etatz Raad Johannes Bentzon paa Sohngaardsholm. Hånds 
Fader sahlig Commerce Raad Hans Bentzon nobiliteret. Hånds 
Frue Friderica Sophia de Witth, min, Stifftsbefalings Mand Witths, 
Daatter. 

lieutnant Peder Matthias de Buchwald er afskeediged af mili- 
tair Tienniste og nu Forpagter paa Guddumlund, skal være af de 
Buchwaldters Familie i Holsteen. Hånds Frue en Basse vitz fra 
Meklenborg. 

General Lieutnant Christian Friderich Levetzau paa Restrup, 
af Mechlenborgsk FamiUe. Hans Frue Sophie Hedewig Rantzau, 
Hr Greve Rantzaus Søster. 

Baron Ottho Henrich luul til Russensteen, opholdende sig 
dend meeste Tiid paa Lundbeck. Hånds Frue en Søster afOberste 
Deden, Mechlenborgsk Familie. 

Thøger Bentzon paa Buderupholm, en Broder af Etatz Raad 
Bentzon paa Sohngaardsholm, hvis Fader, som forhen er anført, er 
Nobiliteret. 

Oberste Claus George von Deden, Mechlenborgsche Adel, paa 
Worgaarde, haver tagen sin Demission af miUtaire Tienniste. Hånds 
Frue, en luul fra Russensteen og Lundbech, af Adehg Familie. 

18 



274: 

Cancellie Raad Severin Brønedorf paa Randrup er bleven No- 
bffiteret 1723. 

Capitain Åhrenstorf til Haunøe, Mechlenborgske Adel, stoed i 
Preussiske Tienniste, indtil bands Fader Etatz Baad Friderich 
Åhrenstorf ved Døden afgick, da band samme som Capitain qvit- 
terede og antog sig Haunøe og Wiborg Gaarder. 

Lieutnart Høegh paa Dahlsgaard, afskeediget, skal være af 
gammel AdeL Hånds Frue en Gedde af gammel Adel. 

Birgitthe Sophie Sehested, sahlig Major Friderich Sehesteds 
eftterladte Encke Frue paa Willestrup, af gammel Adel. 

Matthias Lassen paa Biørnsholm. Hånds Fader afgne Cancellie 
Raad Peder Lassen blev Nobiliteret af Sahl. Kong Friderich den 
4de høylovlig Jhukommelse. Hånds Frue en Søster af Hr Rosen- 
crantz paa Spøttrup, af gammel Adel. 

Justitz Raad Jochum Poulsen paa Waar er ligeleedes i Kong 
Friderich den 4des Tiid Nobliteret. Hånds Frue Etatz Raad Bent- 
zons Søster. 

Wiborg d. 17de May 1747. 

I. Witth. 

Deris Excellence Høy-Telbaarne Hr Geheime Conference Raad 
Høyst-Ærede Hr Ober Secretaire! 

Udj allerpligtskyldigst Følge af Deris Excellencis Ordre af 6te 
Sept. 1746, som udj min Formand & Conference Raad og Stiflfls- 
befalnings Mand Baron Wilhelm Gtildencronis Tiid er indløben og 
nu træffer mig til Expedition, tilstiller jeg her indsluttet en Rela- 
tion, for saa viit som fra Tedkommende hafver værit at indhænte, 
om de Adelige Familier og Personer, som findis udj Wiborg StifiEl, 
og maa jeg derhos pligtskyldigst melde om min egen Origine og 
dessen Omstændigheder. 

Alle min salig Faders Forfædre er af Hollandsk Extraction og 
af dend Reformeerte Religion, saaat min salig Fader var dend 
Eeniste af dend Slægt i Mands Idnnien her i Danmark^ og det, 
jeg veed af dend opstigende Linnie, er det, som jeg hafver hørt 
af ham sielf i hans lefvende lASve og effter hans Død hafv^er fun- 
det antegnit, og bestaar udj det, som følger. 

Min Farfaders Fader var Albrecht Fock de Witth, som boede 
udj Ost Friis Land. 

Min Farfader var Fock Albrecht de Witth, bamefød udj Ost 
Friisland d. 20de Sept 1588, som i sin Ungdom er opdragen i 



275 

Amsterdam og der anfairt til N^otien. Hånd er ved tiltrædende 
Skiønsomhed vorden afsendt til Danmark for at antage sig de bol-* 
landske Gommissioner c^ allermeest Gommercien med Jylland, hvor 
band skal baiVe dreMt stoor Kegotie. Hånd var som bans Eor<» 
fædre af Eeformeiit Religion, men giorde sit Gifftermaal i Horsens 
med en bemidled Latbersk Kone, som var Aarsag, at min salig 
Fader Albrecht Fook de Wittb, fød i Horsens d. 29de Ian. 1640, 
er ikke aUeeniste opdragen i dend Lniberske Beligion, men end 
ogsaa sidrøi som eeniste Søn af yelhafvende Forældre sendt ud af 
Landet paa 6 å 7 Aarstiid for at lære de Videnskaber, som et 
ung Menniske kunde være anstændig, saa og for at freqventere 
de udenlandske Academier og Universiteter. Og iblant andre Ste- 
der var band udj tvende Aar som Pensionaire udj Doctor Calovii 
Huus til Wittenberg, og som det er bekiendt, at dend berømme- 
lige Doctor Galovius var i de Tilders vanskelige Omstændigbeder 
en af dend Lutberske Religions største ForGægtere, saa gafv band 
min salig Fader saa stærke Principia og Fundamenter, at band 
persvaderede bam at giøre Profession af Tbeologien. Og i bvor 
vel min salig Fader, da band Aar 1671 studerede til Leyden, blefv 
giort stoore Offerter til sin Lykkis Brfordring af dend da værende 
Patrono Universitatis de Wittb, saafremt band vilde forblifve i 
Holland, saa dog indfaldt Aar 1672 d. 20de Aug. dend ulyksalige 
Masacre, somPeuplen exercerede i Dan Hag ofver de tvende stoore 
Mænd og Brødre, som ynkelig og uskyldig blefv ombragt og nok- 
som af Historierne er bekiendt. Saa min salig Fader resolverede 
at forblifve i dend geistlige Stand i Danmark, bvor band som 
Sognepræst til Trinitatis Kirke døde Aar 1715 i sit Alders 76de Aar. 

Min Moder var Barbara Mule, &cl riig Jomfrue udj sin Oncle 
salig Etats Kaad WUbebns Mulis Huus. Hun er, en Descendent 
i rette nedstigende Linnie af Borgemester Hans Mule i Odense, 
som Aar 1440 af Kong GbristofFer af Bayern er vorden nobiliterit. 
Udj Aarit 1703 tilfalt min salig Fader en Arfv effter en Faster i 
Embden, som min ældste Broder, som for mange Aar siden er 
bortdød, blefv skikket til Holland for at afbænte, bvilken band 
med Proces, stoore Omkostninger og Rabat endelig fik indcasserit. 

Jeg er udj mine unge Aar boldt til Studeringer, og effiter at 
jeg bafde lært mine fornødne fremde Sprog og Exeicitier i Kiø- 
benba&i, forføyede jeg mig til dend Danske Armée i Braband og 
engagerede mig ved Gavalleriet, bvor jeg omsider blefv brugt som 
General Adjutant Lieutenant først bos salig General lieutenant 

18* 



276 

lohan Rantzau og siden hos General lieutenant de Cheusz og kom 
som Ritmester i hans Regiment til Danmark med Troupperne Aar 
1713, da dend Brabandske Kriig hafde Ende. Og som dend Høy 
Salige Konge Kong Fridrick dend Fierde hafde kastet Naade paa 
mig, saa blefv jeg i adskillige vanskelige Commissioner brugt som 
Gteneral Adjutant og acqvitterede mig saaledes effter min Pligt, at jeg 
effter Landgangen paa LandtRtigen blefv Major og Aar 1717 blefv 
Obrist Lieutenant og i Kriigens Tiid blefsr opsent til Norge, hvor 
jeg udj Christiania blefv forlofvit med da i Lifve værende General 
og Geheime Raad Bx Caspar Herman Huusmans yngste Datter 
Catharine Ernestine Huusmann, som jeg holdt Bryllup med Aar 
1719. Men da Krigen hafde Ende her i Norden, blefv detWestiske 
Regiment, som jeg stood ved som virkelig Obrist Lieutenant og 
paa Point ved Accord at commendere som Obrist, med fleere Re- 
gimenter reducerit, som bragte mig ud af dend militaire Etat. Og 
jeg i Freds Tider er blefven brugt i dend civil Stand og nu betiener 
Stifftsbefalnings Mand Charge i Wiborg, som mig aUemaadigst er 
anfortroet. 

Gud hafver velsignit voris Ægteskab med 3de Døttre, som er 
i Lifve. Dend ældste Catharine Friderica de Witth er gifft med 
General Lieutenant Bertouchs eeniste Søn, som nu er Major ved 
det Norske Artillerie. Hans Nafh er Carl Rudolph Bertouck. 

Dend anden Datter Friderica Sophia de Witth er gifiEtet med 
Etats Raad lohannes Benzon, som boer paa sin Herregaard Sohn- 
gaarsholm i Jylland. 

Dend tredie og yngste Caspare Hermine de Witth er endnu 
hiemme hos os og uforsørged. 

Andre Omstændigheder maa jeg for at undgaa Viitløflighed 
forbigaa og for];)liver med skyldig Respect og Observance 

Deris Excellencis underdanige Tiener 

Wiborg d. 17de May 1747. 

I. Witth. 



277 



Ligtale over Cancelliraad Niels Benzen til Haunø. 

Ved Gustav Ludvig Wad. 



ijfterfølgende Ligtale, der her meddeles med enkelte Forkortelser, 
findes i Manuscript uden nogen Forfatter-Angivelse i Kgl. Bibliothek, 
GL Kgl. Samling Fol. Nr. 1076. Et latinsk Universitetsprogram over 
Benzon haves ogsaa. 



Den velædle og velbyrdige nu hos Gud salige Mand Niels 
Benzon til Haunø, Hans Kongl. Majestæts Cancelliraad og Secre- 
terer i det danske Cancelli, er født af christelige, ærlige og for- 
nemme Forældre i Aalborg i Nørre Jylland Anno 1684 den 14. 
September efter gammel Stil. Hans Fader var den ædle og vel- 
byrdige Mand Peder Benzon til Haunø, Hans Kongl. Majestæts 
Cancelliraad; hans Moder var den ædle og velbyrdige Frue, Fru" 
Drude Foss ; hans Faders Forældre var den ædle, hqfomemme og 
meget erfarne Mand, Doctor Niels Benzon^ som var Ridder af St 
Marco og Medicus i Aalborg, og den ædle og gudfrygtige Matrone 
MettUy Nicolai Jacobcei^ Borgermester i Randers, hans Dotter. 
Hans Moder, Fru Drude Foss, var den velædle og højærværdige 
Mands Doctor MaUhiis Fossis^ Episcopi Aalburgensis, og Botildæ 
Brochmanniæ anden Dotter ; hvilken Botilda Brochman var Doctor 
Hans BrochmanSy Theologiæ Professoris fra Kjøbenhavns Univer- 
sitet, og Drude Finches ældste Dotter. 

Strax efter at han var født til Verden er, han bleven opofret 
sin Frelsere Christo i Daaben og ved den meget ærværdige, hæder- 
lige og fornemme, højlærde Mand, Magister Peder Reenberg, Sogne- 
præst til St Budolphi Kirke i Aalborg i den Christen Menighed 
indlemmet og efter sin sal. Farfader i Daaben kaldet Niels, 

Hans salige Moder, Fru Drude Foss, levede ikke over 24 Timer, 
efterat hun havde født denne sin Søn^); og som hans sal. Fader 
paa nogle Aars Tid forblev udi sin Enkestand bosiddende udi 



1) Hun døde, efter Bircherods Dagbøger, den 16. September 1684. 



278 

Aalborg, forblev han der hos hannem under sin Farmoders Opsyn 
og Direction, indtil saa længe, at Gud og bortkaldede hende, og 
at hans Fader indlod sig i et nyt Ægteskab med den højædle 
og velbyrdige, nu salige Frue, TSvm MargreOie BanUiow, som var 
Frantz Bantzows og Fru SéUe Urnes Dotter, født af samme Fader, 
som de tvende berømmelige Krigshelte, Hr. Johan Bantzow og 
Hr. Jørgen Rantzow, begge Riddere og Hans Kongl. Majestæt til 
Danmark og Norge hans Generallieutenanter, af hvilke den ældste 
Broder efter mange heroiske Gjeminger i den Krig, som endnu 
føres imod Frankrig i Flandern er bortdød, og den anden endnu 
dagligen i Skaane udviser sin Troskab mod sin Konge og sit 
Fædemeland. 

Dette nye Giftermaal gav Anledning til, at hans sal. Fader 
med sin hele Familie flyttede fra Aalborg til sin Hovedgaard 
Haunø, som er en ypperlig Herregaard i Nørre Jylland beliggende 
ved den yndige og fiskerige Fjord, som gaar op til de tvende 
Kjøbstæder Mariager og Hobro, saaledes at alle de Skibe, som 
sejle op til disse Stæder, gaar tæt forbi Haunø Gaards Bygning, 
som ikke ligger fuldt en Mil jfra det Sted, hvor samme Fjord løber 
ind i den aabenbare Sø, og i saa Maader baade for sin Bekvemme- 
lighed til Kjøbmandskab at drive og formedelst den overmaade 
skjønne Græsgang og Avling er et meget profitabelt Sted, og der- 
foruden formedelst den dejlige Skov, som ligger tæt derved, er saa 
lystigt og fornøjeligt som noget andet i den hele omliggende Egn. 
Paa dette Sted forblev hans sal. Fader i den Tid, som hannem 
stod tilbage af sit Levnets Maal, og sørgede med stor Nidkjærhed 
for denne sin Søns Optugtelse, som under privat Information ej 
alene gjorde en god Begyndelse til sine Studeringer, men endog 
fornemmeligen blev anført til Gudsfrygt og allehaande christelige 
Dyder, som den sal. Mand til sin Døds Time stedse haver udøvet 
Og betjente han sig dertil af den hæderlige og højlærde Mand 
Magister Clement Smidt, som nu er Guds Ords Tjenere her i Sjæl- 
land til Horløf og Himlingøje Sogner. 

Det ypperiige Ingenium og de mange andre gode Gaver, som 
den almægtige Gud saa rigeligen havde begavet denne sal. Mand 
med, lode sig klarligen hos hannem endogsaa i hans spæde Ung- 



279 

dom tilsyne, at de med al Billighed foraarsagede en hjertelig og 
utrolig stor Glæde hos hans sal. Fader, som ganske sikkert ventede^ 
at han skulde opnaa stor Fuldkommenhed i Lærdom og Forstand 
og ikke fattes Ære og Værdighed i Verden, om han maatte lere, 
hvorover han dismere hastede med at sende hannem til den be- 
rømmelige Ejjøbstad Viborg, som ej alene formeddst den Handel 
og Vandel, som deri drives, men endog fomemmeligen formedelst 
den jævnlige Samling af al Noblessen og alle fornemme IPolk af 
hele Jylland og næsten ganske Danmark, som aarligen holdes i 
samme By, bør holdes for en af de anseligste Kjøbstæder i Dan^ 
mark, hvor baade Unge og Oamle beflitte sig paa de skikkeligste 
og zirligste Maader at leve paa, som iblandt os ere brugelige. 

I det Aar 1690 forskikked hans Fader hannem til Viborgs 
hvor han blev indlagt i den højagtbare og velfornemme Mands 
Jacob Giesteds Hus, som siden blev Inspector paa det ridderlige 
Academi i Kjøbenhavn og derefter Præsident udi Fridericia. 
Sammesteds forblev han under privat Information udi det frantzø- 
ske og tydske Sprog indtil den 12. August 1693, da hans sal. Fader 
befandt det raadeligt at sætte hannem i den højlærde Mands, Ma- 
gister Niels Schives, Rectoris Scholæ Vibui^ensis, Hus, for videre 
der under hans Information at excolere literas humaniores, 
hvilket han og otte fulde Aar med saa god Fremgang continuerede, 
at bemeldte lærde Mand deraf havde en utrolig Hjertens Glæde 
og den sal. Benzon hos alle fornemme og lærde Folk forhvervede 
sig allerstørste Berømmelse med den mærkelige Fuldkommenhed i 
Lærdom, Forstand og Skikkeligbed, som han allerede havde op- 
naaet, ihvorvel han endnu ikke havde fyldt sine sytten Aar. 

Anno 1701 den 23. Juni^) behagede det den almægtige Gud af 
denne Verden at affordre hans sal. Fader, hvilket Dødsfald vel 
skulde have kommet vores sal. Benzon langt mere utaaleligt for 
og været ham til en mærkelig Skade, dersom han ikke havde haft 
endda i live sin Faderbroder j den hej- og velbaame Herre, Hr. 
Niels Benzon til Aastrup, Mørkegaard og Aggersvold, Ridder, Hans 



^) Bircheiod angiver i sine Dagbøger, at Benzon døde paa Haunø den 25. Juni 
»meget hasteligenr. 



280 

Kongl. Majestæts højbetroede Geheime-, Etats- og Justitsraad, Gre- 
neralprocureur og Tice-Præsident i Commercecollegio , som med 
sine kloge Eaad og gode Administration, mere var ham en Fader 
end en Formynder. 

Samme Aar den 18. Octobris begav han sig paa det ridderlige 
Academi her i Kjøbenhavn for at øve sig i de Exercitierj som 
fornemme Standspersoner overalt pleje at lære, som er at ride en 
Hest efter Kunstens Regler, at fægte og forsvare sit Legeme med 
én Kaarde og at dandse skikkeligen. Og saasom den sal. Can- 
celliraad af den gode Gud saa mildelig og rigelig var begavet, ej 
alene med Sindets og Lykkens Gaver, men endog med et højt, 
anseligt og meget veldannet Legeme, saa var det hannem ganske 
let at lægge gode Fundamenter udi bemeldte adelige Exercitier og 
dennem i en Hast saaledes at fatte, at hans Mestre over alt kunde 
være ham bekjendte; hvorfor han ikke holdt det fornøden at blive 
længer udi samme Academi end i to Aar. 

Efterat han havde qvitteret Academiet, holdt han sig nogen 
kort Tid oppe i Kjøbenhavn til December Maaned 1703, da han 
efter Guds Raad og Forsyn fik i Sinde at oplede sig en tro Ægte- 
fælle, som i fælles Medgang kunde være hans Hjertens Glæde og 
i Modgang give ham baade Trøst og Raad. 

Der lever endnu mange, som have kjendt den berømmelige 
Krigshelt Bx. QeneralmajOT Herman Frantz von SchivaneivedeV\ og 
naar de ikke mere ere til, saa skal Efterkommerne i de Historie- 
bøger, hvorudi den Krig beskrives, som var imellem Kong Chri- 
stian den 5te og Kong Carl den Ilte, paa mange Blade finde an- 
tegnet de gode og tro Tjenestei, som velbemeldte Hr. General- 
major beviste mod Kongen af Danmark, besynderiig i Skaane i de 
Aaringer 1676 og 77. Denne ypperlige Mand efterlod sig en Søn 
ved Navn Christian von Schwanetvedel, som nu er Ritmester, og 
trende Døtre ; den ældste er Edéle Lisbeth von Schivanetvedel, som 
fik Major Henrick Hannibal von Schwaneivedel, den yngste er 
Cathrine Margrethe von Schwanetvedelj som er gift med Hr. Capi- 



*) Om ham henvises til Eichardt og Secher, Danske Kirker, Slotte o. s. v., 
Nørre Vosborg S. 78 ff. 



281 

tain Tønne Sehestedt, men den mellemste af de tre er Adélhed 
Magdalena von Schwanewedély hvis ærlige Gemyt og modne For- 
stand meå mange andre Dyder og gode Qvaliteter saaledes behagede 
den sal. Benzon, at han udkaarede hende fremfor alle andre til sin 
Kjæreste og tilkommende Brud og Hustru; hvorpaa han bekom 
hendes eget saavelfeom hendes Fru Moders, den højædle og vel- 
byrdige Frues, Fru Christence Dyres Ja og Tilsagn i samtlige 
Venners Overværelse paa sin Fæstemøs Fædernegaard Vosborg in 
Martio 1704, efterat han nys tilfome, nemlig den 4. Dag i samme 
Maaned, af Hans Kongl. Majestæt allemaadigst var bestallet til at 
være Kongl. Secreterer i det danske Cancelli. 

Da han nu i saa Maader var bleven forvisset om denne yn- 
dige Jomfrus Venskab og Kjærlighed og tillige havde erholdt den 
Frihed og Tilladelse paa nogen kort Tid at forlade hende for at 
besøge adskillige fornemme og lærde Mænd i. fremmede Lande og 
Kiger, som af deres berømmelige Skrifter vare ham bekjendte, be- 
gav han sig til Kjøbenhavn for at ordinere alting til sin Uden- 
landsrejse. 

Anno 1704 den 2. Juni begyndte han sin Rejse og samme 
Dag med Hr. Gehejmeraad SchøUers Søn, Hr. Hofjunker SchøUer^), 
begav sig paa Vejen til Hamborg, hvor han ankom den 12. i 
samme Maaned, efterat han undervejs havde beset det fyrstelige 
Slot Gottorff, saavelsom Academiet tU Kiel i Holsten. I Hamborg 
gjorde han sig vel bekjendt med den berømmelige og lærde Mand 
Doctore Johanne Alberto Fabxicio, med hvilken han og siden haver 
vexlet nogle Breve. Den 26. Juni kom han til Amsterdam, hvor 
han forblev i tre Ugers Tid, især for at gjøre sig bekjendt med 
den fortræffelige Mand Broukhousio, i hvis Venskab han og mærke- 
ligen insinuerede sig. Imod Enden af den næstfølgende Juli Maa- 
ned forlod han Amsterdam og forføjede sig til det ypperlige Uni- 
versitet tilLeyden-), hvor han resolverede paa nogen Tid i al Stil- 
hed og Rolighed at opagte sine Studeringer og imidlertid ej alene 



O Caspar Martin Schøller, født 1681, død 1756 som Gonferentsraad og Amt- 
mand. 

2) Immatriculeret i Leyden den 8. September 1704 (Personalliist. Tidsskr. 
IV, 53). 



882 

flitteligen freqventerede Professorernes Lectiones, men endog jævn- 
ligen omgikkes med en og anden af de lærde Mænd, som gjøre, 
at bemeldte Universitet saa vide er bekjrødt, iblandt hvilke vare 
Perizonius, Gronovios, Grenins, Burmannus, Jensius og andre flere. 
Han arbejdede og med største Flid paa at conferere Sex. JuL 
Frontinum med Godicibus manuscriptis og at samle et og andet, 
hvormed han med Tiden kunde illustrere denne Auctorem. Og 
som han af Naturen inclinerede til Poesin og til den Ende jævn- 
ligen læste de bedste latinske Poeter, fornemmeligen de gamle, 
men derhos og de fornemste iblandt de nye, saa lod han ingen 
Lejlighed gaa forbi med at faa Kundskab paa aQe dennem, som 
have forljent noget Navn in Poesi, og at oplede deres Skrifter og 
dennem at tilforhandle sig. Dette gav ham Anledning til at tænke 
paa et Skrift, som han tog sig for at ville for&erdige under det 
Navn af Bibhotheca^Poetica, hvori han vilde recensere alle Poetas 
latinos og korteUgen om enhver Auotore anføre,- hvo han har været 
naar han bar levet, hvor mange scripta poetica han haver forfær- 
diget og hvor mange Editioner deraf ere bekjendte; saa at samme 
Skrift kunde ^ene til et foldkonmien Supplementum til Olai Bor- 
richii Dissertationem de Poetis; og lod han samme Tid til Leyden 
paa Tryk udgaa en Catalogum over alle de Poeter, som han til 
den Tid havde samlet, for dermed at invitere en og anden til at 
efterse, om denném kunde være nogle flere poetici Scriptores be- 
kjendte, end de, som fandtes paa bemeldte Catalogo, og da at an- 
give Sligt for deres Yen, som med saa stor Nidkjærhed søgte at 
gjøre med Flid, hvad han tog sig for. Den forbemeldte Catalogus 
blev trykt med denne Titel: Bibliotheca Poetica Nobilis cujusquam 
Dani., Lugd. Bat. 1704, og har fori dette lidet Epigramma: 

Bibliotheca ad Lectorem. 
Me legis, & docto volvendo lumine, Lector 

Perlegis. At quantum credis inesse mihi 
Tot condo auctores, & tot mera mella Poetas. 

IJt me nU, quanta est, rarius arctos alat 

At sligt altsammen med Sandhed kunde siges, slutter enhver 
retsindig Dommer letteligen, naar han hører, at udi 'denne Samling 



283 

og den dertil hørende Appendice findes mere end sex hundrede 
Auctores, hvis Skrifter for sig selv ere- trykte, som bestaar af mere 
end tusinde Tolumina, naar de adskillige Editiones dertil regnes. 
Hvortil siden ere komne mange flere Auctores og Editiones, som 
han i Frankrig og her i Danmark haver tilforhandlet sig, saa at 
man ved, at den sal. Mand udi familiar Discurs med en og anden 
af sine gode Venner haver berettet, at, naar man vilde regne alle 
Editiones af hans Poeter, saa havde han 12 indtil 1300 Volumina. 

Hans Mening var vel, at han vilde have blevet Vinteren over 
i Holland og om Foraaret med Monsieur Schøller at gaa til Eng- 
land, men han forandrede sine Tanker og rejste lige fra Holland 
til Frankrig, efterat han foruden Amsterdam og Leyden havde 
beset de fornemmeste Stæder i Holland og Vest-Friesland. Og 
som hans Vej faldt igjennem Brabant og Flandern, saa tog han 
i Øjesyn det bedste af det, «om er at se udi de fornemmeste Byer 
i samme Lande. Men i Steden for, at han enten aleneste rejste 
igjennem de andre Byer, eller dog ikke blev der længere end en 
Nats Tid, saa holdt han sig nogle Dage oppe i Antwerpen og i 
Brtissel, paa hvilket sidste Sted han gjorde sig en Ven af den 
lærde Mand de Meyer Soc. Jes., som haver skrevet det dejlige 
Poema de Ira. 

Til Paris ankom han endnu, førend Aaret gik til Ende, nemlig 
den 26. Decembris 1704, og der med al Flid lagde sig efter at 
.erlange nogen Fuldkommenhed i det franske Sprog, at gjøre sig 
Nationens Sæder og Regeringens Maade bekjendt og i Særdeleshed 
at omgaaes med de lærdeste Mænd og at freqventere de fornem- 
meste Bibliotheker, men først og sidst det kongelige, hvor han med 
allerstørste Høflighed blev indladt af de tvende brave og lærde Mænd 
Mr. Clement og Mr. Boivin, som ere samme kongl. Bibliotheks anselige 
Gustodes. Men i Særdeleshed plejede den sal. Mand at berømme 
Monsieur Boivins store Føjelighed, ved hvis Hjælp han fik Lov at 
bruge de ældste og bedste Codices manuscriptos af Frontino, for 
deraf at uddrage variantes lectiones og at rette contextmn udi sit 
eget Exemplar, efter hvilket han havde i Sinde at lade trykke en 
ny Edition af samme auctore. 

Naar Læseren eftertænker de gode Studia, som den sal. Benzon 



284 

bragte ud med sig af Fædemelandet, og den hjerteUge Lyst, han 
havde til at forbedre det Pund, hannem af Gud var betroet, og 
tillige forestiller sig, hvor god Lejlighed han til sligt godt Forsæt 
at udføre fandt for sig i Paris, hvor der er saa stor Forraad paa 
skjønne Bibhotheker og paa ypperlige Mænd, som ej alene af deres 
store Lærdom men endog formedelst den ubeskrivelige Venlighed 
og Høflighed, som de bevise imod de Fremmede, i høgeste Maader 
fortjene at berømmes, saa kan han ikke tvivle paa, at den salige 
Mand jo meget gjeme havde ønsket at forblive i Paris det længste, 
han havde kunnet. Og er det ganske vist, at han meget vel an- 
lagde den Tid, som han i Paris tilbragte sær med at freqventere 
lærde Mænds Omgjængelse, men fomemmeligen med at excerpere 
udi de fornemste Bibliotheker adskillige til Lærdom Renlige Sager 
og at conferere manuscripta med de trykte Bøger, hvoriblandt 
Frontini Stratagemata i Særdeleshed bør nævnes, som nu tillige 
med hans andre Manuscripta og Collectanea findes udi den KongL 
Justitsraads og Gehejmearchivarii Friderich Eostgaards Bibliothek, 
saasom de hannem af den sal. Mand ved et Testament ere blevne 
legerede ^). Men da han allermindst tænkte paa at kaldes fra dette 
yndige Sted, fik han fra Fædemelandet den meget bedrøvelige Ti- 
dende at høre, at hans elskehge Kjærestes Moder, den højædle og 
velbyrdige Frue, Fru Christenze Dyre, sal. Hr. Generalmajor 
Schwanewedels , ved Døden var afgangen, nemlig d. 12. ApriUs 
1705, hvilket uformodentlige Dødsfald var Aarsag til, at vores nu 
sal. Benzon strax begav sig paa Hjemrejsen og, det meste muligt 
var, hastede, ej paatvivlendes, at hans Nærværelse jo skulde kunne 
i nogen Maade Hndre den Sorrig, som hans Kjjæreste var stedt udi. 
Den 2. Juni næst efter nød han den Glæde og Fornøjelse 
igjen at se sin trolovede Fæstemø paa den Gaard Tosborg i Jyl- 
land og blev da den Resolution tagen, at de vilde jo før jo bedre 
fuldbyrde det Løfte, som den ene af den anden havde faaet, og 
saa snart muligt samles i det hellige Ægteskab. Hvorpaa da vores 
nu sal. Cancelhraad Benzens højtidelige Bryllupsfest med den høj- 
ædle og velbyrdige Jomfru Adelheid Magdalena von Schwanewedel 
den 2^. Juli 1706 er bleven holden paa bemeldte Vosborg. 

*) Jvfr. Thura, Idea hist. lit. Danorum, Pag. 231. 



285 

Da tian nu havde bragt sin dydige Brud og Ægtefælle hjem 
i sit eget Hus og i saa Maader var kommen til Kolighed, og paa 
sin lædernegaard Haunø havde fæstet sin Bopæl, lod han sig høj- 
ligen være angelegen vel at tage i Agt alt, hvis en flittig og for- 
nuftig Husfader tilkommer, baade paa Gaarden og udenfore, med 
at reparere hvad som var brøstfældigt, med at forbedre sin egen 
Gaard og Grund, at hjælpe og forsvare sine Bønder og Tjenere og 
ideligen ved alle Lejligheder at se paa deres Gavn saavel som paa 
sit eget, vel vidende, at en Hosbond er vel faren, naar hans Tje- 
nere er velhavende, og tvertimod at fattige og forarmede Bønders 
Herskab maa selv ogsaa fattes. 

I Begyndelsen af det næstfølgende Aar, nemlig den 19. Ja- 
nuarii 1706, beviste Hs. Kongl. Majestæt vores nu sal. Benzon den 
Ære, at han ved en kongl. Kesolution og Befaling bestillede han- 
nem til at være kongl. Cancelliraad, og; blev han iligemaader i 
dette Aar, nemlig den 4. JuK 1706, første Gang beæret med den 
Titel af Fader, ved det hans elskelige Erue fødte ham en Søn til 
Verden, som fik det Navn i Daaben Herman Frantz^). Den Tid, 
som han kunde spare fra sin Gaard og underliggende Jordegodses 
Administration, anvendte han paa sine Studeringer og fandt deri 
saa megen des større Glæde, som han ej alene corresponderede 
med adskillige lærde Mænd udenfor Fædernelandet, men endogsaa 
jævnligen fornøjede sit Sind med allehaande lærde Discurser med 
den berømmelige lærde Mand Hr. Magister Eduard Londeman, 
hvis store Lærdom og meget skikkelige Levnet havde bevæget den 
sal. Hr. Cancelliraad at kalde hannem fra Kjøbenhavn, hvor han 
var GoUega i den 6te Classe, til at være Sognepræst til Schelund 
og Wisborg Menigheder. 

Det hændte sig i Begyndelsen af det Aar 1708, nemlig den 
14. Januari, at hans Farbroder, Hs. Excellents Hr. Gehejmeraad 
Niels Benzon i Kjøbenhavn ved Døden afgik; og saasom bemeldte 
sal. Herre havde været Formynder for den sal. Gancelliraads 
umyndige Sødskende, men samme Tærgemaal nu tilkom hannem 
at paatage sig efter Lovens Anordning, saa resolverede han in 



*) Han døde 1733 udenlands, ugift (Benzons StamtJavler i Geh. Arcli.). 



286 

Majo 1708 at gjøre en Rejse herover til Kjøbenhavn for at tage 
denmod. Saasnart han med bemeldte Sager yar kommen til Big* 
tighed, rejste han tilbage igjen til JyUand med den faste Resolatiou 
med al Magt at studere og udføre, hvad han havde paataget sig, 
fornemmeligen hans. Bibliothecam poeticam. Men han maatte for- 
nemme, at hans Helbred stod paa svage Fødder og at hans Legems 
Kræfter ingenlunde svarede til hans Sinds Ypperlighed. Og om 
jeg skal med faa Ord tale om en langvarig Sygdom og gjøre en 
kort Beskrivelse paa en stor Marter og Fine, saa haver han sid&t 
i det Aar 1707 fornummet til en stærk Hoste, som stedse haver 
continueret, men fornemmeligen midt i Augusto 1708 med usæd- 
vanlige Sting lod sig føle, saa at han ogsaa maatte gaa tU Sengs 
derover; og ihvorvel han efter Medici Anordning lod sig aarelade 
og i andre Maader brugte de Baad, som bleve forordnede, saa 
maatte han dog fornemme, at hans Onde dagligen tog til, som man 
siden haver fornummet at have haft sin Oprindelse i Lungen. Yel 
er det sandt, at han in Septembri 1708 gjorde en Uden Rejse ind 
i Vendsyssel paa en 8 Dages Tid og paa Hjemrejsen consulerede 
Hr. Doctor Lodberg i Aalborg, som er en meget lærd og vel er- 
faren Mand og ikke forsømte at sige ham sin Mening om hans 
Svaghed og at raade ham, hvis han formente at være mest tjenligt. 
Men strax- efter Hjemkomsten fornam han, at den Hævelse, som 
paa Ryggen over den venstre Lænd havde ladet sig til Syne paa 
Rejsen, tog saaledes til, at den ej alene blev kjendelig større paa 
Ryggen, men endogsaa bespændte det hele venstre Bryst og løftede 
Ribbenene paa samme Side op i Vejret, hvorved fulgte en meget 
stor Trangbrystighed ved hvert Aandedræt Herimod brugtes da 
allehaande emollientia efter velbemeldte Doctors Raad, saasom det 
da klarligen mærkedes, at det var Abscessus. Efter nogen Tids 
Forløb, nemlig den 16. Februari 1709, kom denne Abscessus til 
sin Maturitet og Fuldkommenhed og derfor aabnede sig selv uden 
nogen Pine, som gav vores Patient stor Lettelse, idet han paa en 
meget kort Tid expectorerede en stor Qvantitet purulent Materie, 
som han saa længe havde samlet paa. 

Men det var ikkun en kort Glæde ; thi det befandt sig siden, 
at det Onde, han havde at drages med, var lige saa farlig en 



287 

Fjende som den Slange i den Sø Lema, som Poeterne have skrevet 
om, at, naar et Hoved blev hugget af, voicte strax et nyt Hoved 
i Steden; thi naar en Portion af Lungen var fortæret og i en 
purulent Materie oonverteret, formerede sig strax en ny vomica, 
som inden kort Tid naaede den Maturitet, at den ved Expectoration 
ligesom den forrige blev evacueret, hvilket vel foraarsagede nogen 
Lettelse for Patienten, men ikke gav nogen fiaabning om fuld- 
kommen Bedring. 

[Benzon consulerede nu Dr. Johan Eichel, som tilraadede ham 
at tage til Kjøbenhavn, hvilken Rejse han ogsaa foretog til Søs; førend 
Afrejsen nedkom hans Hustru den 12. April 1709 med en Søn, der 
fik Navnet Petrus Nicolaus'). Snart efter Benzons Ankomst til Kjø- 
benhavn forværredes hans Sygdom og en Operation, som Chirurgén 
Adam Daniel Aspach (der døde førend Benzon) udførte anden Pintse- 
dag den 20. Maj 1709 i Frederik Rostgaards Overværelse, lettede nok 
betydeligt, men formaaede dog ikke at standse den stadig om sig 
gribende Lungesvindsot]. 

Saaledes laa den gode Mand hen med et svagt og elendigt 
Legeme, men med en meget sund og frisk Hjerne i mer end et 
halvt Aar. Og ihvorvel han en Gang i samme Tid var saa hart 
syg, at man visseligen havde tænkt, at hans Dødstime var kommen, 
saa stridede han dog igjennem og kom nogenledes til Rette igjen ; 
og det, som var meget mærkeligt, da al menneskelig Hjælp syntes 
at være forgjæves, befalede han sin Sag i Guds Hænder og blev 
be^ent med det allerhelligste Sacramento ved den ædle og høj- 
ærværdige Mands Hr. Christian Worms Hænder, som den Gang 
var Sognepræst til Vor Frue Kirke, Provst over Sokkelunds Herred 
og Professor theologiæ paa Kjøbenhavns Universitet, men nu er 
Biskop i Sjællands Stift og Decanus theologiæ paa bemeldte Uni- 
versitet. Og just den samme Dag forandredes hans Tilstand saa- 
ledes, at man grandgiveligen saa Guds Almagt, som baade slaar 
ned og rejser op og er en Gud, som hjælper, og en Herre, som 
frelser fra Døden. 



') Han døde som lieutenant, skal have været gift, men efterlod ej Børn. Niels 
Benzon havde ogsaa som nedenfor anført en Datter, Drude Margrethe, født 
1707 (Benzons Stamtavler). 



288 

Bet er vel Ingen, der tvivler paa, hvor ugjerne og unødig 
hans elskelige Frue tillod, at han uden hendes Følgeskab rejste 
fra Jylland her over til Kjøbenhavn; men saasom hendes smaa 
Børn havde deres Moders Tilsyn saa højligen fornøden og det 
iligemaader var til fælles Bedste, at, naar Manden var borte, at da 
hans Ægtefælle blev tilstede paa deres Herregaard og med Be- 
tjenterne og Godsets Administration havde Indseende, saa lod hun 
sig overtale at blive tUbage, i Mening, at hun snart vilde formode 
at se sin Mand komme hjem igjen med en fuldkommen Sundhed; 
hvilken ønskelige Forandring hun med stor Længsel biede efter; 
men da hun maatte fornemme, at en Maaned gik bort efter den 
anden og at hendes Mands Svaghed ikke vilde forlade hannem, 
resolverede hun at rejse her over til hannem, hvilken hendes An- 
komst var hannem til største Fornøjelse, baade for hendes egen 
Skyld og fordi hun bragte med sig hans ældste Søn, som var 
ham til stor Trøst og Glæde i hans Sygdom. Han nød og jævn- 
ligen mange fornemme og lærde Mænds Besøgeiser i denne lang- 
varige Sygdom, saa vel af hans egen Slægt og Paarørende som af 
fremmede, som med deres lærde og fornøjelige Discurser søgte at 
gjore hannem Tiden kort. I det øvrige fornøjede han sit Sind, saa 
tidt hans Svaghed det vilde tillade, med at læse i gode Bøger, 
saavel i gejstlige Bøger til sin Sjæls Trøst, saa og undertiden i 
andre lærde Mænds Skrifter, og i adsbUige gode Poeter, saavel af 
de gamle som af de nye Skribentere, som nærmest havde opnaaet 
de gamles Fuldkommenhed, hvorom den sal. Cancelliraad Benzon 
meget vel kunde dømme, saasom han selv var en ypperlig og 
lykkelig latinsk Poet, hvilket med hans Vers kan bevises, som i 
en og anden Lejlighed af hannem ere componerede, hvoraf og en 
Del ere trykte. Det er bleven sagt her ovenfor, at den sal. Mand 
havde for at sammenskrive et Værk, som han vilde kalde Bibli- 
othecam Poeticam, hvorpaa han endogsaa i denne sin Sygdom ikke 
kunde efterlade undertiden at tænke, idet han baade paa Auctioner 
og i Bogladerne lod kjøbe adskUlige gode Poeter og andre Bøger, 
som havde skrevet de vitis et scriptis Poetarum, men endog excer- 
perede og i sine CoUectanea indførte et og andet, som til samme 
hans Forsæt kimde tjene. Men da han omsider hos sig selv kunde 



289 

formærke, at Sygdommens Langvarighed vel maatte være et vist 
Forbud for Døden, begyndte han i Tide at gjøre en og anden 
Anstalt i de verdslige Ting, som han ønskede efter sin Død at 
maatte i Agt tages, paa det han siden i de gejstlige og himliske 
Sagers Betragtelse maatte opnaa et sødt og saligt Endeligt. Med 
hans elskelige Frue tog han fuldkommen Aftale om, hvis hendes 
og hendes Børns Velfærd kunde betræffe. Til hans fortrolige Ven 
Justitsraad Eostgaard overleverede han en skriftlig Anordning og 
Codicillum om adskillige andre Sager, hvoriblandt var dette, at han 
forlangede af Hr. Magister Eduard Londeraan, at han vilde ud- 
føre hans begyndte Bibhothecam Poeticam, til hvilken Ende han 
legerede hanneni alle de CoUectauea, som til det Værk af ham selv 
var samlet og derforuden 50 af hans bedste latinske Poeter ex 
scriptoribus novitiis, som han af hans Bibliothek uden Betalning 
selv maatte udvælge og udtage. Og saasom han udi adskillige 
Lejligheder havde erfaret, at bemeldte IMderich Rostgaard havde 
været hannem en oprigtig og uforfalsket Ven og i denne hans 
Sygdom havde haft saa stor Omsorg for hannem, som det havde 
været hans egen Broder, saa legerede han til bemeldte Rostgaard 
alle hans haandskrevne Bøger, som han enten selv havde skrevet 
eller paa Rejserne sammenkjøbt, og derforuden saa mange trykte 
Bøger af de gamle græske og latinske scriptoribus, som in mar- 
gine maatte have variantes lectiones manuscriptas eller og med 
en eller anden lærd Mands notis eller conjecturis manuscriptis 
være illustreret. Dernæst ordinerede han, at hans Bibliothek til 
sin Kones og smaa Børns Nytte skulde sælges og gjøres i Penge, 
hvortil han vel vidste at være langt bedre Lejlighed i Kjøbenhavn 
end i Jylland, hvorfor han og forlangede, at det til Kjøbenhavn 
skulde overføres, helst efterdi han af sin Ven Rostgaard havde 
erholdet det Løfte, at han vilde paatage sig samme Commission, 
og tillade, at Auctionen i hans Hus maatte holdes. Catalogus 
over samme BibUothek er allerede ved Trykken forfærdiget og 
Auctionen bliver i disse Dage begyndt^). 



^) Om Benzons Forhold til Hostgaaid og om hans Bibliothek henvises til Bruun, 
Fr. Eostgaard I, 122, 156 f., 521. I Universitetsbibliothekets Exemplar af 
Auctionscataloget ligger en Liste paa de* Bøger, som Rostgaard Igøbte. 

19 



290 

Hvad nu angaar den sal. Cancelliraad Benzons Endeligt, da 
venter jeg af Læseren, at han af sig selv og efter den foregaaende 
Beskrivelse skal slutte, hvorledes det har været, nemlig, hvad det 
gejstlige angaar, meget christeligt, og hvad Legemet angaar, saaledes 
som et Lys gaar ud, som intet haver mere at tære paa. Den 30. 
Decembris i det Aar 1709 var den sidste Dag, han levede i denne 
Verden, og naaede den dog ikke til Ende. Om Formiddagen var 
han bleven trøstet af Hr. Professor Worm med det saliggjørende 
Guds Ord og imod Aftenen Kl. 5 blev hans Legems Lys udslukt 
i hans elskelige Hustrus og Justitsraad Rostgaards Nærværelse, 
som ikke mindre i Døden end i hans levende Live vilde være hos 
hannem, og derfor beviste ham dette sidste Tegn af sit Venskab, 
at han lukte hans Øjne, efterat han havde levet 25 Aar og 3 Maa- 
neder og avlet med sin kjære Hustru to Sønner og en Datter, som 
alle 3 endnu leve *). Hans Lig er overbragt til Jylland ; hans Levnet 
varede kun stakket, men hans store Lærdom og mangfoldige Dyder 
skulle stedse ihukommes. 



Christian Falsters første Strid med Bislcop Ancliersen. 

Ved S. Birket Smith. 



Striden er omtalt i Chr. Bruun's Falsteriana (Kbh. 1869) S. 9—10. 
Dens Forløb var i Hovedtrækkene følgende: Anchersen, der som Bi- 
skop i Ribe Stift var Falsters Foresatte, indgav den 31. Marts 1733 
en Klage til Kongen over forskjellige Punkter i Falsters Embedsførelse. 
Konsistorium, som fra Falster selv modtog en Skrivelse om Sagen, fik 
ogsaa Anchersens Klage til Betænkning, og paa Grundlag af den Er- 
klæring, det afgav baade om Klagen og om Falsters Skrivelse, udfær- 
digedes den 12. Juni et kongeligt Reskript til Stiftsbefalingsmanden 
og Biskoppen i Ribe, hvorved det paalagdes dem at tildele Falster en 



^) Benzons Enke ægtede siden Major Iver Nicolai Sehested til Nøragergaard 
(i hvilken Panthaveren, Londemann, lod sig indføre for Gjæld), død som 
Etatsraad og Landsdommer i Viborg (Benzons Stamtavler; Saml. til jydsk 
Historie og Topogr. I, 368 f., fl, 69). 



291 

Irettesættelse og en Advarsel med Hensyn til hans fremtidige Forhold. 
Af de til Sagen hørende Aktstykker har hidtil kim det kgl. Reskript 
været kjendt. Anchersens Klage og Konsistoriums Erklæring i dens 
endelige Form er endnu ikke fundne ^), men man holdes saa temmelig 
skadesløs herfor ved de nedenfor meddelte Aktstykker, der næppe paa 
noget væsentligere Punkt lader Sagen uoplyst. Disse Aktstykker er: 
1) Falsters Skrivelse til Rector Magnificus Hans Gram af 10. April 
1733; 2) de enkelte Konsistoriums -Medlemmers Betænkning over 
Falsters Skrivelse og Anchersens Klage; 3) et Brev fra Hans Gram, 
hvori han foreslaar et Konsistoriumsmøde afholdt, for at man kan 
raadslaa om den Erklæring, der skal afgives; 4) Grams Udkast til en 
saadan Erklæring, samt de enkelte Konsistoriums-Medlemmers Betænk- 
ninger over dette Udkast. — Det bemærkes, at alle disse Aktstykker 
opbevares i Universitets-Arkivet mellem »ældre Cirkulærer«. 



Magnifice Rector. 

Det er mig forsikret, at Hans Velædle Høy ærværdighed Hr. 
Biskop Anchersen for Deres Magnificentz skall have indgivet Klager 
og Besværinger over mig, som hidindtil ere skiulte for mine Øyne. 
Imidlertid for at befrie min fattige Ære (Om dend derunder skulle 
have nogen fare) samt for at underholde min credit hos Deres 
Magnificeniz og det høylovl. Consistorium y som altid haver viist 
sig retsindig og bevaagen imod mig og mine (hvorfor jeg AUer- 
ydmygeligst takker), nødes jeg til ved denne Memorial at fore- 
stille min Sags Beskaffenhed, i ydmygst Forhaabning, at dend i 
Gunstigst og Naadigst Betragtning af Vedkommende vorder taget. 
Til hvilken Ende jeg hermed m originali fremsender min Biskops 
til mig d. 17de Martij ergangne Brev og Befaling med hosføl- 
gende rigtig Co^ie af mit Giensvar^). Jeg vil ikke opholde Deres 
Magnificentz med Vitløftighed. 

1. Tilholder Biskopen udi sin Befaling retteligen, at min 
tilkommende SubRector i Allerunderdanigst følge af Lovens 2den 
Bogs 18de Cap. 3. Artic. bør in examine Philosophico være kiendt 
dygtig at nyde primam in Fhilosophia Lauream: Hvorimod jeg 



^) Den sidste maa antages at have været indført i Konsistoriums Kopibog, men 
det Bind af denne, som har omfattet Aaret 1733 og de omkringliggende Aar, 
er gaaet tabt. 

'O Disse Aktstykker har jeg ikke fundet. 

19* 



292 

understaar mig at spørge, Hvorfor Hans Velædle Høyærvlied ikke 
giorde samme Paastand, da lens Nielsen Ussing Ao 1732 i No- 
vember Maaned som Collega 8dæ Classis for Velbemte Hr. Biskop 
hlev præsenteret : hvilken, om dend da havde skeet, havde jeg aldrig 
understaaet mig Personen til Skolens Tienniste at antage, som klarlig 
skall sees af et herefter (num. 5) følgende Exempel. Imidlertid 
er det Deres Magnificentz og samtlig Consistorium vitterligt, at 
bemte Ussing foruden 3 andre Collegæ deels til examen, deels til 
graden og examenj tilhaabe sig i allerunderdanigst følge af Hans 
Kongl. Ma}H» AUernaadigste Lov for lang tid siden have anmeldet. 

2. Paastaar Hr. Biskopen, at bemte niin tilkommende Sid) 
Rector for Universitetet af samtlige Fhilosophiæ Pro/essoribus efter 
H. Kongl. Mayts allemaadigste Fundation bør at examineres: Hvilken 
Post jeg underdanigst henstiller til Universitetets og Dessen høye 
Patroni Naadige Kiendelse, om en SubRector^ som ikkun er Vicarius 
pi'o tempore^ samme er undergiven : Men understaar mig atter igien 
at spørge, hvorfor Hans Høyærværdighed ikke haver esket samme 
Lydighed af min forige Kiære SubRecior Hr. Lars Ghram, som 
aldrig derom af Hr. Biskopen er bleven paamindt eller tiltalt fra 
høystbemelte Kongl. Fundations publication indtil hans Bortgang 
fra Embedet og Skolen. 

3. Forbyder Hr. Biskopen bemte Jejis Ussings Installation til 
SubRectoris Tienniste: Hvilket var unødigt, saasom jeg hverken 
solenniter haver installeret min forige Kiære Stcb Rector ein^ Velbemte 
Hr. Lars Or am, ikke heller nogen sinde agter at installere nogen 
hans Efterkommer i det Embed; hvilket var tvertimod det bene- 
ficium , som min AUernaadigste Konge mig AUernaadigst haver 
forundet, da en Sub Rector, som jeg selv skall holde og lønne, 
efter mit Benaadings Brev, ikke længer er SubRector, end jeg og 
mine Disciple med hannem ere fornøyede og vel forsynede. 

4. Foreholder Hr. Biskopen mig, at de af mine Collegæ, som 
ikke haver enten examen Philos. eller graden, skall imponeres, at 
de med allerførste søger at faae saavel dend første som dend sidste, 
saafremt de skall forblive i deres Stationer, Hvormed Hans Høy- 
Ærværdighed først selv giver tilkiende, at hvis som motte være 
forseet, hånd der udi er medvidende og deelagtig: Dernæst, at 



293 

hånd intet haver at sige, naar Personerne sig kun til allerførste 
examen og Orad anmelder: hvilket og forhen er skeet, som Deres 
Magnificentz og samtlig Consistoriiim kand bevidne. 

5. Forbyder Hr. Biskopen mig at antage eller installere her- 
efter nogen til Collegam i Skolen, førend hånd har naaet det Maal, 
Loven og Forordningen byder, og sligt for hannem er giort be- 
viisligt. Hvilket Forbud jeg og hørsommeligst haver efterlevet, i 
det jeg siden dend tid haver i stæden for en Person nsLYid. Bagge 
Ussing, som allerede af mig var beskikket og her til Stædet an- 
kommen, haver antaget en anden, navnl. Anders Fog, som med 
Beviisning baade om examen og graden strax ved sin Ankomst 
sig for H. Høyærværdighed beteede. 

6. Forlanger Biskopen i sit postsctipto min AUernaadigste 
Bestalling til Eftersyn, hvoraf hannem ufortøvet en copie blev til- 
stillet. 

Deres Magnificentz seer heraf, hvad jeg arme Menniske haver 
syndet, at jeg saa heftig skall forfølges: De seer, at jeg er at und- 
skylde, fordi jeg mig af bemte lens Ussings Medhielp indtil videre 
betienner, da jeg for det første ikkun haver slet Helbred, dernest 
ikke kand finde saadan et Suhjecbam paa AUfare Veye, og endelig 
haver 34 Discipler i min Øverste Leitze at forestaa foruden dette 
Aars Candidati, som ere 7 i Tallet. Jeg forlader mig til Deres 
Magyiificentzes og det samtlige høylovlige Consistoni Retsindighed 
og Omhu for det AUmindelige Beste samt for en ringe agtet Skole- 
Tienner, der til min Død skall stræbe af alle kræfter og med ald 
mueUg Troskab og Fliid at søge min Guds Ære og min anbetroede 
Ungdoms Gavn, samt at behage Universitetets høye Patron og Pro- 
fessores, ligesom jeg altid beflitter mig paa af udviise mig 

Deres Magnificentzes 
Ribe d. I Ode April Ydmygste tro Tienner 

1733. Chr. Falster. 

Herefter følger de enkelte Konsistoriiiins-Medleminers Betænkninger i An- 
ledning af Biskop Anchersens Klage og Falsters Skrivelse. De meddeles i den 
Orden, hvori de er afgivne. 

Efter Mine tanker burde Biskop Anchersøns sfiippliqve sendilJ 
til Mag. Falsters Erklæring, saasom den indeholder eftertenkelige 



294 

ting. Skulde derofver dragiO betenkning, kunde i det mindste af 
samme extraheres, hvad der angaaer lens TJssing^ samt fomemmiO 
hoC Mag. Falster, om Hånd tilstaaer, at det hafver sig saa. 

FindeB det i sandhed, at lens ITssings forhold hafver været 
forargelig, at Bedoris tieniste-pige af Ham i Hans schole-gsnig er 
blefvet besvangret, at Hånd derpaa forsynet med Et Testimomo 
Scholastico er løbet fra Scholen til et fremmed Academie at deponere, 
da skiønner jeg ei ligere, end jo Rector Falster heel ilde hafver 
forseet Sig ; thi maae ingen Student, som sig med leiermaal forseer, 
betiene Schole-, Degne- eller Præste-kald uden KongenB bevilg- 
ning, maae Hånd ei eengang, naar Hånd hafver KongenB bevilg- 
ning, betiene deOlige Embeder i det Sogn, hvor forseelsen er skeet 
|: loven Ubr. 2. caj). 2. art 5. pag. 208 :|, Da maae ei heller een 
Student, der, medens Hånd gik i Schole^ begik leiermaal, stædis 
uden Kgl. opreisning til deClige Embeder. DerhoG maae jeg dog 
melde, at naar Biskop Anchersøn anfører saadant om lens Ussing, 
skeer det ei uden tviflraadigen, nemlig: Hans lefnets forhold 
skal hafve været; Hånd skal hafve besvangret, som det 
Almindelig rygte gaaer. 

Hvad De trende Poster, som Biskop Anchersen i sin aller- 
underdanigste suppliqve forestiller, angaaer, da ere mine tanker 
følgende : 

1. Efterdi DeriG Kongl. Majst Aller Naadigst hafver bevilget 
Mag, Falster ConRectoratets indkomster med vilkor, at Hånd deraf 
skal holde og Self lønne Een Sid) Rector em^ saa troer jeg, det til- 
kommer Ham Self at kalde Den, HandSelf skal holde og lønne, 
dog at hånd ingen kalder uden Den, der hafver præsteret præstanda 
og blifver examineret af Biskopen, før Ham betroeB at læse Een 
Eeniste gang i Scholen. 

2, Rector Falster hafver Handlet tvert imod loven liJbr. 2. 
cap. 18. art, 3, saafremtHand hafver antaget lens Ussing til Hørere, 
for Hånd in Examine Philosophico var kiendt dygtig at nyde pri- 
mani in Philosophia Laiiream, Hvad Mag. Falster i Sin Skrifvelse 
til Magnificum Rectorem af 10. April, 1733 dens 4. Post anfører, 
nemlig at Biskopen er medvidende og meddeelagtig i, hvad derudi 
kand være forseet, henfalder af Sig Self; thi det tilkommer ingen 



295 

Biskop at beskicke Collegas. I det mindste befatter jeg mig aldrig 
dermed. Gud veed, om alle De, der betiene slige Embeder i dette 
Stifts Mangfoldige scholet', hafv^er erholdet primam in Philosophia 
Laiiream; nu skal jeg informere Mig derom og tilholde Dem, der 
maaskee ei hafve efterlefvet loven, enten at tage graden eUer 
qvittere D. Embeder; er jeg derfor meddeelagtig i, hvad Rector es 
maatte hafve forsømt, hvilke efter min egen anstalt, med Sogne 
Præsternes samtycke, antage Collegas, som De vil svare til, uden 
at præsentere Dem for mig? 

Ofver alt bør leiw Vssing, saa vidt jeg begriber, uomgienge- 
ligen examineres af Philosophiæ Frofessoribiis efter Universitetets 
Fundation, før Hånd kand betiene Subrectoratet Det er ei den 
Titid af Bectore, men det Embede, Een Rector skal føre, hvorfor 
Hånd bør examineres. Uanseet Fundationen, der hafver beholdt 
lovens ord, ei nefner ConRectores, saa forstaaer den Dem dog. 
Een ConRector bør i alle maader være ligesaa lærd som Een 
Rector^ da Deris Embeder ere af een og den samme beskaffenhed. 
Rector i Ribe skal efter Den Kgl. Bevilgning holde Een Suh 
Rectorem, som ConRectoris tieniste forsvarligen kand 
forrætte, om lens Ussing er saadan Een Person, derpaa tilkom- 
mer det Universitetet og Biskopen at kiende. Ofver alt veed jeg 
ei, hvor Mag. Falster vil hen; enten er denne Ussing dygtig eller 
udygtig til Embedet; er Hånd udygtig, skal da scholen og Di- 
sciplene forderfvis for Hans skyld? er Hånd dygtig, Hvad hindrer 
det da, at Hånd examineres sif Professoribus? blifver ei saadant til 
beggis befrielse? Hånd skal dog giøre reisen for at underkaste 
Sig examini Philosophico. 

in. Den sidste Post i Biskop Anchersens stippliqve indholder 
adskilligt, men jeg meener: 

Rector kand Self antage Hørere uden at præsentere Dem for 
Biskopen, naar Hånd tager Dennem, som Sogne-Præsten holder og 
kiender gode derfor. Loven lib7\ 2, cap, 18. ati, 2. img. 346. 

Collegæ i denne schole tagis i Eed af Rectore og indskrifve 
Eeden i Een bog, hvilken Rector forvarer, saaledis kand det vel 
og skee i Ribe. Her foreskrifver Biskopen ingen formidam lu- 
ramenti, men den sædvanlige brugis ; det vilde og være synderUgt, 



296 

om Biskopen skulde foreskrifve Formulam, thi som hver Biskop 
hafver sit hofved, saa kunde Hånd og hafve sin Eed. 

Den oratio publica et So lennis, Biskopen æsker afBeciore, før 
een Collega maae læse i Scliolen, er ei endelig fornøden, ja vel og 
ei eengang altid raadelig; naar den er holdet, bilder slig Een Person 
sig ind at være urørlig i sit Embede. Om een Hector tager Een 
Collegam paa et aars tid eller noget til forsøg, før Hånd installerer 
Ham, synis mig, det er fornuftig giordt. 

Hvorledis med CAorsangen skal forholdis, lærer loven libr, 2. 
cap, 18. art 6. pag, 348, dog burde det skee som her i Kiøben- 
hafns schoUy at Nogle af den øfverste Lectie og Een eller to af de 
andre Leciier forsynte den, thi ellers betagis Disciplene alt for 
megen tid fra læsningen. 

Det var got, om, saa lenge vinteren varer, kunde læses i 
scholen, saafremt fornøden ildebrand, som er kostbar i Bibe, hafvis 
til den, hvis ei, er det nok saa tienligt sligt skeer i Bectoris huus 
og paa Collegarum kamre ; thi kulden og vinden og vandet regnerer 
end sterkere i Bibe end andre stæder, men Scholer ere ei Stiftede 
for at lære ungdommen at fryse. 

Biskop Ankersøn skrifver, det Hånd intet melder om, at Bector 
Self aldrig følger Disciplene i Kirken. Gid H. intet hafde meldt 
derom. Mag, Falster er bekiendt svag, Bector og ConBector 
følge ei heller her Disciplene i Kirken, hvortil ingen lov forbinder 
Dennem, naar De kun ei self forsømme Kirken. 

Med et ord: Bector Falster hafver temmelig sterkt forløbet 
sig. Biskop Anchersen farer og temmelig sterkt paa Hannem. 
Atqve ita 

Iliacos intra muros peccatur et extra, 

Kfn. 30. April 1733. 

C, W. Worm, [Medunderskrevet af] C. Bagger. 

Bector Falsters adfær understaaer ieg mig ikke at undskylde, 
thi band har ey liidet præcipitered. Om Biskop Anchersen Kunde 
mand siige dette, at hånd i een deel af sine prætensioner siunes 
at gaae for viidt. Over alt, naar Biskopens beskyldinger, som 



297 

tillegges Ussing, beviises, saa falder denne sag desto lettere hen 
af sig selv. 

Kh. d. 2. Maji 1733. 

JET. Sfeenbiick. [Medunderskrevet af] J. V, Buchwald, 

Dersom det kand bevises, at Jens Ussing har besovet en Pige 
i sin Skole- Gang, er jeg aldeelis af Meening med Hs. Høy ædle 
Høyærverdighed Biskopen, neml. at hånd aldeelis ikke maa bethiene 
nogen Skole-Thieniste i Ribe. 

Men angaaeude Biskop Anchersens forespørgelser synes mig 
i., at den Kongel. Benaading, som er givet Rector Falste7% at 
holde og lønne en Sub-Rector, ingenlunde præjudiceveT Bi- 
skopen i sin Ret, naar Biskopen ved forefallende vacance kalder 
den, som nyder baadeiZedom ogConrectorisLøn^ og sub-Bectores 
bliver jn'cesenteiede af Eectore for Biskopen og af ham approberet^ 
eftersom de forretter . Con-Bectoris Embede, men nyder Ijøn af 
Bectore^ som vel ikke saa let derom kunde komme til accord med 
den, som Biskopen kaldte, som med den, som hånd selv kunde 
præsentere. 

Anlangende det 2. SpørBmaal er jeg af lige Meening med 
Hs. Høyædle Høyærv. Biskop Worm, og synes mig Falsters fore- 
tagende at være saameget meere straf- og lastværdig, da hånd har 
kaldet fleere Collegas, som ikke har examen Philosophicum, og de- 
samme ikke har indfundet sig til det første examen, som allereede 
er holdet: saa mig synes, at ingen af dem burdte tillades at for- 
rette Hørers Embede, førend de indstiller sig. 

I det 3. SpørCmaal er jeg og af lige Meening med Hr. Biskop 
Worm, dog forstaar jeg Loven, hvor den befaler, at Bector skal 
med Skolen følges i Kirken, om saadanne Stæder, hvor der er 
ikkun een Kirke, og Bectoren er Degn til den samme. Men da i 
Bibe 5te Lecties Hører er Degn til Dom-Kirken, skulle jeg tænke, 
at Bectoren ligesaavel kand gaa i CaiJirine-Eirke^ om ham synes, 
eller i Hospif dls-Xirkei}, hvilke ogsaa af Skolen skal med Sang 
forsynes. 

M, Wøldike. 



298 

Meines erachtens ist die HauptKlage des Hrn. Bischoff Am- 
ckersens wieder Mag, Falstern richtig, und dieser straf-fållig, dass 
er erstlich wieder das Konigl. Gesetz und sodann auch wieder den 
rechtmåssigen Befehl und die an ihn ergangene erinnerung Seines 
BischoflFens gehandlet. Ist darneben Ussing entweder ratione morum 
oder ratione stxtdiorum zu dem Amt nicht tiichtig, wie es fast scheinen 
will: so ist Mag. Falsters Versehen desto grosser und unverant- 
wortlicher. tJbrigens aber ist wohl die Anklage und gantze Vor- 
stellung etwas zu hart. 

I. F. Beuss, 

Jeg skulle holde det meget betænkeligt at skikke enten Bi- 
skopens gandske memorial eller een exfract deraf til Rector Falsters 
Erklæring, thj skulle nogen vjdere og nærmere oplysning om denne 
sag behøves, vil det formodentlig bljve Stiftamtmanden der paa 
Stædet, som kommer til at indhænte den behørige information hos 
vedkommende og same til vjdere Kongl. allemaadigste Resolution at 
indsende. Dersom lens Ussing ellers skulle være gaaet fra Riber 
Skole til et fremmed Universitet, holder ieg det usømmeligt, at hånd 
saa kort tjd derefter er bleven antaget til Lærere udj same skole. 
Langt meere forargeligt er det, om Rector Falster har været 
vjdende om Ussings berøgtelse, og, om det end ikke er andet end 
et simple rye og røgte der i Egnen, synes mig det dog ikke an- 
stændigt, at een berygtet person til sli^ et Embede enten af Rec- 
tore bljver antaget eller af Biskopen bljver approberet. 

Angaaende de 2d© første forespørseler i Biskopens memorial 
er ieg af lige Meening med Hans Høyærværdighed Hr. Biskop 
TForm, dog at Rector ingen SuhRectorem antager, førend det først 
for Biskopen bljver anmældet. Udj den 3die Post, saavjt Chor 
Sangen og Læsningen i Skolen angaaer, er ieg og af lige Meening 
med Hans Høy ærværdighed Hr. Biskop Worm^ og at det for det 
ømge fremdeles kunde forholdes efter den hjdindtil udj Ribe ved- 
tagne skik, thj Biskopen paastaaer ikke at antage Hørere, men at 
De hannem til approbation skal præsenteris, hånd paastaaer ey 
heller at foreskrjve Dennem nogen Eed, men at De aflegger den 
sædvanlige Eed, og at same udj den dertil fra gamel tjd indrettet 



299 

Protocol bljver indført. Endelig kand den sædvanlige latinske 
oration intet skade, thj skulle Høreren dog siden findes ubeqvem 
til tienesten, kand Rector med Bispens Samtøkke have same Magt 
til at sette ham af, som hånd haver sat ham ind. Mine ringe 
tanker gaaer fornemmelig derhen at maintenere een Magistrat ved 
sit Embedes myndighed i alle mnelige maader. 

Til. Bartholin. 
[Medunderskrevet af] C. Bartholin. P, Horrebow. 

Mig') synes tienligt, saasom tvistigheden er mellem tvende 
bekiendte brave mænd at moderere dette saa meget som mueligen 
og ikke at skikke Biskopens" memomZ til ærklæring, hvoraf kunde 
reise sig en fortredelig p'ocess; thi sagen kand komme i rigtighed, 
Biskopens myndighed mainteneresy og Skolen vel forsynes alleene 
ved at holde sig ved de ting som ere bekiendte og beviisligen 
giorte; nemlig at Ussing er kun 3 aar gammel student, og ikke 
har aflagt de specimina^ som udfodres af lærere udj vigtige Skoler, 
hvilket mig synes betænkeligt allerhelst paa en tid, da Skolernes 
reformation er i gierde. Jeg skulde ogsaa uforgribeligen meene 
med H. Høiærv: Biskop Worm, at, eftersom det er ikke titelen, 
men embedet, som udfodrer specimina^ at da vocatus ikke kand 
dispenseres fra examine Fac: Phil: thi udj alle lo vers o^ fundatsers 
interpretation iagttages de regler, at man ikke alleene efterseer 
bogstaven men endog rationes legum ae fundationum; thi byder 
loven ikke at antage enRectorem uden examine, saa forbyder den 
ogsaa at antage en siibredoremj efterdj forretningen er den selv same. 
Dette er i mine tanker basis til Skolernes opkomst, og har Facidtas 
Philosophica merket hvad god virkning saadane examina giøre. 
Det er ogsaa ingen tvil paa, at om Legislator herudj allerunder- 
danigst blev adspurdt, io saadan resolution vilde falde, som exten- 
derede sig baade til siérectores og Conrectores. Ingen veigrer sig 
for JExamen uden han tviler om sin capacitet, med mindre han er 
kalden til en langt bortliggende Skole udj Norge og derfor kand 



^) I denne Holbergs Betænkning er Originalens Interpunktion gjengivet ufor- 
andret. 



300 

have aarsag til at anholde om dispensation, hvilken vel efter vig- 
tige omstændigheder ikke nægtes. Hvad de andre stridige puncter 
mellem Biskopen og Rector e^n angaaer, da faaer en hver at rette 
sig efter lov og praxin og er ieg derudj eenig med de andre gode 
Herrer Consist: 

L, Holberg. 

Min Eenfoldige og uskyldige Meening om disse Poster Maatte 
fornemmis af hosfølgende aparte papiey\ 

C. Thestrup. 

Da denne »uskyldige Meening« er temmelig lang, gjengives knn Begyndelsen 
fuldstændigt, Slutningen derimod i Uddrag. Begyndelsen lyder saaledes: 

Det sinnes virkelig baade billig og fornøden, som Hr. Biskopen 
formeener, 2iiT^.B\^ko^ Anchersens memorial, som for Hånds kon gi. 
Mayestet andrager saa prejudicerlige Ting baade for Rector Falstet^ 
og Jens Ussing uden ald beviis, burde sændes til R. Falsters er- 
klæring, hvis det ikke var at befrygte, at det Maatte falde ud til 
end meere uro og fortrædelig process imellem dem, som Mand og 
seer desforuden en temmelig animositet hos dend eene og en emp- 
findtlig Passion hos dend Anden for at vedligeholde dend forrige 
hafde og tilladte frihed under forrige sagtmodige Biskop^), da 
mperioratus var mindre Jmperieiix, fortroligheden større, og kier- 
lighed og føyelighed uden ald paaanke reciprocqve, h\OT\eå Rector 
var betroed og tilladt med sin bekiændte fliid og forstand og til- 
børlige Nidkiærhed for Scholen at giore og lade, som forsvarlig 
siuntis, som hånd og tildato ey er fomummen at Misbruge, men 
med berømmelse frem for Mange Rectores har acqvitered sig af. 
Men i henseende til værende omstændigheder præstat motos com- 
ponere flitctus^ ved det tingen redresserer sig selv foruden, da Per- 
sona in quæstione Jens Ussing desuden dog ey kand antages til 
Schole Embedet, efterdj hånd udj seeneste Examine Philosophico 
ey erholdt Characterem Competentem til at niude Baccalaurij graden.^ 
endskønt Jeg kand sige. Jeg for Min Person fandt Ham in Philo' 
sophicis, særdeelis in Logica & Metaphgsica, saaledis fundered og 



*) Laurids Thura. Om hans Forhold til Falster se Bruun'^ Falsteriana S. 4 — 9 
og 161-162. 



301 

at forstaae det. hånd hafde traderedf saaledis, at hånd baade vidste 
færdig at ex^edere sig og giøre Keede for det, hånd vidste, at Mand 
kunde see fdix ingenmm, jirmum Jxidichmi og dona proftrendi, 
for saa viit hånd ext7'a Academiam har kundet hielpe sig selv frem, 
saa Jeg da skønnede ham ey utienlig til et Schole Embede, sær- 
delis Naar hånd docendo fik end solidered sig selv lidet meere. 
Men som Hånd ey in omnibus Partihis examinis hafde gaaed saa 
viit endnu, som nu til de beste Characterer fordris, fik hånd kun , 
Jlliim, hvormed quæstio om Hans antagelse er solver ed. 

Jeg finder det nogenledis meere at undskylde, det Rector 
Falster har udvalgt sig Ham til SvhRector, deels saasom dygtigere 
folk ere ikke altid paa saadanne stæder saa gode at treflfe. som 
tillige kand have Cæte^^a paria, deels at hånd af Menniskelig og 
riimelig Passion har yæied i^ortered for Ham som sin konis syster søn, 
som Hånd cæteris paribus formodentlig har vented sig enten meest 
føyelighed af som sin egen optugtelse eller best kunde accordm^e 
sig frihed med at antage og lade løs igien, Naar fornøden siuntis, 
som ey saa læt lod sig giøre med en anden, end ieg just dog Kand 
billige hånds giordte Yal, i henseende til de af Biskop Anchersen 
andragne forrige mores, som ey kunde uden forargelse være Stib 
Rector^ Naar hånd kun hafde saadan ondt rygte, som det i [det] mindste 
Maa formodentlig sluttes at*) Biskopens Relation, som bestyrkes 
med hånds absenteren fra Scholen og bortgang til Kiel etc. imod 
Kongl. forordning, hvorudj ieg altsaa refereret' Mig til Hr. Biskop 
Worms og EtatsRaad Bartholins Meening, nemlig at ZJssing endog 
hoc nomine ey kunde antagis til Schole Embede. 

Paa Hr. Biskop Anchersens forespørseler er da Min Meening 
til den Iste med Hr. Biskop Worm, at da Kongen Har beskicked 
M. Falster til baade Rector & ConRector, som ere de Embeder 
alleene. Biskopens pligt er efter loven at forsiune, naar de vacere, 
saa har Biskopen sig icke med Nogen Constiiution, adhuc vivo 
Falstero, at befatte, thi tienesten er ey ledig, og SubRector^ som 
dend Kongl. benaading tillader Ham Selv at holde og lønne, ey 
kand imponeres ham af Biskopen, Men ligesom en P&i^sonéll Capellan 



•) Skrivfejl for: af. 



302 

kaldes af sin SognePræst, saa og SubBedor af sin Rector e, saa- 
ledis som Han til embede[t]s forsvarlige forrætning, som Rector er 
betroed, vil være selv ansvarlig. Men dog bør hverken Præst 
eller Rector antage saadan Medtiener Jnconmlto Episcopoj og Bi- 
skopen ey [hjeller uden Causa sontica forkaste dend, som kand 
være Embeded og dets Mand Convenable. Og Naar saa Rector 
kand og bor selv vælge og see sig om en dygiig Sid)Rector, uden 
at besværge Biskopen med at skaffe ham, betager hånd ey Biskop 
Anchersen dend af Ham formeente Herlighed at kalde Rectores 
og ConRectores, som siges Biskoperne forundt, thi Falster er 
begge deele, og loven ey Mælder SicbRectores ; dernæst seer ieg 
det ey an for en Biskoperne forundt herlighed, Men som det 
er, een ved lovens bydende Biskopemes Embede paalagt biurde, 
at forsiune Scholerne med dygtige Rectores, ligesom Rector med 
Hørere, thi derudj bør ingen som af en herlighed søge sit eged 
Men Scholens gavn. Altsaa, som Rector er selv ansvarlig for Sub 
Rectors forrætning ligesaa vel som Høremis, kand ham ey betagis 
frihed ham selv at antage ligesaa vel som Hørerne, allerhelst hånd 
selv skal lønne ham. Og var det godt, Biskoperne aldrig ville be- 
fatte sig med at Jnjtmgere Rectores nogen Hører eller SubRector 
og dermed give dem anledning at paaskyde Scholens forsømmelse 
paa de dem saaledis paatvungne Collegis. 

Ang. Biskop Anchersens 2. qvæstion om, at Collegæ ey imod 
loven burde antagis uden foregaaende exam.Philos., er ieg aldelis 
eenig med Hr. Bisk. Worms anførte, saa viit tissing angaar, i hen- 
seende hånd er antagen siden sidste Universitets fundatz. Men 
dend Anden Collega, Hammerich, som i disse dage anden gang 
har sistered sig examini, har før sustinered examen, skønt med 
mindre Character, end nu er gyldig nok til graden, Men tilforn e 
holdtis værdig nok dertil. Og overalt vide vi heel vel, at udj 
sidste aaringer før sidste Fundatz, da graderne var kommen i 
Mindre agt end tilforn, har Falster ey væred dend eeneste, som 
maaskee af fornødenhed og trang har uden grad og examine Phil. 
paa prøve maatt antage Collegas, som de in loco har kimded be- 
kommis, og vide vi best her. Hvor Mange virkelige Collegas fra 
Scholer vi aarlig har in Examine Philosophico Examinered, som ofte 



303 

er befunden bedre at antage dem paa prøve, som in loco sees og 

befindes at kand sustinere examen og betiene Sc/iolen vel, end de, 

som hidtil har kundet med slæt Character haft graden og dog ey 

haft gaver til Schole Embede, saa Biskopen burde ey med saadan 

staalhaanske tage saa haardt paa dett, som udj forrige indulgeniz 

tiid er skeet, helst man veed, fattigdom er stoor, og alle ey har 

vilkor at søge Kiøbenhafn for examen og graden at tage, før de 

niude Noged, de kunde taale at udstaa mmtus for. 

Resten af Thestrups Betænkning gaar væsentlig ud paa at drøfte detSpørgs- 
maal, om en Subrektor eller Konrektor i Følge Fundatsens 46de Artikel, »NB. som 
bør CJonfereres med følgende 89. Articul, item lov. 3. Artic. pag. 346, bør af 
Professoribus Philosophrø examineres, før hånd indsættes, Naar hånd ey er Ma- 
gister«. Han mener, at dette kun gjælder Rektorerne ved de større Skoler, men 
hverken Rektorerne ved de mindre Skoler eller de med dem lige stillede Kon- 
rektorer ved de større Skoler, endnu mindre Subrektorerne. I Følge Fundatsens 
89de Art. »kand Biskopen tuto beskicke ConRectorem og approbere SubRectorem, 
Naar hånd medbringer godt testimonium [fra Universitetet], uden at besværge 
Candidatum med Reise til Universitetet«. Den omhandlede Examination anser 
han af flere Grunde for forkastelig. 1. Maatte *Rætska&ie Epfecopi« fortryde der- 
paa, da det kunde se ud, som om »Man ey ansaa dem enten troværdige eller 
suffisant for selv tilbørlig at examinere en Scholekarl«. 2. »Siunis det noged ubillig 
og alt for onereux at molestere Professores med dette i Min Meening ufornødne 
og for dem udj andre Mangfoldige forrætninger hinderlige arbejd, da de sandelig 
har liden tid Nok, en[d] til det, som dens Embeder reqvirere« etc. 3. Er det 
Uret at forlange, at Konrektorer og Rektorer i de mindre Skoler, »som overalt 
ere ey aflagde uden gandske ringe, med 100, 2 a høyst 300 slette daler aarlig 
Jndkomst«, skulde giøre den lange Rejse, og da ikke engang altid være sikker 
paa at blive antagne. Følgen kunde let blive, »at gode Personej-, som dømme 
Ringest om " sig selv, tergiverserede , og slette Karle giorde os dobbelt arbeyd, 
som Man alt har exempel, at en gammel dygtig Rector Engberg i Cartemunde 
heller Mister sin befordring til Nachscov Schole, end vover dend reises bekost- 
ning, som af ham er paastaaed uden aaraag, — og saa vilde fleere giøre«. — 
Anderledes stiller Sagen sig méd Rektorerne i de store Skoler paa Grund af 
deres større Ansvar. Disse kunne nemlig ikke blot som Konrektoreme nøjes med 
at være dygtige i enkelte; Fag, men skulle »staae for heele Scholen og examinere 
udj alle behørige sprog, Scientier ogArtibus«, og da de nu desuden paa Grund af 
de større Indtægter gjeme blive i saadanne Embeder deres Livstid, »i dend stæd 
en anden, om hånd fandt sig ey iyckehg i Embeded, søger og naar oftest be- 
fordring til Præstekald«, er det priseligt, at med dem »tages dend præcaution, at 
de forsændis til Academied at examineres, før de antages«. 

Jeg er i alt andet enig med Hr. Collega Thestrup, undtagen 

hvad angaar at sende Hr. Biskop Anchersens Memorial til Falsters 

Erklæring, hvorudj jeg er gandske eensdemmende med Hr. Etats 

Eaad Barffiolin. 

H, Gram. 



304 

Efter min ringe skiønsomhed reyser sig den heele dispiit 
mellem Høyærværd. Hr. Biskop Anchersen og Magr FaUter af den 
Person leyis Nielsen Ussing, som af Rectore Magr Falster imod 
Biskopens villie og samtykke som stib Becfor er antaget; hvilket 
ald4 af Biskopens skrivelse til Bemeldte il/«;^'' Falster og af dennes 
svar derpaa sub dato Martij sidst-afvigte klarligen kand sees. Yill 
mand nu sette Biskopens allerunderdanigste diduction og fore- 
stilling om denne Sag ganske til side og ansee saadant at være 
skrevet af ifrighed mod Magr Falsters condnite og Person, saa seer 
jeg dog herimod ikke, at Magr Falster enten i hånds svar til Bi- 
skopea ey heller i hans Memorial til Rectorem Magnificiim daterit 
10de April sidstleden at have udviist imod Biskopen (som hans 
foresatte Øvrighed) den vedbørlige lydighed, men meget meere 
lader sig derudj nogen slags animositet og selvraadighed tilsiune: 
thi gaar mine allerunderdanigste og uforgribelige tanker derhen, 
at Rector Scholæ Ripensis Magr Falster burde af Stifts- Amtmanden 
udj Biskopens og Stifts Provstens overværelse for det første al- 
vorligen advaris at beviise hans foresatte Øvrighed (nafnl. Biskopen 
udj dislige tilfælde) ald behørig Lydighed, og i fald hånd hafde 
sig noget derover at Besværge, da derom allerunderdanigst fore- 
stilling efter loven at giøre. 

Kiøbenhafn d. 12. May 1733. 

L F, Ramus. 

Det næste'Dokument i Rækken er Brevet fra Gram, hvori han foreslaar et 
Eonsistoriumsmøde afholdt i Anledning af den Erklæring, som skulde indsendes 
til Kongen. Han begrunder dette Forslag derved, at han finder de af Konsisto- 
riales afgivne Betænkninger »at have opfyldt 3 fulde Ark Papir, og endskiønt 
vel endeel derudj (da her hellers er 8 slags sentiments) kand letteligen concordere, 
saa dog i henseende baade til nogen forskiæl og Stridighed udj andre betydelige 
Poster, saaog til endeels vitløftige raisonnements, drister jeg mig ikke til dennem 
alene at colligere og formere deraf en saadan Erklæring til Hans Majt, som de 
gode Herrer skulde siden vilde tilstaae mig«. Breveter paategnet, med Løfte om 
at give Møde, af alle de fra det foregaaende bekjendte Konsistoriums-Medlemmer 
med Undtagelse af Eamus og C. Bartholin. Mødet blev da holdt, og Eesultatet 
der&f foreligger i det af Gram affattede Udkast til en Erklæring, som aftrykkes 
her nedenfor, efterfulgt af Konsistoriums-Medlemmernes skrifOige Betænkninger 
over dette Udkast. 

Stormægtigste, AUernaadigste Arve-Konge og Herre. 
Biskop Anchei'sen i Ribe haver for Deres Kongl. Majt udj sin 



305 

alleranderdanigste Supplique af 31. Martii vidtløftigen klaget over 
Mag. Christian Falster^ Bedår scholæ i Bibe, for adskilligt hans 
forhold i Skole-Embedets Betiening angaaeude, formeenende at Be- 
mældte Bedor ikke vedbørligen harer efterlevet Deres KongL 
Majts Lov og forordninger eller Beviist sin foresatte Øvrighed den 
udfodrende resped og lydighed. Samme hans allerunderdanigste 
Supplique haver Deres Kongl. Majt d. 25. April. Allemaad. ladet 
skikke til Bedoris Universitafis og Professorum Erklæring. Og 
saasom kort tilfome var fra Bedor Falster indløben til nuværende 
Bedorem UniversitaUs en Memorial dat 10. April, hvorudj hånd 
om een og anden Post udaf de imellem Biskopen og ham svævende 
Stridigheder søger at give Oplysning, saa have yj og samme tillige 
overvejet: hvorefter vj vores ringe betænkende og Erklæring aller- 
underdanigst have forfattet saaledes, som følger: 

1. Klager Biskop Anchersen, at Bedor Falster haver imod 
Deres Kongl. Majts Allemaad. Lov og sidst udgangne Fundation 
for det kongl. Universitd samt tvertimod Biskopens skriftlige Ad- 
varsel til hannem understaaet sig iHSubredor at antage, aidedarere 
og at installere en ganske ung Studenier, navnlig Jens Ussing, 
som ej haver naaet det forsvarlige Maal i sine Studeringer, haver 
ej stistinerd Examen Philosophicum og naaet approbaUonem til at 
nyde primam in Fhilosophia Lauream, og som følgeligen ej en- 
gang til Collegam eller Hører, end sige til Subredor i en Caihedral- 
Skole er af Projessoribus Philosophiæ Mendt dygtig, da Biskopen 
dog udj sin allerunderd. Supplique pag. 5 synes at formeene, at 
saadan en Subredor bør i følge af den sidste kongl. Fundation 
være examineret ^UProfessoribiis lige ved Bedores^)\ Ja at samme 
Person skal efter det almindelige Rygte, medens hånd endnu var 
Disdpel i samme Biber-Skole^ have begaaet lejermaal og for saadan 
forseelse absenteret sig fra Skolen &c. 

Herimod haver Bedor Falster i sin forbemældte Skrivelse til 
Bedorem UniversitaUs af 10. ApriUs først erindret, at den omtalte 
Jens Ussing er in Novembri 1732 bleven præsenterd for Biskopen 
til at blive Hører eller Collega i Anden Lectie i Skolen, og at 



') SlatDingen af Panktummet fra: da Biskopen er et senere Indskud. 

20 



306 

Biskop Anchersen den tid ingen slig Paastand haver giort om Ex- 
amine I%ihsophico eUer Baæalaureigrad, hvilket om det var skeet, 
havde hånd (Falster) aldrig antaget denne Person til Skolens tie- 
neste. Dernæst indstiller hånd til høyere Paakiendelse, om en 
Subredor, som dog ikkun er Vicaritts pro tempore, skal være under- 
given den Lov udj D. K Mts Allemaadigste Fundation, hvorefter JSec- 
fores i de store Skoler skulle af samtlige Professoribus PhUosophiæ 
examineres og til Magisterii Orad dygtig kiændes. £ndeligen for- 
meener hånd, at ingen solenne Installation behøves for en Sub- 
rector^ der kun antages pro tempore^ efter det hannem, Rectori, 
AUemaadigst forundte Beneficium, hvilket tillader hannem selv at 
holde og lønne slig en Person, der ej længer er Subrector^ end som 
Rector med hannem er vel fornøjet, og Disciplerne med hannem 
vel forsynede. 

Vores Allerunderdanigste Erklæring er om denne første Post 
saaledes: 

1. Kand Rector Falsters Omgang i ingen Maade undskyldes 
derudj, at hånd til Subrectors tieneste haver antaget en Person, 
hvis forhold udj samme Skole faae Aar tilfome, medens hånd var 
Discipeli haver været forargelig, og hånds Navn saaledes kommen 
i Vanrygte. Thi maae ingen Student, som sig med leyermaal for- 
seer, betiene Skole- Degne- eller Præstekald uden kongl. Maj*« be- 
vilning, maae hånd og ej eengang, naar hånd end haver kongl. 
Bevilning, betiene deslige Embeder i det Sogn, hvor forseelsen er 
skeet (Lovens 2. Bogs 2 Cap. Art, 5 p, 208), da kand ej heller en 
Student^ der, imedens hånd gik i Skole, begik leyermaal, stædes 
uden kongl. Opreysning til deslige Embede. 

2. Haver og Rector Falster forseet sig, at hånd den til Sub- 
rector antagne Person, førend hånd lod ham giøre tieneste i Skolen, 
ey haver anmældet og for Biskopen præsenteret. Thi det tilkommer 
dog Biskopen som Skolernes øverste Inspectori i sit anfortroede 
Stift at vide, hvo derudj til Lærere beskikkes, og at de dertil ere 
gode og dygtige. Men angaaende at Biskop Anchersen formeener, 
at Falster ingen rettighed kand have til at kalde sig en Stibrectoremy 
men bør at tage imod den, som kaldes og sættes hannem af Bi- 
skopen, da kunde vj herudj ikke bifalde bemældte Biskops Mee- 



307 

ning, Men skulde alleiHuiderdanigst holde for, at efterdj Deres 
koDgl. Majts Rector Falster givne og allemaadigst confirmerede Be- 
naading mælder, at hånd skal holde og lønne en Subt^ectorem^ der 
skal forrette Conrectoris partes, da bør falgeligen saadan Subrector 
og baade kaldes, constitueresy saa og dependere af Rectore alene, 
saasom ogsaa Rector alene til denne Persons forhold og hans for- 
retning i Skolen bliver ansvarlig. Med Conrectores haver det der- 
imod en anden beskaffenhed; thi som de udj alle Skoler ikke 
dependere af Rectore^ men af Biskoperne, samt ere pligtige at svare 
Biskoperne til deres forretning, saa blive de og efter kongl. Majts 
Lov af Biskoperne satte og kaldede. 

Ligeledes vj og ey kunde finde Falsters Suirector, hvilken 
hånd som en anden Tienere selv holder og lønner, at behøve nogen 
Installering, da hånd kuns er een pro tempore af hannem antagen 
Vicaritis til at forrette de partes, som hånd ej selv kand overkomme, 
efterdj hånd selv ved det kongl. AUernaad. beneficium haver baade 
Rectoris og Conrectoris Embeder tillige at forestaae. 

3. Er ej heller lovligen handlet derudj, hvis Jens Ussing enten 
er bleven til Hører i 2^^^ Lectie udj næstafvigte Aars Novembri 
approberet af Biskopen eller siden til Subrector antagen af Falstefi, 
førend hånd in Examine Philosoph. var kiendt dygtig. Men denne 
Post og slig Anstød er nu af sig selv bleven hævet, i det at be- 
mte Person udj sidstholdene Examine Philosophico d. 7. Maji er 
idProfessoribtisFhilosophiw ey befunden af den dygtighed, hvilken 
efter Deres kongl. Majts sidste Allemaad. forordning udfodres til 
Baccalaurdgraden at erholde. Hvorfor, omendskiønt intet i nogen 
anden Maade kunde have faldet at sige paa Personen, saa var hånd 
dog for denne gang gandske udelukt &a ald Skole-tieneste, ved det 
at hånd af Professoribus Fhilosophiæ ey er approberet til primam 
FhUosophiæ lauream. 

4. Anlångende den quæstion, om en saadan Subrector, om 
hvilken her disputeres, bør foruden Baccalaureigraden end ogsaa 
være underkastet den Examini^ om hvilken Deres Kongl. Majts 
AUernaadigste Fundation i den 46. Artikel mælder med disse Ord : 

Æectores i de store Skoler skulle efter Loven 7i6r. 2 cap, 18. 
>Art, 3. pag. 346 — 347 være enten Magistri eller CandidaU Ma- 

20* 



308 

>gisterii. Hvorudover, saafremt Biskoperne antage nogen til Bec- 
>torem i slig en Skole, og hånd ey er Fhilosophiæ Magister, da skal 
»band først hensendes til det kongL Universitetet [sic] og der af 
^»samtlige Fhilosophiæ ProjessorHms examineres samt ey sættes til 
»Skole-Embedet, fer hånd medbringer Professorum Attest^ at hånd 
>er dygtig befiindet til at nyde, ved første promotion y Oradum 
MagisteriiA 

Da have Professores herom ikke alle været udaf een og den 
samme Mening. De fleeste Professores have u-omgængeligen for- 
meent, at een Subrector bør Ugesaavel som en Rector paa for- 
bemældte maade examineres^ efter^j det er ej den iiixd af Bectore, 
men Embedet, hvorfor slig Examen skeer, og at Fundationen, der 
haver beholdt lovens Ord og ikke nævner Conrectores, dog allige- 
vel ogsaa forstaaer dennem herunder^ eflerdj en Conrector bør 
være lige saa lærd som en Rector, da deres Embeder ere af een 
og den samme Beskaffenhed. Rector Falsler i Ribe skal efter den 
kongl. Allemaad. bevilning holde en Subrectorem, som Conredoris 
tieneste forsvarligen kand forrette. Er saadan en Person udygtig, 
hvj skulde da Skolen og Disciplerne med ham fordærves? Er band 
dygtig, hvad hindrer ham da, at band ey kand lade sig examinere 
af Professoribm? 

Denne de fleestes Mening have nogle faae andre aSProfesso- 
ribius^) haft Betænkning i at bifalde^ anseende, at efterdj hverken 
kongl. Majts Lov, ej heller den i næstforleden Aar udgangne Al- 
lernaad. Fundation taler i saamaader om andre end om Rectoribus 
i de store Skoler, men Høystbemte Fundation derimod i den 89de 
Artikel imod Enden med udtrykkelige Ord underretter Bi- 
skoperne, hvorledes de sig have at forholde med at antage Con- 
redores i de store og Redores i de mindre Skoler, nemlig i saa- 
dan fald at rejledere paa deres fra Universitetet medbringende Te- 
stimonia eller og, saafremt de ingen TesHmonia have, da at ind- 
hente Underretning om Personen hos Redorem UrdversitaMs^ før 

') I Randen er tilskrevet: »som ere nu værende Bector JustitzBaad Gramj 
Hr. Marcus Wøldike og Assessor Thestrups. At disse Ord er tilfflgede, 
efter at Udkastet havde vsaret indsendt til Professorernes Betænkning, sees 
af de nedenfor aftrykte Betænkninger selv. 



309 

de saadan een*) til deslige Embeder beskikker; Alt saa motte 
mand ikke understaae sig noget videre uden for Hans Majts Be- 
falning at anordne. Men saafremt Biskoperne selv vilde fremsende 
de Personer, som de til Conrectores eller Eectores i smaae Skoler 
agtede at vocere^ til Professorum Examen, da dennem billigen her- 
udj at burde Éøjes. Vel var det ynskeligt, at mand ved Universitetet 
kunde om alle slige Skole-Tieneres Capacitet og lærdom blive lige 
vel forsikrede, men mand maae derhos betragte, at i hvor yn- 
skeligt det er, saa bliver dog efter nærværende Tids Tilstand denne 
Post neppe, ja maaskee gandske ikke muelig at faae end om Dage 
bragt i Skik. Thi naar en Conrectoris, Subredoris eller Bectoris 
tieneste i de mindre Skoler i de langt fra ]iggende Provint^er blev 
ledig, og dertil kunde findes en beqvæm Person ved Stæden, enten 
en Skole-Collega eller anden dygtig Studiosus^ skulde i henseende 
til Bestillingens ringhed og miserable Indkomster saadan een neppe- 
ligen lade sig dertil overtale, saafremt hånd forud saae sig for- 
pligtet at giøre reysen over til Kiøbenhavn for at udstaae den 
omtalte Examen Magisteriale^ da saadan reyse vilde maaskee koste 
ham et halvt eller heelt Aars løn; hvorpaa mand og nyeligen i 
Pyens Stift har haft et Exempeh Langt lættere, ja uden ald møye 
og besværing lader sligt sig giøre her udj Siellands Stift, hvor en 
Kiøbenhavns reyse ey falder saa kostbar, og Personerne desforuden 
bør, saasom og andenstæds, sistere sig Biskopens examini og kunde 
med samme reyse vorde af Professoribtu^ - examinerede. Tilmed 
haves der ikke, og haver ej heller paa nogen lang tid været, udj 
Provincerne slig forraad paa dygtige stiijecta til Skoletien ester, som 
Biskoperne kunde gaae i Val iblant, at naar een sagde ney, de 
da lætteligen kunde finde en anden; at mand ey skal tale 
om, at saadanne ere endnu ikke mange ved Universitetet^ der 
baade skulde vilde antage en Subredors eller liden Skoles Rectars 
tieneste og tillige ere saaledes dertil quaUJicerede, som mand 
gierne ynsk^e. Da nu Tingen ej anderledes er til dato beskafPet, 
saa er det derimod ved Deres kongl. Majts ey noksom prisede 



*) I Randen er tilfeget følgende Parenthes: »(efter vedbørlig Examen af Bi- 
skoperne selv i Sproggene og Skole-yidenskaber)c. Om denne senere Til- 
iøjelse gjælder det samme som om den i forrige Anm. omtalte. 



310 

nye AUernaad. Fmidation, at mand haver største Anledning 
til at haabe, det Tallet paa dygtige Studentere kand om nogle 
Aars tid blive større, og samme Studentere sig herefter i Provin- 
cerne udsprede, naar enhver sit airriculum Academicum haver ab- 
solveret. Skolerne kunde ogsaa forhaabentligen herefter vorde i 
nogen maade forbedrede; Og hvis begge Deele skeer, vil dette 
forslag om alle Rectorum & Conrectorum Examinatione Magisterial? 
vorde en langt lættere Sag end paa nærværende Tid. Og da kunde 
den ogsaa endeligen ved Deres kongl. Majts egen AUernaadigste 
Befalning til Biskopeme anordnes og i Værk sættes. Men førend 
Tingen, som allernyeligst er begyndt, er kommen i saadan stand, at D. 
k. Mts Riger ogProvincer noksom med beqvæmme Personer ere blevne 
forsynede, Skoletienesteme ogsaa, formedelst nogen forventet for- 
bedring, ere blevne meer begierlige end som hidindtil, holde de af 
Professoribus fore, som ere af denne sidste Meening, at det skulde 
være baade ugiørligt, saaog en alt for tung byrde Con- og Suh- 
rectoribiis at paalægge, dennem til en kostbar Kiøbenhavns reyse 
lige med Rectores i de store Skoler at ohligere^ og at saadant vilde 
ufeilbarlig give leylighed til, det Embederne komme længe til at 
staae ledige, Ungdommen forsømmes, og Deres kongl. Majt ideligen 
fra Norge og Jylland at vorde ansøgt og incommoderet om Dispen- 
saiioner, saaofte et Conredorat i en stoor og Redorat i en liden 
Skole vacerede. 

De øvrige Poster, for hvilke Biskop Anche9'sen fører Klage 
over Redor Falster, ere adskillige; først angaaende Høreres An- 
tagelse og deres Eed; hvorom Vores allerunderdanigste Tanke er, 
at Redor kand selv antage Hørere, foruden at hånd er forpligtet 
dennem for Biskopen at præsentere, naar hånd alene tager dennem, 
som SognePræsten holder og kiender gode derfor, efter Deres 
kongl. Majts Lovs bydende lib. 2. c. 18. Art 2. p. 346. Eeden 
tages ligeledes af Rectores og eftersom saadan Eed her i Kiøben- 
havns Skole bliver i en Bog indført, hvilken Redor forvarer, saa 
kand og det og vel ligeledes skee i Ribe. Men vj vide ikke, at 
Biskopen er beføget til at foreskrive nogen formulam juramenU. 
efterdj den sædvanlige formvXa rettest beholdes, uden at indføre 
noget nyt. Deniæst at Redor Falsier ikke strax indsætter sine 



311 

Hørere med en OraUon, kunde vj ej finde saameget lastværdigt, 
da det og ej er engang fornøden, men kunde snarere holdes raade- 
iigt, at Rector lod een til Collegam antagen Person et aars tid 
eller noget arbeide og docere paa forsøg, førend hånd ham fold- 
kommeligen indsatte. Endeligen, hvorledes med CAor-Sangen og 
Kirke-gang skal forholdes, siger Loven Ub. 2. c. 18. Art. 6. p. 348., 
og herudj imod Praocin og gamle Fundationes noget nyt at ind- 
føre, som kunde være Ungdommen i dens Skolegang og Underviis- 
ning til Hinder, finde vj allerunderdanigst ikke raadeligt. Men 
saasom gierne i de Kiøbstæder, hvor store Skoler ere, og flere 
Kirker end een, Skolens Discipler ere deelte til opvartning i dem 
alle, skulde vj holde for, at naar den af CoUegis, som er Degn til 
Kirken, fuldte med de Disciplevy hvilke Sangen i samme Kirke 
skulde forsyne, kunde det staae Rector? frit for, i hvilken Kirke 
hånd vUde gaae for at have Tilsyn nu paa eet nu paa andet stæd 
med Skolens Ungdom og dens forhold ved Guds tieneste. — Hviket 
altsammen vj allerunderd. indstille til Deres kongl. Majts egen 
AUernaad. resolution^ og forblive udj dybeste Underdanighed 

Allemaadigste Arve Konge og Herre 
Deres kongl. Majestets 
Kh. d. ^) Man 1733. allerunderdanigste troe tienere 

Rector og Frofessores. 

leg haver herved intet at erindre, men takker skyldigst Deres 
Magnificentz for havde umage. Kh. d. 25. Maji 1733. 

H. Steenbuck. 
[Medunderskrevet af] M. Wøldike, C, Bagger. /. F. Reuss. 
I. V. Buchwald. C. Bartholin, L F. Ramu^s. 

Jeg ligeledes, indstiller dog, om ikke Dissentientes i den eene 

Hoved-Post kunde nævnes, og om ikke Erklæringen, førend den 

bljver reenskreevet, kunde forevjses H. H. Biskopen^) ved Hans 

ffiemkomst som skeer i morgen. 

Th. Bartholin. 



^) Datum in blanco. 

') o: Chr. Worm. Som det sees af dennes nedenfor aftrykte Betænkning, er 
Th. Bartholins Ønske bleven efterkommet. 



312 

Jeg haver ej heller noget at erindre mod erklæringen, Er 
alleene af tanke med Bj*. EtatsBaad Bartholin^ at D^^en^ntemes 
navne kunde anfares. 

L. Holberg. 

[Medunderskrevet af] P. Horrebotv. 

Jeg er og af samme Meening og saaledis i øvrige bifalder er- 
klæringens Concept i alt; skulde dog ydmygst indstille under 
Magnifid Bectoris CorrecHon og betænkende, om icke siunis: in 
Beap. 1, ciVca jÆwem at udelade de ord: uden Kongelig opreis- 
ning om dend, som begick leyer Maal i Scholen, som ey siunis 
Schole børn forstaaede ved dend aUegerede lovens articul, men kun 
Studenter e; thi de straffes for sligt som børn i Scholerne, og aldrig 
er fordred kongl. opreisning for dem, Naar de siden søger Embeder, 
for hvis de kand have begaaed, før de komme til skæls alder, som 
Studentere supponeres. Men i dend stæd skulde ieg meene kunde 
best sættes: at ey stædes til deslige Embede paa det 
stæd, hvor hånd saaledes tilforen haver forseedt sig; 
som dog med [sic] icke med opreisning burde skee. 

ad Besp. 2. veed ey om siunis at sætte: Bector Falster har 
forseet sig, i stæd for forsyndet sig, qvamvis fere unum & 
idem; sed NB. saafremt TJssing skulde Coniimtere som subBector^ 
det, saa viit Jeg har spurgt, Jeg tvifler paa Bector tilstaar. Men 
kun at ham i værende vacance og udj sin svaghed at læse nogle 
gange for sig, ligesom en Præst nogle gange kand lade een præ- 
dicke for sig uden at anmældes hos Biskopen. 

ad Besp. 4. skulde Jeg Meene, At dissentientium Meening 
kunde tilsættes; formener alt saa: at Biskopeme selv kunde og 
burde forud eocaminere saadanne Personer^ om de befindes funderede 
udj de sprog og scientier^ som de i Scholen anbetroes at tradere, 
førend de dennem til saadanne Embeder beskicke. 

Dette ieg dog alt under bedre crisi indstiller og i Mangel af 
biefald i øvrige er eenig med samtlige de andre Herrer Collegis. 

a Thestrup. 



313 

leg hafver herimod aldelis intet at sige, men skulde nok 
jnske, at dissentientium nafhe maatte tilsættis. I sær foimoder 
jeg, at de ord: Uden Kongl. opreisning ei udeladis; thi end- 
skiønt Hr. Collega Thestrup skrifver, at aldrig er fordret Kgl. 
opreisning for dem, som i Scholerne hatve forseet Sig med leier- 
maal, saa hafver Sig dog sagen langt anderledis; thi jeg veed 
tvende exempler, først Een af mine Egne Disdpler i Kiøb^nhafils 
schole nafnlig Rasmus Lund, Dernæst Een fra Fyen ved nafa 
Brochmand, begge fik Kgl. opreisning ; ofver alt maatte jeg spørge, 
om det ei er lige saa forargeligt, at Een Discipel forseer sig med 
utugt, medens Hånd gaaer i Scholen^ som at Hånd siden nogen 
tid der efter, naar Hånd er kommet til Academiet^ falder i samme 
synd, eller om nogle slag paaHans ryg af Een Rectore kand være 
nok til at frietage Ham fra den straf, som loven paalegger Studiosis; 
tvert imod, jeg skulde holde for, at Een Discipel, der saaledis for- 
seer sig, ei uden særdeliO bodfærdigheds tegn burde stædis til 
Universitetet, thi den synd, der øfvis i Scholerne, følger gierne med 
paa Unii^ersitetet 

a W. Worm. 



Svar paa Spørgsmaal. 



IV. 

Christen Peter SchieUerup, om hvis Slægt der i dette Bind 
Side 154 har været opkastet Spørgsmaal, maa være den Christen 
Pi-am Schjelderup, om hvis Fader og øvrige Familie jeg allerede 
tidligere har meddelt nogle Oplysninger (cfr. Bind Y., S. 100 Noten). 
Som der oplyst var han en Søn af Sognepræst til Stange paa 
Hedemarken Peder Schjelderup og Margrethe Christensdatter Pram, 
hvis Broder var den Henrik Fredrik Pram^), der, efter først i 



^) Han kaldes i Spørgsmaalet og hos Wiberg, Bidrag til en alm. dansk Fiæste- 
historie, III. S. 130, fejlagtig H. F. Prom. Haos Søn var den belgendte 



314 

nogle Aar at have været Capellan hos Sognepræst Henning Ulrik 
Fuglberg til Lesje, den 10 Mai 1766 blev adjungeret og succede- 
rende Sognepræst til Slagslunde og Grandløse i Sjælland. Christen 
»Pedersen« Schjelderup blev 16 Aar gi. den 27 October 1766 con- 
firmeret i Løitens Kirke og er uden Tvivl kort efter med Mor- 
broderen, der, som nævnt, samme Aar var bleven forflyttet til 
Slagslunde, kommen til Danmark, hvor han i alle Fald i Aaret 
1776 var gift og bosat i nævnte By. Hans eneste Broder Peder 



Digter Christen Pram (se T. H. Erslews Forfatter-Lexicon, IL S. 583, og 
Supplementet, II. 8. 705). Præsten Henrik Fredrik Prams Fader Christen 
Pram blev 21 Mai 1737 Foged i ■ Gudbrandsdalen , hvilket Embede han 26 
JuU 1762 fik Tilladelse til at afstaa til Sønnen Johan Adolph Pram, der 
imidlertid i 1770 blev suspenderet og senero ved Eammerretsdom dømt hs. 
Embedet. Under Sagen sad han i længere Tid arresteret i Hovedvagten paa 
Akerehus Fæstning uden at hans Ansøgning om en anden Arrest uden for 
FaBstningen hjalp ham noget, da man intet andet Sted havde, som man 
ansaa sikkert nok. At ogsaa Faderen rammedes haardt ved denne Sønnens 
Ulykke, fremgaar af hans Ansøgning, dat. Sandbo i Qvams Annez til Froen 
den llSept 1781, hvori han blandt Andet skriver: »Jeg har i 56 Aar været 
en skatskyldig Gaardebruger og 12 Aar derunder i Throndhjems Stift fore- 
staaet Adskilligt til den kongelige og publice Ijeneste saa vel, at derfor jeg 
blev Ao 1737 kgl. Maj. 's Foged over Gudbrandsdalen, som jeg allemaadigst 
forvaltede lige saa vel til 1762 Aars Udgang og til min Helbred svækkedea, 
at jeg resignerede til min siden ulykkelige Søn Johan Adolph Pram, for han 
frelste mig fra at druknes. Men da en liderlig Bonde, som ved en god 
Gaard var bleven ruineret, reiste og ophidsede Almuen i Anledning af den 
bergenske Ruptur formedelst Extraskatten, som bevistes, blev derfor ført i 
Arrest paa Akershus Slot og dømt derefter, saa reiste 2 af hans Tilhængere 
med nogle ubetydelige Klageposter over os under Prætezt paa Almuens 
Vegne, men uden anden Hjemmel end nogle faa af Tilhængernes Skatte- 
bøger, som bleve reviderede og rigtig befundne, dog maatte de reuaere og 
triumphere over os. Thi min Søn blev muleteret paa 20 Bdl., for jeg havde 
fulgt med fri Skyds og assisteret ham paa Thingene (som vel behøvedes 
ved Extraskattens Betaling som noget usædvanhgt) og jeg befiedet ikke med 
Embedets Affaii-es at befatte mig, endog uden den mindste Beskyldning for 
urigtig Behandling. Til den Tid 1765 Aars Udgang blev Alting ligesaa trolig 
og vel — som for mig selv — udrettet, men derefter blev min Søn af Chi- 
chaner ved Skatten og ExtraafiEaires forsømmelig, skyldig og i Ao 1769 sus- 
penderet, da jeg, som bedst kunde og burde efter det Eammerretsordningen 
1 slige Fald lyder: Isenerne skal være tilstede, maatte dog ikke, men efter 
Hr. Stiftamtmand Storms Recommendation blev en fremmed af Akershus 
Amt ad interim constitueret dertil, og da jeg endnu vilde svare og betale 
af yderste Formue for det Manglende og mig blev lovet velformaaende Be- 
oommendation til at btive Foged igjen, saa blev det dog denne [Gang?] ved 
andres Befordring, og det endog uden den ved Afstaaelsen mig accorderede 



315 

Schjelderup, der 1776 som Student opholdt sig ved Kjøbenhavns 
TJniversitet, har sandsynligvis ogsaa slaaet sig ned i Danmark. I 
alle Fald opholdt han sig endnu i Åaret 1786 i Kjøbenhavn og 
det vides ikke, at han senere er kommen tilbage til Norge. Af 
Hr. Peder Schjelderups 2de Døttre døde den yngste, Petronelle 
Schjelderup, 27 Febr. 1786 ugift i Christiania i sit Logi hos Kjøb- 
mand Ener Holm i Skippergaaden. Hendes Bo toges samme Dag 
under Skifterettens Behandling, men blev 1 Februar 1787 efter 
Arvingernes Forlangende extraderet de myndige Sødskende, saaledes 



og saa meget des taaleligere Pension 220 Kgdlr., som den aarlige Gage og 
visse Indkomst var og er saameget om ikke mere end jeg nogen Tid nød 
og havde dog Udkomme ved med min talrige Familie — i sin Tid 11 Børn 
— som med mere i Faveur til os er bevist med mange troværdige Præste- 
attester. Ligesaa kand bevises end jeg var aldrig rigere end ved Afstaaelsen 
til min Søn og var forsynet med kgL allernaadigste Kvitteringer, eiede min 
Gaard og behørige Møbler dertil samt 2 Kuxer i dette lille Eobberværk, som 
snart declinerede, men intet andet; ei heller fattigere end nu, jeg er bleven 
som en brødløs Mand ved i 12 Aar uden Indkomst eller Fortjeneste at suc- 
cumbere og fortære det saa nær, at jeg har neppe de nødvendige Klæder, 
mindre noget til Subsistence med 3 uforsørgede Pigebørn til Hjælp i min 
høie og skrøbelige Alderdom over 80 Aar«. Foged Christen Pram levede 
endnu flere Aar efter denne Tid og afgik først ved Bøden paa lille Sandbo 
i Kvam i Aaret 1786, da Skiftet efter ham holdtes fra 28 Novbr, 1786— 
7 Febr. 1738. Sandbo havde han arvet efter sin Søn Bertel Christian Pram. 
der havde kjøbt Gaarden ved Skjøde af 27 Marts 1776 for 422 Rdl. Paa 
Skiftet efter Fogden taxeredes den for 350 Rdl. Boets Activa udgjorde 
552 Rdl. 6 )S. — Foged Christen Pram var gift med Else (eller Elisabeth) 
Burchardt, der døde paa Sandbo 1776, da Skiftet efter hende holdtes 27 Juli 
s. A. Af hans Børn med hende kjendes følgende: 1) Henrik Fredrik P., 
først Capelian til Lesje, senere Sognepræst til Slagslunde. Gift i Faaborgs 
£arke i Gudbrandsdalen 20 October 1755 med Olava Maria Stockfleth, med 
hvem han foruden Digteren Christen Pram i alle Fald havde følgende 2 
Børn: a) Elisabeth Antoinette P., født i Faaborg 10 Januar 1759, t der 18 
Marts 8. A., 9 Uger 5 Dage gi, og b) Nils P.,. t i Faaberg 10 Juli 1759 
(begr. 18 Juli s. A.), 1 A. 11 Uger og 9 Dage gi. — 2) Johan Adolph P., 
der efter Faderen blev Foged i Gudbrandsdalen som oven nævnt Ban 
levede sine sidste Aar hos Broderen i Slagslunde. Gift i Faaberg 6 October 
1762 (viet »i Huset«) med Frederikke Cathrine Stockfleth, der f 1779, da 
Skiftet efter hende holdtes 23 Sept. s. A. Boet var fallit og Arvingerne 
fragik Arv og Gjæld. 3) Bertel Christian P., der døde ugift før Faderen. 
4) Anna Christina P., gift 1) Provst og Sognepræst til Faaberg Nils Stock- 
fleth og 2) med Generalmajor Michael Darre paa Thoten. — 5) Christiana 
P., der i 1776 var 38 Aar gi. og ugift. 6) Hanna UlrikkaP., der 1776 var 
34 Aar gi. og ugift, og 7) Inger Margrethe, der var død fijr 1776. Hun var, 
som ovenfor nævnt, gift med Sognepræst Peder Schjelderup til Stange. 



316 

at man ikke kan se, om hun efterlod sig Formue. Det synes i 
alle Fald neppe at kunne have været stort, da hun under sin Syg- 
dom sees at have modtaget Understøttelse af sin ældre Søster og 
hendes Mand og hun, som det synes af Registreringen, kun efter- 
lod et ubetydeligt Løsøre. Derimod nævnes det, at hun havde til- 
gode sin Arv efter Faderen, uden at det siges, hvor stor denne 
var. Den ældre Søster, Elisabeth Olava Schjelderup, der blev con- 
firmeret 18 October 1767, 15 Aar gi., i liøitens Kirke, blev c. 1780 
gift med Gaardbruger Jørgen Olsen paa vestre Grimset i Løiten, 
hvor han var født 1750 (døbt 13 Juni s. A), Søn af Gaardbruger 
Ole Halvorsen og Randi Jørgensdatter, der endnu i 1801 levede 
som Føderaadskone hos Sønnen paa Grimset. Denne blev 15 Aar 
gi. 27 October 1765 confirmeret i Leitens Kirke og havde i sit 
Ægteskab med Olava Schjelderup mindst fire — maaske flere — 
Børn, nemlig 1) Halvor Jørgensen, fød paa Grimset c. 1782. Han 
overtog som Odeismand Gaarden efter Faderen og skal have efter- 
ladt Afkom, der skal leve i Bondestand i Løiten. 2) Inger Mar- 
grethe Jørgensdatter, født paa Griraset c. 1785. 3) Randi Jørgens- 
datter, født c. 1794 og 4) Jørgen, født paa Grimset 1789 (døbt 22 
Novbr. s. A.), død som entlediget Oberstlieutenant og R. St. O. O. 
Han optog Moderens Navn Schjelderup som Familienavn og ægtede 
Anna Marie Randulf Koren, født i Eidsbergs Præstegjeld 1794 
(døbt 9. Novbr. s. A.), f 31 October 1827, 33 Aar gi.. Datter af 
Sorenskriver Johan Koren og Christiane Dietrichson. Af dette 
Ægteskab efterlod han 3 Sønner, nemlig: a) Peter Wilhelm Schjel- 
derup, født 1816, f 1881 som entlediget Sognepræst til Kragerø; 
b) Christian Bernhard Koren Schjelderup, født i Ullensaker 20 
Juni 1819, entlediget Capt. i Akersh. Infbrig; har mange Børn; 
og c) Georg Elias Schjelderup, født paa Hovind i Ullensaker 20 
Januar 1821, nu Byfoged i Bergen; ogsaa han har flere Børn. 

E. A. Thomle. 

V. 

(Jfr. VI. Bind, S. 88). 
Som Tilføjelse til det ovenfor S. 239 — 40 om Brødrene Friede- 
richsen eller vistnok rettest Friderichsen meddelte tjener Følgende, 



317 

der væsentligst ved Hr. Fuldmægtig P. Feddersens Velvillie er 
samlet i Finantsministeriets Pensionskontor. 

Kapitain Theodor Fr. traadte ifølge Krigsministeriets Resolution 
af 11. September 1848 »tilbage i sin Stilling som pensioneret Of- 
ficier«; han døde den 18. Januar 1872 som Enkemand efter Sophie 
Augusta, født Modest (død den 21. Juni 1859) og efterlod flere 
Børn, deriblandt Isenkræmmer August Theodor Hjort Fr. (der for- 
mentlig endnu lever paa Frederiksberg, Mynstersvej Nr. 10). 

OhQxsi Jørgen Fr, (hvis Fødselsdag ogsaa opgives til 17. Marts 
og 17. Maj 1804, Dødsdagen til 23. Januar 1882) var gift i Aarhus 
Frue Kirke den 3J. August 1836 med Elise Jacobine Køster, født 
den 16. August 1808, død den 2. Juni 1882. Han blev ved sit 
Giftermaal fritagen for at sætte i Enkekassen, da en Konferents- ^ 
raadinde Hjort havde sat en Kapital ud for hans Hustru. De 'J^^ "^ 
efterlod en Datter, gift med Fabrikant S. Frich; men der har for- 
mentlig været flere Børn. 

H. W. Harbou. 



^<^^<^'f4^-$^ 



Gave. 



Hr. Borgmester, By- og Herredsfoged J. fi. Rolm i Middel- 
fart har vist Samfundet den Opmærksomhed at tilsende det nogle 
af ham besørgede »Uddrag af Middelfart Ejøbstads SkifteprotocoUer 
for Aarene 1690—1800«. 



318 



Tillæg og Rettelser. 



lute Bække, Bind TI. 

Side 273, linie 10 fl. f. o. b. 4. Christen StUlesen etc. tilføies: Gift 18. Martd 
1798 (yiet »i Huset«) i Borre Kirke i Jarlsberg med Alexandrittf; 
Elisdbeth Behn, født i Yaale Prasstegjeld i Jarlsberg 1778 (døbt 3. Fe- 
bruar 8. A.), t paa Strømsø 4. April 1861, Datter af Amtsforvalter i 
Jarlsberg Grevskab Henrik Behn og Anna Cathrine MMer. Hun blev 
2) gift 80. Ootober 1811 paa Modum med E. Holter. Christen Stille- 
sens ældste Søn Frants Christian Stillesen blev født i Borre Præste« 
gjeld 1798 (døbt 29. Juli s. A.). 



Sden Bække, Bind I. 

Side 72, Linie 17 f. o.: Wolf, læs: Wulf. 

— 74, — 6 f. o.: Maren Wulf., læs: Maren Wulf.« 

— 80, — 15 f. o.: 1685, læs: 1885. 

— 188, — 2 f. n.: Byskriver, læs: Bergskriver. 

— 209, Note 1: 15. April 1702, læs: 10. April 1697. 



319 



Uavneregister. 



Afkortninger: Cath. Cathrine, Chr. Christian, Chari. Chariotte, Dorth. Dorothea, 
Elisb. Elisabeth^ Fr. Frederik og Frederikke, Mgdl. Magdalene, Mgr. Margrete, Math. 
Matthias, Amtm. Amtmand, Ass. Assessor, Bar. Baron, Cclr. Cancelliraad, Cpl. Capellan, 
Cpt Capitain, Cmd. Commandeur, Cmcr. Commerceraad, £tr. Etatsraad, Fam. Familie, 
Qhmr. Gehejmeraad, Gnrli. Generallieutenant, Gnrlmj. Generahn^jor, Jstr. Justitsraad, 
Kmh. Kammerherre, Emjk. Eammeijonker, Ebm. Kjøbmand, Ldsd. Landsdommer, 
Ltn. Lieutenant, M%j. Mtgor, Ob. Oberst, Obl. Oberstlieutenant, Prof. Professor, Pr. 
Præst, Rdm. Raadmand. 



Aagaard, Lauritz, Cpl., 261. 
Aagesdatter, Sophie, 32. 
Aarøe, Jacob, res. Cpl., 258. 
Abildgaard, Nicolaj Abraham, Maler, 

Prof., 196. — Søren, Archivtegner, 

148 ff. — Frue, 121. 
Abrahamsen, Ludvig, 199. 
Actien, Andreas Griis, 12. 
Adeler, Ltn., 272. 

Adolph, Morten Math., cand. theoL, 242. 
Adiiansdatter, Mgdl., 80. 
Afibrin, Ingeborg, 164. 
Agers, Aggers, Maren, 237. 
Aggerup, Jstr., 179. 
y. Ahlefeldt, Carl, Overhofmester, 2061, 

211. — Chr., 214. — Chr. Albr., 

57. — Chr. Fr., Greve, 61. — Fr., 

214. — Henrik, 207. — Henrik, 

Emjk., 213. — Joach., Ghmr., 212. 

— Joach. Gregers, Ltn., 212. 
Ahrenstorff, Fr., Etrd., 60, 274. — Hen- 

ning, Oberst, 132, 209. — Cpt., 274. 

Frue (f. Reventlow), 132. 
Akeleje, Major, 245. 
Alanus, Gjørild (f. Nold), 32. — Hans 

Jensen, Prof., 32. 
Alba, Hertug af, 2. 



Algreen-Ussing, Tage, stud. jur., Spørgs- 

maal, 69 f.; Gave, 240. 
Aisbach, Lars, Student, 248. 
Altewelt, Albert Jørgensen, Provst, 116. 

— Birgitte Albrigtsdatter, 107, 116. 
Ancher, Anna Sophie (f. Sæd), 117. ~- 

Erik, Agent, 123, 263. — Peter 117. 

Anchersen, Prof., 255 f. — Biskop, 290 
-313. 

Andahazy, Andreas, 138. — Johannes, 
Ritm., 138. — . Susanne (f. Eubiny), 
138. 

Andersen, Andreas, 228. — Anna, 227 f. — 
Birgitte, 231. — Elsb., 230. — Erik, 
229. — Gunder, Pr., 164. - Gunild, 
229. — Helene, 230. — Henrik, Pr., 
228 f., 230. — Inge, 228. — Johan- 
nes, 229 f. — Enud, Gaardejer, 156. 

— Mgr., 228. — Michel, Pr., 79. 

— Nathanael, Pr., 231. — Roald, 
Pr., 227 ff. 

Andresen, Morten, Ebm., 12, 21, 28. 

Anna Catharine, Dronning, 16 f. — So- 
phie, Dronning, 136, 141. — Dron- 
ning i Skotland, 17 f. 

d* Antischow, Marie (f. de Badet) 143. — 
Rerre, Obl. 132, 143. — Pierre, 143. 



320 



— Vilhelmine Fr. (f. Prætorius), 
132. 

Arctander, Pr., 251, 263, 255 f., 260, 266. 

Arenfeldt, Axel Jørgensen, Mig., 61. — 
Hans, Jægermester, 207. — Jørgen, 
Etr., 61. — Lave, 207, — Mogens, 
207. — Frøken, 272. 

Arentzen, Peter, Ijener, 109. 

Arpe, Peter Fr., Hovmester, 212. 

Aspach, Adam Daniel, Ghirurg, 287. 

Astrup, Gnrlkrigscommiss., 189. 

Axigustinus8en(-datter), Anders, Pr., 164. 

— Hans, 154. — Mgr., 154. 
Azelsøn, Laurits, Pr., 231 f. 

de Badet, Marie, 143. 

Bagge, Hører, 267 f. 

Bagger, C, 296, 311. 

Bakke, Johannes, Hovmester, 214. 

Balle, Biskop, 1691, 175. 

Balslev, Birgitte, 152. •— Christoffer, Can- 
celiiass., 152. — Earen (f. Riis- 
brich), 152. - Peder, 152. 

Bang, Andr. Chr., Student, 244. — Maren, 
5. — Niels, Borgm., 5. — Vilhelm, 
Pr., 164. — Communitetsprovst, 260. 

— 197. 

Banner, Agate Rodsteen, 133, 137. — 
Erik., Cpt, 65. — Pernille, 218, 220. 

— Fam., 217. 

Barfod, Edel Ane Dorth., 169, 171. — 
Ida Amalie, 237. - Rilm., 171. 

Bargum, Bodil Sophie (f. Nold), 106. — 
Ludvig Conrad, Pr., 105. — Mgr. 
(f. Nold), 105. 

Bailh, Johan, Hovmester, 210. 

Bartholin, Caspar, Dr., 86 f. — C, 299, 
311. — Thomas, 39. — Thomas, 
Etr., 299, 301, 303, 311. — Thomas, 
Cpt, 206. 

Barwasser, Salomon, Hovmester, 214, 

Bassewitz, Mgr., 139. -- Frue, 278. 

Bast, Dorth. (f. Wulf), 73. — Fr., Told- 
betjent, 73. 

Bay, Laurits, Advocat, 125, 252 f. — 
Hustru (f. Ostenfeldt), 125. 

Bech, Bek, Anna Mgr., 238 f. — Johan, 
Bogbinder, 123. 

Beosche, se Besche. 

Behrn, Mgr., 134, 138. 

Below, Dorth., 219. — Henrik, 219. 



Bentzen, Mette, 139. 

Bentzleben, Ulrica (f. Storm), 128. — 
Werner Nicoljy, Cpt, 128. 

Benzon, Adelheid Mgdi. (f. Schwane- 
wedel), 281, 284 ff. — Chr., Kmjk., 
206 f., 210, 212. — Drude (f. Foss), 
277. — Drude Mgr., 287, 290. — 
Frants Rantzau, Obl., 272. — Fr. 
Sophie (f. With), 273, 276, — Hans, 
Cmor., 273. — Herman Frants, 285. 

— Jacob, Ghmr., 206 f, 210, 212. — 
Johannes, Etr., 273 f., 276. — Jo- 
hannes Severin, Cclsecret., 215. — 
Laurits, Cfrrd., 206 f., 210 f. — Mette 
(f. Jacobæus), 277. — Mgr. (f.Eant- 
zau), 278. — Niels, Cclsecret, 206 f., 
212. — Niels, Cclr., 208, 277 ff. — 
Niels, Ghmr., 206, 279, 285. — Niels, 
Læge, 277. — Peder, Ass., 208, 273. 
277. — Peter, Cfrrd., 206 ff., 210, 
212. - Peter Nicolaj, Ltn., 287. — 
Tøger, 273. -- Provst, 202. 

Berentsen, Math., Pr., 11. 

Berg, Chr., 119. — J. C, Justitiarius, 

106. — Mathea (f. Koch), 119. — 

Math., cand., 260. 
Bering, Vitus, Cpt, 131. 
Berlin, Casper, Fændrik, 23. 
Bemardus, Prof. i Oxford, 40. 
Bernhoft, Christoffer, res. Cpl., 223, 226, 
Berregaard, Chr., Cfrrd., 209, 212. — 

Fr. Kmjk., 270. — Fr., ObL, 209, 

212, 270. — Marie (f. Lassen), 270. 

— Jstr., 270. 

Bersen, Birgitte, 30. — Magnus, 30. 
Bertouch, Cari Rudolf, Msg., 276. — 

Cath. Fr. (f. With), 276. — GnrUtn., 

253, 276. 
Besche, Christiane (f. B[ruger), 69. — 

Johan Abraham, Regimentschimrg, 

69. — Zacharias, Student, 259. 
Bessel, Anna, 30. — Birgitte Mgr., 30. 

— Hans Jacob, 30. — Mgdl., 30. 

— Magnus, 29, 31. — Martha So- 
phie, 30 f. — Regme, 30 f. 

Bevemis (Beffiiernis), Elsb., 10. 

Biering, Laurits Michael, Student, 252. 

Bille, Bilde, Fr, Louise, 134. — Hans, 
Cpt, 143. — Henrica Kirstine, 134, 
143. — Henrik, Jstr., 143 — Mgr. 
(f. Pentz), 143. 



321 



BiDg, Andreas, Pr., 268. — Ernst Au- 
gust, Student, 247. 

Birch, Math., cand. theoL, 264. 

Bircherod, Jens, Biskop, 37 f., 64 f. 

Bjelke, Carl August, Ldsd., 213. — Chr., 
63. — Chr., Admiral, 63, 213. — 
Henrik, Cfrrd.,* 63. — Jens, Cantsler, 
20, 22. — Jørgen,Gnrlltn., 74f., 114. 

— Ove, 24, 29. 
Bjemet, Jomfru, 125. 
Bjfin-n, Math., Tolder, 74 f. 

Blich, W., Overcontroleur, Gave, 80. 

Blichfeldt, Anna Mgr. (f. Schumacher), 
108. — Otto Henrik, 108. 

Bliemester, Sorenskriver, 254. 

Blix, Anna, 122, 128. — Jomfru, 126. 

Blixens^'old, 260. 

Blome, Henrik, Ghmr., 210. — Joachim, 
Kmjk., 210. — Otto, 205. — Sieg- 
fried, Obl., 212. — Wolf, 212. 

Boivin, fransk Lærd, 283. 

Bonsach, Agnete (f. Wulf), 73. — Niels, 73. 

Borch, Niels, Etector, 104. — Ole, 282. 

— Pr., 253. 
Borchsenius, Forvalter, 255. 
Bording, Anders, 39, 43. 

v. Boinemann, Augusta, 138. 

Borring, Chr., res. Capl., 122. 

Borse, Jochum, Cclr., 66. 

Bosen (Bossen), Bertel, Rdmd., 4, 17. — 
Christoffer, 4, 17. — Ellen Basmus- 
datter, 4, 16. — Kirstine Basmusd., 
4. — Mgr. Rasmusd., 4. -— Maren 
Basmusd., 4, 16. — Niels, 4, 17. 

— Rasmus, 11 f. — Rasmus. 
Borgm., 4. 

Boye, Hieronimus, Hovmester, 67. 

Boyesøn, Mgr. Frederiksdatter, 107. 

de Boysset, Chr. Fr., 213. 

Bræm, Gothard, Cclr., 214. — Gødert, 
Etr., 64. — Johan, Cpt, 271. — 
Johan, Biskop, 214. — Mgr. (f. 
Lange), 271. — Peter Resen, 64, 
214. — Vilhelm, Ob., 64, 214. 

Brahe, Anne, 220. 

Brandis, Peter, Etr., 65. 

Brandt, Abelone Pedersdatter, 120. — 
Chr., Major, 21. — Chr., 60. ~ 
Christine (f. Wielbann), 124. — Claus 
Chr., Kbm., 117, 124. — Dorthe (f. 
Wielsgaard), 119. — Maren, 127.— 



Peter, Overrentemester, 60. — Peter 

Clausen, 127. — Peter, Pr., 118 f., 

124. 
Braumann, Mgdl. Sophie (f. Henriksen), 

126. — Poul, 126. — Jstr., 126, 180. 
Braun, Christine Birg. (f. Vagcd), 126.— 

Niels, Ltn., 125. 
Bredal, Bredahl, Erik, Rector, 244. — 

Iver Madsen, 154. — Vilhelm, Cpl., 

259. — Cpt, 125. 
Brede, David, 120. — Maren Mgdl. (f. 

Scavenius), 120. 
Breier, Hans, Pr., 231. 
Bremborg, Alhed Jansdatter, 25. — Elisb. 

Jansd., 14, 25. — Georg, Apotheker, 

13. — Jan, Læge, 13, 24 f. — Mgr. 

Jansd., 13, 25. 
Bremer, Anne (f. Øverø), 123. — Carl 

Fr., Visiter, 123. - Ltn,, 130, 268, 

260. 
de Brier (el. Bryer), Isabella, 110. 
Brinck, Brink, Peder Jacobsen, Pr., 66. 

— Cmcr., 111. 

Brochmand, Brochmann, Botilde, 277. — 
Drude (f. Finche), 277. — Hans, 
Prof. theoL, 277. — MagdL Mgr., 

140. — Rasmus Hansen, Prot theoL, 
35. — Vilhelm, Borgm., 140. — 
Skolediscipel, 313. 

Brock, Peter, Pr., 20. 

Brockdorff, Bendix, Page, 141. — Cath. 
Louise (f. Donop), 141. — C. B. W., 
66. — C. H. G., 66. — Fr., Bar., 
212. — Geri:, 132. — Gerhard, Cpt., 

141. — Henrik, Ob., 143. — Joach., 
Obl., 135, 140. — Joh. Mar., 143. 

— Niels, 182. — Schack, Ritm., 
132, 143. — Sophie Hedevig (f. 
Grabow), 132, 143. — Uirica Eleon., 
221. 

Brockenhuus, Anna Mgr., 114. — Bertha 
Mgdl., 114. — Casper Christoffer, 
114. — CJasp. Chi-istoffer, Cpt., 272. 

— Casp. Christoffer, Gnrlmj., 109 ff. 

— Cathar. Hed. (f. Løvenhjelm), 114. 

— Cath. Hed,, 114. — Cathar. Her- 
mane, 114. — Dorth., 115. —Elisb. 
Rosenkrantz, 115. — Gjertrud Ejirine 
(f. Reichwein), 114. — Hans v. Lø- 
venhjelm, Gnrlmj., 114 — Johan 
Ob., 1061, 114 f. — Johan Casp., 

21 



322 



Obl., 114. — Johan Fr., Gnrll., 66. 

— Johan, Fr., 106, 108ff. — Johan 
Fr., Gnrll., 114. — Jørgen, Ob., 115. 

— Jørgen Otto, Ob., 114. — Mgr., 
115. — Ove Fr., Ck)mniandant, 123, 
131. — Peder, 116. — Sophie, 114. 

— Øllegaard, 115. — Fam., 106. 
Brorson, Hans Adolf, Biskop, 137, 147. 
Broukhousius, 281. 

Bmckner, Prof. i Jena, 246. 

Bmgmand, Torkild, Jstr., 237. 

Brun, Abelone (f. Wielsgaard), 121. -- 
Elen (t Wulf), 73. — Jens Chri- 
stiansen, cand.theoI., 242 £ — Nor- 
dal, Biskop, 169. — Peter, Cpt, 78. 

— Thomas, 170. — Ltn., 121. 
Bruning, Carl Vilhelm, Hovmester, 211. 
de Bryer, se Brier. 

Briiggemann, Briigman, Ditlev Lorents, 
133. — Frantz Heinrich, 206. — 
Nicolaus, Etr., 206. ~ Nicolas, Ltn., 
133, 137. — Ulrik Fi*., Ob., 133, 
137. — Frue (f. Stockfleth), 137. 

Bryn, Frøken, 124. 

Briinniche, Provstinde, 166. 

Brønsdorf, Severin, Cclr., 274. 

Buch, Jacob Jonæsen, Pr., 64. 

Buchwald, Fr., Kmh., 138. — I. V., 
Prof., 264, 297, 311. — Peder Math., 
Ltn., 273. —- Frue (f. Bassewitz), 
273. 

Budde, Alexander., Ltn., 270. 

Buddæus, Dr., 247. 

Bugge, Niels Samuelsen, cand. theoL, 
245. — Prof., 179. 

Bull, Peter, Kbm., 121. 

Bulpontan, Andreas Chr., cand. theol., 
246. 

de Buniere Yillamoul, Jean Louis Jan- 
court. Hovmester, 204. 

Burchardt, Else (el. Elisb.), 316. 

V. Burgstorff, Curt, 61. 

Burmann, hoU. Lærd, 282. 

Buus (Bus), Anders, 12. — Villum, 11. 

Busch, Major, 271. — Frue (f. Eosenøm), 
271. 

Butlar, Herman Ernst, 207. 

Butler, Cpi, 207. 

V. Btilow, Anna Elisb., 139. — Carl Au- 
gust, Pr. i Rostock, 146. — Charl. 
Amalie, 217. — Chr., Gapt., 207. — 



Chr., Ritm., 132, 140. — Christiane 
Charl., 270. — Christoffer, Hofiraad, 
9 f. — Clara Eva (t v. Wamstedt). 
147. — Dorth., 10. — Elisb. Hede- 
vig (f. Eøepstorff), 140. — Fr. Bame- 
vitz, Etr., 210. — Georg Jacob, 210. 
— Henning Fr., Cpt, 146. — Johan 
Fr., Cpt., 139. — Ludvig Vilhelm, 
Amtmand, 140. — Eeiner Hans, 
Brigadier, 140. — Vibeke MgdL (f. 
Løvenhjelm), 132, 140. — Frue (f. 
Schøller), 270. — Kmjk., 270. 

V. Bilnau, Henrik, Obl., 216. 

Bahr, Fr. Chr., Hovmester, 216. — Johan 
Chr., Borgm., 215. — Comet, 133. 

Bøgvad, Poul Iversen, Borgm., 22. 

Børgesen, Else (f. Truelsen), 73. — Fr., 73. 

Børghun, Otto, Student, 264. 

Bøyesen, Antonette Augusta (f. Meng), 
77. — Ulrik Fr., Gnrlvejmester, 77. 

V. Calnein, Fr. Chr., Ltn., 134, 138. — 
Henrik Ernst, Stiftamtm., 134, 188, 
211. — Henrik Alb., 213. — Mgr. 
(f. V. Behm), 134, 138. 

Calovius, Dr., 275. 

V. Cappellen, Cappeln, Henrik, 68. — Jo- 
han Otto, Major, 68. 

Carl I af England, 24. — Landgreve af 
Hessen, 204. - Prinds, 143, 206. 

V. Carl, Eleonore Mgr., 142. 

Carlowitz, Johan Ernst, Amtm., 59. 

Cats, Poet, 43. 

Charisius, Chr., 210. 

Cheusz, Gnrll., 276. 

Christensen, Maren (f. Meng), 76. — Ole, 
KbuL, 76. 

Christian IV, 16 ff., 24, 31, 145, 172, 
217. — V, 29, 31, 39, 43, 53, 133, 
135, 141, 203, 206, 216 f., 234. — 
VI, 127, 134, 144. — (V) Prinds, 
16 f., 20 f., 23. — Prinds (senere 
Chr. Vm), 190, 197 f. 

Christoffer af B^em, 135, 142, 276. 

Cicignon, Ulrik Fr., Maj., 131. 

Clausen, Mgr., 68. 

Clemensen, Clemen, Amtsforv., 233. 

Clement, fransk Lærd, 283. 

Colbjømsen, Fr., cand. theoL, 263. — 
Herman, Student, 262. 

Cold, Isak Andreas, Dr. jur., 259. — 



323 



Johan, Provst, 241. — Peter Henrik, 

Pr., 243 f. 
Oollett, Anna, 122. 
Orantz, Johan, Pr. 223, 225. 
Crantzberg, Mi^orinde, 131. 
Crassow, Anton Henrik, Hovmester, 210. 
Grenius, hollandsk Lærd, 282. 
de Greyzen, Elias Gotfred, 214. 
Cronborg, Hans, Stadent, 252. 



Daa, Birgitte Sophie, 221. — Chr., 217, 
211. -- Claus, Admiral, 21, 217, 

219. — Dorth., 221. — Eske, 220. 

— Fr., 221. — Helvig Elisb., 221. 

— Herluf, 6, 18. — Ingeb. Dorth., 
221. — Jørgen, 218, 220. — Oluf, 

220. — Tyge Brok, 220. — Fam., 
218. 

Diyon, Prof., 162. 

Dal, Clara (f. Dørcher), 123. - Lars, 

123. 
Daldorph, Michel, Rdm., 130. -- Peter 

Nicolaj, Student, 256. 
Danchers, Sille, 129. 
Danckwart, Jochum, Obl., 183, 144. — 

Yilhehnine Christine, 133, 144. 
Danielsen, Hans, 14. 
Danneskjold-Laurvig, Er. Chr., Greve, 66, 

61. — Ferdinand Anton, Greve, 209. 
Darre, Anna Christine (f. Pram), 316. -— 

Michael, Gnrlmj., 316. 
Dass, Peter, Digter, 236. 
Dassow, Henrik, Hovmester, 207. 
Debes, Peter, Provst, 127 f., 241. 
Deden, Claus Georg, Ob., 273. — Frue 

(f. Juul), 273. 
Deichmann, Anna Cath. (f. Vagel), 126. 

— Cpt., 126. 
Delgobe, Ch., 154 f. 
Detharding, Dr., 250. 
Dietrichson, Christiane, 316. 
V. Ditten, Bernt Fr., 66. 

Dombroch, Gnrlmj., 132. — Frue (f. Aren- 
storfE), 132. 

V. Donop, Amalie Charl. Sophie, 141. — 
Cath. Louise, 141. — Christoffer 
Mourits, Brigadier, 141. — Johanne 
Elisb. (f. V. Uttervich), 141. 

Dom, Petrus Felix, Hovmester, 210. 

Dorph, Maren, 72. — Niels Olufeøn, Pr., 



72. — Petronelle (f. Friis), 72. — 

Biskop, 263. 
Dorschæus, Johannes Gfeorgii, Theolog, 82. 
Dot, Stincke Henriksdatter, 11 f. 
Drejer, Jesper, Student, 268. 
Drevenstedt, August Fr., Hovmester, 212. 
V. Dunkan, David, Major, 133, 142. — 

David, Obl, 133, 142. — Eleonore 

Mgr. (f. V. Carl), 142. 
Dyhring, Student, 263. 
Dyre, Anna, 141. — Christence, 281, 284. 
Dørcher, Qara, 123. 

Eblemeyer, Conrad, Hovmester, 208. 

Eckersberg, Maler, Prot, 179. 

Eggertson, Christen Jensen, Student, 244. 

Ehm, Hans, Ldsd., 91. 

Eichel, Johan, Læge, 287. 

Elfers, Chr. Bernhard, Hovmester, 215. 

Eheson, Anna (f. Collett), 122. — Peder, 

Jstr., 117, 122. 
EUigers, Marie, 31, 41 ff., 81 ff. 
Elnberger, Jeremias Andreas, 60. 
Eister, 264. 
Engberg, Rector, 303. 
Engebrechtsdatter, Randi, 110. 
Engelbret, Marie, 130. 
Engelhard, Pouline (f. Schrøder), 121. — 

Thomas v. Westen, Sorenskriver, 121. 
Engelstoffc, Biskop, 72, 106, 114. 
V. Erbach, Ernst Fr. Alb., Greve, 61. 
Erichsen, Anders, Pr., 227, 229f. — Børge, 

164. — Oluf, Pr., 228. 
Erlach, August Lebrecht, 209. 
Erlund, Susanne Cath., 107. 
V. Erpecom, Isak, 108. — Lene Marie 

(f. Schumacher), 106. 
Escholt, Peder, Pr., 79. 
Essendrup, Pr., 252. 
van Eynden, Isabella, 110. — Juliane, 

110. — Mgdl. PetroneUe (f. de Place), 

110. — PhiHp, M^*., 110. 

Fabricius, Johan Albert, Dr., 281. — 

Cand.*theol., 264. 
Fahne, Anna Cath., 120. 
Falch, Peter, Hovmester, 213. — Peter 

Jacobsen, Foged, 236. 
Falster, Chr., Rector, 290—318. 
Fam, se Tam. 

Fastenow, Else, 12. — Jan., 12. 
Feddersen, P., Fuldmægtig, 317. 

21* 



324 



Fehmann, Anna Maiia (f. de Hansen), 

239. — Peter, Jstr., 239. 
Foitmann, Gpt, 125. 
Fenwiok, Anna Mgr. (f. Bek), 2381 — 

Betzy, 239. — David, 238 f. — Dayid, 

eng. Officer, 239. 
Feriet de Qlatigny, Johannes Benjamin, 

Hovmester, 215. 
Fibiger, Chr., Læge, 186. — Christine, 

186. — Jaoobine (f. Tauber), 183 ff. 

— Johannes, cand. theoL, 186. — 
Peder Grib, Rector, 186. 

Finche, Drude, 277. 

Finch, Frøken, 126. 

Fischer, Chr., 215. 

Fistaine, Antome, Juveler, 239. — Betzy 
(f. Fenwick), 289. 

Pleischer, Philip, Hovmester, 205. 

V. Fletcher, Rahel Sophie, Baronesse, 
134, 137. 

Flinch, Ole, Ob., 130. — Sophie (f. de 
Ulrichsdal), 130. 

FUut, Pr., 254. 

Flor, Institutbestyrer, 176. — Ingeborg 
Elisb. (f. Smith), 176. — Præste- 
slægt, 155. 

Fog, Anders, Hører, 293. 

de Fontenay, R. G. le Sage, Dr. phil., 
Gave, 80. 

Foss, Botilde (f. Brochmann), 277. — 
Drude, 277. — Fr. Agnete (f. Smith), 
203. — Ijaurits, Borgm., 203. — 
Math., Biskop, 277. — Peter, Hov- 
mester, 214. 

Fossane, Anna ff. Matthiasdatter), 108. 

— Maren Malene, 108. —Peter Jen- 
sen, 108. 

Frank, Sørine, 237. 

Frantzke, Conrad Georg, Hovmester, 211. 

Frederik II, 2f., 16, 22, 172. —IH, 17, 
22, 24, 26, 34 ff., 38, 133. - IV, 
4, 134, 141, 159, 206, 211,^15, 223, 
273 f., 276. — VI, 190. 

Fresch (Frisch), Sophie, 70. ■ 

Frich, 8., Fabrikant, 317. — Hustru (f. 
Friederichsen), 317. 

Friederichsen, August Theodor Hjort, 
Isenki*æmmer, 317. — Elise Jaoobine 
(f. Køster), 317. — Jørgen Hjort, 
Ob., 239 f, 317. — Sophie Augusta 
(f. Modest), 317. -- Theodor Anton, 



Cpt., 239 f., 317. — Vilhelm Adolf, 
Cpt, 240. 
Friis, Anders Henriksen, Byfoged, 5, 11, 
16. — Chr., Greve, Gnrll., 213. — 
Dorth. (f. Torup), 73. — Dorth., 219. 

— Henrik, 219. — Jacob, Student 
246. — Jacob Henrikssøn, 73. — 
Peder, 166. — - Petronelle Christoffers- 
datter, 72. — Fam., 219. 

Frisch, Johan Hermansen, Hører, 70. 

Frobesius, Prof., 250. 

Frost, Jens, Student, 257 f. — Obl., 257. 

Frugaard, Hans, Student, 256. 

Frølich, Cpt., 124, 131. — Frue (f. Bryn). 

124. 
Fugl, Procurator, 178 ff., 186. — Student, 

256. 
Fuglberg, Henning Ulrik, Pr., 314. 
Fuiren, Diderik, Baron, 66. 
Funck, Jomfru, Sangerinde, 193. 
Furstenberg, Sophie Amalie, 30. 

V. Gabel, Anna Benedicta (f. Steensen), 
133, 139. — Anna Ernestine, 135. 

— Chr. Carl., Stiftamtm., 64, 132 f., 
136, 138. — Christoffer, Ghmr., 138. 

— Christoffer, 57. — Fr., Ghmr., 57. 
Gadigas, Jesper, Pr., 272. 

V. Gaf&on, Abraham Adam, Gnrll., 269. 

— Christiane Charl. (f. Trolle), 269. 
Gam, Christoffer Fr., Ltn., 205. — Otto 

Fr., Gnrlnm"., 205. 
Gamborg, Andreas, 65. 
Garde, Anna Caih. (f. Fahne), 120. — 

Peder, Borgm., 120. 
Geistler (f. Luttichau) Gnrlinde., 184. 
Genschow, Anna Cath. (f. Meng), 76. — 

Obl., 77. — Msgor, 262. 
Gersdorff, Christoffer Fr., Obl., 133, 139. 

— Hans Caspar, 205. — Joachim, 
Rigshofmester, 33. — Jochum, Amtm.. 
61. — Mgr. (f. Rosenøm), 133, 139. 

— Rudolf, 205. 
Gertsen, Claus, 11. 

Giested, Jacob, Præsident, 279. 
Giøe, Marcus, Overhoftnester, 61 f., 203 f. 
Gjedde, Charl. Amalie, 142. — Ide So- 
phie, 134. 
Gjørup, Cmrcrdinde, 272. 
Glad, Hans, Lagmand, 19. 
Gladtved, Niels, Provst, 241. 



325 



Gløersen, Oløer Olsen, Studeot, 246. — 
Niels Falch, cand., 267. — Proviant- 
forv., 267. — Tolder, 263. 

Goes, Carl Vilhelm, 214. 

Goltz, Caspar, Pr., 127. — Jochum Ry- 
diger V. der, Cpt. , 138. — Mariane 
(f. Waldau). 138. — Enke, 121. 

Gotchalck, Conrector, 177. 

Grabow, Benedicta Øllegaard (f. Eant- 
zau), 135, 139. ~ Lucca(f.Levetzau), 
143. — Rudolf Glinther, Ob., 136, 
139. — Sophie Hedevig, 132, 143. — . 
Gfrrd., 143. 

Gram, Hans, Prof., 291, 203 f„ 308. — 
Lars, Foged, 155. — Lars, Subrec- 
tor, 292. — Math. Egidius, Jstr., 155. 

Gramdorph, Agnete (f. Olrich), 158. — 
Henrik, 158. 

Grave, Chr., Pr., 253, 267. — Erik, 
Biskop, 33. — Immanuel, Cpl., 119. 

Green, Lisbet Sophie (f. Schumacher), 
108. — Peter, 108. 

Gregerssøn, Dorth. (f. Wulf), 73. — 
Lars, 73. 

Griffenfeldt, Peder, 38, 108. 115 f. 

Griis, Johannes, 108. — Lene Mane (f. 
Schumacher), 108. 

Gronovius, hoU. Lærd, 282. 

Grubbe, Anna (f. Dyre), 141. — Dorth. 
Helvig, Majorinde, 133, 141, 145. — 
Gabriel, Obl., 141. Sivert, 32. — 
Cpt., 271. 

Grue, Agnete (f. Wulf), 73. — Anders, 73. 

Griiner, Fr., Møntmester, 107. — Kirsten 
(f. Hammer), 107. — Lene Marie, 107. 

— Mgr. (f. Boyesen), 107. — Peter, 
Møntmester, 107. — Cpt., 244. 

Grønbech, Anna (f. Riis), 124. — Chri- 
sten, Pr., 124. — Fr., 121, 130. — 

— Hans, 128. — Holger, Student, 264. 
Isak, Biskop, 229. — Jens, Student, 
265. — Johanne (f. Johansdatter) 122. 

— Jomfru, 125. — Pr., 261, 266. 
Grøner, Jomfru, 125. 

Grønvald, F. C, Assistent, Gave, 80. 
Gude, Hans, 124. — Marqvard, Etr., 

64. — Peter Marquard, 64. — Siri 

(f. Smith), 126. — Jomfru, 125. — 

Skoleholder, 262. — 126. 
Guldberg, Jørgen Chr., Pr., 118 f. — 

Høegh, 172. 



Gustav Adolf, 19. 

Gyldenkrone, Chr. Bar., 67, 63. — Fi*. 
Louise (f. Knuth), 270. — Gabriel, 
61. — Holger, Bar., 57, 63. — Jør- 
gen, Bar., 63. — Vilhelm, Bar., 63, 
270, 274. 

Gyldenløve, Ulrik Fr., Statholder, 56, 
76 £, 115. 

Gyldensparre, Charlotte Amalie, 270. 

Gyldensljeme, Knud, 18. 

Giintelberg, Etrdinde, 146. 

Gyth, Anders Broch, 237. — Anders Alex- 
andersen, 236 f. — Mgr. (f. Jensdat- 
ter), 236. — P. A., Cclr., Spørgs- 
maal, 237. 

Gøbelius, Prof. jur., 250. 

Haagen, C. W., Procurator, 238. 

Haagens, Maren, 105. 

Haake, Hovmester, 214. 

V. Hadeln, Anna Zeitlos (f. v. Schen- 
cken), 115. — Eilert, Cpt., 115. — 
Elisb. Rosenkrantz (f. Brockenhuus), 
115. — Johan Reinert, Cpt., 115. — ' 
Knud, Obl.. 115. — Mgr. (f. Bro- 
ckenhuus), 115. 

Hagedorn, Elisb. Birgitte (f. Rantzau), 
Admiralinde, 135 f., 139, 141. — 
Admiral, 136, 139, 141. — Dig- 
ter, 180. 

Hagemann, Fr. Chr. Otto, 123. — Olea 
Johanne (f. v. Liitzow), 123. 

Hagen, Frants v., Ghmr., 58. — Apo- 
theker, 173. 

Hahn, Alexander, 65. — Vincentz Joa- 
chim, Ghmr., 65. 

Halden, Maren, 73. — Mette (f. Wulf), 
73. — Mette Dorth., 73. ■— Peder 
Sørensen, Pr., 73. — Søren Arvidsen, 
res. Cpl, 73. 

Halven, Mette »Ferden«, 30. 

V, Ham, Herman, Ridsmester, 216. — 
Susanne, Enke, 216. 

Hammer, Fr. Knudsen, Foged, 108. — 
Kirsten, 107. 

Hanamerich, Hører, 302. 

de Hansen, Anna Marie, 239. 

Hansen (-datter), Dorth., 125, — Hans, 
Borgm., 25 f. — Jacob, Lagmand, 22, 
26. —Johan, Stadscpt., 23. — Niels, 
Student, 267. — Pastorinde, 237. 



326 



Hansteen, Trine, 12. 

Harboe, Niels, Rdm., 14. 

Harbou, H. W., Sv. p. Spørgsm., 239 f, 317. 

Harder, Anna (f. Prytz), 195. — Tegne- 
lærer, 195. 
Hassing, Stadent, 250. 

Hatting, Henrik Jørgensen, Pr., 63. 

V. Hauch, Fr., Kmh., 123. — Karen 
(f. Tank), 123. -- Overhofinar- 
skal, 181. 

Hauritz, Poul, Provst, 120, 241. — Cand. 
theoL, 264. 

Hausmann, Huusmann, Casper Herman, 
General, 276. — Cath. Ernestine, 
276. — Fr. Ferdinand, Genrll., 215. 

Hechlau, Math., Borgm., 270. 

Hedeonow, Michael, Hovmester, 215. 

Hegelund, Søren, Borgm., 5. 

Heiberg, Ole, cand. theoL, 268. 

Heide, Chr., Student, 256. — [Malene 
(f. Tyrholm), 125.-125. 

Heidemann, Daniel, Eitm., 59. — Johan 
Daniel, 59. 

Heiermann, Frue, 119. — Ltn., 127. 
Obl., 119. 

Heilmann, ChiC Toldkasserer, 196, 198. 
200 ff. - Hanne, 202. — Mille Jo- 
hanne (f. Smith) 173, 195 ff. — 
Theolise, 202. 

V. Heinen, Ulrikke Elisb., 136. — Gnrlmj., 
136. 

Heinsvig, Student, 257. 

Hellesen, Cfrrdinde, 70. 

Helveg, Ludvig, Pr. 38. 

Helvig, Carl, 213. — Hans, 166. 

Henriksen, Cath. Sophie, 122. — Dorte, 
Enke, 121. — Iver, 122, 126. - 
Magdl. Sophie, 126. — Malene Dorth., 
122. - Niels, 117. — ViUum, 11 f. 

Hersleb, Biskop, 241. 

Hertz, Biskop, 169. 

Hertzberg, Apotheker, 175. 

Hess, Maren (f. Kamph), 120. — Peder 
Nielsen, 128. 

Heuse, Ltn., 196. 

Hey, Fr., Hovmester, 213. 

Hiermann (Jermand), Peder Nielsen, Lag- 
mand, 19 f. 

Hindrup, Hans, 70. 

^ijsch, E. R. (f. Sehested), Miyorinde, 



119. — Obl., 244, 256. — Sorenskr., 

259, 262, 265 f. 
Hjort, Cfrrdinde, 317. 
Hoff, Hof, Hans v., Borgm., 67. — 

Johan Ludvig V., 67. — Stifteprovst, 

251. 
HofEmann, Gjertrud, 273. — Tøger, 273. 

— Jomfru, 172 ff., 195, 199. 
Hohenlohe, Johan Fr., Greve af, 208. 
Hohenmiihle, Johan Chr., Etr., 62, 205. 
Hojer, Michael Pauli, Student, 266. 
Holberg, Ludvig, 168, 187, 225, 300. 312. 
Holck, Eiler, Bar., 65. — Holger Wind, 

Bar., 65. 
Holm, ^lert, Student, 262. — Engel. 
(f. Scheen) 129 f. — Ener, Kbm., 
315. — Fr., 121. — Fr. Chr. 129. 

— J. H., Borgm., Gave, 317. — 
Jacob; cand. theoL, 263. — Jens 
Tolder, 126, 128, 130, 258. — Jens, 
Mtgor, 131. -— Jens, Fuldmægtig, 
253. — Jens, Student, 246. — Earen 
(f. Vagel), 126, 129 f. — Knud, 
126. — Marie (f. Engelbreth), 130. — 
Martha (f. Schumacher), 108. — 
Math., Cpl., 128 ff., 258. — Peder 
Jacobssøn, Lector theoL, 108. — Pe- 
tronelle (f. Wielsgaard), 129. — Pr., 
170. 

Holmer, Anders, 216. 

Holst, Cathar., 130. — Hustru (f. Kierbo), 
121. — Jomfru, 127. — 121. 

V. Holstein, Elisb., 272. — Fr. Chr.. 
Eitmester, 133, 140. — Ide (f. Scheel), 
272. — Wolf Sig vart, M^jor, 272. — 
Ghmr., 133. 

Horn, F. A., Skolemester, 268. 

Horrebow, O., 170. — Peder, Prof., 265, 
299,- 312. 

Hosewinckel, Engel, 30. — Verner, 30. 

V. Howehi, Ehsb., 135, 142. 

Huitfeldt, Hvitfeldt, Hans Christoffer 
Kaas, Obl., 121. — Hartvig, Gene- 
ral, 128. — Sophie Kiborg Amalie, 
126. — Susanne Cathar. (f. Ulrichs- 
dalj, 121. — Gnrlmaj., 247. 

Huusmann, se Hausmann. 

Hvas, Jens, cand. theoL, 246 f. 

Hvistendal, Sven, Cpl., 254 f. 

HtQle, Peder Simonsen, cand. theoL, 265. 

Høeg, Høg, Hans, Student, 264. — Jacob, 



327 



ObL, 66. — JuBt, Hofmester i Sorø, 
6 f., 18. — Mogens, Statholder, 26. 

— Niels Trolle, Bar.,.64. — Ltn., 274. 

— Frae (f. Gjedde), 274. 
Høhliug, Ltn., 127. — Frue (f. Holst), 

127. 
Høier, lise, 165. — Peder, Student, 

266 f. — Etr., 250. — Pr., 165. 
Høyelse, Peder, Rector, 42, 85 ff. 

Ibsdatter, Anna, 4f., 16. 

Ingemann, Bernh. Severin, 162. — CpL, 

162 f. 
V. Ingeuhaven el. Ingenhof, Johan, 

Gnrlmj., 136, 139. — ØUegaard {I 

Rantzau), 136, 139. 
V. Ingenhof, Anna Marie Hedevig, 139. — 

£melia Juliane Angenesse (f. v. Lams- 

dorph), 139. — Vilhelm Adam, Ob., 

139. 
Ismailow, Andrei, russisk Ambassadeur, 

210. — Nicolaj, 209. 
Iversen, Niels, cand. theoL, 261. — Peder 

Student, 261. 

Jacob VI af Skotland, 17 f. 
Jacobsen, Peder, Hovmester, 67. 
Jaoobæus, Nicohg, Borgm., 277. 
Jansen, Peter Ernst, Fuldmægtig, 240. 
Jensen, Chr., 178. — - Jacob, Foged, 28. 

— Niels, Haandskriver, 111 f. — Ove, 
Borgm., 22,26. — Peder, Byfoged, 23. 

Jensius, hollandsk Lærd, 282. 

Jermand, se Hiermann. 

Jermiin, Helene Christine, 144 f. — ØUe- 
gaard Marie, 145. — Gonsistorial- 
raad, 144 f. 

Jespersøn, Peter, Pr., 61 f. 

V. Jessen, Conrad, Cfrrd., 205. — Tho- 
mas Balthasar, Ghmr., 205. 

Joachim, Churfjrst af Brandenburg, 16. 

Johansen(-datter), Hans, Pr., 231. — Jo- 
han, 61. — Johanne, 122. 

Jordan, Thomas, 25. 

Jordhfij, Peder Alstrup, Pr., 120. 

Juel, Juul, Børge, 14, 26. — Erik, 26. — 
Hans Christensen, Byskriver, 77. — 
Ide Anna (f. Rantzau), 146 f. — 
Jens, 19 f. — Jens, Pr., 231. — Niels, 
Admiral, 153. — Niels, Visiteur, 250. 
— Niels Krag, Bar., 133, 147. — Otto 



Henrik, Bar., 146 f., 273. — Ove 
Henrik, Bar., 65, 133, 146. — Peder, 
Pr., 160. — Frue (f. Deden), 273. 
— Ob., 270 f. 

Junge, Nicolig, 204. — Severin, Cfrrd., 
204. 

Jurwitzky, Cpt., 242. 

Juul, se Juel. 

Jørgen, Hertug af Liineburg, 22. 

Jørgensen, Anna Marie Randulf (f. Koren), 
316. — Dorth. Ingebretsdatter, 15. — 
Ingebret, Pr., 14, 24. — - Jørgen (op- 
tog Navnet Schielderup), ObL, 316. — 
Peder, Borgm., 16. — (Georgii), 
Pr., 3. 



Eaagelmann, Eaalniann, Anneke Frants- 
datter, 9, 13, 16, 19, 24. — Frants, 
Kbm., 9. — Henrik, 12. 

Kaas, Agate Rodsteen (f. Banner), 133, 
137. — Beate Hedevig, 111. — Bir- 
gitte, 146. — Birgitte Sophie (f. Sehe- 
sted), 146. — Erik, 66. — Hans, 
Cmd., 133, 137. — Jens, Ritm., 
140. — Jens, Vagtm., 139 f. — Jørgen 
Grubbe, Amtm., 146. — MgdL Mgr. 
(f. Brochmann), 140. — Otto, Ryt- 
ter, 139 f. — Otto, 66. — Tim Ban- 
ner, Ltn., 133, 137. — Ubik, Stifta- 
beflm., 158. — Ob., 143. 

Kali, Physicus, 181. 

Kalnein, se Caluein. 

Kamph, Maren, 128. 

Kaudal, Cath. Christine (f. Koch), 119. — 
119. 

Kielsen, Gunder, 12. 

Kierbo, Christen, 120. — Elon Marie 
(f. Wielsgaard), 120. — Jomfru, 121. 

Kierulf, Else (f. Truelssøn), 73. — Hans 
Nilssøn, 73. 

Kinch, Peder, Provst, 130. 

Kinchel, Stephan, Prof., 54. 

Kingo, Birgitte (f. Balslev), 152. — Tho- 
mas, 43; 152 f. 

Kirchhof, Albr. Chr., Provst, 208. 

Kirkegaard, Karen Sophie (f. Lorentzen), 
121. — Peter, 121. 

Kjøbing, Cpt., 265. 

Kjørboe, Anders, 119. —Christen, Secre- 
tair, 123. — Maren (f. Sigersted), 128. 



338 



Klaumann, Anna Mgr. (f. Bek), 238 f. — 

— Chr. Lncassen, BankctrL, 288. — 
aans Cair., 238. — Fr., 238. — 
Gregorius, 238. — Gregorius Thel- 
lesen, Etr., 237. — Enad GregorinSf 
Jstr., 237 — Maren (f. Agers), 237. — 
Marie Cath. (f. Werring), 238. — 

— Peter, 237. 

Klebo, Søren, 117. — Madame, 118. 

Elevenfeldt, Terkel, Jstr., 132, 269. 

£]inckhaminer, Mias, Student, 261. 

y. Klingenberg, Charl. Amalie (f. Gjedde), 
142. — Fr. Sophie, 142. — Henrik, 
Etr., 142, 213. — Poul, Cfrrd., 213. 

Kliiwer, Peter, Hovmester, 212. 

Knag, Nils, Lagmand, 156. 

Knip, Anton, Toldforvalter, 25 f. 

Knoph, Daniel, Gnrltoldforvalter, 116. 

Knudsen, Hans, Assessor, 205. 

Enuth, Adam Christoffer, Greve, 212. 

— Adam Levin, Overkngk., 217, 
219. — Chr. Pr., Kmjk., 63. — Fr. 
Louise, 270. — Greve, 169. 

Knutz, EUsb. Mgdl. (f. Ziegler), 70. — 
Henrik Nielsen, Tolder, 69 f. 

Koch, Anne Christine, 118. — Cath. 
Christine, 119. — Johanne Helene, 
131. — Mads, Pr. 231. — Mathea, 
119. — Lorents Chr., 122, 127. — 
Frue (f. Eotchier), 127. 

Kochler, Prof., 244, 260. 

Kofod, Student, 256. 

Koren, Anna Marie Kandulf, 316. — 
Christiane (f. Dietrichson), 316. — 
Johan, Sorenskriver, 316. 

Korff, Etrdinde, 136. 

V. Kosboth, Joachim "Wenzel, Rigs- 
greve, 56. 

Koss, Johan Albr., Ltn., 131. 

Krabbe. Birgitte, 136. — Elseb., 269. — 
Fr. Louise (f. Bille), 134. — Gregers, 
26. — Ide Sophie (f. Gjedde), 134. 

— Mgr. (f. Svittenberg), 143. — Oluf 
Rudolf, 134, 143. — Otto (el. Oluf), 
Etr.-, 134, 143. — Sophie, 144. — 
Vibeke, 217, 221. 

Kra&e, Eske, 218, 220. 

Kraft, Andreas, cand. theoL, 264. — Chri- 
stoffer, Pr., 264. — Dorth. (f. Hans- 
datter), 125. — Hedevig, 130. — 
Michel Pedersen, 125. 



Kragelund, Johan Thoroæsøn, Pr., 250 f. 

Kragh, £., 35. — Henrica Christiane (f. 

Råben), 270. — Jytte Sophie , 269. 

— Svend, Commerceass., 270. 
Kramer, Hans, Apotheker, 131. — Enke, 

131. 
Kratzenstein, Pr(^., 196. 
Krog, Peder, Biskop, 40, 222 ff. 
Krull, Johan Alexander, 206. 
Kriiger, Anna Mgr., 69. — Christiane, 

69. — Fr., Kammerlaki^, 69. — Johan 

Hartvig Ernst, Miyor, 69. 
Kræfiting, Michael, Student, 245 f. 
Kubiny, Sasanne, 138. 
Kurtz, Chr., adopteret: Nold; se Nold. 

— Hofluveler, 31. 

Koning, Christoffer, 30. — Martha, 30. 
Køster, Elise Jaoobine, 317. 

Laale, Peder, Borger i Assens, 4. 

Lackmann, Jstr., 251. 

Lafrentz, Laurents, Joachim Henrik, 
Amtm., 206. 

Lamsdorph, Emelia Juliane Angenesse, 
139. 

V. d. Lancken, Philip Christoffer, 213. 

V. Landsberg, Barthold Nicolig, Gnrll., 
124. 

Lang, Kirsten Jørgensdatter, 80. 

Lange, Charlotte Amalie (f. Gyldensparre), 
270. -- Hannibal, Byfoged, 121. — 
Hans, Ldsd., 271. — Hans Henrik, 
Student, 253 f, — Johan Chr., Hov- 
mester, 66, 209. ■— Lars, Pr., 245, 
256. — Mgr., 271. — Frue, 121, — 

— M^jor, 268. — O^erkrigscommiss., 
115. — Pr., 88. 

Langebek, Jacob, 148 ff. 

Larberg, Søren, cand. theoL, 266. 

Larsen, Agnete, 73. — Dorth. Helene 
(f. Paasche), 124. — Oluf, Foged, 
157. — Ulrik Fr., Borgm., 124. 

Lassen, Marie, 270. — Math., 274. — 
Peder, Cclr.. 270, 274. — Peder 
Madsen, Krigscommiss., 59,— Borgm., 
264 f. — Fi-ue (f. Rosenkrantz), 272, 
274. 

V. Lassen, Johan Peter, 271 f. — Oluf 
Worm, 59, 271. 

Lauremberg, Sebastian, Prof., 54. 

Lauritsen(-datter), Anna, 221. — Hans 



329 



Pr., 79. — Karen, 79, — Basmos, 
Borgm., 28, 25. — Samuel, Pr., 
230. 

Leck, Anders Lauritsen, 2—29. — Anna 
Lauritsdatter, 5. — Anna Peders- 
datter, 8, 16. — Anneke Andersd., 

14, 25, 29. — Cath. Andersd., 14, 
26. — Frants Andersen, 11, 26. — 
Hans Petersen, Borgm., 8, 16. — 
Henrik Andersen, 12, 22. — Jacob 
Andersen, 12, 21. — Jan Andersen, 
14 f., 26, 28. — Johan (Jan), Ob., 
2, 15. — Lavrents Petersen, By- 
foged, 2, 5, 11, 16, 20. — Lavrents 
Andersen, 11, 20, 29. — Marie 
Pedersd., 3, 16. — Mette Pedersd., 
8. — Nicol^*, Pr., 2. — Peter, Raad- 
mand, 2, 15. — Sophie Andersd., 

15, 29. 

Leffelmann, Bendix, Cpi, 131. 
Leider, Jens, cand. theol., 247. 
Leiningen, Ernst Fr., Greve af, 209. 

Lem, Peter, Mag., 14. 

Lemmioh, Henning, Vagtmesterltn., 127. 

Lemvig, Jens, Provst, 223 fP. 

V. Lengercken, Dorth., 111. 

V. Lente, Chr., Overhofin., 62, 204, 206. — 
Johan Hugo, 205. — Johan Hugo, 
Ghmr., 205. — Theodoras, Hof- 
junker, 59. 

Lentz, Hans, 29. — Mgdl. Hedevig, 29. 

Leopold, Kejser, 270. 

V. Lepeln, Adam Caspar, Ob., 114. — 
Sophie (f. Brockenhuus), 114. 

Lerke, Peder, Ldsd., 232 f. 

Leschly, Anna (f. Blix), 122, 128. — 
Ernst Melchior, Tolder, 122, 128. 

Leth, Chr., Student, 266. — Christiane 
Dorth., 145. — Henrik, 134, 147. — 
Maren (f. linde), 147. — Niels, 
134, 145, 147. — Sophie (f. Linde), 
147. — Thomas, Student, 266. — 
Controleur, 262, 266. 

Levenhagen, Claus, 9, 11. — Claus Clau- 
sen, 11, 25 f. 

Levetzau, Chr. Fr., Gnrll., 65, 273. — 
Lucca, 148. — Sophie Hedevig (f. 
Bantzau), 273. 

Levischen, se Løsche. 

de Lichtenberg, Gert, Jstr., 134, 143 f. 



liebe, C, Hejesteretsadvokat , Spørgs- 
maal, 237. 

V. d. Lieht, Cathar. Elisb. (f. Marschalck), 
142. — Christoffer, C^t, 142. — 
Ditlev, Kmh., 142. — Fr. Sophie (f. 
Klingenberg), 142. 

Lillienkrone, Chr. Fr. Bar., 206. 

Lind, Agnete (f. Wulf), 73. — Mogens 
Lauritzen, Pr., 73. — Peter Niel- 
sen, Student, 248 f. 

Lindberg, Jacob, Amtm., 58. 

linde, Anna Marie (f. Poulsen), 146. — 
Birgitte (f. Kaas), 146. — Caspar, 
Cpt, 134, 145. — Christen, 134, 
145 ff. — Christen (til Kjærgaards- 
holm), 271. — Christen Henriksen, 
144. — Chr., 134. 146. — Chri^ 
stiane Dorth. (f. Leth), 145. — Frants, 
134, 147. — Helene Christine (f. 
Jermiin), 144. — Henrik, 134, 144 f. 

— Jens Henriksen, 144. — Maren, 
147. — Rudolf, 134. — Rudolf Chri- 
stensen, 145. — Sophie, 147. 

lindenow, Anna, 269. — Henning Otte- 
sen, 7, 18. — Holger, 6. 

Linderoth, Claus, 144. — Henrik, Cpt., 
144. — Henrik, Obl, 145. —Sophie 
f. Ki-abbe), 144. 

Lindholtz, Kaj Lorents, Krigscommiss., 
124. 

Lindschou, Math., cand. theol. , 254. 

Linroth, Øllegaard (f. Brockenhuus), 115. 

— Ltn., 115. 
Lodberg, Læge, 286. 
Londemann, Edvard, Pr., 285, 289 f. 
Lorentz, Ane (f. Meng), 74. — Mette 

Dorth., 72 ff. — Peter, Assessor, 74. 

Lorentzen, Karen Sophie, 121. — Frue 
(f. Firich), 126, 129. — M^or, 
126, 130. 

Lottrup, Abelone, 172, 203. — Madame, 
172. 

Lucassen, Ambrosius, res. Cpl., 15. 

Lucoppidan, N., 39. 

Ludvig XIV, 143. 

Lund, Christen, Stud., 257. — Hans, 
63. — Johan. cd. th. 261. — Jørg., 
Pr., 255. — Morten, Pr. 144. — 
Rasmus, Skolediscipel, 313. 

Luther, Morten, Student, 46. — Mor- 
ten, Dr., 46 f. 



330 



Laxdorph, Chr. Bollesen, Ob., 206. — 
Chr., Ritm., 206. — Erik, 68. — 
Ole, Provst, 58. — Peder, Jstr., 205. 

V. d. Liihe, Mgr., 115. 

Lykke, Ide, Frue, 219. — Fam., 218. 

Lyngby, CpL, 183. 

Lyster, Christen fleniiksøn. Pr., 223,826. 

Liittichau, Chr. Ditl., M^*., 273. — HeUe 
Trolle (f. Urne), 273. — Gnrll., 134, 
140, 271. — Gnrlinde, 134. — ObL, 
271. — Frue (f. Ochsen), 271. 

V. Liitzow, Anna Mgr. (f. Brockenhuus), 
114. — Barthold Henrik, General, 
114. — Carl Emil, M^*., 208. — 
Henning Ulrik, Ghmr., 208. — Jør- 
gen, 66. — Olea Johanne, 123. — 
GnrU., 242. — Gnrlinde, 251. 

Lønborg, Cpt, 127. 

Løsche (Loscher, Levischen), Chr., Mjg., 
145. — Dorth. Helvig (f. Grubbe), 
M^orinde, 133, 141, 145. — Ehsb., 
145. >- Marie Cath., 145. 

V. Løvenhjelm, Cathar. Hedevig, 114. — 
Hans, Gnrlmj., 69. — Hans, Gnrlny., 
114. — Vibeke Mgdl., 132, 140. 

Løwenstein, Ludvig Moritz, Greve af, 64. 

Løvenørn, Admiral, 189. 

Løfvvig, Chr., Lensmand, 70. 

Maar, Peder, Cand., 260. 

Madsen, Matzen (-søn, -datter), Anders, 
Stiftsskriver, 28. — Anna Ibsdatter, 
4 f., 16. — Apelone, 154. — Carsten, 
111. — Ib, Borgm., 4. — Villads, 
Rdm., 15. 

Magdalene Sybilia, Prindsesse, 20. 

V. Mandem, Carl, 39. 

Manthey, Stadsconduoteur, 179. 

de la Mare, Cath. EUsb. (f. Sehested), 
143. — Jean, 143. — Kaj, Obl, 142. 

— Louise Eleonore, 142. 
Marquard, Marquart, Bertel David, Stu- 
dent, 251. — Peter, Hovmester, 214. 

Marschalck, Cathar. Elisb., 142. — Fr. 
Gustav, Maj., 133 f., 137. — Hein- 
rich Chr., Overmarskal, 134, 187. 

— Rahel Sophie (f. Fletcher), 134, 
137. 

Marselis, Constance, 269. 
Marstrand, Anna, 191. — Grete (f. Wei- 
demann), 193. — Jacob Nicolaj, Me- 



chanicus, 182, 184, 188 ff., 195. — 
Osvald, Cptltn., 193 f. — Otto, 193. 

— Petra Ottilia (f. Smith), 187 ff. 

— Theodor, Instrumentmager, 194 

— Troels, 193. — Troels, Bager, 194. 

— Vilhelm, Kunstmaler, 193. 
Martensen, Niels, Kbm., 3. 
Mathesius, Daniel, 63. — Henrik, Ass. i 

Hcgesteret, 63 f. — Jacob, 64. 

Mathias (-datter), Husfoged, 3. — Anna, 
108. 

Matras, Daniel, Prof., 207. — Jonas, Hov- 
mester, 207. 

Mechelsborg, Apelone (f. Madsdatter), 
154. — Jens, Foged, 154. 

Mechlenburg, Isabella (f. de Brier), 110. — 
Niels, 211. — Villum, dansk Resi- 

//* dent, ^10. 

V. Mediger, Hans Gottfried, 206. 

Meding, H. Chr., 115. 

Mejer, se Meyer. 

Melling, Niels, Skoleholder, 251. 

Meng, Ane Nielsdatter, 74. — Anna Cath., 
76. — - Anna Sophie, 77. -— Anto- 
nette Augusta, 77. — Chr., Inge- 
nieurcpt., 76. — Helene Elisb., 76. 

— Ide (f. Tam), 76. — Inger Mgr., 
76. — Johanne Dorth., 77. — Maren, 

76. — Mariane, 76. — Mette Dorth., 

77. — Nicoline Marie, 77. — Niels 
Hansen, Præsident, 74 ff. — Niels 
Hansen, Cpt., 76. 

Meroker, Johannes, Hovmester, 208,212. 
Mesing, Hans Claussøn, 12. 
Meulengracht, Anna Marie (f. de Hansen), 
239. — Toldinspect., 239. 

Meyer, Mejer, Abraham, Provst, 258. — 
Edvard Gjerlowsen, cand. theoL, 249. 

— Fr. Hansen, Pr., 231. — Jan, 30. 

— Jens Hansen, 158. — Morten, 
res. CpL, 257 f. — Chirurg, 249, 
254 f., 258. — 283. 

Michelbecker, Wigand, Handelsmand, 59. 

Michelet, Anna (f. Mule), 79. — Cath., 
79. — Hans, 79. — Herman, 79. — 
Jacob, Cpt., 79. — Karen (f. Michels- 
datter), 79. — Lisbeth, 79. — - Lo- 
rents, 79. — Poul, 79. — Poul d. 
ældre, 79. — Poul, M^., 79. 

Michelsen(-datter), Karen, 79. — Magnild, 



331 



79. — Maren (f. Sverdrup), 79. — 
Maren, 79. — Michel, 79. 

Miltzou, Christence, 30. 

Modest, Sophie Augusta, 317. 

Moldenhawer, Dr., 178. 

Moltke, Greye, 258. 

Monrath, Ditlev, Pr., 248 f., 251. 

Morgenstjerne, Frøken, 187. 

Moritz (Mouris), holl. Greve, 2,. 15. 

Morstuwen, Sven Svensøn, Student, 253. 

Mosgaard, Philip Chr., res. Cpl., 262. 

v. Mosheim, Johan Lorents, Prof. theol., 

243, 250. 
Moth, Ghmr., 204. 
Muldt, Jochum, 11. 
Mule, Muhle, Anna Christensdatter, 79. 

— Barbara, 275. — Christen, 79. 

— Hans, Borgm., 135, 142, 275. — 
Jens, 135. — Knud, Byfoged, 14, 
23. — Maren, 5, 14. — Michael 
Johannes, Cmcr., 134, 142. — Niels, 
5. — Vilhelm, Etr., 275. 

Munch, Munck, Ida Amalie (f. Barfod), 
'237. — Knud, cand. theol, 268. — 

Morten, Pr., 237. 
Munthe (Munth), Anna Mgr. (f. Kriiger), 

69. — Birgitte (f. Krabbe), 135. 

— Birgitte Sophie, 135. — Cath. 
Charlotte (f. Rumler), 69. — EUer 
Christoffer Kaasbøll, Kmrd., 69. — 
Eiler Christoffer Kaasbøll, Rector, 69, 

— Hartvig, Ingenieuiitn., 69; Gave, 

80. ~ Hartvig Kaas, Skolelærer, 69. 

— Ludvig, Biskop, 21, 25. — Mgr. 
(f. Clausen), 68. — Morten, Borgm., 
68. — Peder, 135. 

Mustikeit, Jomfru, 129. 

Miiller, Enevold, Student, 257. — Hans 
Pedersen, 63. — Johannes, 208. — 
Ludvig, 197. — Otto, 197. — P. E., 
Biskop, 197. 

V. Mtinnich, Johan Rudolf, Jstr., 64. 

Mynter, Ane Jacobsdatter, 19. — Cath. 
Jacobsd., 3ff., 12, 15, 21 f. — Hans, 
Møntmester, 3. — Hans. Jacobsen, 
19. —Jacob Hansen, Rdm., 3 f., 12, 19. 

Møinichen, C. A., Stiftsbflmd., 1591 

Møl, Student, 268. 

Møller, Constance (f. Marselis), 269. — 
Henrik, Rentemester, 269. — Henrik, 
Cclr., 269. — Henrik, Ho^k., 269. 



— Jens, Prof., 178, 186. — Selio, 
Amtm., 269. — Etrdinde, 186. — 
Jstrdinde, 237, — Ltn., 125. — Pr., 
261, 268. 

Mørch, Jørgen, 120. — Jørgen, Skole- 
holder, 268. — Karen (f. Tyrholm), 
120 f. ^ Math., 118. — Enke, 118. 

Nagel, Hans, 15. — Mgr., 15. 

Nannestad, Communitetsprovst, 105. 

Nathanson, Grosserer, 197. 

Neth, Johan, Cpl., 260. 

V. Netz, Johan Heinrich, 60. 

Neumann, Peter, M^j., 123. 

Nielsen (-søn, -datter), Anne, 233! — Chri- 
stoffer, Rdm., 4. — Erik, Pr., 229. — 
Hans, Amtm., 76. — Hans, Rdm., 
4, 24. — Maren (f. Meng), 76. — 
Oluf, Pr., 228, 230. 

Niemann, Christine Dorth. (f. Tyrholm), 

'129. — Einer Olsen, Cpl, 251 f. — 

Lars, Borgm., 126, 129. — Morten, 

Borgm., 123, 129. — Niels, Student, 

268. — Madame, 124. 

Nold, Bodil Sophie, 105. — Bodil Sophie 
(f. Schade), 94, 96, 105. — Christen 
Jacobsen, Borgm., 32. — Chr., Prof. 
theol., 31 ff., 81 ff. — Chr., adopte- 
ret, 42—53, 81—105. — Chr., Com- 
munitetsprovst, 94, 104 f. — Gjørild, 
32. — Jacob Christensen, Pr., 32. 

— Mgr., 105. — Maren (f. Haagens), 
105. — Maren (f. Trojel), 105. — 
Peder, Kbm., 105. — Poul, Kbm., 
105. — Thomas, Lensmand, 31. 

Normand, Peter Olsen, Msy., 74 f. 
Normann, Boje, Pr., 74 
Nyholm, Rector, 255. 
Nægeler, Maj., 254. 

Ochsen, Biskop, 271. 

V. Oldenburg, Dorth. Elisb., 140. — Ge- 
org Ferdinand, Ob., 77. — Hans 
Henrik, Ltn., 140. — Johanne Dorth. 
(f. Meng), 77. 

Okich, Fam., 156—60. 

Opitz, Poet, 43. 

V. Oppen, Cath. Charlotte (f. Rumler), 
69. — Jørgen Bendix, Cpt., 69. 

V. Osten, Peter, 59. — Ulrik Ferdinand, 
Premierltn., 135, 140. 

Ostenfeldt, Jomfru, 125. 



332 



Ovenberg, Henrik Nicolaj, Rector, 269 f. 

— Jørgen Hansen, Skoleholder, 266. 

— Jørgen Jørgensen, 247, 250. 

Paasche, Paaske, Dorth. Helene, 124. — 
Niels, Biskop, 20 f. 

Paludan, Pr., 186. 

Parelias, Hans Ludvig, 173. 

Parsberg, Anna Kirstine, 136. — Bir- 
gitte, 135, 142. — EUsb. (f. v. Ho- 
welen), 136, 142. — Henrica Amalie, 
136, 142. — Ingeborg, 219, 221. — 
Mette Sophie, 141. — Niels, 135, 
142. — Oluf, 18 f. — Valdemar, 219. 

— Fam., 218. 

Pauli, Paulh, Simon, Dr., 39. — - Resi- 
dent i London, 153. 

Paulsen, E., Maler, 238. — Johan, Pr., 40. 
Paus, Aane, 118 f. — Anna Christine (f. 
Koch), 118. - Elen, 119. 

Pay, Fr. Jørgensen, Pr., 80. — Kirsten 
(f. Lang), 80. — Mgdl. (f. Adrians- 
datter), 80. — Marie Magr., 80. — 
Søren, 80. — Søren Lauritsen, 80. 

Pedorsen(-8øn, -datter), Jens, Foged, 117. 

— Mads, Gaardskriver, 154. — Ole, 
Læge, 35. — Oluf, Pr., 229. ~ Su- 
sanne, 19. 

Pelser, CJort, 12. 

Pentz, Mgr., 143. 

Peritzonius, hollandsk Lærd, 282. 

Perregaard, Madame, 117. 

Peters, Jacob Didrik, 264. 

V. Petersdorff, Alexander Chr., 205. 

Petersen, Georg, Hovmester, 66. — Hans, 
26. — Lorents, Vinhandler, 154. — 
Sophie Mgdl. (f. Worm), 154. 

Petsch, Zacharias Conrad, Hovmester, 61, 
209. 

Pfeiff, Daniel, Prof. theoL, 33. 

Pihl, Jochum, 254. 

de Placa el. Place, Beate Hedevig (f.Kaas), 
111. — Claus Edvard, Ob.. 111. — 
Dorth. (f. Lengercken), 111. — Ed- 
vard Franciscus, 111. — Edvard 
Frants, Assistentsraad, 110 ff. — Ed- 
vard Madsen, Kbm., 111. — Isa- 
bella, 111. — Isabella (f. de Brier), 
110. — Julian, Commandant, 110. 

— Kirstine (f. Clausdatter), 110. — 



Magdl. Petronelle, 110. — Ulrik Fr., 

111. — Vilhelm Julian, 111. 
Plade, Familienavn, 107. 
Plaw, Rasmus, Skoleholder, 247. 
V. Plessen, Carl Adolf, Ghmr., 105. — 

Charlotte Amalie (f. v. Scheele), 140. 

— - Chr. Ludvig, Ghmr., 140. — - Chr. 

Sigfrid, Ghmr., 65. — Georg, 65. 

— Sophie Agnes, 140. — Ghmr., 
204. 

Ploug, Student, 174. 

Plum, Anna Agnete, 162 ff. — Claus, 

Degn, 165. — Daniel, Pr., 161 ff. — 

Ingeborg (f. Afforin), 164. 
Pococh, engelsk Lærd, 41. 
Poen, Anna Kirstine, 30. 
Poggenberg, Anna Marie (f. Rolands), 

60. -- Fr., 60. — Fr., Tolder, 60. 
Pogrel, Maj., 136. — Frue (f. Winter- 

feldt), 136. 
Polman, Johan Herman, Student, 264. 
du Pont, 133. 
Poulsen (-søn, -datter), Anna Marie, 146. 

Gjertrud (f. Hofman), 273. — Jens, 

Foged, 107. — Jochum, Jstr., 274. 

— Kirsten (f. Hammer), 107. — 
Mads, Borgm., 233. — Niels, 273. 

— Opt., 273. — Etr., 146. — Frue 
(f. Bentzon), 274. 

Poulsen, Math., Ldsd., 58. 

de Poumeau, Pierre, M^jor, 131. 

Powisch, Chr. Fr., Cpt., 213. — Stiftamtm., 

213. 
Pram, Anna Christine, 315. — Bertel 

Chr., 315. — Christen, Digter, 314 f. 

— Christen, Foged, 314 f. — Chri- 
stiane, 315. — Elisb. Antonette, 315. 

— Else (el. Elisb.), (f. Burchardt), 
315. — Fr. Cath. (f. Stockfleth), 315. 

— Hanna Ulrikka, 315. — Henrik 
Fr., Pr., 313, 315. — Inger Mgr., 
315. — Johan Adolf, Foged, 314 f. 
Mgr. Christensdatter, 313. — Niels. 
315. — Olava Marie (f. Stockfleth), 
315. 

Prehn, Pren, Joachim Carl v., 57. — 

Otto, 10. 
Priscianus, lat. Grammatiker, 44. 
Prom, Henrik F. E., Pr., 155. 
Prytz, Anna, 195. — Chr., 196. — Helene 

Elisb. (f. Smith), 195. — Karen Chri- 



333 



Stine (f. Smith), 195. — Fam., 70 
—79. 
Prætorius, Georg Vilhelm, Obl., 142. — 
Svane Elisb. (f. v. Scholten), 142. 

— Vilhelmine Fr., 132. — Vilhel- 
mine Marie, 142. — GnrlL, 132. — 
Frue (f. Prætoriua), 182. 

QvisUn, Christen, 252. 

Qvistorf, Theodor, Hovmester, 62, 66. 

Råbe, Niels, Hovmester, 208. 

Råben, Henrica Christiane, 270. 

iiaffn, Feder, Lagmand, 20, 22. 

liafnsberg, Daniel, 30. 

Ramus, J. F., Prof., 266, 304, 311. 

Randulf, Enevold, 67. — Johan, Provst, 
245. — Niels, Biskop, 67. 

Rantzau, Anna Christine, 140. — Anna 
Sophie. 147. — Benedicte Øllegaard, 
OvOThofmesterinde, 135, 139. — Chr., 
Greve, 62, 209, 214. — Chr., Ghmr., 
147. — Christiane Barbara, 272. — 
Christoffer Fr., Ob., 139. — Elisb. 
Birgitte, 135 f., 139, 141. — Frants, 
278. — Fr., Gnrlmj., 62, 209, 214. 
— Hans, 62. — Hans Bartram, Gnrlnaj . , 
135, 141. — Helle (f. Urne), 278. — 
Henrik, Ob., 62. — Ide Anna, 146 f. 

— Ingeborg {f. Seefeld), 141. — Jo- 
han, Gnill., 276, 578. — Jørgen, 
Gnrll. 278. — Mgr., 278. — Mgr. 
(f. V. Bassewitz), 139. — Otto, Gnrll., 
62, 209, 214. - Otto (til Aunsbjerg), 
Greve, 147. — Palle, 141. — Sophie 
Hedevig, 273. — Øllegaard, 135, 139. 

— Frue (f. Brockdorff), 147. . 
Rasmussen, O. F. C, Etr., 217. 
Rasch, Erik, 255. 

Rathlow, Chr., Ghmr., 63. — Fr. Cari, 

Jagtjk., 63. 
Rawert, Petronelle (f. Wulf), 73. — 

Controleur, 73. 
Rechbek, Knud, Student, 267. 
Reenberg, Peter, Pr., 277. — Tøger, 

Ldsd., 39. 
Refdal, Jens, 30. 
V. Reichenbach, Chr. Ernst, 58. 
Reichwein, Georg, M%j., 20. — Qjertrud 

Earine, 114. 
Reiners, Jan, Gtddsmed, 12. 



Reinhart, Johan Henrik, Pr., 118. 

Reinking, Sophie Cath., 144. 

Rejer, Jørgen, Student, 242. 

Reuss, I. F, Prof., 298, 311. 

Reutz, Elsebe, 30. — Peder, 30. 

Reutze, Thomas, 196, 198. 

Reventlow, Christiane Barbara (f. Rant- 

• zau), 272. — Claus, Ghmr., 272. — 

Conrad, Storcantsler, 152 f. — Ditlev, 

Ghmr., 67. — Henrik, Rigsgreve, 67. 

— Ghmr., 152. — Greve, 179, 204. 
Rhode, Ditlev, Ltn., 119. — H. C, Stu- 
dent, 267. 

Riber, Sara, 25. 

Ries, Henrik Vilhelm, Pr. 127, 244, 255, 
257 f. — Johan Henrik, Hører, 261 . 

— Vilhelm, Student, 252. 

Riis, Anna, 124. — Christiane Charlotte 
(f. Biilow), 270. — Elchen (f. Wulf), 
73. — Johan Poulsen, 73. — Cclr., 
270. 

Riisbrich, Karen, 152. 

Rinch, Eucharius Gottlieb, Prof. jur., 64. 

Ring, Johan Peter, res. CpL, 120. 

Ringelmann, Caspar, Livlæge, 60. — 
Caspar, 60. 

Etist, Poet, 43. 

Roaldsdatter, Gunild, 230. 

V. Robbem, Røbem, Røbem, Kirstine Marie, 
135, 139, 144. ~ Martin, Cpt, 144. 

— Sophie Cath. (f. Reinking), 144. 
Rodriguets, Fr. Chr., Pr., 63. 
Roerkai-k, Boye Janssøn, 108. — Martha 

(f. Schumacher), 108. 

Rolands, Anna Marie, 60. 

Rommer, Casper, Pr., 30. 

Rosenauer, Gnrlmj., 270. 

Rosenkilde, Jørgen, cand. theoi., 266. 

Rosenkrantz, Axel, 272. — Birgitte So- 
phie, 271. — Charlotte Amalie, 269. 

— EUsb. (f. V. Holstein), 272. — 
Else Mgr. (f. Sehested), 271. — Fr., 

271. — Helvig, 269. — Ide, 272. 

— Iver, Ghmr., 57. — Iver, 271 

— Jørgen, Jstr., 64, 271. — Karen, 

272. — Lisbeth, 271. - Mogens, 
272. — Verner, Maj., 271. — Wolf 
Sigvart, Page, 272. 

Rosenpalm, Chr. Poulsen, Secretair, 61. 
Rosenvinge, Math., Ldsd., 91. 
Rosenørn, Christoffer, 271. — Kirsten, 



334 



Frue, 281—36. — Mgr., 189. — 
Maih., Ob., 59. — Mette (f. Bentzen), 

139. — Peder, Cpt, 271. — Peder 
Mathiesen, Ass., 231. — Peter, Ck)lr., 
59. — Poul, Gnrlmj., 188, 139. — 
Qhmcfrrd., 156. — Gnrlny., 270. 

Eosing, Daniel Fr., Cpt., 131. — Dorth., 
118. — Ulrik Fr., M^., 131. 

Ross, Tarald, Pr., 228, 225. 

Rostgaard, Fr., £tr., 42, 284, 287, 289 f. 

Rotchier, Jomfru, 127. 

Rudo, Bjcon, Visitér, 127. — Enke, 127. 

Rufeldorph, Hans, Student, 248. 

Rumler, Cath. Charlotte, 69. 

Rumohr, Ole, Klokker, 267. — Peter, 
cand. theol., 267. 

Runge, Marcus Chr., Student, 256. 

Ruppe, Obl., 136. 

Rye, Olaf, General, 207. — Poul Chr., 
Ob., 207. — 248. 

Ryge, Dr., Skuespiller, 178. 

Røbem, se Robbern. 

Røbem, se Robbern. 

Rødberg, Anna Christine, 30. 

Rødder, Poul, 108. 

RøepstorfP, Carl Ludvig, Cpt., 131. — 
Chr. Fr., Obl., 135, 139, 144. — 
Christiane £lisb., 135. — Elisb. Hede- 
vig, 140. — Hans Christoffer, Ob., 

140. — Hed. Sophie Christiane, 185, 
139. — Johanne Sophie, 135. — 
Kirstine Marie (f. v. Robbern), 135, 
139, 144. — Olaus Ulrik, Brigadier, 
135. — Poul Ludvig, 135. — Ulrik 
Vilhelm, Søcadet, 135. 

V. Rømeling, Christoffer Fr., ObL, 131. 

— Just Conrad, Gnrlnuq., 129. — 
Rudolf Valdemar, Gnrll., 122 f , 180 f. 

— Ulrikke Eleonore (f. Uliiksdal), 
122, 180. — GnrU., 138. 

Rømer, PaUe, Krigsraad, 117, 130, 253, 

266, 268. 
Røn, Poul, Pr., 118, 120. 
Rørdam, Fr., Hører, 265. — Peter, Pr., 

161. 

Salzmann, 196. 

Samuelsen, Hans, Pr., 12, 20, 24. — Ja- 
cob, 230. — Maren, 15. 

Sand, Agnete (f. Trulssøn), 78. — Chr. 
Nielsen, 78. 



Sandberg, Johannes, Student, 263. 
Sandmand, Chr., 80. 
Sandø, Dr. theol., 17a 
Sazstrup, Nicolaus, Student, 248. 
Scavenius, Chr., Cfrrd., 58. — Maren 

Mgdl., 120. 
Schack, Anna Elisb. (f. y. Biilow), 139. 

— Anna Ernestine (f. v. Gabel), 
Grevinde, 135. — Anna Sophie (f. 
Rantzau), 147. — Berti-am, Bar., 60. jj^ 

— Carl Emil, Ass. i Højesteret, 134. ^^ 

— CharL Amalie, 184. — Elisb. 
Birgitte (f. Rantzau), 135 f., 139, 
141. — Hans, Greve, 57. — Hans, 
Greve, 135. — Han8,Ghmr., 147 — 
Jochum, 136. — Jochum, Cpt, 135, 

139. — Ludvig Bartram, 134. — 
Otto, Maj., 135, 139. — Ulrik, Bar., 
60. — Baronesse (f. Calnein), 134. 

— Kbm., 68. — General, 215. — 
Ob., 136. 

Schade, Bodil Sophie, 94, 96, 105. — 
Hans, polsk Resident, 95. — Jesper, 
Rector, 94 f., 104. — Peder, Rector, 
42, 94, 102. 

Schaffalitzky de Muckadell, Ubikke Elisb. 

(f. V. Heinen), 136. — Gnrll., 132 ff. 
SchaU, Claus, Capelmester, 193. 
Schanke, Hans, Rector, 222 f. 
Scheel, Charlotte Amalie, 140. — Elisb., 

146. — Hans Jacob, Gnrlmj., 122, 

131. — Ide, 272. — Peder, Student, 

259. 

Scheel v. Plessen, Elisb. Christine (t v. 

Thinen), 273. — Mogens, Krnh., 

273. 
Scheen, Engel, 129 f. 

Schenck v. Winterstedt, Anna Christine 
(f. Rantzau), 140. — Chr. Christoffer, 
Ob., 140. — Georg Ludvig, Kmh., 

140. — Sophie Agnes (f. v. Plessen), 
140. 

V. Schencken, Anna 2ieitlos, 115. 

Schevius, Gotfred Henrik, Hovmester, 205. 

Schinckel, Skinkel, Chr., Amtm., 145. — 
Fr., Ldsd., 146f. — Jens, 127. — 
Morten, 5. — Niels, 5. — Preben, 
ObL, 206. — Frue (f. Giintelberg), 
146. 

V. Schindel, Johan Carl Eberhard, 68. — 



335 



Wiglas, Admiral, 58. — Wiglas, 

Overhofinester, 53, 56, 58, 61. 
Schindtler, Ob., 140. 
Schive, Niels, Eector, 279. 
Schioller, se SchøUer. 
Schiøtt, Johan Lorents, cand. theoL, 263. 
Schiøtte, Magnus, Edm., 30. — Sara, 30. 
Sclyelderup, Augustinus, Pr., 73, 248. — 

Christen Peter, 155 f. — Else Dorth. 

(f. Prydz), 73. — Jens, Biskop, 25. 

— Michael, 155. — Søren, Pr., 73 f. 

— Fam., 313—316. 
Schjerdal, Cpt, 265. 

Schlanbnsch, Frants Henrik, Ob., 114.— 
Sophie (f. Brockenhuus), 114. 

V. Schiitz, Otto Fr., Ob., 62. 

Schmid, Johannes Henrik, Hovmester, 65. 

Schnell, Lotte (f.!Stub), 199. — Michael 
Ditlev, Hovmester, 205. — Proprie- 
tair, 200. 

Scholten, Svane Elisb., 142. — General, 
142. 

V. Schorr, Anna Sybille, 141. — Anna 
Sybille (f. Zerbst), 141. — Hans 
Diderik, Ob., 141. 

Schott, Morten, Pr., 258. 

Schousbo, Pr., 171. 

Schrøder, Skrøder, Jan, 14, 25. — Pou- 
line, 121. 

Schubart, Anna Sybille (f. Schorr) , 144. 

— Gnrlmj., 141. 

Schumacher, Albert, 108. — Albert, Over- 
toldinspecteur, 106, 116. — Albrecht, 
Rdm., 115 f. — Anna Mgr., 108. — 
Anna Mgr., 116. — Birgitte (f. Ørt- 
lein), 107. — Casper, Stadsmusicus, 
108. — Chr. Jochumsen, 108. — 
Claus Jochumsen, 108. — Fr., Pro- 
viantforvalter, 107. — Fr. Birgitte, 
108. — Gerhard, Pr., 41. — Gjer- 
trud Marie (f. Willumsen), 107, 116. 
^ Herman, Kbm., 107, 116. — 
Jan, Student, 108. — Jochum, Foged, 
106 Æ, 114, 116. — Jochum, 108. — 
Jochum Clausen, 108. — Johanne 
Cath., 108. — Johanne, 108. — Jo- 
han, Cpt., 108. — Lene Marie, 108. 

— Lene Marie (f. Qrtlner), 107. — 
Lisbet Sophie, 108. — Maren, 108. 
Maren (f. Tack), 108. — Maren 
Malene (f. Fossane), 108. — Martha, 



108. — Peter, 38. — Pouljochumsen, 
Eormnester, 108. — Simon, Marine- 
Itn., 108. 
Schwanewedel, Adelheid MgdL, 281, 284 f. 

— Cath. Mgr., 280. — .Chr., Ritm., 
280. — Edele Lisbeth, 280. — Chri- 
stence (f. Dyre), 281, 284. — Hen- 
rik Hannibal, Maj., 280. — Her- 
man Frantz, Gnrlmj., 280, 284. — 
Regimentschef. 140. 

Schwartz, Dr., 48, 51. — Frue. 48 ff. 
V. Schwartzkoppen, Burchard, 61. 
Schytte, Skytte, Andreas "Weyer, Skole- 
holder, 268. — Huslærer, 173 f. 

— Kbm., 268. 
Schøllor, Barbara, 30. — Caspar, Ghmr., 

205, 270, 281. — Caspar Martin, 
Amtm., 205, 281, 283. 
V. Schønbach, Jochum, kejserlig Raad, 137. 

— Johan Christoffer, Byfoged, 136 f. 

— Johan Christoffer, Amtm., 136 f. — 
Cantsler, 137. — Erue (f. Korff), 136. 

Seefeld, Chr., 67. — Ingeborg, 141. — 
Jørgen Tyge, Miy., 67. — Mogens, 67. 

Segler, se Ziegler. 

Sehested, Adelheid Mgdl. (f. Schwanewe- 
del), 281, 284 ff. — Axel, 269. — Bir- 
gitte Sophie, 146. — Birgitte Sophie (f . 
Sehested). 274. — Cath., 269. — 
Cath. EUsb., 143. — Cath. Mgr. (f. 
Schwanewedel), 280. — Elisb. (f. 
Scheel), 146. — Elisb. Birgitte, 146. 

— Else Mgr., 271. — Fr., M^\, 146, 
274. — Hieronymus, Ob., 143. — 

— Iver Nicolig, Ldsd., 269, 290. — 
Jens, Gnrll., 209. — Jens, Obl., 
41. — Jens, Eitm., 146. — Jytte, 
269. — Jytte Cath., 269. — Jytte 
Sophie (f. Kragh), 269. — Knud 
Gyldensigeme, Gnrll., 117, 119. — 
L., Ob., 244, 253. — Mads. Ob., 
209. — Mette Sophie (f. Parsberg), 
140. — Niels, ObL, 146. - Sophie, 
136, 141. — Tønne, Cpt., 281. — 
Digter, 43. — Frøken, 123. — M^or- 
inde, 271. 

Sehlemann, Dorth. Elisb. (f. Oldenburg), 

140. — Johan Henrik, Ltn., 140. 
Selchau, Skolediscipel, 177. 
Selmer, Chr., Overkrigscommiss. , 60. — 

— Johan Henrik, Ob., 60. 



336 



Sigersted, Maren, 183. — Niels, By- 
foged, 119. 

Simonsen, Kirstine (f. Lang), 80. — Lau- 
rits, 80. 

Sinding, Dorth. (f. Rosing), 118. — Hol- 
ger Ferslev, Apotheker, 118, 121. 

— Apotheker, 116. — Hnstm (f. 
Wielsgaard), 118. 

Skeel, Christen, 26. 

Skiernbech, Henrik, 14. 

Skjellerup, se Schjelderup. 
Skram, £lsb., 219. 

Skrike, A., Gehmlegationsrd., Gave, 80. 
Skyttens, Anne, 9. 
Slee, Fam., 71. 

Smidt, Smith, Abelone (f. Lottrup), 172, 
203. — Anna Agnete (f. Plum), 162ff. 

— Anna Dorth., 187. — Carl, 187. 

— Caspar Vilhelm, 170, 175 ff. — 
Caspar Vilhelm, 186. — Clement, 
Pr., 278. — Cornelius, Stadsmusi- 
cus, 121. — Daniel Peter, Provst, 
161—203. — Edel Anna Dorth., 175, 
185. — Edel Anna Dorth. (f. Barfod), 
169, 171. -- Fr. Agnete, 203. — 
Helene Elisb., 195. — - Ingeborg Ehsb., 
176. — Jacobine, (f. Tauber), 183 ff. 

— Karen Christine, 195. — Mille, 171. 

— Mille Johanne, 173, 195 ff. — Peter 
Troelsen, Pr., 161, 171. - Peter, 
Foged, 245 ff. -- Peter Daniel, 175. 

— Petra Ottilia, 187 ff. — Thea, 167, 
184 f, 187, 190. — Thrine, 195. — 
Troels, Pr., 161, 167 ff., 192. 

Sneedorff, Rector, 252. 

Soltirow, Fr., 216. 

Sommer, Ootfried, Ltn., 131. 

Sophie (Fr. II-s) Dronning, 19. — Amalie, 

Dronning, 22, 24. 
Sparie, Johannes, 247. 
Spelman, Jan, Student, 264. 
Spend, Jens, Pr., 219, 221. — Niels, 

Provst, 221. 
Spleth, Pr., 188. 
Sporman, Cort, Student, 266. 
Stabel, Johan Bruun, Provst, 241. 
Stampe, Henrik, 37. 
Stang, Thomas, 268. 
Steenberg, Math., Skoleholder, 260. — 

Thias Nicolty, stud. theol., 255 f. 



Steenbuch, Hans, 297, 311. — Prof., 

108. 
Steensen, Anna Benedicta, 183, 139. — 

Niels, Dr., 40. — Vibeke (f. Urne). 

139. — ObL, 139. 
Steenstrup, Søren Michelsen, cand. theol., 

241. 
Stein, cand. theoL, 262. 
Steinlos, Samuel Johan, Student, 253. 
Stemann, Amtm., 180 f. 
Stephen, Hr., Pr., 231. 
Stever, Theodor Math., Hovmester, 66, 

210. 
Stockfleth, Anna Christine (f. Pram), 315. 

— Fr. Cath. , 315. — Niels, Provst, 
315. — Olava Marie, 315. — Mig.. 
187. — Oberstinde, 137. 

Stoltenberg, Math., cand. theol., 263. 

Storm, Anna (£ Wulf), 73. — Laurits, 
Pr., 73. — Ole, Provst, 29 f. — Ul- 
rik Ft., GnrlL, 128 f. — Ulrikka, 
128. — Stiftamtm., 314. 

Stoud, Mads, Catechet, 262. 

Strychins, Jurist, 54. 

Stub, Chr. Gottlieb Kratzenstein , Maler, 
196 f. — Fr. Gottlieb Kratzenstein, 
197, 200 ff. — Kjeld, Provst, 79. — 
Maren (f. Michelsdatter), 79. — Mille 
Johanne (f. Smith), 173, 195 ff: — 
Cmd., 196, 200 f. 

Stud, Otto Rasmussen, Pr., 24. 

V. Suhm, Chr., Cpi, 58. — P. F., 58. 

Sundt, M., cand. mag.. Gave, 240. 

Svane, Hans, Erkebiskop, 33, 38. 

Svendsen, Anders, Pr., 231. 

Sverdrup, Maren Pedersdatter, 79. 

Svittenberg, Mgr., 143. 

Svitzer, Jstr., 176. 

SyHng, Johan Henrik, Cmcrd., 210. 

Sæd, Anna Sophie, 117. 

Sørensen, Jens, 216. — Johanne (f. Schu- 
macher), 108. — Maren (f. Schu- 
macher), 108. —Michel, Kbm., 108. 

— Nils, 108. 



Tack, Maren Jansdatter, 108. 

Tam (el. Fam), Ide, 76. 

Tambs. Johan Fr., Pr., 117 f, 128. 

Tank, Kai'en, 123. 

Tanner, Carl Christoffer, Hovmester 64. 



337 



Tauber, Johan Henrik, Bector, 175, 183. 

— Jacobine, 183 ff. 
Tausan, Maren (f. Wulf), 73. 

Teppo, Christofifer, Apotheker, 130. — 

Enke, 130. 
Tetens, Amtm., 190. 
Teting, Ulrik Vilhelm, 30. 
Thaulow, Cmcr., 345. 
Thestrap, C, Prof., 300 ff., 308, 312 f.— 

Ole, Pr., 211. — Søren, can(i.,2611 
Thiligner, Elias Hermansen, Pr., 70 f. — 

Sophie (f. Fresch), 70. — Fam., 71. 
Thinen, Elisb. Christine, 273. 
Thomé (Tonmie), M^'., 120, 267. 
Thomesen, Erik, Edm., 4. 
Thomle, E. A., Arohivaftsist., 68, IdO; 

Svar p. Spørgsmaal, 313—16. 
Thomsen, Thombsen, Hans Adolf, 65. — 

Jørgen, Jstr., 238. 
Thorvaldsen, Bertel, 162, 190. 
Thott, Anna (f. Lindenov), 269. — Hel- 

vig (f. Bosenkrantz), 269. —Henrik, 

22 ff. — Holger, Etr., 269. — Ole, 

Cpt, 269. — Baron, 199. 
Thrap, D., Pr., Gave, 80, 240. 
Thrige, Christine (f. Fibiger), 186. - 

Overlærer, 186. 
Thue, Andreas, Apotheker. 126. -— Ma- 
dame, 125. — Madame (1 Blix), 126. 
Thura, Laurits, Biskop, 300. 
Thurmann, Elchen Jacobsdatter (f. Wulf), 

73. — Laurits Lauritsen, 73. 
Tilly, General, 19. 
Tinhuus, Hilleborg, 221. — Fam., 218, 

221. 
Tiurholm, se Tyrholm. 
^Tode, Prof., 175. 
de Tonsberg, Amalie, 128. — Elisb., 125. 

— Hans, Cpt., 131. — Math., Etr., 
125. — Vilhelm, Ofrrd., 128. 

Tordenskjold, Peter, 108, ^. 

Tormunsen, Wilcken, Borgm., 26. 

Torp, Chr. Andersen, Student, 255. — 
Gnrlkrigscommiss., 190. 

Torup, Dorth. Christensdatter, 73. 

Treschow, Fr., Cfrrd., 186. 

Trqjel, Hans, Pr., 105. — Maren, 105. 

Trolle, Børge, Etr., 57, 269. — Charlotte 
Amalie (f. Bosenkrantz), 269. — Chri- 
stiane Charlotte, 269. — Elisb. (f. 
Krabbe), 269. ~ Helle, 146. — 



Herluf, Admiral, 145. — Herluf, Etr., 

269. — Holger, Cpt., 269. — Mgr., 

Frøken, 269. — Niels, Statholder, 74 f. 
Trondsen, Claus, Handelsmand, 110. — 

Kirstine, 110. — Bandi (f. Enge- 

bretsdatter), 110. 
Trulsaøn, Agnete (f. Larsdatter), 73. — 

Agnete Børgesdatter, 73. — Børge, 

73. — Else Bfio-gesdatter, 73. 
Tuxen, Else (f. Wielsgaard), 130. — Ltn., 

130. 
Tvede, Pr., 165. — Hustru (f. Plum), 

165. 
Tychonius, Chr. L., 38 f. 
Tyrholm, Tiurholm, Abelone (f. Brandt), 

120, 122. — Christine Dorth., 129. 

— Dorte, 122. — Else, 125. — Hans, 
122. — Hans Larsen, Sarenskriver, 
260. — Iver Nicolaj, 120, 126. — 
Karen Christme, 120, 124. — Lars 
Hansen, 120 ff. — Malene, 125. — 
Maren Mgdl. (f. Scavenius), 120. — 
Niels, 116 f. — Enke (f. Holm), 116ff. 

Tønder, Anna Christoffersdatter, 28. — 
Christoffer Nielsen, Tolder, 28. — 
Martin Nielsen, Cpt., 12, 28. — Su- 
sanne Christoffersdatter, 28. 

Tested, Ob., 128. 

de Ulriksdal, Marie EUsb., 127. — So- 
phie, 130. — Susanne Cathar. (f. Er- 
lund), 127. — Susanne Cathar., 121. 

— Ulrikke Eleonare, 122. — Vil- 
helm, GnrlL, 127, 129 ff, ' 

UndaU, A., Stiftamtm., 156 ff. 

Urne, Christoffer, Bigsraad, 21. — Helle, 
278. — HeUe Trolle, 273. — Vibeke, 
139. — Ltn., 136. — M^or, 139. 

Ussing, Bagge, 293. — Jens Nielsen, 
Hører, 292 ff., 307, 312. 

Uttervich, Adam Marcus, 141. — Jo- 
hanne Elisb., 141. 

Waager, Gotfred, Student, 259. 
Wad, Gustav Ludvig, Spørgsmaal, 239. 
Wadslgær, C. F., 105. 
Vagel, Anna Cath., 126. — Christm^ Bir- 
gitte, 126. — Joachim, Cpt, 126 f. 

— Karen, 126, 129 f. — Marie Elisb. 
(f. de Ulriksdal), 127. 

Wagnsen, Skoleholder, 172. 

22 



338 



'Waickendorff, Christine Kruse, 145. — 
Christoffer, fientemester, 146. — 
Helle (f. Trolle), 145. — Henning 
Henningsen, 6, 18. — Jørgen Hen- 
ning, AmtDL, 145. 

Waldan, Angosta (f. Bomemann), 138. 

— Jochnm Ernst, Commandant p. 
Aggershns, 138. — Mariane, 138. 

Walløe, Madame, 170. 

V. Walsleben, Gustav Fr., 59. 

Walter, Nicolaj Johan, Apotheker, 118, 
121, 130. 

Wandal, Hans, Prof. theoL, 37. 

Warberg, Ole, 119. 

V. Wamstedt, Clara Eva, 147. 

Wassard, Yilhelm Math., 56. 

Wedel, Carl Ludvig, Obl., 67, 209. — 
Chr. Gustav, Cpt., 211. — Fr. Vil- 
helm, Greve, 66. — Hedevig Mgdl., 
Grevinde, 132. — Lago Math., Pr., 
195. — Thrine (f. Smith), 195. — 
Valdemar Gustav, Obl, 66, 209. 

Wedel-Jarlsberg, Charlotte Amalie (f. Bii- 
lo^), 217. — Chr. Otto, Greve, Mig., 
126, 131. — Fr. Chr., Bar., 221. 

— Fr. Vilhehn, Bar., 217. — So- 
phie Riborg Amalie (f. Huitfeldt), 
126. — Ulrica Eleonore (f. Brock- 
dorff), 221. 

Wedell- Wedellsborg, Chr., Greve, 125. 

— Mathia Cathar. (f. Werensfcjold). 
125. 

Wegener, Claus, Pr., 254, 257, 259, 262 f . 

Weideman, Anders (Andreas), Pr., 125, 
246, 252, 254, 256, 268. — Andreas 
Fr., Student, 268. — Grethe, 193. — 
Nicol^* Vilhelm, Pr., 266. — Urban, 
Student, 267. 

Weinholt, Carl, Student, 178. 

Wemmeløv, Henrik Chr., res. Cpl., 269. 

Werenskjold, Amalie (f. de Tonsberg), 
128. — Chr., Cob., 128. — Elisb. 
(f. de Tonsberg), 125. — Jens, 251, 
253. — Johanne Marie, 121. — Ma- 
ren Mgdl., 121. — Mathia Cathar., 
125. — Niels, Amtm., 124 f. —Cpt., 

117. 

Werring, Marie Cath., 238. — Chr., Rec- 
tor, 238. 
Werner, Skoleholder, 124. 
Wessel, Jonas, Pr., 107i 



West, Boghandler, 40. 

V. Westen, Thomas, Missionair, 223. 

Westengaard, Erik Jensen, Proviantforv., 
59. — Jens Eriksen, Borgm., 59. — 
Lars Chr., 185. — Provst, 185. 

V. Westerwick, Gert Irgens, 60. — Joa- 
chim Irgens, 60. 

Wetlesen, Hedevig (f. Kraft), 130. — 
Jacob, Visiter, 120. 

Wewer, Jørgen, 121. — Enke, 121. 

Wibe, Johan, Cmd., 77. — Nicoline Marie 
(f. Meng), 77. 

V. Wiekede, Gotthard Gottschalck, 207 

— Johan Antonius, 207. 
Wiedewelt, Billedhugger, 162, 217. 
Wielbann, Christine, 124. 
Wielsgaard, Abelone, 121. — Dorthe, 119. 

— Elen Marie, 120. — Else, 180. — 
Jens Jørgensen, 122, 131. — Jøi^n, 
cand. theol., 261. — Peder, 125, 129. 

— Peter, 119. — Petronelie, 129.— 
Madame (f. Bjemet), 125. — Madame 
(f. Mustikeit), 129. — 118. 

Viereck, Adam Otto, brandenburgsk Ge- 
sandt, 211. — Fr.,211. — Grevinde, 
211. 

« 

Wigand, Johan, 58 f. — Henrik, 58 f. 
Wigersen, Ltii., 127. — Frue, 127. 
Wildau, Jørgen Henrik, stud. theoL, 244. 
Wilkensen, Daniel, Pr., 12. 
Willumsen, Birgitte (f. Altewelt), 107, 

116. — David, 10, 12. ^ Gjertr. 

Marie, 107, 116. — Jan, Skipper, 

10. — Jan Jansen, 10, 22. — Math , 

Pr., 56. — Peder, Kbm., 107, 116. 
Vincelius, Johannes, Hovmester, 205, 213. 
Wind, Holger, Cantsler, 44 — Frue, 44,, 

51 f. 
Windelbæ, Poul, Student, 269. — Pr., 

259, 262, 264. 
Winding, Poul, Etr., 208. — Rasmus, 

Jstr., 208. 
Windt, Nicolaus, Cclr., 205. 
Winge, Gerhard, Pr., 264. 
Winnicken, Helvig, 30. 
Winterfeldt, Miyorinde, 136. 
Winther, Niels, Student, 248. — Pr.. 

264 f., 267. 
Wirckmester, Laurits, Pr., 2. — Marie 

Lauritsdatter, 2, 15. 
de Witth, Albrecht Fock, 274. — Albrecht 



339 



Fock, Pr., 275. — Barbara (f. Mnle), 
276. — Caspare Hermine, 276. — 
Cath. Ernestine (f. Hausmann), 276. 

— Cath. Fr., 276. — Fock Albrecht, 
Handelsmand, 274 f. — Fr. Sophie, 
273, 276. — L, Stiftsbflmd., 273 ff. 

— Universitetspatron, 275. 
Witzleben, Jørgen, Prof., 39 f. 
Vogel, Frants, Pr., 241, 254. 
Wold, Even, cand. theol. 245. 
Wolf, Prof., 178 f. 

Wolfsburg, Morten Casper, Mag., 244. 

Worm, Casten, Jstr., 66. — Christen, 
Biskop, 88, 105, 287, 290, 293 ff.. 311, 
313. — Maren, 59. — Math., Jstr., 
66. — Sophie Mgdl., 154. — Fam., 
164. 

Voscam, Chr., Domherre, 208. — Hans, 
Jstr., 208. 

Wrangel, svensk General, 145. 

Wreede, Math., Overtoldbetj., 109 f., 113. 

Wnlf, Anna, 73. — Agnete, 73. — Ag- 
nete (t Larsdatter). 73, — Chr., 72. 

— Dorth., 73. — Dorth. (f. Torup), 
73. — Elcken Jacobsdatter, 73. — 
Men, 73. — Else Dorth. (f. Prydz), 
72 f. — Engelbret, 72. 74. — Hans, 
72. — Hans Jacobssøn, Pr. 72 ff. — 
Hans Jacobssøn, 72, 74. — Jacob, 
Pr., 72. — Jacob Jacobssøn, 73. — 
Jan, 72. — Just Jacobssøn, 73. — 



Maren, 72. — Maren (IDorph), 72. 

— Maren, 72. 74, — Math., 73. — 
Mette, 73. — Mette Dorth. (f. Lo- 
rent«), 72. — Nils, 72. — Nils i 
Amsterdam, 72. — Nils jnn., 73. 

— Ole Hansen. Pr., 72. — Peder, 
73. — Petronelle, 72. — Thomas, 
Student, 265. — Ulrik Chr., 72. 

Vysten, Claus, Kbm., 13. — - Divert Claus- 
datter, 13 f., 26. 

Wærn, Peter, 248, 252. 

Wøldike, Marcus, 297, 308, 311. — Rec- 
tor, 177. 

"Wølner, Fr. Birgitte (f. Schumacher). 
108. — Hennk Chr., Fyrværker, 108. 

Zeier, Overretssagfører, Spørgsmaal, 165. 
Zerbst, Anna Sybille, 141. — Ghmr., 141. 
Ziegler, Elisb. Mgdl., 70. — Vandmester, 70. 
Zimmermann, Johan Chr.. Student, 250. 
Zwergius, D. G., 42. 
Zytphen, Ernst Fr., Cpt, 145. — ØUe- 
gaard Marie (f. Jermiin), 145. 

Øhlenschlæger, Adam, 162. 

Ørsted, Anders Sandø, 170, 178, 182, 

186. — Hans Chr,, 170. 
Ørtlein, Birgitte, 107. — Jens Hansen, 

107. 
Østensen, Ole, 119. — Madame, 119. 
Øverø, Anna, 123. 



22* 



340 



Fortegnelse over Medlemmerne af Samfundet for dansk-norsk 

Geneaiogi og Personalhistorie. 



I. Danske Medlemmer. 

(November 1886). 

Hs. Maj. Kongens Haandbibllothek. 
Hs. Højhed Prinds Hans af Slesvlg-Holsten-Sønderborg-Glucksborg. 



Aaby, V., Apotheker. Odder. 
Aalborg Cathedralskoles Blbllothek. 
Aalborg Stiftsbibllothek. 
Aarhus Cathedralskoles Blbllothek. 
Adeler, Cort S. Th., Baron. Kbh. 
Adolph, J., Grosserer. Kbh. 
Amtsblbliotheket i Akureyri. 
Andersen, A., Sognepræst. Tømmerap 

pr. Kallundborg. 
ArenstorfT, Fr. von, Fideicommisbesidder. 

Overgaard. 
Arntzen, T. £., Hof vinhandler. Ebh. 
Athenæum, Læseselskab. Ebh. 
Aumont, A., Stud. mag. Kbh. 
Balle, C. C. A., Grosserer. Kbh. 
Balslev, C. F., Biskop. Ribe. 
Bang, F. S., Justitsraad, Bankkasserer. Kbh. 
Bang, Viih., Sognepræst. Føvling. 
Bangert, £., Overkiigscommissair. Kbh. 
Barfod, Fr., fhv. Archivfuldmægtig. Kbh. 
Barfod, Imm., Provst. Yaabensted. 
Barfod, H. P., Hospitalsforst. Aalbojg. 
Barth, A., Fald mægtig. Kbh. 
Basse, M. A., Birkedommer. Haagerap 

pr. Corinth. 
Bauditz, Capitain, Kammerjunker. Kbh. 



Benzon, A., Frøken. Benzen. 

Benzon, C, Kmhr., Overpræsident. Kbh. 

Berlien, J. H. F., pens. Archivsecret. Kbh. 

Berner Schllden, Kmhr. Clausholm. 

Bidstrup, Julius Lærer. Kbh. 

Bille-Brahe, C, Stiftamtmand, Kammer- 
herre, Baron. Kbh., 

Bille-Brahe, Baronesse. Egeskov. 

Bliie-Brahe-Selby, Lehnsgreve, Kammer- 
herre. Hvedholm. 

Binzer, O., Sognepræst. St. Jørgensgaaid. 

Boesen, Fr., Student. Kbh. 

Bondesen, B., Skolelærer. Ellested. 

Bondesen, J. M. G., Provst. Roeskilde. 

Bornemann, C, Oand. jur. Kbh. 

Boserup, J. J., Læge. Borup. 

Brasch, Chr. H., Prassi Yemmetofte. 

Breinholt, C, Dampskibsexpediteur. Es- 
bjerg. 

Bricka, C. F., Archivassistent. Kbh. 

Brock, P., Dr. phil.. Slotsforvalter. Kbh. 

Brockenhuus-Sohack, Greve, Kammer- 
herre, Amtmand. Svendboi^. 

Brøndsted, Oh., Gand. phil. Kbh. 

Burman Becker, G., Fuldm. i Cultus- 
ministeriet Kbh. 



341 



Biilow, fhv. Raadmaod. Helleraplond. 
Bahr. J. Kbh. 

Bøgh, Nicolai, Cand. phil. Kbli. 
Begh, Godsforvalter. Tranelgær. 
Carlsen, £inmy, Stiftsdame. GI. EJøge- 

gaard. 
Carlsen, H., Kammerherre. GL Ejøgegaard^ 
Cederfeld de Simonsen, Provst. Nykjø* 

bing p. Mors. 
Christensen, C, Kammerraad. Hørsholm. 
Colding, T. A., Cand. polyt., logenieur. 

Kbh. 
Collin, Edgar, Literat. Kbh. 
Cramer, V. R., Godsinspecteur. Vmdekilde. 
Crone, A., Præst. Herrested. 
Crone, F., exam. jur. Nyborg. 
Dahlerup, Præst Øster Ulsiev. 
Danneskjold Samsøe, H. E. D., Grevinde. 

Brattingsborg. 
Dinesen, HoQægermester. Katholm. 
Dinesen, D. A., Frøken. Katholm. 
Dons, Læge. Einge. 
Dorph, H. P. R, Sognepræst. Øster 

Egesborg. 
Drechsel, G. V. L., Kmjkr. Silkeborg. 
Diirlng-Rosenkrantz , Lehnsbaron , Hof«- 

jægermester. Tulstruplund ved Fre- 
densborg. 
Dændler, Overretssagfører. Odder. 
Elvius, S., Ass. i livsforsikringsanstalten 

af 1871. Kbh.*) 
Engelstoft, C. T., Dr. theoL, Biskop. 

Odense. 
Erslev, K., Professor, Dr. phil. Kbh. 
Ettrup, Godsejer, Conseilspræsident, Fi- 

nantsminister. Kbh. 
Fasting, Chr. D., Overretssagf. Nakskov. 
Frich, J. J., Byfoged. Skagen. 
FrlderLcia, J. A., Dr. phil. Kbh. 
Friederichsen, P., Jægermester. Kjær- 

strup. 
Friehling, R., Justitsraad, Directeur i 

Landniandsbanken. Kbh. 
Friis, C, Cand. phil. Kbh. 
Frijs, Krag- Juel- Vind-, Lehnsgreve, Kmh. 

Boller. **) 
Fuglede, Læge. Billinge. 
Fyens Stifts literaire Selskab. Odense. 



Fyens Stifts Læseforening. Odense. 
Gad, G. E. C, Universitets-Bogh. Kbh. 
Garnlsonsbibliotheket. Kbh. 
Gjellerup, S. M.,Bibliotheksas^8tent. Kbh. 
Gluckstadt, J., Etatsraad, Bankdirekteur. 

Kbh. 
Gottsohalck, J., Enkefme. Kbh. 
Graae, G., Proprietair. Kbh. 
Gram, H., Cand. jur. Kbh. 
Grandjean, H. F., Capitain. Nyborg. 
Gravenhorst, G. J. A., Jembaneassistent. 

Aarhus. 
Groth-Petersen, P., Procurator. Faaborg. 
Grove, G. L., Cand. jur., Archivassistent 

Kbh. 
Grjiner, G., Kammerherre. Haunstrup. 
Grønvald, Fr., Assistent. Kbh. 
Guldbrandsen, Y. A., Kasserer i livs- 

forsikiingsanstalten af 1871. Kbh. 
Gyth, CanceUiraad. Kalundborg. 
Hagemann, H. A.K., Sognepræst i Vinding. 
Hagen, S., Musikhandler. Kbh. 
Hages Legat. NylQøbing p. F. 
Hannover, J., Underbibliothekar. Kbh. 
Harboe, E., Capitain i Artill. Kbh. 
Harbou, F. W. H., Capitain. Kbh. 
Harbou, J. W. A., Generahns^or. Kbh. 
Harder, Fr. Carl Chr., Cancellist. Kbh. 
Heering, C. V., Cand. polit. Kbh. 
Hegel, F. Y., Justitsraad. Kbh. 
Hegermann-Llndencrone, Generallieutnt., 

Kmhr. Bjømemose. 
Heltzen, Stiftamtmand, Kmhr. Odense. 
Herlufsholms Skolebibliothek. 
Herschend, P., Slægtshusbesidder, Her- 

schendsgave. 
Hiort-Lorenzen, H. B., Redacteur. Kbh. 
Hirschprung, Bernhard, Grosserer. Kbh. 
Hirschprung, Heinrich, Groeserer. Kbh 
Holm, L., Capt. i Marinen. Kbh. 
Holm, J., Borgmester, By- og Herreds- 
foged. Middelfart. 
Holm, Chordegn. Nylgøbing p. Falster. 
Holmblad, J. P., Etatsr., Fabrikejer. Kbh. 
Horsent lærde Skoles BIbliothek. 
Hvass, A. N., Skolelærer. Hvam. 
Hvass, F., Justitsraad. Randers. 
Høst, A. F, Justitsraad. Kbh. 



*) Livsvarigt Medlem nden Contingent efter Bestyrelsens Beslutning af 6. Marts 1880. 
"> Har betalt lOu Kr. én Gang for alle. 



342 



Høst, Chr., Hof-Boghandler. Ebh. 
Høst, H. E., Borgmester, Byfoged. Bjørring. 
Høyer-Møller, E., Provst. Ejølstrup. 
Ingerslev, V., Læge. Præstø. 
Isberg, 8. W., Grosserer. Ebh. 
Jacobsen, J. C, Dr. phil., Brygger. 

Carlsberg. 
Jantzen, A., Sognepræst. Qjentofte. 
Jensen, Typograph. Nylgøbing p. Falster. 
Jensen, S. H., Disthctslæge. Nordby. 
Jensen, S. H., Lieatenant. Wedellsborg. 
Juel, K. F.f Eammerberre. Juelsberg. 
Juei-Brockdorfr,T.,Lehiisbaron, Eammer- 

hnrre. Yaldemarø Slot. 
Juel-Brookdorff, C. F. Tb. A., Baron. 

Meilgaard. 
Jørgensen, A. D., Gebeimearchivar. Ebh. 
Jørgensen, S., Skolelærer. Eistrap. 
Kali, M. D. N., Postmester. Ebh. 
Kaufmann, H. J. F., Generalmajor å la 

suite, Emhr. Ebh. 
Klein, C, Fuldmægtig. Ebh. 
Klein, Rudolph, Boghandler. Ebh. 
Knudtzon, N. H., Grosserer. Ebh. 
Krabbe, C, Borgmester, By- og Herreds- 
foged. Skive. 
Krarup, Fr., Registrator. Ebh. 
Krigsministeriets Archiv. Ebh. 
Kringelbach, G., Contoirchef. Ebh. 
Langkilde, O. y., Proprietair. Eroghenlund. 
Leemeyer, J., Inspecteur. Ebh. 
Leschly, Capitain. Aarhus. 
Levetzow, Emjkr., Herredsfoged. Ejerte- 

minde. 
Liebe, C, Højjesteretsadvocat. Ebh. 
Liliienskjold, P. A. M., Herjesteretsasses- 

sor. Ebh. 
Liliienskjold. H. P. J., Forstcandidat, 

Skovtaxator. Ebh. 
Lind, H. D., Præst. Søby pr. Ærø. 
Lindegaard, HoQægermester. Lykkesholm. 
.Linnemmnn, S., Obnferentsraad, Bank- 

directeur. Ebh. 
Lissau, F. D., Godsforvalter. Ebh. 
Lowzow, A. V., Jægermester. Slettegaard. 
Lund, Troels, Dr. phil. Ebh. 
Lunn, C. F., Etatsraad. Enabstrup. 
LGttichau, G., Eammerberre. IJele. 
Lynge, H. H., Boghandler. Ebh. 



Løvenskiold, C. L., Over -Hofmarskal. 
Emhr. Ebh. 

Maag, Julius, Overretsprocurator. Ebh. 

Mansa, C, Godsejer. Ebh. 

Matzen, H., Dr., Prof. jur. Ebh. 

Meidell, Fr., Capitain. Ebh. 

Meidahl, F., Etatsraad. Ebh. 

Mollerup, W., Dr. phil. Ebh. 

Moltke, E., Eammerberre, Greve Nørager. 

Moltke, F., Overauditour, Birkedonimer. 
Fredensborg. 

Munthe af Morgenstierne, O. von, Capitain. 
Emjkr. Ebh. 

Mynster, C, Læge. Ebh. 

Møller, H., Sparekassekasserer. Odense. 

Møller, Olaf, Cand. jur. Aarhus. 

Møller, O. Bredahl, Enkefr. Yeistrupgaard. 

Neuhaus, L. C, Overtoldinspecteur. Ebh. 

Nielsen, A. H., Pastor emer. Aalborg. 

Nielsen, C. F., Sognepræst Odden. 

Nielsen, O., Dr. phil, Archivar. Ebh. 

Nutzhorn, Cand. theoi. Askov. 

Nyrop, C, Cand. jur., Fuldmægtig. Ebh. 

Obel, Th., Ejøbmand. Helsingør. 

Oldenburg, V., Politimester. Odense. 

Olufsen, A. F. O. H., Capitain i liv- 
garden, Engkr. Ebh. 

Ottesen, O. J., Sognepi-æst. Jungshoved. 

Paulsen, Cand. pharm., Bryggeriinspec 
teur. Aarhus. 

Petersen, A., fhv. Skoleherer. Valløby. 

Petersen, Carl, Boghandlermedhjælper. 
Slagelse. 

Petersen, Henry, Dr. phil. Ebh. 

Petersen, H. G., Overpostmester. Ebh. 

Petersen, T. G., Pnrøt. Ourø. 

Pontoppidan, H.,Generalcons Hamborg*). 

Post, Enud Trolle, Godsejer. Yiborggaard. 

Praem, Chr., Apotheker. Frederikssund. 

Quaade, C. F. P. C, Emjkr., Cand. jur. 
Ebh. 

Qvittgaard, Erh., Student. Ebh. 

Randers lærde Skotes B i b liotfcck. 

Rantzau, Lehnsgreve. Rosenvold. 

Rasmussen, L., Provst. Steenstrup. 

Rasmussen, O. F. C, Etatsraad, Gods- 
forvalter. Jetteh£Fj. 

Reedtz-Thott, Eammerberre, Lehnsbaron. 
Gaunø. 



*) Har betalt i 00 Kr. én Oaug for alle. 



343 



Reitzel, Carl, Boghandler. Ebh. 

Reventlow, Grevinde. Christianssæde. 

Ribe Cathedralekole. 

Richter, J. CL., Sognepræst. Ringgive. 

Richter, Y., Overretssagfører. Ebh. 

Rigsdagens Bogsamling. Kbh. 

Rist, F. F., Capitain. Helsingør. 

Rosen, Eammerherre. Henriksholm. 

Rosenkrantz, Qunde, Baron. Kbh. 

Rosenstand, Er., Etatsraad. Ebh. 

Rosenørn, K £., Gehejme-Oonferentsraad, 
Eammerherre. Ebh. 

Rosen ørn, M.H., Gehejme-Conferentsraad, 
Emh. Ebh. 

Rosenørn-Lehn, E., Baron, HoQægerm. 
HvidkHde. 

Rosenørn -Lehn, Lehnsbaron, Udenrigs- 
minister, Emhr. Ebh. 

Riitzow, T. A. N., Boghandlermedhjælper. 
Ebh. 

Rørdam, G., Faldmægtig. Ebh. 

Rørdam, H. F., Dr. phil.. Sognepræst. 
Lyngby. 

Scavenius, Godsejer, Oand.jur. Yoergaard. 

Scavenius, J. F., Emhr., Cultnsminister. 
Gjorslev. 

Schade, Oonsul. Nykjøbing p. Mors. 

Scheel, F. C. R., Greve. Rygaard. 

Schierbech, V., Overretssagfører. Ebh. 

Schlegel, F.,Geheimeconferent8raad. Ebh. 

Schmidt, L. H., Sognepræst. Ebh. 

Schmidt, Vald., Professor. Ebh. 

Schou, H. A., Gand. mag., Bestyrer. 
Himmerup. 

Schulin-Zeuthen, G. J. W., Greve, Lehns- 
baron. Tølløse. 

Schurmann, J. C., Dr. theol., Professor. 
Skaarup. 

Schwenn, Rud., Overretssagfisrer. Aarhus. 

Schytte, A. Th., Emhr., HoQægermester. 
Bygholm. 

Scholler, Jægerraester. Mai^gaard. 

So hø n bs r g, E., Bogiioiidier. Ebh. 

Sohøtz, Brygger. Odense. 

Segelcke, Th. R., Professor. Ebh. 

Sehested, E., Fuldmægtig i Indenrigs- 
ministeriet Ebh. 

Sjællands Stiflsbfbllothek. RoeskUde. 

Skeel, V.,Ju8titiarius,Eammwherre. Ebh. 

Skrike, A., Gehejmelegationsraad. Ebh. 

Smith, F., Læge. Vejle. 



Sommer, Stud. juris. Ebh. 
Sommersted, A. V., Overkrigscommissair. 

Ebh. 
Stampe, H., Sjnhr., Lehnsbaron. Nysø. 
Steinmann, General, Emhr. Tybjerggaard. 
Stemann, HoQægermesteiinde. Helsingør. 
Steensen Leth, Hoigægermester. Højris. 
Storck, H., Architect, Professor. Ebh. 
Strøm, G., Sognepræst. Marslev. 
Studenterforeningen. Ebh. 
Suenson, H., Gand. polit. Ebh. 
Søltoft, H. C., Ebh. 
Sørensen, C. Th., Gapitain. Ebh. 
Sørensen, J., Proprietair. Dalsgaard. 
Sørensen, S. A., Capitain. Ebh. 
Thiele, Joh., Assistent. Ebh. 
Thiset, A., Archivassistent. Ebh. 
Thodberg, J., Førstelærer. Ærøeskjøbing. 
Thoile, Th. H. J., Sognepræst. Marstal. 
Thorkelln, B. F. J., Oberst. Ebh« 
Thorsen, £. M., fhv. Underbibliothekar 

Ebh. 
Tiiemann, H. Chr. G., Godsinspecteur. 

Mosager. 
Tiilisch, Stiftamtmand. Neestved. 
Tillisch, W., Stiftsdame. Ebh. 
Topp, A. L., Grosserer. Ebh. 
Tvermoes, F. £. T., Overretsproc. Ebh. 
Tønder, J. N., Læge. Jerslev. 
Udenrigsministeriet. Ebh. 
Ulrich, G., Directeur. Ebh. 
Urne, Axel, Fuldmægtig. Ebh. 
Ussing, Algreen-, Tage, Stud. juris. Ebh. 
Wad, O., Overlærer. Ebh. 
Wad, G. L., Gand. polit. Ebh. 
Wad, M., Sognepræst. Eorsør. 
Wadum, £. J., Frocurator. Vejle. 
Vabl, J., Provst Nørre Alslev. 
Vabl, Joh., Underbibliothecar. Ebh. 
Walleen, Alphonse, Baron. Bjergbygaard. 
Wandall, Bertram, Ejøbmand. Aarhus. 
Vedel, S., Fuldmægtig. Ebh. 
Wegener, 0. F., Gehejmecffrd. Ebh. 
Wendt, Henrik. Ebh. 
Westergaard, H., Professor. Ebh. 
WIcbfeld, Eammerherre. Engestofte. 
Willemo8s, F. G., Eammerherre. Aarhus. 
Vind, Sophus, HoQægermester. Sanderum- 

gaard. 
Winstrup, L. A., Justitsraad, Bygnings- 

inspecteur. Eolding. 



344 



Winther, J. C. L., Povst Gimlinge. 
Winther, Niels, Frocorator. 
Wittrock, H. G., Stationsforv. Hjørring. 
Yoiquartz, J. C, Cand. phil., Handels- 
contoirist. Ebh. 



Wroblewslcy, O., Boghandler. Ebh. 
Wultf, S. C. R., Cand. phil. Qjentofte. 
Zytphen-Adeler, G. C, Baron. Ebh. 
Zytphen-Adeier, Lehnsbaron. Dragsholm. 



II. Norske Medlemmer. 

Qisi 1886.) 



Aall, D. M., Cand. jur. Chr. 

Aall, Nils, Brugsejer. Ulefos. 

Album, M., Overlærer. Drammen. 

Andersen, Sev. Chr., Generalcons. Chr. 

Andersen, V. C. fl., Overlærer. Frede- 
rikshald. 

Angell, H. B., Sagfører. Bergen. 

Angell, Jonas, Districtsl. Nedre Sljørdal. 

Ar bo, P. N., Historiomaler. Chr. 

Arendals offentlige Skoles Bibliothek. 

Arentz, N. P., Overlærer. Trondlyem. 

Arnesen, M., Adjunct. Ljan pr. Chr. 

Aschehoug, T. H., Professor. Chr. 

Athenæum. Chr. 

Aubert, Otto, Advocat. Chr. 

Augestad, Arnt, Læge. Brandbo. 

Bachke, Fritz M., Kjøbmand. Trondl^jem. 

Bay, N. E., Ingenieur. Chr. 

Beer, Martin, Brigadjeauditeur. Chnsti- 
anssand. 

Bendixen, B. £., Skolebestyrer. Bergen. 

Bergens Arbejderforening. 

Bergens Museum. 

Bergens offentlige Bibliothek. 

Birkeland, M., Rigsarchivar. Chr. 

Blich, W., Ovorcontroleur. Bergen. 

Blix, S. G., Adjunct. Siiien. 

Boeck, Th., Egl. Fuldmægtig. Chr. 

Brandt, W., Frøken. Bergen. 

Brock, A. L., Adjunct. Chr. 

Brodtkorb, Enkefrue. Ejørbo. 

Brønlund, Dispacheur. Arendal. 

Buck, F. B., Ejøbmand. Trondhjem. 

Budde, C. P., Livmedicus. Chr. 

Bugge, J. 0., Skibsrheder. Mandal. 

Bugge, E. L., Advocat. Trondhjem. 

Bull, N. R. Secretair. Chr. 

Buil, Chr., Distriotslæge. Evje. 

Bye, Erik, Underrofficier. Trondhjem. 



Cammermeyer, Alb., Boghandler. Chr. 

Campbell, J. H. S. Bergen. 

Cappelen, J. H., Contoirchef. Chr. 

Christie, E. C. B., Architect. Trondhjem. 

Collett, A., Bureauchef. Chr. 

Coilett, Amtmandinde. Chr. 

Collett, Nicoline, Frøken. Gulskoven. 

Collin, Jens, Telegraphbestyrer. Hammer- 
fest. 

Conradi, A., Frøken. Chr. 

Daae, L., Statsraad. Chr. 

Daae, L., Professor, Dr. Chr. 

Dahl, L., Medicinaldirecteur. Chr. . 

Dahll, Tellef, Bergmester. Eragerø. 

Dahll, L. C, fhv. Statsraad. Chr. 

D an n evig, Marinecapitain. Chr. 

Dehly, S. M., Ejøbmand. Laurvig. 

Deigobe, Ch.. Directeur. Bamble 

Diesen, G. F., Lieutenant. Heddeland. 

Dreyer, O. A., Forstander. Trondlyem. 

Elieson, E., Cavallerilieutn. Chr. 

Eriksen, A. E., Rector. Tromsø. 

Eyde, Chr., Skibsrheder. Arendal. 

Fay, P. J. N., Egl. Fuldmægtig. Chr. 

Fleischer, Overtoldbetjent. Christianssand. 

Floch, L., Læge. Chr. 

Flood, J., Pharmaceut. Chr. 

Frederikshalds Stadsbibliothek. 

Fridrichsen, J. C, Cand. Trondhjem. 

Galtung, J.. I^ge. Moss. 

Giertsen, J. Chr., Ejøbmand. Bergen. • 

Gram, Antoinette, Frue. Chr. 

Gram, H., Sorenskriver. Sarpsborg. 

Gregersen, J., Cand. phil. Heggen. 

Griiner, H. J. R., Oberstlieutenant. Fre- 
deriksstad. 

Griiner, J., Lieutenant. Chr. 

Hagemann, T, Egl. Fuldmægtig. Chr. 

Hald, J., Overlæge. Chr. 



345 



Halvorsen, J. B., Redactear. Chi*. 
Hansen, Chr., Skibsfører. FredehkshalcL 
Hansen , Johati , Assurance - Directeur. 

Arendal. 
Harboe, Cand. jur. Hamar. 
Harboe, Lorentz, Stud. med. Chr. 
Heiberg, H., Godsejer. Amble. 
Hein, A. Chr., Skibsrheder. Arendal. 
Herfordt, F. Bergen. 
Hesselberg, F.. Cand. Chr. 
Hjerleid, H., Maler. Horten. 
Holmsen, Bureauchef. Chr. 
Holst, Valborg, Frøken. Chr. 
Holtermann, O., Capitain. Trondhjem. 
Hopstock, J., Havnefoged. Bergen. 
Hornemann, J. H., Forstander. Trondhjem. 
Hornemann, R., Justitiarius. Trondhjem. 
Huitfeldt, G., Overretssagfører. Moss. 
Huitfeldt, H., Consul. Trondhjem. 
Huitfeldt, I., Consul. Trondhjem. 
Huitfeldt-Kaas, H. J., Archivfuldm. Chr. 
Høegh, Sofie, Frue. Porsgrund. 
Jensen, A. B., Adjunct. Arendal. 
Johannessen, Chr. N., Ejøbm. Trondhjem. 
Johnson, Gisle, Professor. Chr. 
Kallevig, M., Consul. Arendal. 
Korvel, D. van, Sog^nepræst. Ørskog. 
Kielland, Axel, Cand. jur. Chr. 
Kielland, G. B., Ingenieur. Frederikshald. 
Kiær, Fr., Kgl. Fuldmægtig. Chr. 
Kliitgenberg, R., Lieutenant. Horten. 
Knagenhjelm, Candidat. Chr. 
Knoff, R., Ejøbmand. Trondhjem. 
Knudsen, H. C, Toldbetjent. Laurvig. 
Lampe, T. F., Provst. ' Bamble. 
Lampe, A. S., Boghandler. Chr. 
Larsen, P. S., Bogholder. Bergen. 
Lassen, W., Bureauchef. Chr. 
Lippe, y. d., Stadsconducteur. Bergen. 
Lorange, R. L., Conservator. Bergen. 
Lund, A. D., Forøtmester. Halvardmo. 
Lund, Jacob, Adjunct. Drammen. 
Lundh, OttoGr., Archivf uldmægtig. Chr. 
Lystrup, J., Ejøbmand. Drammen. 
Løvvig, Chr., Lensmand. Sveen. 
Miohelet, Oberstlieutenant. Chr. 
Moss, Politimester. Frederikshald. 
Munthe, H., Ingenieurlieutenant. Frede- 

likshald. 



Nielsen, Yngv., Dr. phil. Chr. 

Nygaard, Fr., Boghandler. Bergen. 

Paus, Chr. Kjellestad vod Brevik. 

Pihl, O., Directeur. Chr. 

Ramm, W., Ingenieur. Trondhjem. 

Randers, C, Cand. jur. Horten. 

Rasch, A. W., Cand. phQ. Chr. 

Rasch, G J., Læge. Froderikshald. 

Rigsarchivet. Christiania. 

Ring, L, Coipslæge. Chi*. 

Rolfsen, H., Lensmand, Cand. jur. Aale- 

sund. 
Roosen, H., Postmester. Laurvig. 
Rosenvtnge, A. F., Telegraphstations- 

bestyrer. Korsnæs. 
Rumohr, Claus. Frønningen. 
Rygh, Carl. Adjunct. Trondhjem. 
Rygh, O, Professor. Chr. 
Sandberg, Cand. Hamar. 
Samuelsen G., Bankkasserer. Drammen. 
Schielderup, W., Student. Bergen. 
Schlett, H. K., Adjunct. Chi- 
Schrøder, O., Sagfører. Arendal. 
Schweigaard, C. H., fhv. Statsminister. 

Chr. 
Schweigaard, J., Læge. Chr. 
Schenberg, M., Professor. Chr. 
Schøning, S., Telegraphstationsbestyier. 

Namsos. 
Selmer, H. L., Cand. jur. Chr. 
Selskabet „den gode Hensigt'. Bergen. 
Selskab, det norske. Chr. 
Simonsen, P., Kjøbmand. Ctu-. 
Smith, I, Oberst. Chr. 
Sommerschield, J., Consul. Namsos. 
Sommerfeldt, H., Krigscomm. Trondhjem. 
Stab all, G., Cand. phil. Trondlijem. 
Stabell, F. W., Læge. Bergen. 
Stang, N. A., Grosserer. Froderikshald. 
Storm, G., Professor. Chr. 
Stub, Kr., Læge. Kragerø. 
Sundt, M., Cand. mag. Chr. 
Tangen, v., jun., Herman, Kjøbmand. 

Bergen. 
Tavanger, A., Archivassistent. Chr. 
Thaulow, Dr. Modum. 
Thomle, A., Assessor. Chr. 
Thomle, E. A., Archivassistent, Cand. 

jur. Chr.*) 



*) Har betalt 100 Kr. én Gang for alle. 



346 



Thrap, D., Sognepræst Chr. 
Thurmann, E. Q., Ingenieur. Drammen. 
Tønsberg, C, Genendoonsol. Chr. 
Universltettbibliotheket i Chr. 
Urbye, C, Sorenskriver. Stenlgær. 
Werenskjold, F. EL, Landbrogschemiker. 

Aas. 
Weasel-Berg, A. Kongsvinger. 
Wettergreen, F., Capellan. Sønne. 
Videnskabera Selskab, Kgi. norske. 

Trondhjem. 



Winge, Axel, Constd. Chr. 

Wisbech, C. W., Commandenrcapitain. 

Horten. 
Vogt, Jacob, Brigadelæge. Frederikshald. 
Væringsaasen, Helge. Elveram. 
Zahi, J. £., BJmdelsbetjeni Chr. 

Zeier, Johan, Sagfører. Hamar. 
Ziegler, R., Capitain. Yeblungnæs. 

Østgaard, H. B., Lensmand. Lom. 
Øverland, O. A., Archivassisient. Chr. 



III. Svenske Medlemmer. 



bibliotheket, d. Kgl. Stockhohn. 
Cawallin, S., Provst Hvellinge. 
Kllngspor, C. A., Ritmester. Upsala. 
LJungmann, Axel Yilh., Dr. phil. Ijøm. 



Schlegel, Bernhard. Stockholm. 
Universltetsbibllotheket i Lund. 
Wejbull, Professor. Lund. 



IV. Udenlandsk Medlem. 
Herlofsen, D., Grosserer. Paris. 



347 



Bestyrelsen for ,,Samfandet for dansk-nørsk (lenealogi og Personalhistorie'' 
bestaar for Tiden af (de med Stjerne mærkede udgjøre Skrift- 
udvalgene) : 



i Norske Afdeling: 

Fhv. Adjunct Arnesen. 
Egl. Fcddmægtig Boeck. 
Bureauchef Collett*, Secretair. 
Professor, Dr. Daae. 

Archivfoldmægtig Huitfeldt-Kaae*, For- 
mand. 
Provst Lampe. 
Ehv. Bureauchef Lassen. 
Oberstlieut. i Generalstaben Sohnitler. 
Archivassistent, cand. jnris Thorn Is'". 



i Danske Afdeling: 

Archivassistent, cand. mag. Bricka*. 
Assistent Elvins. 
Biskop, Dr. Engelstoft. 
Overho&narskal, Kammerherre, Major 

Løvenskiold. 
Archivar, Dr. Nielsen*. 
Gehejmeconferentsraad, Kammerherre 

Rosenørn, Formand. 
Sognepræst, Dr. Rørdam*. 
Gehejmelegationsraad Skrlke. 
Cand. pohi Wad, Secretair. 



I Samfundets Bestyrelse er ingen Forandring foregaaet i Aaret 
1886. 

Samfundets Begnskab for 1885 er aflagt af dets Commissionair, 
Boghandler Rudolph Klein, og derefter revideret af den norske Be- 
styrelse, der godkjendte det. Hvorledes de enkelte Summer fordele 
sig paa Indtægt og Udgift, vil sees af følgende Oversigt : 



Indtægt. 

l%ode hos Boghandler Klein , 383 Kr. 78 Øre 

Eestancer 405 — 48 — 

Understøttelse fra Cultnsministeiiet 300 — » — 

ladbetaling for livsvarigt Medlem, Archivassistent Thomle ... 100' — » — 

Indskrivningsbidrag -~ Rabat til Forhandlere ....... 14 — 25 — 

Medlemsbidrag -f- Rabat tQ Forhandlere , . 2658 — 37 — 

Solgt af Tidsskriftet 72 — 56 — 

Skylder Boghandler Klein 617 — 68 - 

4552 Kr. 12 Øre 



348 

Udgift. 

Forfatter- og Redacteurhonorar 1272 Kr. * Øre 

Trykning, Heftning m. m 1757 — 01 — 

Tilskad til Provst Yahls Slægtebog over Afk. af Ghr. Nielsen, 

6. Hefte 300 — » — 

Kjøbt 1 KgL Obligation 300 Kr. 301 — 87 — 

Avertissementer 24 — 43 — 

Forslgellige Udgifter 56 — 51 — 

Retour, Restancer og Tab, som afekrives 100 — 82 — 

Restancer, som overføfres til næste Aar 739 — 48 — 



4552 Kr.- 12 Øre 

I Samfandets Sparekassebog (se VI Bind, 326) indestaar for Tiden (November 
1886) 34 Kr. 49 Øre mod paatøbne Renter. 



Dødsfald i Norge 

1885. 
Meddelt af Arcbivfiildmægtig Otto Gr. Lundh. 



Aaberge, M., Student, 15. Maj, Chri- 
stiania. 

Aamodt, Marie, 89 A., 14. Noybr., Chri- 
stiania. (Datter og Svigersøn: 
Marthine Rolfsen og H. R.). 

Aanesen, Bergljot Marie, SVa M., 25. 
Juni, Skien. (Forældre: Hs. G. 
A. A., Overretssagfører, og Elisa- 
beth M. A.). 

Aa8, Dorothea, 6. Jan., Bodø. (Bro- 
der: Joh.s A., Apotheker). 

Aas, Ragnhild Anna, 4 A., 2. Sep- 
tember, Christiania. (Forældre: I. 
Monrad A., Løitnant, og Anna A., 
f. Olsen). 

Abel, Anne Marie, 22 A., 9. Maj, Fred- 
riksstad. (Forældre: — A. og Au- 
gusta A., f. Barth). 

Abel, Caroline Margrethe, f. Joys, 90 
A., 21. April, Farsund. (Nevø: A. 
Lund, Apotheker, Christiania). 

Abenitroth, Celine, 16 A., 8. Decbr., 
Christiania. (Forældre: Louis A. 
og Georgine A.). 

Agerup, Anne Marie Marthine, f.l31om, 
55 A., 1. Juni, Nøterø pr. Tøns- 
berg. (Mand: C. R A.). 

Agthe, Wulfhilda Johanne Margaretha, 
f. Schrøder, 45^/2 A., 18. Januar, 
Christiania. (Mand: C. A.). 

Aibum, Morten Kirkgaard, Overlærer, 
61 A., 18. Novbr., Drammen. (Hus- 
tru: Elise A., f. Capjon). 



Aneln, Dagny, l»/i, A., 26. Novbr., 
Bergen. (Forældre: Herman A. 
og Frederikke A., f. Hansen). 

Andersea, Elida Johanne Dorthea, f. 
Bay, 27. Decbr., Langeland ved 
Kongsvinger. (Mand: J. R. A., 
Sorenskriver). 

Andersen, Inga Wilhelmine, 9V^ A., 2. 
Decbr., Fredrikshald. (Forældre: 
V. C. H. A., Overlærer, og Dora A.). 

Andersen, Mariane Emaus Tønder, £ 
Dundass, 86*/„ A., 22. Septbr., 
Orkedalen. (Mand: J. A.). 

Andersen, Petronelle, 81 A., 24. April, 
Christiania. (Broder: Generalkon- 
sul S. C. A.). 

Andersen, Signe, 18 A., 24. Marts, 
Christiania. (Forældre: A. M. A., 
Toldinspektør, og Christiane A., f. 
Gram). 

Anderssen, Anders Christian, fhv. res. 
Kap. ved Trefoldighedskirken, 74 
A., 24. Decbr., Christiania. (Hus- 
tru: Bolette A., f. Selmer). 

Andvord, Marie, f. Pedersen, 4. Juli. 
(Mand: Kr. A., prakt. Læge i 
Bagn, Yalders). 

Anker, Annette Birgithe, 84 A., 12. 
Decbr., Christiania. (Moder: Githa 
A., £ Piirst). 

Anker, Christian, fhv. Kirkeværge, 74*/s 
A., 5. Decbr., Christiania. (Hus- 
tru: Githa A., f. Purst). 

1 



Tillæg S. 2. 



Dødsfald i Norge. 



Anker, Frederik, 21 A., 1. Jan., Saga- 
tun y. Hamar. (Forældre: Her- 
man A. og Marie A., f. Boisen). 

Arotander, H. S., fhv. Oyertoldbetjent, 
78 A., 19. Mai, Christiania. (Hus- 
tm: Martha A., 1 Nielsen). 

Anieberg, Anne Margrethe, f. Willum- 
sen, Provstinde, 82 A., 22. Februar, 
Christiania. (Børn). 

Arnemann, Otto, fhv. keiserl. tydsk 
Yicekonsul i Namsos, 11. Mai, 
Ottensen i Holstein. (Hustru: 
Louise A.). 

Arntzen, Emilie, 70 A., 10. Februar, 
Grue. (Systre). 

Arup, Didrik, Sogneprest, 49 A., 10. 
Januar, Y. Slidre. (Hustru : Ragna 
A., f. HafiFner). 

Atbjørnaen, Peter Christiaui fhv. Forst- 
mester, 73 A., 6. Januar, Christi- 
ania. 

Aabjarnten, Sara (Foranstaaendes Fa- 
ster), 94 A., 26. Decbr., Moss. 

Aacheboug, Anne Christine, £ Darre, 
86Vj A., 17. Oktbr., Christiania. 
(Børn: T. H. A., A. C. Poulsen, 
f. A., og N. D. A.). 

Atkevold, Beate Cathrine, f. Hadeler, 
43'/4 A., 25. Novbr., Levanger. 
(Mand: J. A., Dyrlæge). 

Aatrup, Maren Dorthea, f. Lohrbauer, 
94V8 A., 20. Maj. (Børn i Chri- 
stiania og Lauryik). 

Aubert, Johannes Simon Theodor, (f. 
11. Novbr. 1880), 15. August, Vetre 
i Åker. (Forældre: V. A. A. og 
S. A., f. Eriksen). 

Baade, Jonas, Cand. juris, 9. Maj, Mi- 
lano. (Moder: Marie B., Stav- 
anger). 

Baaraen, Alette (Enke efter Havne- 
foged B.), 81 Vj A., 13. Decbr., 
Drammen. (Døtre: Mathilde B; 
og Ovidia Forbech, f. B.). 

Baathuua, Anna Sesira Catharina, 8^/4 
A., 15. Januar, Christiania. (For- 
ældre: Johs. B. og Lina B., f. 
Jessen). 

Bang, Hanna Alice, 1^4 A., 30. August, 
Nordby i Laurdal. (Forældre: I. 
S. B., Læge, og Anna B., f. Wadel). 



Bang, Hans, 10 A., 24. Juni, Drammen. 

(Forældre: T. C. B. og Lydia B., 

f. Midelfart). 
Bang, Nils Christian, Skomagermester, 

81 A., 4. Novbr., Moss. (Hustru 

og Børn). 
Beck, Anna Elisabeth, f. Tyrhohn, 26. 

Oktbr., Horten. (Børn). 
Back, Willy, Kontorist, 25 A., 20. Oktbr., 

V. Åker. (Broder og Forlovede: 

A. C. A. B. og Ida Straith). 
Beok, Wittus Juell, 80*/« A., 11. Au- 
gust, Arendal. (Hustru: Emilie 

B., f. Ebbell, og Børn). 
Bentzen, Elise Johanne, f. Øverland, 

30 A., 6. Decbr., Christiania. 

(Mand: Carl B.). 
Bentzen, Fredrik Nicolai, Overtoldbe- 
tjent, 81 A., 30. Novbr., Predriks- 

hald. (Efterladte). 
Bentzen, Henriette Mathilde, f. von 

Ahnen, 69V8 A., 9. Februar, Hol- 
mestrand. (Datter og Svigersøn: 

Earence Hansen, f. B., og G. H., 

Skibsfører). 
Bentzon, Lyder, Kjøbmand, VOVa A., 

11. Marts, Bergen. (Hustru: Karen 

B., f. Børs). 
Berentzen, Samuel, Skibsreder, 67 A., 

8. Decbr., Fredriksstad. (Hustru: 

Albertine B., f. Møller). 
Berg, Johan Ernst, Læge, 68 A., 10. 

Oktbr., Lysøsund i AaQord. (Børn). 
Berg, Ole Ohr., Verkseier, 2. Marts, 

Hadelands Glasverk. (Sønner: 

Nils Chr. B. og Jens W. B.). 
Berg, Petronelle Helene, f. Grundt, 82 

A., 20. Marts, Seierstad, Thoten. 

(Børn). 
Berg, Thorvald, 19 A., 20. Mai, Thrond- 

luem. (Forældre: Petter B. og 

Henriette B., f. Brodtkorb). 
Berger, Karen Margarethe, f. Been- 

skaug, 19. Juli, Christiania. (Mand: 

C. W. Boeck B.). 
Bergeraen, Trygve, */« A., 15. Novbr., 

Bergen. (Forældre: G. B. og Kaja 

B., f. Bredal). 
Bergh, Cathrine, f.Garman, 36 A., 2. 

Septbr., Bergen. (Mand: Olaf 

O. B.). 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 3. 



Bergh, Fredrik Wilhelm, Overretssag- 
fører, 64 A,, 29 Mai, Drammen. 
(Hustru: Karen B., f. Aamot). 

Bergh, Johannes, 8^/3 M., 16. Decbr., 
Christiania. (Forældre: C. W. B., 
fhv. Premierltnt. i Marinen, og 
Anna B., f. Berner). 

Bergh, N. H., Bogholder ved Christi- 
ania Sparebank, 18. ApriL (Hus- 
tru: Florentine B., f. Sørlie). 

Bergh, Pauline Christiane, 9. Oktbr., 
Christiania. (Forældre: G. G. B. 
og Didrikke B., f. Cappelen). 

Berglund, Caroline Amalie, f. Børresen, 
57 A., 14. Decbr., Christiania. 
(Mand: A. B., Toldbetjent). 

Bernhoft, Theodor Christian, Prest, 62 
A., 27. Marts, Christiania. (Hus- 
tru: Petra B., f. Deinboll). 

Beyer, Christian Marius, Kontorbetjent 
i Vadsø, 29 A., 6. Marts. (For- 
ældre: Theodor og Marie B., 
Throndhjem). 

Bidenkap, Elisabeth, f. Berg, 28. Maj, 
Christiania. (Mand: J. L. B., Stads- 
fysikus). 

Bing, Malene Margrethe, f. Olsen, 81 
A., 10. Marts, Arendal. (Søn: An- 
ton B.). 

Birkeland, Peter Hersleb, 29. April, 
Stavanger. (Forældre: Halfdan B. 
og Agno B., f. Nannestad). 

Biørn, Nils Frithjof Emil, 9V2 M., 11. 
Februar, Nordre Aurdal. (For- 
ældre: E. Fr. B. og Anna B., f. 
Sørum). 

Bjørn, Thora Betsy, 26 A., 26. Decbr., 
Christiania. (Moder: Elen B.). 

Bjørnestad, Thomas Nicolai, fhv. Sogne- 
prest, 63 A., 18. April, Christiania. 
(Hustru: Elisabeth B., f. Kintzell). 

Biaauw, Morten Beyer, ^j^^ A., 6. Fe- 
bruar, Stavanger. (Forældre : Dirk 
B. og Marie B., f. Beyer). 

Blom, Hans Ørn, Cand. jtiris, 67 A., 
11. Maj, Heimdal i Sande. (Bro- 
der og Svigerinde: Julius B. og 
Marie B., f. Nickeisen). 

Blom, Rolf, V2 A., 10. August, Chri- 
stiania. (Forældre: C. P. B. og 
Alma B.). 



Blomberg, Sofie, f. Knudsen, 60 A., 7. 
Septbr., Christiania. (Børn). 

Blytt, Magdalena, f. Beinertsen, 28. 
Marts, Bergen. (Mand: Henrich 
Ew. B.). 

Boeck, Wilhelm, 8V8 Å., 24. Marts, 
Coto Fortuna pr. Mazarrov, Spa- 
nien. (Forældre: Axel B., Civil- 
ingeniør, og Nathalie B., f. Meyer). 

Bomhoff, Dorthea Sofie, f. Bomhoff, 69 
A., 26. Novbr., Brevik. (Børn). 

Borchgrevink, Sofie Margarethe, f. Ma- 
jor, 478/4 A., 24. Marts, Stenkjær. 
(Mand: H. J. B., Kaptein). 

Borchsenius, Anne Margrethe, f. Wes- 
sel, 73 A., 26. Januar, Skien. 
(Børn). 

Borchsenius, Basmus Eafen, fhv. Zahl- 
kasserer, 82 A., 17. Januar. Chri- 
stiania. (Efterladte). 

Borgen, Amalie, 22V2 A., 28. Januar, 
Sandeflord. (Pleieforældre: P. A. 
Grøn og Thrine Grøn). 

Borgen, Andrea Carstine, f. Dietrichs, 
61 A., 7. August, Drammen. (Mand: 
A. E. B.). 

Brandt, Diderikke, f. Ottesen, 58 A. 
(gift 28V, A.), 21. Januar, Cleve- 
land, Ohio, N.A. (Mand: NilsB., 
Sogneprest, og 5 Børn). 

Brandt, Fritz, Apotheker, 8. Decbr., 
Arendal. (Broder: G. B.). 

Brantzæg, Margrethe, 81 Vj A., 16. 
Februar, Appelvær. (Svigerinde: 
Julie B.). 

Bratt, Josephine, f. Pineus, (f. 20. Maj 
1826), 31. Januar, Goteborg. (Mand: 
L. G. B.). 

Bratt, Thea, f. — , 71 A., 17. Januar, 
Værdalen. (Efterladte, Christiania). 

Breien, Hanna Kristiane Marie, 28 A., 
2. Februar, Stokke Prestegaard. 
(Forældre: Karl Mart. B. og Kr. 
Elisabet B., f. Eckhofi). 

Bremer, Wilhelmine, f. Graf, 47 A., 15. 
Septbr., Throndlgem. (Mand: H. 
B.). 

Brenne, John Christian, fhv. Skibsfører, 
75 A., 18. Decbr., Hvaløerne. 
(Hustru: Marie B., f. Brønstrup). 

Brinchmann, Harald, 15V2 A., 22. Ja- 

1* 



TUlæg S. 4. 



Dødsfald i Norge. 



nnar, M088. (Fors^ldre: Harald B«, 
KrydskontroUør, og Anna fi., f. 
Eechdahl). 

Brooh, Josepha, f. Unger, Generalinde, 
84Vj A., 18. Juli, Christiania. 
(Datter: Jeannette Egeberg, f. B.). 

Broch, Niels Thorvald, 6 A., 9. April, 
Skien. (Moder: Jeannette B., f. 
Solberg). 

Brook, Susanne Magdalene, f. Nerdrum, 
28VtA., 11. Februar, Throudlgem. 
(Mand: H. H. B., Læge). 

Brodtkorb, Ingeranna, f. Hofstad, 84 
A., 6. Juli, Valsø. (Datter og Svi- 
gersøn: Henriette Berg, f. B.. og 
Petter Berg). 

Brun, Elen» 71 A., 5. August, Christiania. 
(Brødre: Sven B. og Jacob B.B.). 

Bruun, Christiane, f. Plesner, (Enke ef- 
ter Provst Chr. C. H. B.), 84 A., 
13. Februar, Christiania. (Døtre 
og Svigersøn: Louise Storm, f. B., 
Julie B. og Joh. Storm, Professor). 

Bruun, Engebreth Finne, 6. Januar, 
San Francisco. (Hustru: Dorothea 
B., f. Dedekam). 

Bruun, Johan Thams, 1. Januar, Dram- 
men. (Fader: T. C. B.). 

Bruun, Petronelle, f. Steendahl, 27. 
Febr., Bergen. (Mand: Johan L.B.). 

BruHsgaard, Nicoline Amalie, f. Ejøste- 
rud, 67 A., 9. Januar, Moss. (Mand: 
J. B.). 

Bryn, Henrik Anton, Undertoldbetjent, 
64 A., 26. Mai, Ny Heltesund. 
(Hustru og Datter: Nicoline B., 
f. Nielsen, og Hanne B.). 

Bryn, Ludvig August, Eaptein, 19. 
Juli, Christianssand. (Hustru: Alf- 
hild B., f. Fugllie). 

Buch, Anna Marie, f. Dahl, 88 A., 16. 
Oktbr., Strømsbo pr. Arendal. 
(Mand: Aalholm B. og Børn). 

Buchholdt, Nicholas, Bergingeniør, Over- 
direktør ved B.øroB Bergverk, 64 
A., 28. April, Throndhjem. (Hus- 
tru: Amalie B., f. Darre). 

Buchhoin, Keinholdine Johanne, f. Ni- 
chelsen, 27. Septbr., Fredriksstad. 
(Mand: J. F. B., Sogneprest). 

Bmchholz, Olga, '/i, A., 9. Februar, 



Christiania. (Forældre: Gottfr. B. 
og Alma B.). 

Budde, Elise, f. Bulow, 83 A., 1. April, 
Christiania. (Pleiedøtre: Ludo- 
vikka Fleischer, f. Juell, og Elisa- 
beth Klouman, f. Fleischer). 

Bugge, Christine Birgitte, f. Steen, 1. 
Juli, Skudesnes. (Mand: Chr. B., 
Skoleinspektør). 

Bugge, Victoria^ f. Sommer, 29. Novbr., 
Drøbak. (Datter: Emma B.). 

Bu i i, Andreas Julius, fhv. Sogneprest, 
41 A., 19. Septbr., Orkedalen. 
(Hustru: Hansine 6., f. Dahl). 

Bull, Henriette Margrethe, f. Breda, 
69 A., 26. Decbr., Christiania. 
(Børn). 

Bull, Iver von Hadeln, fhv. Provst, 87 
A., 26. Decbr,, Throndhjem. (Børn). 

Bull, Paula, 19 A., 14. Oktbr., Christi- 
ania. (Moder: Anne B., f. Haugan). 

Bøckmann, Eduardine, t Drejer, 73V8 
A., 9. Marts, — . (Børn). 

Bøoknann, Marthe Cathrine, 84Vs A., 
3. Septbr., Christiania. 

Bødtker, Ida, f. Hansen, 72^« A., 29. 
Januar, Christianssund. (Sønner: 
Kristian B., Farmaceut, og Fredrik 
B., Adjunkt). 

Bøhn, Anne Kirstine, 24. Decbr., Chri- 
stiania. (Forældre: Alb. B. og 
Berthe B., f. Bolstad, Nes, Bome- 
rike). 

Børresen, Karen, 18 A., 28. Septbr., 
Egra pr. Grimstad. (Forældre og 
Forlovede: J. B. og Marie B., f. 
Mathiesen, samt Theodor Conradi, 
Cand. pharm.). 

Bøysen, Jacob, 6A., 19. August, Skien. 
(Forældre: J. B., Læge, og Bir- 
gitte B., f. Søeberg). 

Caimeyer, O. J., fhv. Apotheker, 54Vt 
A., 26, Decbr., Hvidsten, (Efter- 
ladte, Christiania). 

Cappelen, W., Apotheker, 66 A., 28. 
Marts, Haugesund. (Hustru: Bo- 
lette C, f. UUitz). 

Christensen, Fredrik Christian Bern- 
hoft, fhv. Politifuldmægtig, 11. 
Juli, Christiania. (Hustru: Theckla 
C, f. Wiborg). 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 5. 



Christiansen, Christiane, f. Broch, 76 
A., 4. Juli, Christiania. (Datter: 
Sophie Tannæs). 

Oliristie, Edvard, 4V,t A., 7. Mai, Øwe 
Slgørdalen. (Forældre : N. C, Sta- 
tionsmester, og Petronella Cornelia 
C, f. Evenscn). 

Christie, Johan Eoren, fhv. Adjunkt, 
71 A., 17. Mai, Haugesund. (J. 
Christie). 

Christie, Wilhelm, Overtoldhetjent, 78»/4 
A., 19. Mai, Bergen. (Moder og 
Søn: Anne B. C. og Olaf C, Læge). 

Ciasen, Johanna, 22V8 A., 12. A|rril, 
Chicago. iSystre : Fredrikke Krogh, 
f. C, og Olive Brodtkorh, f. C). 

Clausen, Wilhelmine Birgitte, 65 A., 
21. April, Christiania. (Sydcende: 
JoseiiDe Bendixsen, f. C, og Qt, 
F. C, kgl. Fuldm.). 

Cocceius, Eristel Josephine, 37 A., 7. 
Marts, Throndlyem. (J. J. Høyem). 

Coldevin, Isak, Proprietær, 82Vs A., 
29. Januar, Dønnæs. (Hustru: 
Thrine C, f. Walnum). 

Collett, Caroline Petrea, 81 A., 1. Marts, 
Christiania. (Syster: Marthine O., 
f. Collett). 

Conradi, Helene Marie, 5^4 A., 22. Fe- 
bruar , Christiania. (Forældre : 
Gottfr. C, Læge, og Amalie O., 
f. Kirsebom). 

Cordsen, Petra Cathinka, 29. Mai, Chri- 
stiania. (Moder : Louise C, f. Ny- 
rop). 

Corneliussen, Einar, 1 A., 2. Mai. (For- 
ældre: Peter C. og Anna C, £ 
Løyenskiold). 

Crawfurd, Georgiana, 87V8 A., 3. Mai, 
Laurvik. (Nevø og Niece: T.Bon- 
nevie og Amalie Bonnevie, f. Lund). 

Daae, Birgithe Christine Hjelm, 74 A., 
28. Novbr., Christiania. (Syskende). 

Dahl, Else Alstrup, 14. Marts, Hande- 
land. (Syskende). 

Dahl, Erik Gustav, 12 A., 3. Novbr., 
Christiania. (Forældre: R. D., 
Bankfuldmægtig, og Lina D., f. 
Hønnerud). 

Dahl, Emstine, 47 A., 8. Marts, Drammen. 
(Moder: Christiane D., f. Koht). 



Dahl, Gjertrud Johanne Marie, f. Thams, 
2. August, Christiania. (Mand: C. 
P. D.). 

Dahl, Marie Theodora, 11 A., 2. Juni, 
Throndhjem. (Forældre: C. D., 
Stadsingeniør, og Christine D., t 
Johanssen). 

Dahl, Thomine Augusta Theodora, 6 
A., 21. Oktbr., Bergen. (Fader: 
J. D., Oberstløitnant). 

Dahl, Wilhelm Frimann, 63 A., 9. Fe- 
bruar, Handeland. (Syskende). 

Dahm, Rolf, 9V2 M., 24. Oktbr., Dram- 
men. (Forældre: Fredrik D. og 
Antonette D., f. Faye). 

Danelius, Thora Johanna, SVs A., Juni, 
Christiania. (Forældre : Gustav D., 

! Løitnant i Marinen, og Elisa D., 
£ Dybwad). 

Dedelcam, Anders, Skibsreder, 77^/« A., 
25. April, Christiania. (Hustru: 
Julie D., f. Mørck). 

Dedelcam, Antoinette, f. Holders, 82V3 
A., 11. Marts, Arendal. (Mand: 
Søren A. D.). 

Dehli, Sofie, f. Olsen, 39 A., 20. Juni, 
Christiania. (Mand, Datter og 
Svigersøn: Th. D., Dyrlæge, Sigrid 
Jensen, f. D., og J. Jensen, Told- 
betjent). 

Denant, R F., 29. Marts. Arendal. 

DIetrichson, Peter "Wilhelm Kreydahl, 
Agent, 44V2A., 26. Januar, Laur- 
vik. (Fader: C. L. D., Krigskom- 
missær). 

DIetrichson, Ragnar, ^1^ A., 6. Decbr., 
Nordre Fron. (Forældre: Gustav 
D., Læge, og Birgitte D., f." Ly- 
num). 

DIetrichson, Wilhelm, 7A., 17. Novbr., 
Husø. (Forældre: M.D. og Trine 
D., f. Kluver). 

Dithmer, Marie, f. Baruschky, 89 A., 
11. April, Christiania. (Datter og 
Svigersøn: Wilhelmine Holmsen, 
£ D., og H. Holmsen). 

Dometius, Tina, 27. Septbr., Christiania. 
(Forældre: R. M. D., fhv. Sogne- 
prest, og Anna M. P., f. Hedberg). 

Dons, Cathrine Alette, (Datter af Berg- 



Tillæg S. 6. 

raad, Mag. Peder D.), 90 A., 13. 
Jan.« Throndl^jem. (I. Horneman). 

Dons, Fredrik Christian, fliT. Stifts- 
provst og Sogneprest til Tromsø, 
49 A., 30. Januar, Throndljem. 
(Hastni: Ebba D., f. Ulbnann). 

Doran, Marie, 12 A., 24. Mai, Fred- 
riksyærn. (Forældre: E. D. og 
Marie D., f. Juell). 

Dorff, Olga, 16 A., 17. August, Nos- 
sum. (Forældre: B.D., Ritmester, 
og Fredrikke D., f. Erlandsen). 

Drazdak, Henriette Charlotte, f. Knud- 
sen, 39^/8 A., 18. Januar, Bergen. 
(Mand: A. D.). . 

Due, Alfhild, 2^/6 A., 20. Juni, Chri- 
stiania. (Forældre: L. D., Agent, 
og Grethe. D.). 

Due, Anna Catharine, f. Arnesen, 36 
A., 8. Decbr., Fredriksstad. (Mand: 
Wilh. D., Trælasthandler). 

Due, Magdalene Marie, 13 V« A., 14. 
April, Grimstad. (Forældre: O. 

D. og Edvarda D.). 

Pue, Marie, f. — , 58 A., 21. Juli, Chri- 
stiania. (Børn). 

Dybwad, Christiane, f. Lange, (Enke ef- 
ter Kjøbmand Jacob D.), 91 A., 
3. Novbr., Christiania. (Børn). 

Døsen, Anna, 8. Februar, Sletner i 
Eidsberg. (Forældre: M. K. D., 
Oberstløitnant, og Maren D., f. 
Lund). 

Eenberg, Mathea, 68 A., 7. Juni, Chri- 
stiania. (Børn og Svigersøn: Jo- 
han E., Grethe Smith, f. E., og 
Harald Smith). 

Egeberg, Eivind Fritz, '/ii A., 24. April, 
Christiania. (Forældre: Fcrd. E. 
og Lucy E., f. Parr). 

Egeberg, Thorvald Charles, Distrikts- 
læge, 38 A., 19. Marts, Tranø. 
(Forældre: C. E. og Olave Fred- 
rikke E., Nøterø). 

Egeland, Aasvald, iVe A., 5. Februar, 
Eleps Frestegaard. (Forældre: E. 

E. og Valborg E.). 

Eger, Hans Christian Fredrik, 36 A., 
28. Novbr., Christiania. (Fader: 
William E., kgl. Fuldm.). 
^, Ingeborg Annette, f. Hanson, 



Dødsfald i Norge. 

70Vj A., 10. Oktbr., Christiania. 
(Mand: WiUiam E., kgl. Fuldm.). 

Eitran, Sara Kirstine, f. Dundass, 89 
. A., 21. Septbr., Lurø. (Børn: Cor- 
nelius E. og Stine Stub, f. E.). 

Eitzen, Johan Lauritz, 22 A., 25. Fe- 
bruar, ved Forlis. (Forældre: J. 
L. E., Postmester, og Thrine E., 
f. Sahlqvist, Tønsberg). 

Elgesem, Thomas Severin Hoffmann, 
17 A., 16. Juli, Moss. (Forældre: 
L. E. og Thora E., f. Hoffmann). 

Ellefsen, Magdalene, 9Vj A., 2. Novbr., 
Holden Frestegaard. (Forældre: 
E. E. og M. E.). 

Ellefsen, Marie Christine Elisabeth, f. 
Wittkugel, (Enke efter Sorenskri- 
ver i Folio Hans Peter E.), 74Vi 
A., 28. Oktbr., Drøbak. (Emma 
Mørch). 

Ellertsen, Fredrik, Ingeniør, 27V4 A-, 
18. Marts, Christiania. (Forældre: 
Fredr. E. og Cecilie E.). 

Ellertsen, Marianne, "/i, A., 29. Mai, 
Bergen. (Forældre: Claus E., Skibs- 
mægler, og Margarethe E., f. Hille). 

Erichsen, Karen Bolette, (Enke efter 
Fiskeveier Ole Johan E.), 76 A., 
6. Marts, Bergen. (Petter von 
Tangen og L. F. Ameln). 

Erlandsen, Nicoline Mathea, f. Haavie, 
72 Vi A., 11. April, Kongsberg. 
(Mand). 

Essendrop, Thoralf, Agent, 36 A., ~ 
Decbr., Christiania. (Hustru: Jen- 
sine E., f. Brodtkorb). 

Fagerholt, Peter Herman, Cand. pharm., 
17. Januar, Lillehammer. (Moder: 
Bønnaug F., f. Lundgreen). 

Fangen, Anton Wilhelm, 28 A., 23. 
Novbr., Cownpore i Ostindien. 
(Moder: Sofie F.). 

Farup, Ole Eugen, Proprietær, 55 A., 
1. Marts, Christiania. (Hustru: 
Mina F., f. Christensen). 

Fasting, Michael Sundt Tuchsen, fhv. 
Sogneprest til Førde i SøndQord, 
. 79 A., 4. Decbr. (Datter: Anna 
F., og Syskende). 

Fehr, Louis, Lithograf, 57 A., 23. Oktbr., 
Christiania. (Børn og Svigersøn). 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 7. 



Fellberg, Fredrik, 64V8 A., 26. Januar, 
Langesund. (Hustru: Sophie F., 
f. Thomsen). 

Feragen, Elisabeth, f. Olsen, eO'/« A., 
12. Juli, Holt. (Mand: A. F., 
Kirkesanger). 

Fergstad, S. A., Provst, 72Vj A., 19. 
Septbr., Hegre pr. Sljørdalen. 
(Børn). 

FInckenhagen, Hedevig, f. Angell, 90 
A., 26. Jan., Throndhjem. (Paa- 
rørende). 

Flnckenhagen, Ingeborg Marie, f. Dox- 
rud, 60 A., 2. Marts, Fredriksstad. 
(Døtre og Svigersøn: Ingeborg F., 
Olava Møldrop, f. F., og H. Møl- 
drop, Apotheker). 

Fladmark, Caroline, f. Wisløff, 7. Novbr. 
Ejøbenhavn. (Sønner: Aug. F. og 
Kr. F.). 

Fleischer, Balthazar Sechmann, fhv. 
Kommandør i Marinen og Konsul, 
31. Marts, Horten. (Syster: Letta 
Miinster, f. F.). 

Fleischer, Carl Edvard, Sogneprést til 
Bjømør, 42 A., 1. Novbr., ved et 
Ulykkestilfælde. (Hustru: Hanna 
F., f. Pergstad). 

Fieischer, Harald Fredrik, 28 A., 16. 
M^j, Christiania. (Forældre: M. 
F., Kaptein, og Marie F., f. Rasch). 

Fieiscber, T. M., 71 A., 18. Novbr., 
Lekanger. (Broder og Svigerinde: 
C. J. F. og Helene F., f. Castberg). 

Fiiflet, Birger, V„ A., 9. Oktbr., Ha- 
mar. (Forældre: N. F., Overrets- 
sagfører, og Alhed F., f. Agersborg). 

Flood, Einar, 8 A., 22. April, Bergen. 
(Forældre: Peder F. og Hanne F., 
f. Jonassen). 

Frank, Paal R, fhv. Gaardbruger i 
Eidsvold, 85 V, A., 23. Decbr. 
(Børn). 

Friele, Enger Kirstine, f. Hansen, (Enke 
efter Prokurator H. I. F.), 86Vj 
A., 29. Jan., Bergen. (Nevø: F. 
Bruun-Hansen). 

Friis, Ingeborg Johanne, 48Vs A., 10. 
M^j, Christiania. (Broder: R. F., 
Kaptein). 

Friis, Johan Adolf Arenfeldt, V« A., 



17. Februar, Stavanger. (Foræl- 
dre: W. F., Overretssagfører, og 
Hanna F., f. Arenfeldt). 

Funnemark, Edward A., fhv. Skibsfører, 
61 A., 24. Januar, Porsgrund. 
(Hustru: Laura F., f. Jørgensen). 

Fyhn, Christian Daldorf, Bergskriver, 
90Vj A., 18. August, Throndhjem. 
(Børn). 

Geeimuyden, C. T. H., Kommandør i 
Marinen, 68V8 A., 18. Mai, Horten. 
(Hustru: Sophie G., f. Horn). 

Gerner, Hanne Brockenhuus Løven- 
hjelm, 73 A., 6. August, Roskilde. 
(Syster: Augusta Sibbern, f. G.). 

Giebeiliausen, Christian, Inspektør, 77 
A., 10. Februar, Fredriksstad. (Søn 
og Svigerdatter : Fr. "W. G., Læge, 
og Marie G., f. Friis). 

Gill, Ida, 16 A., 22. Januar (Fødsels- 
dagen), Christiania. (Forældre: 
H. G. og Mathea G.). 

Glæver, Hanna Cecilie, f. Hanssen, 81* 
Mai, Christiania. (Mand: John 
G., p. t. Christiania). 

Gjeidaker, Botolf, Sogneprést, 48 A., 
25. Oktbr., Hol Prestegaard. (Hus- 
tru: Kirsten G., f. Holst). 

GJerdrum, Chr. Frd., fhv. Distriktslæge, 
70 A., 8. April, Christiania. (Sy- 
ster: Hanna G.). 

Gjessing, Elisa, 23. Mai, Christiania. 
(Brødre). 

GJestiand, Margit Bergliot, llVs A., 8. 
Juli, Horland. (Forældre: H. G., 
Distriktslæge, og Sina Marie G., 
f. Jensen). 

Glatved, Jens, HVs A., 22. Januar. 
Christiania. (Moder: Louise G., 
f. Helliesen). 

Glatved, Maren, f. Semmen, 767« A., 
19. Maj, Hønefos. (Sønner: Axel 
og Lauritz G.). 

Goffeng, Thoralf, 3V. A., 29. Decbr., 
Christiania. (Forældre: A. O. G., 
Premierløitnant, og Elen G., f. 
Melstrøm). 

Goplen, Caroline Bagnhilde, f. Ander- 
sen, 28. A., 21. Januar. Christi- 
ania. (Mand : Martin G., Toldbe- 
tjent). 



TiUæg S. 8. 



Dødsfald i Norge. 



Gram, Einar, Bankdirektør, 68 A., 

23. Decbr., Tlirondlgem. (Hustru: 

Dorothea Jeanette G., f. Enudtzon). 
Grenager, E. A., Agent, 76Vt A., 12. 

April, Christiania. (Børn). 
Grip, Audolf, Skomagermester, 81 A., 

13. Norbr., Christiania. (H. Skabo). 
Grosch, C, Snedkermester, 70 A., 7. 

Juni. (Hustru: Georgine Mathilde 

G., f. Stougaard). 
Groech, Cathrine Marie, 28. Juni, Chri- 
stiania. (Syster: Thora G.). 
Grundaeth, Mathea, 56 A., 4. Noybr., 

Justad i Lier. (Syster og Svoger: 

Inger E. Liunholtz, f. G., og P. N. 

Lumholtz, Kaptein). 
Grønn, Arinda, f.Løyenlgelm, 31. Decbr., 

Laur kullen. (Mand: G. J. G.). 
Grønn, Marthinius, Kjøbmand, 26. Marts, 

Fredriksyæm. (Hustru: Sofie G., 

f. Kruge). 
Grønn, Regine, 69 A., 4. Januar, Laurvik. 

(Søn og Svigerdatter: H. A. G. 

og Nicoline G., Christiania). 
Grønvold, Harald, 19 A., 24. Juli, Aamot, 

Modum. (Moder: Christine G., f. 

Mathiesen). 
Grønvold, Marie, f. Thoresen« 74 A., 

17 Marts, Christiania. (Pleiedatter: 

Amalie Dahl). 
Guilachsen, Augusta, f. Mowinckel, 47 A., 
20. Mag, Bergen. (Mand: B. J. G.). 
Guettier, Emilie Ernestine, f. Løffert, 

(Enke efter Fabrikeier Bernhard 

Christoph G.), 80 A., 1. August, 

Ny dalen y. Christiania. (Plejesøn: 

Hugo G). 
Gundelach, Elise Griseida, £ Andersen, 

28. Marts, Christiania. (Mand: J. 

J. G.). 
Gnndstad, Ole, Student, 1. Noybr., 

Christiania. (Moder: Pauline G.). 
Gunnerua, Oline Wilhelmine, f. Arøe, 

74V8A., 2. April, Hamar. (Børn). 
Gntzeit, Erik, Student, 22 A., 19. Mai, 

Davos, Schweiz. (Forældre: Hans 

G. og Anethe G., f. Olsen, Asni- 

éres sur Seine). 
Haarr, Julie Marie Dorthea, f. Magnus- 
sen, 37 A., 8. Deobr., Stavanger. 

(Mand: L. H. jr. og 5 Børn). 



Hagemann, Margaretha, f. Flinthough, 

78V3 ^'1 "^^ April, Grimstad. (Mand : 
O. H. H., Overtoldbetjent). 

Hagen, Christiane Sigfredia, 24 A., 5. 
Jan., Throndhjem. (Moder: Chri- 
stiane H., f. Museus). 

Hagerup, Emma, 72 A., 19. Marts, 
Christiania. (Syster: Augasta H). 

Halvorsen, Ole, Kontorist, 46^8 A., 
Juni, Christiania. (Hustru: Wil- 
helmine H., f. Wright). 

Hals, Mathilde, f. Saxild, 20. Decbr., 
Christiania. (Børn og Svigerdatter: 
Olaf N. H., Margrethe H., Carl H 
og Emilie H., f. Sandberg). 

Halseth, Jacob Waldemar, l^/, A , 11. 
Novbr., Throndhjem. (Forældre: 
Adolf H. og Kristine H., f. Høyer). 

Hamllton, Olava Christiane, f. Christo- 
phersen, 61 A., 17. Maj, Fredriks- 
hald. (Mand: T. H., Lodsolder- 
mand). 

Hamre, Ole, Kjøbmand, 81 A., 7. Fe- 
bruar, Ekersund. (Hustru: Engel 
H., f. Hetland). 

Hanche, Margit, 2V8 A., 16. September, 
Christiania. (Forældre: Joh.s H. 
og Gustine H., f. Halvorsen). 

Hansen, Aasta, 3Vt A.,. 21. Februar, 
Sandeflord. (Forældre: O. H. og 
Alvilde H., f. Lohr). 

Hansen, Claus, Bankkasserer, 85 A., 
26. Oktbr., Bergen. (Børn: Agnes 
H., Amalia H. og Brødre). 

Hansen, Einar, 17 Dage, 20. Januar, 
Mo i Helgeland. (Forældre: Anton 
H., Sogneprest, og Marie H, f. 
Kildahl). 

Hansen, Ellen, 79 A., 2. Februar, Chri- 
stiania. (Sønner : K. H., Ingeniør- 
løitn., H. O. H., Premierløitn., og 
G. B. H., Løitnant). 

Hansen, K^ja, 70 A., 11. Novbr., Chri- 
stiania. (Broder, Nevø og Niece: 
Kasper H., Augusta Gaden, 1 H., 
og P. Gaden). 

Hansen, Kjeld Anton Holmsen, 54 A., 12. 

Januar, Brevik. (Hustru: Luise 

H., f. Miinster). 
Hansen, Maren Jørgine, f. Hegge, 28 A, 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 9. 



3. Maj, Ibestad. (Mand: N» S. H., 
Overretssagfører). 
Hansen, Marthinette Johanne, f. Heyer- 
dahl, (Enke efter Stadsfysikus Karl 
H.), 61 A., 22. Februar, Christi- 
anssand. (Søn og Svigerdatter: 
Maurits H., Ingeniør, og Asta H., 
f. Sundt). 

Hansen, Niels Christian Ihlen, Post- 
mester, 61 A«, 4. Juli, Holmestrand. 
(Hustru: Caroline Dorthea H., f. 
Eduardsen). 

Hansen, Peter Monrad, 3Vs A., 25. Juli, 
Christiania. (Forældre: Peter H. 
og Anna H., f. Monrad). 

Hansen, Reidar, 21^/4 A., 17. Februar, 
Throndhjem. (Forældre: Th. H. 
og Marie W. H., f. Steen). 

Hanson, Johannes, fhv. Stadsfysikus, 
89 A., 6. Maj. (Datter: Marie H. 
og Broder). 

Hanssen, Carl, 61 A., 2. April, Arendal. 
(Hustru: Sofie H., f. Bugge). 

Hanssen, Hans, Kjøbmand, 77 A., 27. 
Juni, Stavanger. (Søn og Sviger- 
datter: Ager H. og Anna H.). 

Hanssen, Søren Johan, fhv. Distrikts- 
læge i Indre Romsdalen, 64V8 A., 
19. April, Heimdal pr. Lian. (Søn: 
Hans Reinert H., Student, og 
Datter). 

Hanssøn, Levor Andreas, Postmester, 
58Vj A., 9. Januar, Porsgrund. 
(Hustru: Sina H.). 

Hansteen, Aletta Severine, £ Schjel- 
derup, 64 A.., 9. April, Selbo. 
(Mand: A. B. H., Sogneprest). 

Harbitz, Niels Andreas, Malermester, 
61 A., 30. Novbr., Bergen. (Hustru : 
Elise H., f. Harbitz). 

Harboe, Thora, Va A., 15. April, Rena. 
(Forældre: M. D. H., Cand. med., 
og Johanne H., f. Danelius). 

Harmens, Hans Henrik, Partikulier, 
64 A., 20. Oktbr., Kjøbenhavn. 
(Søn: H. P. H.). 

Hassing, Ole, 9OV12 A., 18. Decbr., 
Throndlgem. (Nevø og Niece: 
P. £. Kribel og Mathilde Kribel). 

Haiian, Ida, 27. Oktbr., Sæther pr. 



Levanger. (Syster: Kaja Jelstrup, 
f. H.). 

Hauff, Leif Thorvaldsen, iVs A., 29. 
Novbr., Christiania. (Forældre: 
Thr. W. H., Skibsfører, og Alvilde 
H., f. Andersen). 

Hauge, H. B. F., 71 A., 21. Septbr., 
Skjæret i Aasnes. (Børn). 

Heffermehl, Hagbarth, 1 A., 2. Septbr., 
Drammen. (Forældre: Chr. H. og 
Ludvikke H., f. Norbye). 

Hegermann, Bolette, 77 Aar, 10. Oktbr., 
Throndhjem. (Syster: Ottilie H.). 

Hegermann, Cay Ditlef, fhv. Foged i 
Søndmøre, 85 A., 7 Marts, Kjø- 
benhavn. 

Hegge, Hansine Elise, 2lVa A., 20. Juni, 
Lillesand. (Forældre: H. J. H., 
Overtoldbetjent, og Ehse Marie 
H., f. BuU). 

Heiberg, Anton Vilhelm, Høiesterets- 
advokat, 54 A., 4. Juli, Christiania. 
(Børn). 

Heiberg, Rikke, 84 A., 22. August, Chri- 
stiania. (Svigerinde: Ida H, f. 
Miinster). 

Heide, Henrik, Typograf, 12. Septbr,, 
Christiania. (Hustru: Ingeborg H.). 

Heidemaric, Petrea, f. Wright, 72 A., 
30. April, SandeQord. (Børn og 
Svigersøn: Hanna Krogh, Frd. H., 
Rikka Ahrens og H. Ahrens, Ar- 
kitekt). 

Helland, Amoldine Margrethe, 81 A., 
14. Marts, Bergen. (Anche M. 
Thorsen og Andreas Pettersen). 

Heltberg, Ingeborg, IV12A., 15. Oktbr., 
Christiania. (Forældre: H. H og 
Cathinca H.). 

Heitberg, Johan, 61 A., 6. Decbr., Ber- 
gen. (Hustru: Ingeborg H.,f. Holm). 

Heitberg, Johan Christian Knudsen, 
54 A., 24. Maj, Ringsaker. (Sy- 
skende). 

Hermanstorff, Anton August, IV^ A., 
17. Februar, Drammen. (Forældre: 
H. R. H., Kjøbmand, og Elisa H., 
f. Næss). 

Heseeiberg, Birgitte Lucie, f. Hartvigs 
30 A., 4. Februar, Laurvik. (Mand: 
N. S. H.), 



Tillæg S. 12. 



Dødsfald i Norge. 



Jordan, Gaspar Brostrup, IOV9 ^m ^3- 
April, Throndhjem. (Forældre: 
Henrik J., Ingeniør og Georgia J., 
f. Brostrup). 

Jliell, Klara, 5V4 A., 25. Juni, Bergen. 
(Forældre : AxelJ. og Constance J.). 

Jliell, Sofie Augasta, f. Biilow, 93 A., 
28. Febr., Christiania. (Datter og 
Svigersøn: Ludovika Fleischer, f. 
J., og H. S. Fleischer, Kap tein, 
Kongsberg). 

Just, Maren Margrethe, 63 A., 25. 
Oktbr., Grimstad. (Mand: OleJ.). 

Juul, Augusta, 79 A., 7. April, Christi- 
ania. (Syskendebam : J. A. Stabel). 

Jønsberg, Nils, Sogneprest, 77 A., 28. 
April, Bygdø. (Hustru: Else So- 
phie J., f. Gaarder). 

Jørstad, S., Sagfører, 8. Decbr., Sme- 
stad pr. Lillehammer. (Børn). 

Kaas, Conrad Malthe, Skibskaptein, 
.0 1 A. , 1 . Maj , Liverpool. ( Hustru : 
Mary K., f. Seddon, og Datter). 

Kaas, Hans, Arkitekt, 63 A., IS.Novbr., 
Christiania. (Hustru: Marie K.). 

Kanistrup, Erika, f. Schjøth, 22. Maj, 
Lillehammer. (Børn). 

Kastenbein, A., Hotelvert, 56 A., 3. Au- 
gust, Christiania. (Hustru: Marie 
K., f. Holm, og Børn). 

Kaurin, Alette Sofie, f. Musæus, Provst- 
inde, 75^/2 A., 6. Novbr., Thrond- 
hjem. (Børn). 

Kierulf, Helene Behmer, 83 A., 8. Novbr., 
Drøbak. (Joh. Ørum). 

Kierulf, Sophie Aasilie, f. Gjessing, 40 
A., 29. Marts, Drammen. (Mand: 
Fred. A. K. og Børn). 

KieruifT, Anna Ulrikke Neumann, f. 
Boss, 56 A., 25. Juni, Sæms Pre- 
stegaard. (Mand: J. C. Emil K., 
Sogneprest). 

Kjerulff, Hulda, 68 A., 25. Juni, Svel- 
vik. (Syster og Svoger: Clara 
Aars, f. K., og H. Aars, Sogne- 
prest). 

Kieiland, Ingrid, 1 A., 2. Decbr., Chri- 
stiania. (Forældre: F. C. B. K., 
Cand. jur., og Johanne K.). 

Kielland, O. P., fhv. Sogneprest, 59 A., 



21. Oktbr., Christiania. (Hustru: 
Emilie K., f. Christophersen). 

Kielland, Wennicke, 7i» A., 2. April, 
Christiania. (Forældre: Jacob K. 
og Wennicke K., f. Grove). 

Kjeldsberg, Carl Henry, 21V2 A., 7. M^j, 
Throndhjem. (Forældre: B. E. og 
Harriet K., f. Southern). 

Kjeldseth, Karl, 45 A., 12. Oktbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Pauline K., £ 
Jansen, og Børn). 

KJølStad, Svanhild, 57« A., 24. Oktbr., 
Christiania. (Forældre: Thv. K., 
Cand. jur., og Elvina K., f. Nielsen). 

Kjørboe, Albertha, 86V« A., 3. Juni, 
Christianssand. (Niece: Cathinka 
Willoch. 

Kleffel, L. G., Rentier, 29. Septbr., 
Bostock. (Døtre og Svigersønner: 
Louise Abel, f. K., Anne Abel, f. 
K., Hans Abel og Carl Abel). 

Klem, Johannes Mikael, fhv. Sogne- 
prest, 69 A., 12. Decbr., Christi- 
ania. (Hustru: Gjertine K. , f. 
Walløe, og Børn). 

Kiouman, Fredrik Laurentius, General- 
major, 72 A., 28. Januar, Christi- 
ania. (Børn). 

Kløcker, Johan Hiibner Holst, fhv. 
KapteiDløitnant i Marinen, 27. 
April, Tønsberg. (Hustru: Esga 
K., f. Munch). 

Knap, M. Sophie, f. Sinding, 90 A., 17. 
Oktbr., Fredrikshaid. (Børn). 

Knap, Trine Carine, f. Klingenberg, 
30. August, Christianssand. (Mand : 
N. J. K., Overlærer). 

Knudsen, Carl, Skibsreder, 68 A., 25. 
Septbr., Porsgrund. (Hustru: Ca- 
roline K., f. Erlandsen). 

Knudtzon, Christian Lorck, 75V2 A., 13. 
August, Throndhjem. (Hustru: 
Gyrithe K., f. Meidell). 

Knudtzon, Conrad, 1. August, Bergen. 
(Forældre: Bailli K. og Elisa K., 
f. Mohr). 

Knutsen, K, Overretssagfører, 61 A., 22. 
Decbr., Normansløkken, 0. Åker. 
(Hustru: Kristine K., og Børn). 

Koen, Hanna Margrethe Juul, f. Klinge, 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 13. 



85V8 '^•1 6- Juni, Throndhjem. 
(Datter: Elisabeth K.). 

Kolbjørnsen, Amalie, f. Meinich, 15. 
Decbr., Søndre Land. (Mand: K., 
Læge). 

Kelstad, Marie Cecilie, f. Iversen, 55 
A., 26. Juni, Christiania. (Mand: 
A. L. E., Snedkermester). 

Konow, WoUert, Konsul, 7. Maj, Ber- 
gen. (Hustru: Wilhelmine K., f. 
Bredal). 

Koren, Johan, Dr., Konservator ved 
Bergens Musæam, 76 A., 3. Oktbr., 
Bergen. (Hustru: Rebekka K., f. 
Olberg). 

Koren, Ove, *U A., 25. Novbr., Fred- 
riksstad. (Fader: Paul K., Skibs- 
fører. 

Koren, Sigvart Irgens Reich, Cand. 
jur., fhv. Sekretær i Hypothek- 
banken, 19. Mai, Frøen, Y. Åker. 
(Hustru: Engel K., f. Christie, og 
Børn). 

Krog, Helene Margrethe, 31. Oktbr., 
Stavanger. (Broder: H. J, K., 
Sogneprest, Fane). 

Krogh, Anette, f. Olsen, SOVa A., 12. 
Januar, Christiania. (Mand: A. 
J. K.). 

Krogh, Halfdan Erik, ^/i, A., 4. Juli, 
Christiania. (Forsaldre: Hans J. 
K. og Andrine K., f. Christiansen). 

Krogh, Lars Omsted, fhv. Undertold- 
betjent, 84'/8 A., 14. August, Drø- 
bak. (Børn). 

Krogh, Ludvig Andreas, Sorenskriver 
i Nordmøre, 72 Vj A., 11. Januar, 
Gjul i Thingvold. (Hustru: Thora 
K., f. Reinert). 

Kniee, Christen Gay, Urmager og Kirke- 
tjener, 82^/2 A., 25. Septbr., Moss. 
(Hustru: Anna Margrethe K., f. 
Jonassen). 

Krfiger, Marcus Gerhardi Styrmand, 37 
A., 23. Juni, Throndhjem. (For- 
ældre: H. K. og Ingeborg K., 
Sjørsand i Fuse). 

Kvale, Birgitte Dorthea, 79 A., 11. Juli, 
Læxen. (Svoger: Christian Win- 
ther). 



Lagerkrantz, Grethe Christine, (Enke 
efter Underinspektør ved Chra. 
Tugthus Jens L.), 83 Vs A., 25. 
Decbr., Christiania. (Datter og 
Svigersøn: Betzy B. Sorknes, f. 
L., og Joh. Sorknes, fhv. Justits- 
vagtmester). 
Langaard, Henriette, 8 Uger, 9. Marts, 
Christiania. (Forældre: Chr. L. 
og Ella L., f. Langaard). 

Langballe, Søren Kras, 85 A., 27. April, 
Nærstrand pr. Stavanger. (Børn: 
Hans Chr. L. og Syskende). 

Larsen, Anne Christine, f. Brechan, 
88V» A., 20. Juli, Throndhjem. 
(Sønner: Chr. L., Skoleinspektør, 
Rob. L., Handelsmand, og F. G. 
L., Overlærer). 

Larsen, Christiane Ulrikke Elisabeijh, 
f. von Krogh, 78 A., 21. Marts, 
Christiania. (H.E. Dahr og Anna 
Dahr, f. Sørensen). 

Lareen, Constance, 20 A., 14. Mai, 
Christiania. (Moder: Julie L., t 
Bull). 

Larsen, Hans, 84^8 A., 31. Januar, 
Fredrikshald. (Datter: Tina Ly che). 

Larsen, Karen Olette, f. Thomesen, 72 
A., 2. Februar, Kragerø. (Mand: 
L. L., Konsul). 

Larsen, Marie, 19 A., 31. Mai, Christi- 
ania. (Forældre: Herman L. og 
Anne L., f. Bruenech). 

Larssen, Lorentz Mathias Neddegodell, 
6 A., 12. Decbr., Christiania. (For- 
ældre: Halfdan L. og Otilie L., f. 
Lorentzen). 

Lassen, Albert, Skibsfører, 45 A., 10. 
Novbr., Fredriksstad. (Moder: 
Margrethe L., f. Olafsen). 

Lassen, Christian, fhv. Kirkesanger, 85 
A., 11. Maj, Nordli pr. Thrond- 
hjem. (Børn). 

Lassen, Fredrikke Cathrine, f. Grundt, 
18. Mag, Østborg pr. Levanger. 
(Mand: Albert L., Korpsmajor). 

Lassen, Gina Hefifermehl, 25. Juli, 
Arendal. (Mand: Tellef L.). 

Lassen, Marie Amalie, f. Miiller, 73 A., 
28. Marts, Nordli pr. Throndhjem. 
(Mand: Chr. L., fhv. Kirkesanger). 



Tillæg S. 14. 



Dødsfald i Norge. 



Lassen, Nicolai Ghristian, fhr. Sogne- 
prest til Daviken, 71*/j A., 5. 
Augiut. (Hustru: Kaja L., f. 
Reiiif og Børn). 

Lassen, Paul Brodal, fhr. Stiftsproyst, 
90 A., 2. Septbr., Christianssand. 
(Børn). 

Lehmann, Else Catharina, f. — , 85 A., 
18. Oktbr., Bergen. (Søn: KarlL.). 

Lexow, Margrethe Marie, f. Møller, 
24*/4 A., 27. Decbr., Christiania. 
(Mand: E. B. L.). 

Lie, Anton, Overretssagfører, 85 A., 19. 
Februar, Skien. (Hustru : Sigrid S., 
f. V. d. Lippe Hansen). 

ven der Lippe, Ingeborg, UVs A., 14. 
Juni, Grimstad. (Forældre: Jak. 
V. d. L. og Gyda v. d. L., f. Falch). 

Lippestad, Gunhild, 64 A., 13. Januar, 
Thorshaug. (Mand : Andreas A. L.). 

Loekwood, Ingeborg Jensine, 36 A., 19. 
April, Bergen. (Syster og Svoger: 
Caroline Meyer, f. L., og Otto H. 
Meyer). 

Lohrmann, Aagot, 2V4 A., 11. Mai, 
Christiania. (Forældre: Ludvig L. 
og Kirstine L., f. Liebig). 

Lorange, Wilhehnine, 12. Februar. 
Fredrikshald. (Forældre: C. J. L. 
og Alvilde L.). 

Lorentzen, Asta, 5V4A., 6. Januar, og 
■Sigrid, 4V2 A., 28. Januar, Holme- 
strand. (Forældre: H. L. L., 
Skibsfører, og Thala L., f.Bredrup). 

L'Orsa, Gunvor, 4V2 M., 28. Marts, 
Throndhjem. (Forældre: J. A. 
L'O., Kompagnikinirg, og Margrete 
L'O., f. Castberg). 

Loss, Thekla Marie, f. Jørgensen, 18. 
Decbr., Christiania. (Mand : P. L.). 

Lossius, Severine Lovise, f. "Winther, 
84 A.; 28. Novbr., Christianssund. 
(Børn). 

Lous, Peter Thorvald, Godseier, 70 
A., 23. Mai, Trenkus i Øst-Preus- 
sen. (Broder: J. C. L., Justits- 
sekretær, Christiania). 

Lund, Amalie Katharina, 63 A., 14. Mai, 
Stavanger. (Datter og Svigersøn: 
Julie Johansen, f. L. og L. F. 
Johansen). 



Lund, Bernt, Ritmester, 80. Oktober,. 

Christiania. (Hustru: Hedevig L., 

f. Erichsen). 
Lund, Gabriel Joachim, Skibsfører, 10. 

November, paa Havet. (Hustru r^ 

BakelL., f. Barth, Christianssand). 
Lund, Haakon, 21 A., 15. Juni, Mæla 

pr. Skien. (Forældre: A. D. L. 

og Hanna L., f. Friis). 
Lund, Iver, fhv. Lensmand i Bødenes, 

71*/t A., 25. September, Eirkeng^ 

i Bødenes. (Børn). 
Lund, Johan Grøn, Provst, 81 A., 19. 

Marts, Christiania. (Hustru : Cecilie 

L., f. Landmark). 
Lund, Trygve, IV* A., 11. Januar^ 

Horten. (Forældre: James L., 

Skolebestyrer, og Astrid L., f. 

Prøys). 
Lundt, Fanny Sofie Otilia, 13. Decbr., 

Drammen. (Syskende og Tanter 

Margrethe L., Carl L. og Esga L.). 
Lutz, Arthur William, 22 A., 27. M%jV 

Christiania. (Moder Margaretha 

L., f. Berentzen). 
Lyehe, £llen, IV3 A., 28. Januar^ 

Christiania. (Forældre: E. E. lu 

og Annette L.). 
Lyng, Christian, Godseier, 17. Novbr., 

Christiania. (Syskende, Svoger og- 

Svigerinde: Elisabeth Bieck, f. L.,. 

Ole L., Oscar Bieck og Sigrid L.,. 

£ Nielsen). 
Løberg, Nils P., fhv. Toldskriver, 77V» 

A., 26. Febr., Bergen. (Hustru: 

Julie L., f. Hopstock). 
Løberg, Thor, 19 A., 16. Januar, Chri- 
stiania. (Moder: MillaL., f. Greve). 
Lødrup, Elisa, f. Hanssen, 2. Mai, Skien« 

(Mand: Henr. L., Ac^unkt). 
Maartmann, Herman, 29. Maj, Risør. 

(Moder: Marie M.). 
Magnus, Anna Dorthea, f. — , 12. Marts, 

Stavanger. (Børn). 
Magnus, Henrik Andreas, 92 A.^ 31. 

Januar, Bergen. (Hustru: Lorentze 

M., f. Meldahl). 
Magnus, Ingeborg, 6 A., 5. April^ 

Bergen. (Forældre: Henrik M. 

og Laura M., f. Fridrichsen). 
Major, Dorthea Margrethe, f. Sejersted,. 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 15. 



8O8/4 A., 24. JuK, Throndhjem. 
(Børn). 

Manthey, Anton Wilhelm, fhy. Høie- 
steretsassessor, 78 A., 28, Oktbr., 
Christiania. (Døtre: Marie Omsted, 
f. M., og Magda Schlytter, f. M.). 

Markegaard, Bjarnhild, V12 A., 18. 
Marts, og Thoralf, SVs A., 17. 
Februar, Moss. (Forældre: O. M. 
og Agna M., f. Michelsen). 

Marmont, Elizabeth, 7V4A., 21.Decbr., 
Christiania. (Moder: Valborg M.), 
f. Pettersen). 

Maroni, Christine Marie, f. Holm, SS«/* 
A., 3. Januar, Arendal. (Børn). 

Marstrand, Johan Thiel, fhy. Skibsfører, 
74 A., 29. Juni, Christianssund. 
(Hustru: Eline M., f. Lossius). 

Martens, Else Cathrine, 80 Va A., 21. 
April, Bergen. (Syskende: Hans 
D. M. og Mette C. M.). 

Martini, Anne, 69 A., 13. Decbr., Grim- 
stad. (Syskende: Claudia M. og 
Daniel M.). 

Mathiesen, Johanne Hedvig, f. Gløer- 
sen, 85 A., 19. Marts, Christiania. 
(Børn). 

Mehn, Brynjulf, 10. Januar, Bergen. 
(Forældre: Jac. C. M. og Petra 
M., f. Carlsen). 

Meincke, Heinrich, 5. Juli, Throndhjem. 
(Syster: Louise Finne, f. M.). 

Melby, Rolf, ll*/e A., 21. Maj, Chri- 
stiania. (Forældre: O. M., fhv. 
Sogneprest, og Theodora M., f. 
Schmidt). 

Melsoni, Hans, fhy. Ejøbmand, 75 A., 
9. Maj, Skien. (Børn: M. O. M. 
og Syskende). 

Meyer, Christian, fhy. Sogneprest til 
Dayiken, 76 A., 21. Januar, Chri- 
stiania. (Hustru: Bergitte M., f. 
Norman). 

Meyer, Eagnhild, 2 A., 4. April, Ber^ 
gen. (Forældre: Otto H. M. og 
Caroline M., f. Lockwood). 

Michelet, Thomas Stang, Kayalleri- 
løitnant, 3. April, Kairo. (Fader: 
Georg M. , Oberstløitnant , Chri- 
stiania). 

Michelsen, E. M., Kopist i Statssekre- 



tariatet, 70 A., 17. Noybr., Chri- 
stiania. 

Micheisen, N. F., Oyerretssagfører, 58 
A., 7. Juli, Christiania. (Hustru: 
Dorothea M., f. Bekkeyold). 

Moe, Knud Nelson, Student, 21 A., 
13. JuH, Ørlandets Prestegaard. 
(Forældre: C. A. M., Sogneprest, 
og Adelaide M., f. Frost). 

Monrad, Nils Juel, Styrmand, 25 A., 
3. Septbr., Greenwich Hospital, 
London. (Forældre: A. B. M. og 
Amalie M., f. Juel, Værdalen). 

Monsen, Erik S., Kjøbmand, 46 A., 12. 
Januar, Stayanger. (Hustru : Inger 
M., f. Syendsen). 

Mowinclcei, Julius, Skibskaptein, 52 A., 
11. Decbr., Bergen. (Hustru: 
Hanna M., f. Bjørneseth). 

Munthe-Kaas, Elise Cathinka, f. Hjer- 
mann, 20. April, Tjømø. (Mand: 
A. M.-K.). 

Musæus, Hans Bohsen, 74 A., (gift i 
44 A.), 6. Januar, — . (Hustru: 
Hansine M., f. Ejæmpe). 

Muus, Elen Loyise, 29. Juli, — . (For- 
ældre: Lorents D. M. og Loyise 
M., f. Bjerkan). 

Muus, Kirstine, f. Caspersen, 60 A., 1. 
Oktbr., Christiania. (Børn og 
Syigerbørn). 

MUiler, Peder Strand Rygh, 5 A., 21. 
Juli, Værdalen. (Forældre: M. 
D. M. og Petra M., f. Rygh). 

Miinster, Aletta, f. Fleischer, Proyst- 
inde, 81 A., 14. Septbr., Horten. 
(Syigersønner: A. M. Wiel, Fred- 
rikshald, og Johan Koren, Horten). 

Miinster, Fredrik Julius, Toldkasserer, 
72 A., 13. Septbr., Bergeii. (Børn). 

Miinzer, Theresia, f. Korn, 82 A., 16. 
Juni, Christiania. (Datter og 
Syigersøn: Elisabeth Hals, f. M., 
og C. Hals). 

Myhienpliort, Marie Louise, ^Via A., 7. 
Septbr., Rom. (Forældre: C. A. 
M., Konsul, og Marie M., f. Ebbell). 

Møen, Fredrikke Augusta, f. Grønning, 
15. Februar, Christiania. (Fættere: 
F. G. Gade og Gerh. Gade). 

Møgiestue, Barbra Julie, I5V2 A., 4. 



Tillæg S. 16. 



Dødsfkld i Norge. 



Februar, Tønsberg. (Fader: A. 
F. M.). 

Møglestoe, Herman Ferdinand, Agro- 
nom, 25 A., 22. Juli, Teglhagen 
pr. Tønsberg. (Fader: A. F. M.). 

Møller, Anna Sophie, f. Harboe, 69^3 
A., 5. Maj, Throndl^'em. (Mand: 
C. F. M.). 

Møller, Anne, lO*/, A., 9. Juni, Molde. 
(Forældre: H. K. M., Byfoged, og 

\. Kirsten S. M.). 

Meller, C. T., Guldsmed, 7OV4 A., 8. 
Decbr., Throndl^'em. (Sønner og 
Svigerdatter: K. M. Schløsser M., 
Valborg M., f. Berg, og Alfred M.). 

Meller, Edrard Johannes, 66Vs A., 3. 
Novbr., Thorsø. (Hustru og Søn: 
Dikka M., f. Anker, og Kai M.). 

Meller, Feder, 6Via A., 20. Oktbr., 
Ødegaard. (Forældre: Carl F. M. 
og Marie G. M, f. Anonsen). 

Meiler, Petter Fredrik Christian, Oberst- 
løitnant, 63 A., 7. Septbr., Sørum 
i Hole. (Hustru: Fredrikke M., f. 
Branth). 

Meller, Stine, f. Slott, 76 A., 11. Marts, 
Christiania. (Svigersøn: S. Klingen- 
berg, Artillerikaptein). 

Merch, E. H., 82 A., 30. Decbr., Fred- 

riksstad. (Børn og Svigerbørn: 

L. A. M., Josephine M., f. Unger, 

. Marie Wiese, f. M. og Søren Wiese). 

Merch, Nils Adolf, fhv. Skibsfører og 
Trælasthandler, 64 A, 4. Oktbr., 
Bækkelaget. (Svigerinde: Caroline 
M., £ Holter, Drammen). 

Merk, Marie EUsabeth, 3 A., 25. April. 
(Forældre: H. S. M. ogAntonette 
M., f. Fresch). 

Meyetad, Ole, 56V, A., 30. August, 
Elverum. (Hustru: Olea M., f. 
Bjørneby). 

Naneen, B. F., Overretssagfører, 68 
A., 2. April, Christiania. (Børn). 

Nergaard, Caroline Bergitte Elisabeth, 
t Aagaard, 32»/4 A., 28. Juni, 
Vadsø. (Mand: A. N.). 

Neuman, Magdalene, 85 A., 20. Febr., 
Hurums Glasverk. (Annette Lind- 
seth, f. Neuman, og J. B. Lind- 
seth, Svelvik). 



Nleteen, Anna Elisabeth, f. Krogh, 79 
A. 16 D. (gift i 40 A.), 20. April, 
Throndl\jem. (Mand: J. N.). 

Nieleen, Ida, '/s A., 24. Septbr., Sande- 
igord. (Forældre: P. O. N. og 
Margrethe ^N., f. Lange). 

Nielsen, J., Uhrmager, 20. Oktbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Olava N., f. 
Hess). 

Nielsen, Margrethe, f. CaUermann, 9. 
April, Stavanger. (Børn: G-. Som- 
mer Nielsen og Maja Knudsen, f. 
Sommer). 

Nielsen, Mathilde, Vs A., 11. Oktbr., 
Eragerø. (Forældre: P. N., Over- 
toldbeljent, og Matina N., f. 
Thomesen). 

Nilsen, August, Orgelbygger, 42^/, A., 
2. Juni, Christiania. (Hustru: 
Petra Marie N., f. Øhm). 

Nilsen, Elisabeth Frederikke, f. Tros- 
dahl, 71 A., 14. Septbr., Christi- 
ania. (Mand: N. L N., fhv. Foged). 

Nilsen, Hanne Jacobine, f. Sverdrup, 
79 A., 5. Februar, Horten. (Mand: 
H. P. N., fhv. Sorenskriver). 

Nissen, Andrine, f. Gulbrandsen, 2. 
Septbr., Christiania. (Mand: Mart. 
Nissen, Kopist). 

Nissen, Bernhard, Postmester, 73 A., 
11. Juni, Christiania. (Hustru: 
Caroline N., f. Farup). 

Nissen, Sverre Lie Egede, 3»/4 A., 30. 
Oktbr., Christiania. (Forældre: 
Oscar N. og Erika N.). 

Noodt, Margrete, 23. Januar, Christi- 
ania. (Nevø og Niece: E. Ejer- 
schow, Assessor, og Anna Kjer- 
schow, f. Aagaard). 

Norby, Ingeborg, 6Vs ^-i ^^' August, 
Christiania. (Forældre : Kristian 
N., Bureauchef, og Kristine N., £ 
Møller). 

Nordbye, Gunhild Marie, 65Vt A., 11. 
Februar, Urskog. (Børn og Sviger- 
børn). 

Nordraacb, Wilhelm Adolph, Ingeniør, 
10. Juli, Christiania. (Fader: G. 
M. N.). 

Norman, Marcus Martin, Sparebank- 
kasserer, 35 A., 24. August, Kors- 



Dødsfald i Norge. 



Tm«g S. 17. 



nsBS. (Moder: Magdalene N., f. de 
la Hay). 

N^rdiømne, Ludorika Catharina Must, 
f. Angell, 28Vs A., 2a Marts, TliiDg- 
Told. (Mand: R. N., Prest). 

Nyegaard, Inger Susanne, f. Sandberg, 
71 Vt A., 29. Marts, Dyre pr. Moss. 
(Mand: J. N., Læge). 

Nørgaard, Bertel, fhy. Kjøbmand, 73 
A. 25. Oktbr., Christianssand. 
(FamiUe). 

Nørregaard, Augttst, Sekretær yed Cbri- 
stiania Magistrat, 87^/t A., 31. Marts, 
Lysaker. (Fader: C. N., fhv. Sog- 
neprest). 

Ohrem, Rudolf Monrad Sebal, Styr- 
mand, 26 A., 25. Norbr., Nord- 
søen. (Forældre: Rasmus O. og 
Pauline O., f. Nørbech, Sande- 
fiord). 

Ohlsen, Mathilde Magdalene Scharffen- 
berg, f. Stabell, 46 A., 17. Novbr., 
Christiania. (Mand: Edw. B. O.). 

OllendorfT, Johannes, IOV4 A., 28. Juni, 
Christiania. (Forældre: LT. O. og 
Augusta O.). 

Olrog, Claus Christian, Toldinspektør, 
77»/g A., 24. Mai, Christianssand. 
(Hustru : Margrethe O., f. Sidenius). 

Olsen, Bernt, Fuldmægtig ved Bærums 
Verk, 78 A., 26. Mai. (Hustru: 
Anne O., f. Hohn). 

Olsen, Caroline Dorothea, f. Freuden- 
berg, 51 A., 29. Decbr., Christiania. 
(Mand: O. J. C, Bogholder). 

Olsen, Henriette Sofie, 39 A., 15. Au- 
gust, New -York. (Syster: Char- 
lotte Schult, f. Paulsen, Christi- 
ania). 

Olsen, Jensine, f. — , 1. Decbr., Chri- 
stiania. (Børn og Svigerdatter: 
Antonette Schønneberg, f. O., 
Knud Holt, Premierløitnant , og 
Margrethe Holt, f. Sverdrup). 

Olsen, Lauritz, 53 A., 15. Juni, Man- 
dal. (Hustru: Marie C, f. Man- 
dahl, og Børn). 

Olsen, Maren Elene, f. fjellestad, 67 A., 
8. Marts, Christianssand. (Mand: 
C. C. C, fhv. Sogneprest). 

Olsen, O. P., Skibsreder, 54»/4 A., 10. 



Februar, Kragerø. (Hustru: Bii- 
sanne O., f. Salvesen). 

Oppen, Anders, 22 A., 14. April. (For- 
ældre: Andreas O. og Helene O., 
f. Lundesgaard). 

Oppen, Carl, Vis A., 2. Februar, Chri- 
stiania. (Forældre: F. O. og Gerda 
O., f. MiiUer). 

Opsahl, John, V» A.,. 23. April, Chri- 
stiania. (Forældre: Sven O., Ad- 
vokat, ogMargarethe C, f. Harboe). 

Ording, Johannes, 18 A., 16. August, 
Soerab^ja paa Java. (Forældre: 
Boye O. og Karen Elise O., f. 
Hansen, Bolt Prestegaard). 

Omsrud, S., f. — , Hotelværtinde, 747, 
A., 24. Juni, Lillehammer. (Børn). 

Ottesen, Elise, V« A., 20. Januar, Høi- 
lands PrestegsArd. (Forældre: Im. 
O. og Karen O., f. Essendrop). 

Oxholm;' Ole Hegge, fhv. Bankfuld- 
mægtig, 83*/u A., 18. Novbr^ 
Throndlyem. (Syskende: L. P. O. 
og Systre). 

Paasche, Mens, 71 V» A., 21. Novbr., 
London. (Hustru: Catharine P., 
Bergen). 

Paborltz, Marcus Sander, 28. August, 
Christiania. (Broder og Sviger- 
inde: H. P. og Prederiohe P., t 
Polach). 

Parsllus, Basmus Brookmann, Provst, 
67 A., 25. Marts, Størens Preste- 
gaard. (Hustru: Caroline P., f. 
Fyhn). 

Peckei, Frederikke, f. Selmer, (Enke 
efter Assessor P.), 16. Januar, Chri- 
stiania. (Pleiedatter: Didrikke 
Smith). 

Pellerin, Suzanne, SV« M., 28. Januar, 
Christiania. (Forældre: Augusto 
P. og Charlotte P., f. Blandin). 

Perregaard, Vilhelmine, f. Schram, 70 
A., 26. April, Laurvik. (Datter: 
Juliane Schroeter, f. P.). 

Pedersen, Anna Paust, 19. Jtdi, Aren- 
dal. (Forældre: Carl P. og An- 
nette Jensine F., f. Nørregaard). 

Pedersen, Emil, 21 A., 2. Juli, Man- 
dal. (Forældre: Martin P. og Chri- 
stiane P., f. WulfiF). 

2 



TiU»g S. la 



Dødsfald i Norge. 



PMlerseR, Michael, Lærer y. Christi- 
ania Borger- og Bealskole, 54 A., 
27. Marts, Christiania. (Hustru: 
Laura Theodora P., f. Olsen, og 
Børn). 

Perten, Rebekka, f. Nibbe, 5. Septbr., 
Christiania* (Mand: Georg P.)* 

Petereen, Fredrik, Brugseier, 81% A. 
18 Dage, 4. Septbr., Stockholm. 
(Børn og Børnebørn). 

Peterset, Morten Henrik Christian, 
Foged, 63 A., 11. Marts, Borten 
i Guldalen. (Hustru: Siva P., f. 
Eunig). 

Petersen, Ole Christian, Contorchef, 
33 A., 26. Januar, Christiania. 
(Hustru: Mathilde P., f. Woll). 

Petersen, Tina, 24. Mai, Christiania, 
(Moder: Hervora P., f. Høegh). 

Piene, Caspar Christian, 80 A., 31. Oktbr. 
Throndlgem. (Sønner og Stedsøn : 
J. C. P., C. W. P. og P. D. Hof- 
lund). 

Penisen, C. M., Dr. philos., 20. April, 
Kjøbenhayn. (Hustru: Anna P., 
f. Aschehoug). 

Prebetsen, Simon Doreus, 30 A., 21. 
Oktbr., Laurrik. (Moder og Sy- 
skende: Nicoline P., f. Nielsen, P. 
J. P. og Dorothea Hysing, f. P.). 

Qttinsgaard, Axel, fhv. Foged i Bamble, 
87 A., 18. Februar, Stathello. 
(Børn). 

Raabe, F. Chr., Distriktslæge, 65 A., 
29. Marts, ved et Ulykkestilfælde. 
(Hustru: Mathilde R., f. Friis, 
Evenrud, 0. Thoten). 

Rademacher, Johan Philip, 66 A, 1. 
Januar, Bergen. (Datter og Svi- 
gersøn: Alette Krohn, f. R., og 
J. C IL.). 

Radioh, Inger Abigael, f. Thrane, 8. 
Septbr., Christiania. (Efterladte). 

Ramm, Caroline Dorothea, f. Cordsen, 
(Enke efter Toldkasserer W. E. R.), 
82 A., 18. Januar, Fredriksstad. 
(Børn). 

Ramm, Karen, f. Lrgens, 91 A., 8. Mai, — . 
(Børnebørn). 

Ransey, Gordon Marmont, Ve A., 23. 



Mai, Christiania. (Forældre: Char- 
les R. og Hannah R., f. Marmont). 

Rateh, Maria, f. Marinaer, (gift i 14 A.), 
28. Septbr., Kjøbenhayn. (Mand: 
Constantius R., Orosserer, og 2 
Børn). 

Reimers, Bien Pauline, £ Gundersen, 
2VU A., 14. JuU, Chicago. (Mand: 
Severin J. R.). 

Riehter, Charlotte Wakeford, f. Attree, 
12. Februar, Stockhohn. (Mand : O. 
R., Statsminister). 

Rilber, Melkior Andreas, 7lVs A., 14. 
Decbr., Bjugn. (Hustru: Bergithe 
R., f. Paasche, og Børn). 

Riia, Carl Adolph, Distriktslæge, 68 Vt 
A., 1. Marts, Fredrikshald. (Søn- 
ner: Anton R. og Chr. R.). 

Rlls, Caroline, 77V8 A., 5. Septbr., 
Christiania. (Syster: Fredrikke R.). 

Rlie, Josephine, 19. Marts, Brevik. 
(Systre). 

Rode, Augusta Wilhelmine, 2 A, 18. 
April, Nedre Stjørdalens Presto« 
gaard. (Forældre: K. T. R., Sog- 
neprest, og Didrikka R., f. Ottesen).' 

Rode, Christian Ludvig, Sogneprest til 
Fet, 73 A., 1. Decbr. (Hustru og 
Børn: Annette R., f. Aars, Agnes 
R. og H. R., Oyerrdtssagfører). 

Rode, Mathias Caimeyer, fhv. Sogne- 
prest, 80 A., 2. Decbr., Fryden- 
berg i Fumes. (Hustru: Hanna 
R., f. Reinhardt). 

Rodtwitt, Maren Elisabeth, 78 A., 4. 
Decbr., Volden. (Syskende). 

Rognerud, Trine Elisabeth Kiær, 2Vt 
A., 2. Mai, Arendal. (Forældre: 
Carl R. og Thrina R., f. Wibe). 

Rohiffi Conrad Daniel Kiene, Cand. 
jur., 28\/, A., 22. Marts. (Forældre: 
I. R., Guldsmed, og Julie R., 
f. Ehn). 

Ronees, Margrethe, 79 A., 28. Oktbr., 
Bergen. (Datter og Svigersøn: 
Elise Barth, £ R., og L. Sundt 
Barth, Telegrafbesiyrer). 

Rosenberg, Wilhelm, fhy. Bureauchef, 
26. Januar, Christiania. (Systre: 
Johanne Meyer, f. R., og Thea 
Ingier, f. R.). 



Døds&Id i Norge. 



TiUæg S. 19. 



flotendaM/ Eiitar Thorrald, Student, 
19 A., 26.M%j, Bergen. (Forældre: 
Øunner B. og Johanne &). 

RoMndaMy Knnd Marius^ 63 A., 21. 
Septbr.f Bergen. (Hiutni: Rikke 
R., f. Juell). 

Roaanqviat, £. T., Kommandør i Ma- 
rinen, 69 A., 17. April, Horten. 
{Hustru: Mina E., f. Breda). 

noaenatræder, filea, f. Schumann, 78 
A., 5. Februar, — . (Datter: Con- 
radine R). 

Boatad, Hilmar Olivarius, 25. August, 
Amerika. (Fader: Chr. R., Told- 
beljent, Thrond^jem).. 

Hamiiialhoffy Bartholomæus Sererin, 
76V2 A., 19. April, Arendal. (Børn). 

ftOHd, Anna Margrethe, f. Bakke, 30. 
Juni, Rotnes pr. Aames St. (Mand : 
Herm. R., Amtsdyrlæge). 

Jlind, Oskar Eivind, !'/„ A., 25. Oktbr., 
Christiania. (Forældre: Hans R. 
og Severine R.). 

Jlydeberg, Dina, f. Rostad, 28.Septbr., 
Throndlgem. (Fader: Chr. Rostad, 
Toldbelgent). 

Rynning, Axel, 19 A., 26. April, Chri- 
stiania. (Forældre: H. M. R. og 
Laura R., f. Kaas). 

flyaning, Eugén, 4Va A., 10 Juni, og 
Milly, 2^/2 A., 5. Juli, Drammen. 
(Forældre: R. R., Overretssagfører, 
og Adéle R., f. Harris). 

Dynning, Roald, 17 A., 22. Septbr.. 
Hammerfest. (Forældre: Carl R., 
Amtmand, og Mally R.). 

Dæder, Ida Susanne, f. Hagerup, 23. 
Januar, Christiania. (Børn). 

Hæder y Maren Marie, f.- — , (Enke efter 
Handelsmand X C R.), 91 A., 
26. Septbr.T Throndhjem. (Niece: 
HannaC.Gårtner,f. Christophersen). 

Henning, Johan Fredrik, ISVe A., 5. 
Oktbr., Throndhjem. (Forældre: 
G. F. R., Lensmand, og Valborg 
R., f. Schive). 

Sabroe, Marie Pauline, f. Coudrio, (Enke 
efter Toldbetjent Jørgen S.), 13. 
Novbr., Christiania. (Datter og 
Svigersøn: Elisabeth Caimeyer, f. 
S,j og Johan C). 



Sahl, Marie Christiane, L Bull, 58 
A., 25. April, Aalesund. (Mand: 
Jens S.). 

SahlqvJat, Thea, £ Mosgaar*, 77 .A., 
19. April, Christiania. (Børn og 
Syskende). 

Salicaihy Harriet, 22. August, Chri- 
stiania. (Moder: Franciska S.). 

Saiveaén, Johanne Jacobine Margrete, 
(Dtr. af Provst S. S. i Oddernes), 
66 Vi A., 26. Februar, Homedal. 
(Broder: O. M. S.). 

Salveaan, John, Lodsoldermand, 88V9 
A., 18. Marts, Østerrisør. (Hustru : 
Anna S., f. Beckmann). 

Sandberg, Johan Andreas Zahn, Skibs- 
kaptein, 6. Novbr., paa Havet. 
(Hustru: Christine S., f. Sand, 
Christiania). 

SauarzapfT, Victor, 9 A., 10. Januar, 
Bergen. (Forældre: B. S., Fremier- 
løitnant, og Louise S., f. Obel). 

Soaveniua, Magda, 5 A., 28. Mai, Chri- 
stiania. (Forældre: M. B. S. og 
Ragna S., f. Borgersen). 

Schach, Nils Brogaard, Cand. jur., 51 
A., 5. Novbr., Christiania. (Sy stor: 
Hedevig S.). 

Scharffenbarg, Hans Ulrik Mdrsing, 
Kaptein, 68V4 A., 26. Novbr., 
From pr. Sande^ord. (Syskende: 
C. S., Krigskommissær, J. S., Over- 
retssagfører, Mathilde Hiortdahl, 
f. S., Julie Oppegaard, f. S. , og 
Bosa S.). 

ScharflTacher, Caroline Emilie, f. Mag- 
nussen, 35 A., 1 1. Septbr., Bergen. 
(Mand: Johan S.). 

Scheel, Henrik Anton, 6A., 17. Marts, 
Christiania. (Forældre: Axel S., 
Læge, og Valborg S.). 

Schie, Harald, Civilingeniør, 32 A., 
29. Oktbr., Frankrige. (Efteriadte). 

Schielderup, Melchior, Ejøbmand, 8IV1 
A., 31. August, Bergen. (Børn). 

Sohjalberg, Ole Peter, fhv. Lensmand 
i Ibestad, 74 A., 15. Februar, Chri- 
stiania. (Hustru: Sara S., f. Ein* 
nan). 

Schjørn, Hedvig Birgitte, lOVa A., 17. 
Juni, og Henriette Wilhelmine, 7 

2* 



Tillæg S. 20. 



Døds&ld i Norge. 



A., 28. Juni, Christiaiiia. (Moder: 
Jtdie S., £ Berg). 

Sohlytter, P. B., fhv. BesigtigelBesmand 
i „Norske Veritas**, 77 A., 11. 
Januar, Drammen. (Hustru: Marie 
Ambrosia S., £ Christensen). 

Sohmelck, Loyise Emilie Dorothea, £ 
Røsch, 82V, A, 24. Juli, Chri- 
stiania. (Sønner: Th. S. ogOhr. S.). 

Schnitler, Abel, 92 A., 25. Marts, Bak- 
ken , Gudbrandsdalen. (Broder- 
børn). 

Sohnitler, Paul Fredrik, Cand. juris , 
51 A., 2. Juli, Christiania. (Sy- 
skende). 

Sphnarbasch, Kittj, 11 A., 28. JuH, 
Arendal. (Moder og Syskende). 

Schroeter, James Immanuel, Bureau- 
chef, 61 A., 16. August, Christiania. 
(Syster og Svoger : Gitta Grøn, 
£ S., og A. F. S. Grøn, Læge). 

8ohr#dtr, Helene, (Enke efter Baad- 
mand i Bergen Bendix Wahl S.), 
84 A., 11. Decbr., Christiania. 
(Børn). 

Schultz, Birger, 11 A., 22. Maj, Chri- 
stiania. (Moder: Cathrine S.). 

SohMltz, Nils Joakim Stoekfleth, 18. 
Marts, — . (Moder: Alette S., £ 
Knudsen). 

Sohuman, F., Eentenist, 77 A., 24. 
Marts, Bergen. (Søn og Sviger- 
datter: F. S. og Emilie S., £ 
Martens). 

Segeloke, Axel Nicolai Eosenkrants, 
Sorenskrirer, 60 A., 10. Juli, Rin- 
gerike. (Syskende: E. S. ogSystre). 

Selp, Wilhelm Andreas, Grosserer i 
Paris, 7. Marts, Vanse. (Moder 
og Broder: Bveline S., £ Tyr- 
holm, og Hans S., Ealdskapellan). 

Seippel, Victor Ferdinand, 2 A., 5. 
NoYbr., Holmestrand. (Forældre: 
Camille S. og Fredrikke S.). 

Seliæg, Magna, £ Lassen^ 12. Juni, 
Christiania. (Mand: Halvard S., 
Ingeniør). 

Selmer, Anne Tonette, 72Vt A., 11. 
Harts, Christiania. (Syskende). 

SIbbern, Maria, £ Soane, 69 A., 27. 



Februar, Stockholm. (Mand: Georg 
S., fhv. Statsminister).* 

Siegwardt, Søren, Proprietær, 18. Marts, 
Hamar. (M. Greve, Christianw). 

SItMner, Johan, Eaptedn, 63 A., 6. 
Juni, Gardermoen. (Hustru: Kaja 
S., £ Ingier, Christiania). 

Sivertsen r Sophie Charlotte, 45 A., 
23. Novbr., Throndl^jem. (Moder: 
Doris S., £ Duus). 

Skancke, Bergliot Katharina, WU A., 
20. April, Drammen. (Forældre: 
Carl S. og Marie S., £ Moe). 

Skanoke, Paul Greve, Konsul, 70^ lu 
A., 14. April, Tromsø. (Systre: 
Lorentine, Abeltine og Maren S.) 

Skarateeffy P. O., Stud. med., 1. Marts, 
Christiania. (Systre og Svoger: 
Rachel Bentzen, £ S., Berthe S. 
og G. E. Bentzen, Læge). 

Skjalderap, Jens, fhv. Postmester, 79 A., 
17. August, Christiania. (Systre: 
Marthe S. og Ambrosia Clau- 
sen, £ S.). 

Skougaard, Lorentz Severin, (Skou- 
gaard-Severini), Sanger, 48 A., 14. 
Februar, New-York. (Moder: Sara 
Skougaard, £ Lund). 

Smith, Agnes, 7 A., 3. Juni, Dram- 
men.^ (Forældre: Hans S., Skibs- 
fører, og Susanna S., £ Sevlie). 

Smith, C. F., Skibsreder, 70 A., 27. 
Juni, Arendal. (Hustru: Nanzy 
S., £ Jensen). 

Smith, Johanne Henriette, £ Beusch, 
74 A., 26. Novbr., Blaine P. O. 
Nez Perces i Idaho. (Børn). 

Smith, Juliane Gregorine, £ Langthim, 
67 A., 9. Maj, Tøflen i Bakke- 
stad. (Mand: Hans. J. S.). 

SmKh, Nicoline, £ Møller, 64'/« A., 5. 
August, Bergen. (Mand: Idius S., 
fhv. Skibskaptein). 

Smith, Trygve, '/s-A.., 6. Januar, Chri- 
stiania. (Forældre: Hjalmar S. og 
Johanna S., £ Elle£9en). 

Sogn, Carl C, 72 A., 20. Maj, Y. Åker. 
(Hustru: Anette S., £ Torgersen). 

Solberg, Gudrun, 16. Decbr., Christi- 
ania. (Forældre: M. L. S., Bog- 
holder, og Anna S., £ Bøhmer). 



I>ø€blald i Norge. 



Tillag S. 21 



Sotberg, Joban M., 76 A«, 7. M«rte, 
Christiania. (Hustni: Anne S., f. 
Larsen). 

Sommerachield, Augusta, 21 A., 20. Ja- 
nuar, Molde. (Forældre: H. L. 8., 
Adjunkt, og Henriette S., f. Kech- 
dahl). 

Spolert, Friedrich Heinrich Markos, 
8lVflA., Sundsrall. (Forældre: F. 

5. og Hanna S., Molde). 
8|lireh, Sigy., Handelslærer, 9. MartR, 

Hjørring, Danmark. (Børn, Chri- 
stiania). 

Spørek, Anna Dedekam, 1 Via A., 19. Juli, 
ArendaL (Forældre: Julius 8. og 
Augusta S«, f. Qeelmuyden). 

SfMfOk, Christian L., Ejøbmand, 62 A., 

6. Decbr., Fredrikshald. (Broder: 
Joh. S.). 

SptffOk, Olivia, 1 Geelmuyden, 56 A«, 

9. Juni, Chrisliania. (Børn). 
Stabel, Hulda Adriette, f. Olsen, 71 A., 

i. Juli, Christianssand. (Mand: 

Ohr. S.). 
•Stabelly Ditlevine, f. Harboe, 1. Decbr., 

Gløshaugen pr. Throndhjem. (Søn : 

G. S.). 
Stang, Carhi Wilhelmine, 20V4 A., 20. 

Marts, Fredrikshald. (Fader: Tho- 
mas S., Bankkasserer). 
Stang, Jens Feter, 79 A., 23* Decbr., 

Mo Prestegaard , Thelemarken. 

(Søn og SWgerdatter : E. S., Sogne- 

prest, og Fanny S^ f. Heyerdahl). 
Stang, Julie Augusta Georgine, f. ron 

Munthe af Morgenstierne, BO. 

Novbr., Christiania. (Børn). 
Steen, Johan Holck, 4 A., 11. Juni, 

Skoc^'e Prestegaard. (Forældre: 

S. S., Sogneprest, og Nathalie S., 

£ Frost). 
Steen, Pauline Wilhelma Hartmann, 

llVs -^M 26. August, Kongsberg. 

(Moder: Emilie S., L Hartmann). 
Steendahl, Cornelius, Cand. mag., 42 

A., 16. Juli, Bergen. (Fader: O. 

T. S.). 
Steinert, O. C, 68 A, 31. Juli, Grøn- 
ningens Fyr pr. Christianssand. 

(Hustru: Christines., f. Berge, og 

Børn). 



Stenerten, Tomine Abigael, 76 A., 4. 
August, Dvergsten paa Hadeland. 
(Syster: Lina 8.). 

Stephaneen, Karen, (Enke efter Sogne* 
prest Johan S.), 75 A., 14. Juni, 
Skien. (Børn). 

Steltenbtrg, Earl Kristian, 24V4 A., 
5. NoYbr., Granite Falls, Yellow 
Medicine Co. Minnesota. (Foræl- 
dre: Theodor S. og Marie S.)* ' 

Steltz, Erik Christian Arlaug, Instru- 
mentmager, 70A.,3l.Oktbr., Ber- 
gen. (Hustru: Anna S., f. Friis). 

Storm, Ingeborg Mathilde, f.Moe,23% 
A., 27. Februar, Lillesand. (Mand: 
Halfdan 8., Skolebestyrer). 

Storm, Ole Johan Breda, V4 A., la 
Marts, Christiania. (Forældre: Ei- 
ler S. og Joachime S., tSigholt). 

Storré, Anders J., 90 A., 1. Februar, 
Stange. (Barn og Barnebarn: 
Marthe S., A« H. S. og Emma S., 
f. Harboe). 

Strom, Elisabeth Marie, fhv. Lssrerinde, 
77V2 A., 28. Septbr., Bergen. 

Strem, Frithjof, Overretssagfører, 41 
A., 26. Decbr., Moss. (Hustm: 
Jenny S., f. Wankel, og Søn). 

Strem, P. A., Bogholder, 8. Marts, 
Christiania. (Svoger: J. Stibolt). 

Stramme, Ole Andreas, Ejøbmand, 72 
A., 20. Juni, Christianssand. (Sy- 
skende). 

Stremeee, Bernt Anker, Cand. philos. 
og Gaardbruger, 78 A., 18. Marts, 
— . (Datter og Svigersøn: A.David- 
sen, t S., og H. Davidsen, Sogne- 
prest, Hvaløeme). 

Staren, Peter Johan, fhv. Postmester, 
85 A., 25. Juh, Fredriksstad. (Hus- 
tru: Helene S., f. Aabel). 

Stormer, Dorothea Margrethe, f. Hel* 
dahl, 15. Juli, Throndlgem. (Børn). 

Sundt, Fredrik, Grosserer, 12. Juni, 
paa Hjemreise fra Udlandet. (Hus- 
tru: AlvOda S., f. Ohlsen, og 6 
Børn, Christiania). 

Sundt, Fredrikke Horneman, f. Dr^er, 
7lVs '^i ^* Novbr., Christiania. 
(Mand og Datter: Fritz S. og 
Signe Conradine Egidius, £ S.). 



TillaBg a S2. 



DødBflUcL i Norge^ 



SvftnM, LoTise Blaibea, t Bennor^f; 

67Vt A., 10. NoTbr., S<^oug. 

(Mand: Ghr. S.). 
SvtaftS, Johan, 82 V4 A., %h Augutt,. 

AskhjBim, HodnBi. (Moder: Au- 

dine S., f. Gregenen). 
SwenM«, Marie, f. Bie, 3. Juni« SkKt- 

neB, V. Åker. (Mand: Hugo S., 

Ingeniør). 
Sverdrup, Christian Henrik Brodtkorb, 

70 A., 8. Marts, Lillevol i Nssrø,. 

(Hustru: Johanna Bandulff S., f. 

BuU), 
Everdrup, Fetra Neumann, f. Knoph, 

22. April, Trana pr. Stenkjær. 

(Mand: U. 8.). 
SynnMtvedt, Peder Finne, 92 A., — 

Juni, Aadland. (Datter og Sviger- 
datter: Marie S. og Lina S., f. 

Hennie). 
Søttireil, Jakob, Stud. jur., 22% A., 

8. Februar, Christiania. (Forældre: 

Carsten S. og Kari S., £lTerum). 
Sfrenten, Caroline Sophie, f. Fegth, 

66*/4 A., .4. Novbr., Drammen. 

(Mand: Andr. M. S.). 
Sfrensen, Petra Marie, 18 A^ 9. Dficbr., 

Greaker. (Forældre: P. M. S. og 

Marie S., f. Gude). 
Tanbs, Maren Regine, i Haslund, 7. 

Januar, Lurø Prestegaard. (BCand: 

T. T.). 
Tambs, Nils Fredrik Soverin, Soren- 

Bkrirer, 71 A., 28. Juli, Vosse* 

Tangen. (Hustru: MinaT., £ Rolf- 
sen, og Børn). 
Tande, Amund, 75 A., 18. April, Tande. 

(Hustru: Rønaaug T.). 
wn Tangen, Karen Ameln, 76 A., 8. 

Juni, Bergen« (Brødre: Petter L. 

og Christopher t. T.). 
ven Tingen, Susanne Marie, f. Grieg, 

45 A., 11. August, Bergen. (Mand: 

Henn. t. T.). 
Tannæe, Marie, f. Udnæs, (Bnke efter 

Sogneprest A. T.), 68 A., 7. Oktbr., 

Christiania. (Børn). 
Thnme, Maren, f. Olsen, 87 A., 19. Sep* 

tember, Nes, Hallingdal. (Børn og 

Syigersøn: P. T., Jacobine T., 

Hanna Meidell, f. T., og L. Meidell). 



ThflHlow, Benedicte Dorothea, f. Møi^ 

nichen, 81.V, A., 14. Maj, — . (Datter 

og SrigersøD : Marie lie, £ T., og 

C. Lie,. Assessor). 
Tbnnlew, Nicoline Andrea Murgrethe, 

f. Vibe, 10. August, Modum. (Mand : 

Dr. H. T.) 
Thellefeen, Thi., Agent, 59 A., 12. Ja-* 

nuar, Christiania. (Hustru: Marie 

T., f. Mølbach). 
Tkhltt, Sigurd, 4 A..1 4. Maj, Christiania^ 

(Forældre: C. T. og Helene T.). 
Thode, Paul, Konsul, 71 A., 25. Juli, 

Stpkmarknes. (Sønner: G. ,T. og^ 

J. T.). 

Tboen, Irer, fhv. Kopist, 89 A., l.Decbr., 
Christiania. (Datter og Svigersøn ; 
Andrea Knudsen, f. T., og K. J. 
K., Bankfuldmægtig). 

TbOHiaseen, Fredrik Bergh, 38Vs A^ 
28. Januar, Barcelona. (Moder: 
Pauline T., f. Bergh, Hiterdal). 

Tfione, Johan Jakob, */, A., 9. Marts, 
Sinsagersletten pr. Throndhjem. 
(Forældre: L. T., Kaptein, og 
Elise T.). 

Thorn le, Johannes, 71 A., 2 i. Maj, Chri- 
stiania. (Syskende). 

Thorblørnsen, Karl Bartholomæus, 71^/, 
A., 11. Novbr., Christiania. (For- 
ældre og Broder: Th. T., Hanna 
T., f. Schrader, og Jakob T.). 

Thoresen, C.H., tliv. Kjøbmand, 62 A., 
18. M^j, Christiania. (Syskende: 
Thina T., Sina T. og Edv. T.). 

Thorne, Amund, Cand. theol., Post- 

expeditør, 72^/« A., 4. Jxdi, Hønefos. 

(Søn og Svigerdatter: Amund T. 

og Wilhelmine T., f. Hygen). 
Thorne, Emilie, f. Eriksen, 45 A., 29. 

Juli, Drammen. (Mand: Th. T.). 

Theecklng, F. W., Organist, 73 A., 4. 

Septbr., Arendal. (Datter: FeH- 

oita T.). 
Thrane, David, fhv. Kaptein, 71 A., 

21. Septbr., Christiania. (Hustru: 

Gina T., f. Nilsen). 
Thrane, O. H., Kjøbmand, 22. Marts, 

Christiania. (Moder: Marthine T., 

Lillestrøm St). 



Døds&ld i Norge. 



8.98. 



Thmiattn, Carl Fredrik, Sogneprest, 
76Vfl A., 11. Februar, Ho&Freste- 
gaard i Jarltberg. (Hustru: Ottilia 
Ghristine T., I Ottesen). 

Tbyøatea, Anton Theodor Johannes, 
Sogneprest til Bennesø, 48 Vt A., 
8. Juni, (Hustru: GundeUe T., 
£ Syerdrup, og Børn). 

Tlllar, Claus, 74 A., 30. Januar, Hans- 
nes pr. Throndhjem. (Hustru: 
Christiane T., f. Rasch). 

Tebieam, Nicohd, Skibsreder, 65 A«, 
16. Marts, Stayanger. (Hustru: 
Anna Marie T., f. Aamodt). 

Tofte, Amalie Serenne, 24 A., 30. Au- 
gust, Thrond]]jem. (Forældre: C. 
J. T. og Pauline T., f. Hassing). 

Tofte, Hensa, f. Berger, 58 A., 27. Sep- 
tember, Hurum. (Børn). 

Torgorsen, Slse, f. Bassøe, 85 A., 15. 
Februar, Eidsberg. (Børn). 

Torgorseo, J. G., Marinelæge, 56 A., 
21. Januar, Karljohansvæm. (Børn). 

Tornøe, Johan Ernst, fhv: Ejøbmand, 
77V8A., 2. Decbr., Bergen. (Hus- 
tru: Magdalene Christine T., f. 
Wiese, og Børn). 

Torafenaoo, Ester Kristine, IV«. A., 
15. Januar, Skien. (Forældre: 
Carl T., Overretssagfører, og Ni- 
koUne T., f. Aall). 

Trampe, Angelique Christiane, Grev- 
inde af, f. Pihl, (Enke efter Amt- 
mand Adam Fredrik, Greve afT.), 
84^/s A., 1. Februar, Throndhjem. 
(Børn). 

Trampe, Edvard Colbjømsen, Glreve af^ 
Oberstløitnant, 67Vs A., 6. Oktbr., 
Throndl^em. (Hustru: Caroline 
C, f. Bauek). 

Trapnéas, Markus, Ejøbmand, 37 A., 
12. April, paa en Boise i Nord- 
land. (Hustru: Fredrikke T., f. 
Aasland, Throndhjem). 
Trapneso, Sigrid, 3 A., 12. Decbr., 
Throndloem. (Moder: Fredrikke 
T., £ Aåsland). 
Tulle, Easmus Lyng, ^/u A., 18. Juni, 
Holden. (Forældre: Steen T., 
Korpslæge, og Fredrikke T., f. 
Lyng) 



Toetio, Alf Severin, Vs A., 5. Septbr., 
Christiania. (Forældre: BQalmar 
T. og Laura T., I EUingsen). 

UohonMUm, Anna Georgine, 5Vt A., 
14. Mflg, Christianssand. (Fwået: 
Fr. Lti. U., Undertoldbetient). 

UIMon, Nikolai, Landskabsmaler, 31V« 
A., 24. Decbr., Christiania. (Hus- 
tru : Bolette U., f.^ Jebe). 

Umti, Elisabeth Louise, f. Wæmer, Id. 
August, Christianssand. (Mand: 
C. F. C. U,). 

Ullltz, Haakon Mauritx, 3a JuH, Ame- 
rika. (Fader: C. F. C. U., Ohri^ 
stianssand). 

Waarom, Elisabeth Margarethe, 90 A., 
8. Februar, Christiania. (Syster- 
børn: R. Liitken og Brødre). 

Yaøel, Vilhehnine, 20. Novbr., Christi- 
ania. (Syster: Karen Lovise Hauge, 
f. V.). 

Yalevr, Oluf, Indrullerhigschef, 60 A., 
6. Decbr., Christianssand. (Syster: 
Caroline V.). 

Wafnun, Wenche, f. Hopstock, 26^8 A., 
20. Novbr., Torvestad Prestegaard. 
(Mand: S. B. Hersleb W.). 

Wanø, Andrine, (Enke efter Kontrollør 
Edvard W.), 80 A., 8. Februar, 
Fredrikshald. (Datter: Emma Cas- 
persen, f. W.). 

Wang, Cathrine Juliane, "/is A., 27. 
Decbr., Christiania. (Forældre: 
Marcus W. og Elida W.). 

Wang, Oscar, fhv. Handelsfuldmægtig, 
40 A., 14. August, Christiania. 
(Slægtninge). 

Wang, Sverre, 10 A., 81. Mai, Christi- 
ania. (Forældre: Kr.W. og Klara 
W., f. Grimelund). 

Vanfonsteit, Hervora, 74 A., 19 Juni, 
Christiania. (Svigerinde og Bro- 
derbøm: Nicoline V., f.Dahl, Au- 
gusta Nielsen, f. V., og H Y., 
resid. Kap.). 

Waooerfall, Christian Frederik, % A., 
12. Januar, Tvedestrand. (For- 
ældre: K. F. W., Sorenskriver, og 
Bagnhild W., f. YaneHus). 

Wedege, Henning Junghans, 67 A., 6. 



Xmæg &34. 



Dødsfidd i Norge. 



Okibr., Orkedalen. (Huatra: IVe- 

' derikke W.). 

WeldMiiaa% Aagot, a Augwt, — . 
(Forsoldre: Ghristiaii W. og Oaro« 

: Ime W.). 

WeMoMt, Carl Gaqiar, Maakiiuit, 29 
A, 4. Juni, ved et UlykkeBtUteldet 
Antwerpen. (Fader: Glir. W. og 
Syskende). 

Weieaer, Qarl Motsfeldt, <£ '<>/„ l8T3r), 
d. Febmar, Christianssand. (For- 
ældre: C. M. W., Kaptein, og 
Astrid W., t BorchgreTinok). 

WeMeveld, Ragnhild, "AtA., 20. Juni, 
Christiania. (Forældre: G. W., 
Bogholder, og Cathinka W^ £ Bn* 
dresen). 

Weeenberg, Jens, fhv. Sogneprest, 78 
A., 1. Oktbr., Bergen. (Sjster: 
Wibecha E. W.). 

Westergaard, Christine, 25*^/19 A., 26. 
August, ArendaL (Moder: £lisa* 
beth Henriette W., f. EbbeU). 

Westergaard, Marie Louise, £ Nielsen, 
18. Januar, Kongsberg. (Datter; 
Laura W. og Sønner). 

Westergaard, Theodora Helene, f. Jo- 
nasen, 55 A., Decbr., — . (Børn). 

Vetlesen, Ida Wilhehnine Nicoline, f. 
Hirsch, 25 A., 24. Novbr., Hamar. 
(Mand: H. J. Y., Læge). 

Vetlesea, Leif, 5Vi A., 12. August, 
Bergen. (Forældre: E.A.V., Ad- 
junkt, og Marie Y.). 

Wettergreea, Michael, VU A., 22. M^j, 
Christiania. (Forældre: M. B. W. 
og Magna W., f. Bruun). 

Wettre, Gustava, f. Søntvedt, Skole- 
bestyrerinde, 18. Oktbr., Christi- 
ania. (Mand: S. W.). 

Wiberg, Fredrikke Helene, f. Sørensen, 
68 A., 5. Januar, Bergen: (Mand: 
P. W.). 

WIbye, Magdalene Margarethe Fritiner, 
1. Juli, Bergen. (M. Stamer, A. 
Daae og C. Daae). 

Wichstrt Bl, Astrid, *U A., la August, 
og Nils Peter, 4 A., 2. S^tbr., 
Christiania. (Forsaldre: Adolf W. 
og Helga W., £ Holby). 

WJsae, Ludvig, Sjøbmand, 58 A, & 



August, Bergen. (Hustru: Chri- 
stine W., £ Holst). 

Wiese, Minuriche, £ Siyertsen, 28. Au- 
gust, Christiania. (Børnebørn). 

WHIeawnn, Thrine, fhv. Bes^jrrermde 
paa Blindeinstitutet, B7 A., 8. Marte, 
Christiania. (Niecer : Hilda Ander^ 
sen, £ Berg, og Annette Petersen, 
£ W., samt P. Andersen og Jul. 
Petersen). 

Winsnes, Theodor, Bogholder, 70Vs A^ 
2. Deobr., Drammen. (Huetra: 
Louise W., £ Abildgaard). 

Wiater, Anne Malene, £ Svenderud, 
sæ/t A, 15. Marts, Kongsberg. 
(Datter: Olara W.). 

Winther, Marie Trine, £ Kvale, 68 A., 
24. Juni, Læxen. (Mand: Kri- 
stian W.). 

Wlrte, Gr. L., 6. Januar, — . (Hustra: 
Laura W., £ Thrane). 

WIsobfflann, Ludvig Henrik, 8Vs A., 1. 
Februar, Christiania. (Forældre: 
C. W. og Mathilde W.). 

Wlslfir, Hans Lemmich Juell, SVs A., 
10. April, Christiania. (Forældre: 
Carl W. og Elise W., £ Juell). 

WKh, Erik V., kgl. Fuldmægtig, røVt 
A, 25. Septbr., Christiania. (Sy- 
skende). 

With, HeUa Alethe, £ Bamm, (Enke 
efter Brigadelæge W.), 85 A., 17. 
Marts, Christiania. (Børn). 

Wohl, Hans Marios, 22V4 A., 19. Au- 
gpist, New-Tork. (Moder: Lena 
W., £ Hjorth, Christiania). 

Vegt, Johan Andreas Lie, 7 A., 2S. 
Juli, Moss. (Forældre: Johan V., 
Lodsoldermand, og Thea Y., £ Lie). 

Vogt, Nils, 8 Dage, 7. Oktbr., Gjethus 
paa Modunu (ForsBldre: Jørgen 
H V. og Helga V., £ Yoigt). 

Velgt, Hans Jørgen, Kontrollør, 69 A«, 
29. Juli, Fredensborg, 0. Thoten. 
(Hustru: Oline Y.). 

Velgt, Inger Marie, £ Foyn, 46 A., 6. 
Novbr., Eragerø. (Mand: H. F. 
y., Toldbetjent, og Børn). 

Voigt, Johanne Jndithe, SlVs A., 14. 
Februar, Christiania* (Systre). 

Voss, Anne Sofie, £ Meyer, 26. April, 



Dødsfidd i Norge. 



Tillæg a 35. 



Bamnes Prestegaard. (Mand: Jo- 
akim y,). 

Vas«, Christian, Byfoged, 23. August, 
48 A., Haugesund. (Hustru: He- 
lene y., f. Aas). 

Wraamann, Jørgine Marie, 26. April, 
Mofls. (Mand: A. D. W.). 

WliraohaiMt, Anna Catharine Elisabeth, 
29. A., 27. Oktbr., Fredriksvæm. 
(Moder: Birgitte W., f. Knudsen). 

Wørensl^olll, Walter, V4 A., 18. Novbr., 
Hamilton. (Forældre og Bedste- 
moder: Otto W., Ophelia W. og 
Elise W., Texas). 

Wærner, Johan Peter, 57 A., 5. Juni, 
Drammea. (Moder og Pleiedatter: 
Sara Fredrikke W.^ t Arbo, og 
Sophie Aass). 



Wærness, Henrik P. G., 74 A., 1. April, 
Bergen. (Datter og Svigersøn: 
Henrikke Frøchen, f. W., og Mal- 
yin Frøchen). 

Ytler, Clara, 4. Novbr., Christiania. 
(Syskende, yeum pr. Fredriksstad). 

Ztpffé, Marie Fransine, 13. Juli, Mil- 
waukee i Wisconsin. (Brødre). 

Zinner, Hans Xirkgaard, 5. A., 6. 
Novbr., Stavanger. (Forældre: H. 
Z., Bylæge, og Trine Z., £ Knud- 
sen). 

Øatren, Dagny, 1 Dag, 24. Mig, Chri- 
stiania. (Forældre: H. C. 0. og 
Thalia 0., f. Semb). 

Øvergaard, HansGude, 10 A., 17.0ktbr., 
og Bagnhild, 8 A., 20. Septbr., 
Ghreager. (Forældre: Otto 0. og 
Henriette 0.). 



TUlaega^e, 



Dødsfald I Danmark 

)885. 

Samlede af Baron Cort S. Th. Adeler. 



Aaøaard, Caroline Jensine, t Hottrap, 
Justitsraad E. S. Aagaards Hustm, 
t 2. Dec. i Kbbn. 

Aagaard, Christian Basmns, fhv. Sog- 
nepræst til Sønder -Kirkeby og 
Sønder- Alslev, t 18. Oct i Kbbn., 
f. "/s 1806. (Hustru: Petrine A., 
f. Weylandt. Børn). 

Abel, Louise Marie Augusta, f. Hjort, 
£nke efter Krigsassessor Abel, f 
14. Marts i Kbhn., 72 Aar gL 
(Børn: Contoirbestyrer Valdemar 
A., Rodemester Victor A., Bianca 
Steiness, f. A.). 

Adler, Anna, f. Ussing, Enke efter Ad- 
junct P. C. Adler i Bibe, f !• 
NoTbr. i Kbhn., f. 27. Jan. 1789 
i Ribe. (Brodersønner: Directeur 
i Nationalbanken W. Ussing, Pro- 
fessor J. L. Ussing). 

Ahlefeldt- Layrwigei, Marie Albertine 
Mathilde, f. Comtesse Schulin, Ge- 
heimeraad og Lehnsgreve F. L. 
V. Ahlefeldt -Laurwigens Hustru, 
t 5. Febr. i Kbhn., £ 23. Mai 1820. 

Ahlefeldt -Laurwlgei, Ursula Cathrine, 
f. Bøckmann, Enke efter Kam- 
merherre, Grere Christian A.-L., 
t 9. April paa Vestergaard paa 
Langeland, f. 14. Not. 1790. (Søn 
og Svigerdatter: C. A.-L., L. A.-L.). 

AblnaiR, Abel Johanne Kirstine, f. 



Hoff, Enke efter Godseier N. P. 
Ahlmann til Langholt, t der 20. 
Febr., f. "/4 1814. (Søn: Malthe A.). 

Ahrensen, Nelly Marie, f. Busck, Enke 
efter Professor og Dr. med. A. A. 
B. Ahrensen, f 16. Mai i Frede- 
riksberg, f. i Kbhn. 29. April 1799. 
(Døttre og Svigersønner: Jjouise 
Mohr, f. A., Fanny Busck, t A., 
Præst J. Mohr, Klosterforvalter 
Th. Busck). 

¥«■ Aller, Elisabeth Birgitte Johanne, 
f. Hoppe, Enke efter Consul i Hel- 
singør P. van Aller, t 13. Aug. i 
Kbhn., f. 16. Novbr. 1806. (Børn og 
Svigerbørn). 

van Aller, Peter Bist, fhv. nederlandsk 
Consul i Helsingør, f 27. Febr. i 
Kbhn., f. V? 1800. (Hustru: Hanne 
V. A., f. Hoppe. Børn). 

Andersen, Albrechtine Frederikke, £ 
Beck, Enke eiter Justitsraad, fhv. 
Forstander forCommunehospitalet, 
F. J. Andersen, f 1. April i Kbhn. 
(Børn). 

Andersen, Andreas Wilhelm, Grosserer, 
R. af D. , t 14. Sept i Kbhn., 73 
Aar gi. (Hustru: Sophie Frede- 
rikke A., f. Tilgøb. Børn). 

Andersen, Axel Harald Balduin, Fuld- 
mægtig iFinantsministerietogBog^ 
holder ved det kgL Theater, f &• 



]>ød8&ld i Danmark. 



Tillæg S. 27.. 



. Mai i JLhhn,, f, 1 9. Mai 1837. (Hus- ) 
tru: Maria A., f. Kalko). 

AnøelOy Julie Margrethe Sophie, Frø* 
Jcen, t 17. Mai iKbhn., f. 14. Juli 
.1841. (Moder: Lorenze A.. f. 
Borgen). 

Amholtz, Karen Bolette Elisabeth, f. 
Linstow, Enke efter Capitain Arn- 
holtz, f 21. Marts i Kbhn., 80 Aar 
gi. (Børn og Pleiesøn: Oberst E. 
C. V. A., Oberst C. V. A., Emil 
Linstow). 

Arnfzen, Thrine Marie, f. Bagge, Enke 
efter KofTardicaptain O. A., + 16. 
Dec: i Kbhn., f. 8. Juni 1798. 
(Datter: Marie A.). 

Assens, Thøger, Inspecteur yed Sinds- 
sygeanstalten i Viborg, f 7, Marts. 
(Søster: Cathrine Weyhe, f. A.). 

Baastrup, Frants, Kammerherre, fhy. 
Forst- og Jægermester for Hertug- 
dømmet Slesvig, C. af D. og Dbm^ 
t 12^. Mai i Kbhn., 86 Aar gi, f. 
10. Febr. .1799. 

Bachmann, Ludrig Vilhelm Clements, 
Lieutenant, f. 10, April i Kbhn. 
(Hustru: Signe B., f. Møller, og 
Søn). 

Bagger, Hedevig Johanne Magdalene 
. Catharine, Frøken, Conventualind^ 
i Vemmetofte, f 3. Dec. i Lyngby, 
84 Aar gi. (Broderbøn^). 

Ballin, Joel, Kobberstikker, Medlem af 
Eunstacademiet, R. af D., t 21. 
Marts i Kbhn., f. "/, 1822 i Veiløi 
(Hustru: Helene B., f. Levin, 
Datter og Søn). . 

Balslev, Johan Christian, fhv. Sogne- 
præst i Haarslev, R. af D., f 1^ 
Nov. i Haarslev, f. der 28. Mai 
1798. (Hustru: D. B., f, Kriiger. 
Børn). 

Bang, Armand Carroll, Bogtrykker, 
Bedacteur af ,,N»8tved Avis", f 
29. Aug. i Næstved, f. 8. Februar 
1841 i Odense. (Hustru ; EmiHe B,, 
i. Knudsen. Børn). 

Bangørt, Marie Sophie Louise, f. Kirch- 
hoff, Enkefru, f 1^. Nov. i Kbhn., 
85 . Aar gL (Søn: Baneingenieur 
J. B.). 



Qarfoed, Sophus Christian, Cand. phil., 
t 10. Mai i Odense, f. 12. Mai 
1889 i Sandager Præstegaard. (Sød- 
skende). 

Bauditz, Julius Theodor Vilhelm, Kam- 
merherre, fhv. Departementschef i 
Indenrigsministeriet, R. af D. og, 
Dbm., t 27. Aug. i Kbhn., £ 17. 
Aug. 1817. (Sødskende: Mathilde 
B., Capitain Valdemar B.). 

Bausr, Ludvig Abraham, fhv. Insti- 
tutbestyrer, t !• Decbr. i Kbhn.,, 
næsten 88 Aar gi. (Søn: Adolf B.). 

Bay, Peter Birch, fhv. Birkedommer 
og Skriver paa Læsø, f ^^' J^^^ 
i Løvel ved Viborg, f. 1. Febr.. 
1832 paa Sødal. (Broder: H. B.,, 
og Søstre). 

Bayer, Jørgen Otto Joachim, Sagfører,. 
t 7. Mai i Rudkjøbing, 31 Aar^ 
gi. (Hustru : Amalie B., "f. Knud««- 
sen). 

Bsch, Niels Westy, fhv. Physikus i 
Nybøl i Slesvig, f. 7. Jan. paa 
Sygehjemmet ved Kbhn., f. ^/g, 
1825 i Kbhn. (Søn: Jørgen B.).. 

Bech, Peter Christian Falck, Cancel- 
liraad, Contoirchef i Kbhns. Skatte- 
contoir, R. af D., f 29. Dec. i Kbhn., 
f. 1827. (Søstre). 

Beck, August, fhv. Gaardeier i Her- 
tugdømmet Slesvig, dansk Patriot,, 
t 20. Febr. i Kolding, 76 Aar gL 
(Hustru : Jacobine B., f. Palme, og 
Børn). 

Bendz, Annette Martine, f. Oesterreich, 
Enke efter Sognepræst Bendz, t 
10. April i Kbhn. f. der 27. Aug. 
1810. (Børn: Thora B., F. B.). 

Benzen, Elef Nicolaus Henrik Frede- 
rik, Viinhandler, f 8. Oct. i Kbhn., 
f. 14. Mai 1839. (Hustru: Nico- 
line B., t Fischer, Datter). 

Benzen, Hansine Caroline, f. Poulsen^ 
Enke efter Isenkræmmer Peter 
Severin Fønss B., t 25. Juni i 
Kbhn., f. 31. JDecbr. 1813. 

Benzen, Theodor Hornemann Becker^ 
fhv. Apotheker paa St. Croix, 1 22. 
Jan. paa St. Thomas. ( Moder : 



TiUttg S. 28. 

Caroline B., f. Didrichsen, Husira 
og Sødskende). 

Bergnanii, Frederik Søren Charles, 
stud. jur., t 11. Juli i Kbhn., 21 
Aar gi. (Moder : Jenny B., f. Bøg- 
gild). 

Bargnana, Lorena Andreas Christian, 
Hector for Metropolitanskolen, f 
16. Febr. i Kbhn., £1 "/, 1886 paa 
Skjoldnæsholm. (Hustru: Jenny 
B., f. Bøggild, og Børn). 

Barner, Edmund Bilgel, Medbesidder 
af det Bugelske Fideicommis, f 
10. Jan. i Kbhn., f. •*/, 1827. 
(HxLstru: Mathilde B., f. Poulsen). 

Barnatorff, Anna Vilhelmine, f. y. Speiv 
ling, Enke efter Oberst A. Bern- 
storff, t 27. Jan. paa St. Hans 
Hospital, f. »/, 1812. (Søster: Ni- 
coline Steenberg, f. y. S.). 

Bartelaen, Johan Vilhelm, Gaardeier, 
Dbm., Syigerfader til Folkothings- 
mand Chr. Berg, f 29. April paa 
Egeland yed Kolding, 84 Aar gi. 

BIbow, Laurentia Augusta, f. Herholdt, 
Enke efter Khr. og Oberstlieute- 
nant Bibow, t 1. Juli IFrederiks- 
berg» 687« Aar gi. 

Blilmanil , Carl Jacob Ulrik Vilhelm, 
fhy. Premierlieutenant , f 9. Mai, 
f. 1. Dec. 18S3. (Hustru: Augusta 
B., f. Nielsen. Børn). 

Bille, lyer Valentin, Kammeijunker, 
fhy. Toldforralter i Ribe, E. af 
D., t 16. Jan. i Kbhn., f. % 1820. 
(Hustru: Margrethe B., f. M^ 
chelsen). 

Bing, Ludyig Carl, Fabrikant, Med- 
indehayer af Bing og Grøndahls 
Forcellainsfabrik, f 1. Oct. i Kbhn., 
88 Aar gi. (Hustru: Agnes B., f. 
Salomonsen). 

Birch, Pouline Christiane, f. Meitcner, 
Enke efter Justitsraad og Con- 
toirchef yed det Classenske Fidei- 
commis Birch, f 29. Dec. i Kbhn., 
88 Aar gi. 

Blamaen, Fritz Peter Torsten, Brand- 
directeur ogClasselottericollecteur, 
t 23. Marts i Stege, 66 Aar gi. 



Dødsfald i Danmark. 

(Hustru og Datter: Petrine B., f. 
Jørgensen, Anna Lindhard, t B.). 
Bjerg, Simine, Frøken, f ^&- MariB i 
F^deriksberg. (Søster og Søster- 
søn: Louise Eegenburg, f. B., V. 
Hegenburg). 

BJem, Johan Christian, Garyerieier, 
fhy. Medlem af Byraadet i Ban- 
ders, E. af D., t der 7. April, 65 
Aar gi. 

Blichfeldt, Hans Frederik, fhy. Sogne- 
præst til Mørke i Aarhus Stift, f 
16. Mai i Aarhus, f. 18. April 
1805 i Ormsley. (Hustru: Frede- 
rikke B., £ Leemejer). 

Blom, Carl Henrik Qtnm, Justitsraad, 
Toldinspecteur, Cand. jur., E. af 
D. og Dbm., t 24. Mai i Banders, 
f. 5. Jan. 1816 i Budkjøbiog. 
(Hustru: Marie B.). 

Bliloher-Altona, Emily Sophie Marie, 
f. OTerral, Enke efter Lehna- 
greye, Khr., Hofchef, G. B.-A., 
t 6. Mai i Kbhn., f. 19. Mai 1802. 

BIttdel, Aage Budolf , stud. jur., f ^• 
Marts i Kbhn., 21 Aar gi. (For- 
ældre: Dyrlæge H. B. B. og C. F. 
B., f. Prahl). 

Book, Christen Asp, Godseier, f 15. 
Febr. paa Klippan i Syerig, £. 
»/lo 1818 i Aalborg. (Børn: EK- 
sabeth Suenson. f. B., Edyard B., 
Adolph B., Victor B.). 

Bojeaen, Boe, Justitsraad, fhy. Districts- 
læge i Holbæk, B. af D., t 12. 
Febr. i Kbhn., f. "/i 1804 i Sunda 
Præstegaard, Bingkjøbing Amt. 

Bolbroe, Poul Georg Laurits, Justits- 
raad, fhy. ToldcontroUeur, f 17. 
Aug. i Hasle, 75 Aar gi. (Sød- 
skende). 

Boldaen, Olga, Frøken, f '^^ ^^o* ^ 
Kbhn., 29 Aar gi. (Moder: Louise 
B., t Budts). 

Bondrap, Harald Julius, Oyertelegrafist, 
t 14. Juli i Kbhn. (Hustru og 
Børn: Malyina B., f. Muderspaob, 
Minna B., Axel B.). 

Bonnevie, Carl Honoratus, t 9. Juni i 
Kbhn., f. 12. April 1866. (Foraridre: 



Døds&ld i Danmark. 



Tillæg S. 99. 



kgL SkoTTider Carl £., Lili B., 
f. Petersen). 

Boroh, Andreas Theodor Hee, Oacnoel- 
liraad, Procurator, B. af D. og 
Dbm., fil. Jan. i Odense. (Hustru: 
Marie B. og Børn). 

Boreh, A. M., f. Schow, Enke efter 
Procnrator N. Borch i Horsens, 
f 2%. Febr. hos sin Søn paa Sinds- 
sygeanstalten ved Aarhns, henyed 
97 Aar gi. 

BorohaeBivs, Basmns Baffn, fhv. Zahl- 
kasserer, f 17. Jan. i Kbhn., 82 
Aar gi. 

Borgøn, Lonise Kirstine Andrea, f. Eng- 
berg, Enke efter Uniyersitetsfor^ 
yalter H. Borgen, f 9. Dec. i Ebhn., 
f. 18. Juni 1810. (Børn). 

Bermnaiii, Agnete Marie, f. Baronesse 
Adeler, Enke efter Gand. jtir. "V. 
P. Bomemann, f 27. Ang., f. 17. 
Sept. 1881 paa Høgholm. (Søn: 
Vilhehn B.). 

Bornenanii, Bertha Emilie Magdalene, 
Frøken, f 24. Aug. i Kbhn. 
(Brødre: Cand. jur. P. B., Gand. 
med. A. B. Moder: Elyira B., f. 
Préalle). 

Borup, Julius, Ejøbmand i Hamborg, 
t der 21. Noy., 46 Aar gi. (Broder : 
Borgmester L. B.). 

Boye, Johannes Jørgen, fhy. Sogne- 
præst til Ingstrup, Hjermitsley og 
Alstrup, t 19. Pebr. i Ingstrup 
Præstegaard, f. »/i 1814 i Kbhn. 
(Hustru: Hanna Sofie B., f. Møl- 
ler, Børn og Syigerbørn). 

Brasan, Dorthea Leyine, Gonyentual- 
inde i Slagelse Kloster, f 17. Febr., 
81 Aar gi. (Broder: Proyst Garl 
B. i Bloustrød). 

Bredstrup, Marie Elisabeth, f. Diech- 
mann, GanceUiraad og Procnra- 
tor A. Bredstrups Hustru, f 19. 
Noy. i Banders. 

Braner, Julie Louise Thora, f. Melbye, 
Enke efter Dr. med. A. P.Bremer, 
t 21. Juli i Kbhn., f. 4. Juli 1810. 
(Børn : Anna B., Victor B.). 

Brenøe, Vilhehnine, Frøken, f 22. Aug. 
paa Frederiks Hospital i Kbhn., 



62 Aar gi. (Søstersønner: Antoa 
Bojesen, Ad. Bojesen, Y. Bojesen). 

Brix, Peder, Kjøbmand og fhy.Spare^ 
kassedirecteur i Aalborg, t der 27. 
Pebr., 78 Aar gi. (Børn og Sviger- 
børn). 

Brock, Nicolai Stabel, Kammerherre, 
Oberst, fhy. Ghef for 5te Dragon- 
regiment, G. af D. og Dbm., *)" 
22. Mai i Aarhus, £ S. Marta 1808. 
(Broder: Oberst L. B.). 

Brorson, Frederikke Yilhelmine Doro- 
thea, f. de Klauman, Enke efter 
Justitsraad Brorson, f 26. Noy. i 
Kbhn, f. % 1799. (Børn og Børne- 
børn: Gharlotte Gathala, f. B., 
Vilhelmine B., Vilhelmine Biering^ 
f. Gathala, Premierl. Broder Ga- 
thala)« 

Bruhn, Garoline Laurentine, f. Schou,. 
Branddirecteur og Kæmner B. 
Bruhns Hustru, f 15. Juni i Fre- 
derikssund, 38 Aar gi. 

Bruhn, Daniel Joachim, fhy. kgl. Skoy- 
foged yed Folehaye, f 11. Noy. 
paa Stendalshuus yed Fredensborg, 
80 Aar gi. (Børn og Syigerbørn). 

Bruhn, Magdalene Ghristiane, f. Jør-^ 
gensen. Enkefru, fil. Mai i Nord« 
borg paa Als, 85 Aar gi. (Søn 
og Syigerdøttre: G. H. B., Lucie 
B., f. Hansen, Johanne B., f. 
Benzen). 

Brun (før Løye), Jens Frederik, fhy. 
Birkedommer i Wedellsborg Birk, 
t 5. Noy. i Kbhn*, f. 30 Oct 1810. 
(Hustru: Margrethe B., f. Holst). 

Bruna, Ghristiane Frederikke, Frøken, 
t 19. Sept. i Kbhn. (Broder: 
Major L. N. B.). 

Bruun, Alyilde Emilie Juliane, f. Ny- 
holm, fhy. Apotheker L. Bruuns 
Hustru, t 25. Dec. i Kbh., f. 25. 
Febr. 1834. 

Buch, Garoline, f. Ebbesen, Enkefru, f 
14. Jan. i Frederiksberg, 77 Aar 
gL (Glara Schou, f. B., Philip 
Schou). 

Buchwald, Jensine Mariane, f. Møller, 
Propr. Ohr. Buchwalds Hustru, t 



Tillæg S. 80. 



Dødsfiald i Duimark« 



8. Dec. paa Estniplund, f. 16. Juli 
1832. 
^BgelHiiraM, Peter Frederik, Overrett- 
sagfører, f 16. Oct i Ebhn., i 29. 
Sept 1862. (Forældre: Ho^æger- 
mester C. W. 6. til Øbjerggaard, 
C. B., f. Aarestrup). 

BMhwaldt, Detlev, Kammeijunker, f 
i Sept. i Hamborg, f. 6, Mai 1815. 

Binger, Jacobine, f. Schmidt, Enke 
efter Ejøbmand C. A. B., f 10. 
April i Aarhus, 73 Aar gi. (Børn 
og Svigerbørn: Sophie Ejer, f. B., 
Physicus Ohr. B., Frederikke B., 
f. Bech, Overretssagfører Chr. 
Kjer). 

Bimtzen, Jean Baptiste Louis Camille 
Edouard, Etatsraad, const. Kam- 
meradvokat, R. af D. og Dbm., f 
2. Juni i Ebhn., £ der ®/„ 1809. 
(Børn). 

Busoli, Carl Christian, fhv. Telegraph- 
inspecteur, f 9. Juli i Ebhn. 

Busch, Georg Ludvig, Procurator, f 
14. Pebr. i Bjerre pr. Horsens, 58 
Aar gi. (Hustru: Sophie B., f. 
PeUer). 

Bøggild, Daniel, fhv. Sognepræst til 
Østervelling m. m., f 4. Dec. i 
Randers, f. 6. Febr. 1799 i Tod- 
berg. 

Btnneløkke, Carl Christian Sophus, stud. 
jur., t 17. Marts i Kbhn., 23 Aar 
gi. (Moder og Broder: Elasselot- 
tericollectrice M. J. B., Assistent 
H. B.). 

Børgesen, Frederik, fhv. Strandtold- 
controUeur, f 10. Jan. i Kbhn., 
82 Aar gi. 

Børre, Christian Theodor, Overlærer 
ved Frederiksborg lærde Skole, f 
13. Aug. i Skotterup, f. 24. Octbr. 
1819. (Hustru: Louise B., f. 
Flemmer). 

Bøving, Poul .Jacob, fhv. Skovrider 
paa Brahesminde, f 25., Jan. i 
Paaborg, f. */* 1799. (Børn og 
Svigerbørn). 

Caroc, Clara Augusta, £ Eesch, Enke 
efter Generalmajor P. W. C. Caroc, 



t 26. Juli i Ebhn., f. 12. Aug. 
1818. (Sønner). 

Oaroo, Ligeborg Catharine, f. Bbim 
- Capitain i Marinen G. A. Garocs 
Hustru, f 1. Oct. i Ebhn. 

Carstensen, Magdalus Christian Broder- 
son, By- og Herredafuldmægtig, 
Branddirecteur, t 28. Juni i 
Bogense. (Hustru: Andrea C, f. 
Almind). 

Carøe, Sophie Cathrine Emilie, f.Thie- 
sen. Enke efter Overlæge Nicolai 
Christian C, f 12. Juni i Ebhn. 
(Søn: Læge Christian C). 

Christens, Friederich Carl Christian, 
fhv. Landphysicus paa Trankebar, 
t 28. Mai i Sundbyøster xiaa Ama- 
ger, f. 20. April 1799 i Gustrow 
i Meklenborg-Schwerin. (Børn). 

Christensen, Christiane, f. Borup, Enke 
efter Sognepræst Christensen til 
Gadstrup og Syv, f 20. Oct. i 
Frederiksberg, f. 10. Nov. 1803 i 
Banders. (Datter og Svigersøn: 
Mathilde Linnemann, f. C, Oberst 
J. Linnemann). 

Christensen, Mads Christian, Postex- 
pediteur paa Østerbro, f 24. Dec. 
i Kbhn., 45 Aar gi. (Søster og 
Svoger: Johanne Broe, f. C, J. 
C. Broe). 

Christensen, Peter Jensen, Klokker og 
Chordegn ved Set. Hans Kirke i 
Odense, t smstds. 16. Oct., 70*/, 
Aar gi. (Hustru: Henrikke C, f. 
Lorentzen. Sønner). 

Claudi, Adamine Christine Frederikke, 
f. Dahl, Enke efter Toldkasserer 
Chr. Claudi, f 8. Febr. i Nyborg, 
85 Aar gi. (Søn: Overlæge £. C). 

Clausager, Jens Andersen, fhv. Folke- 
thingsmand, Gaardeier, f 2. Sept. i 
Sæding ved Skjern, f. 18. Oct. 1809 
i Bjerrebo ved Einglgøbing. 

Clausen, Carl Frederik Christian, Over- 
krigscommissair, Politiinspecteur i 
Kbhn., R. af D. m. m., t der 12. 
Marts, f. 24. Pebr. 1828. (Hustru: 
Georgine C, f. Miiller, og Børn). 

Clausen, Christine Marie, i Grønne- 
gaard. Enke efter Sognepræst C. 



DødsfiUd i Danmark. 



Till«g S. 81. 



M. Clausen til Horslunde ogf Nord- 
lande, t 10. Oct. i Idestrup, f. 22. 
Jan. 1800. (Sønner). 

Clausen, Henrik William, Gonsul, By- 
raadsmedlem, Kjøbmand, f 6. Aug. 
i Nyborg. (Hustru). 

Clausea, P. C, Landyæsenscommissair, 
Eier af Asminderupgaard, B. af 
D., t der 26. Aug., 64 Aar gL 

Collin, Michael Q-ottlieb Birckner, Kam- 
merassessor, Cand. jur., fhv. Begi- 
strator og 1ste Fuldmægtig, f 7. 
Juni i Kbhn., 78 Aar gi. (Børn). 

Coilttrop, Hanne Sophie, f. Wolff, Over- 
læge V. Collstrops .Hustru, f 30. 
Oct. i Kbhn., f. 16. Marts 1819 
paa Lindegaarden i Skibby Sogn. 

ile Coninck, Louise Marie Christiane 
Jeannette, Frøken, Datter af af- 
døde Eæmmerer ved Øresunds 
Toldkammer Jean de O., t 16. Jan. 
i Kbhn., 74 Aar gi. 

von Coeael, Caroline Wilhelmine, f. 
Stemann, Kammerherre Detloff t. 
Gossels Hustru, -[- 1. Juni i Liibeck, 
f. 14. Febr. 1810. 

Dahl, Christian Theodor, fhv. Physicus 
for Aalborg og Hjørring Amter, 
t 26. Mai i Frederiksberg, f. 7. 
Juli 1823 paa Bjergbygaard. 

Dablf Johan Vilhelm Ludvig, Krigs- 
secretair, f 18. Jan. i Kbhn. (Hus- 
tru : Andreasinc D., f. Hansen, og 
Børn). 

Dahlerap, Susanne Marie, f. de Fon- 
tenay, Prorst M. H. L. Dahlerups 
Hustru, t 6. Nov. i Kbhn., f. 26. 
Marts 1805. 

Hall, Charlotte Mathilde, f. Kuhlau, 
Enke efter Landsoverretsassessor 
Dall, t 28. April i Kbhn. (Søster: 
Sophie Engelhart, f. K.). 

Oall, Jens Vilhelm Nicolai, Begisseur 
yed Casino, f 7. Jan. i Kbhn., 
43 Aar gi. (Moder: Ida D., f. 
Winther). 

Oamme, Johan Heinrich, Justitsraad, 
fh. Kongens Foged i Kbhn., f 25. 
Dec. paa Amager, f. 28. Dec. 1802 
i Aarhus. (Søsterdøttre: Wilhel- 



mine Løfgrén, £ HoSmann, Anna 
Hoffmann). 

OelMm, Lars Christian, fhv. Sogne- 
præst til Rødding, Lørel og Peder- 
strup, t 27. Juni i Kolding, f. '/« 
1813 paa Ulyemosegaard. 

Detlefsen, Jes Andreas, dansk Patriot, 
fhv. Skibscapitain, Dbm., f l.Dec. 
i Schenefeld i Holsten, 69 Aar gi. 

Dlderlchaen, Diderich Christian, Kam- 
merraad, fhv. Toldinspecteur, B. 
af D., t 81. Juli i Kbhn., 86 Aar 
gi. (Børn). 

Done, Carl Emil, Partioulier, f IB. 
Aug. i Frederiksborg, f. 18. Juli 
1824 paa Hesselagergaard. (Broder: 
J. D.). 

Drewten, Adolph Ludvig, Conferents- 
raad, fhy. Justitiarius i Criminal- 
og Politiretten, S. K. af D. og 
Dbm., 1 2. Febr. i Kbhn., Låer^U 
1803. (Børn). 

von Elirenateln, Eugenie Malvina, Frø- 
ken, Conventualinde i Boskilde 
adelige Jomfrukloster, f 1. April 
i Borreby ved Ekernførde, f. 17. 
April 1811. 

Elberling, Frederik Vilhelm, Cand. polit, 
Bedacteur af „Horsens Avis*', f 28. 
Jan. i Horsens, f. ^/^ 1840 i Slagelse. 
(Hustru: Sophie E., f. Fricke). 

Eller, Thomas Christian, fhv. Farver, f 
7. Juli i Kbhn., 78 Aar gi. (Søstre : 
Cathrine Sommer, £ E., Lise E.). 

Engberg, Charlotte Mariane, f. Bed- 
delin, Enkefrue, f 13. Marts i Aar- 
hus. (Børn og Svigerbørn). 

Engelbrecht, Sophie, f. Poulsen, Enke- 
fru, f IL Sept i Svendborg, 84 
Aar gi. (Søn: OberstlieutenantE.). 

Engelbreth, Henriette, f.Hellmers, Enke 
efter Provst H. P. Engelbreth i 
Ørbæk, f 10. Dec. i Frederiks- 
berg, f. 29. Nov. 1806. (Sødskende). 

Erichsen, Oveline Guldbergtine, f. Tre- 
schow, Enke efter Justitsraad og 
Contoirchef H. C. Erichsen, f l^- 
Dec. i Kbhn. (Børn og Sviger- 
børn). 

Erslev, Else Cathrine, f. Hert^, P^ofeK- 



TillMg S. 82. 



DødsfiUd i Danmark. 



8or Ed. EraleTs Htutru, f 2. April 
i Kbhn, f. Vt 1827. 

Esbeasen, Johan Riber, fhv. Sogne- 
præBt til FlemløBe i Fyen, f 30. 
NoY. i Flemløse, f. 80. Marta 1798 
paa Brahe'Trolleborg. 

Evørs, Christiane Margaretha Qeor^ 
gine, f. Klewing, Kammerassessor 
Chr. L. Erers's Hustru, 1 23. April 
i Ebhn., 50 Aar gi. 

Faaborg, Emil, Cand. phil., Musiklærer, 
t 16. April i Horsens, 43 Aar gi. 
(Hustru: Ludovica F., f. Bagger). 

Fabricius, Ingrart Thøger, Cand. jur., 
t 29. Marts i Skanderborg, f. »^/u 
1841 i Nykjøbing p. M. (Broder: 
kgl. Skovrider Vilh. F.). 

Fabritius •Tengnagel, Michael, Gaard- 
eier, f 5. Oct. i Gladsaxe, f. 1. Oct. 
1815. (Hustru: Marie F.-T.., f. 
Sørensen, Børn). 

Faith, Dorothea Elisabeth, Frøken, f 1* 
Febr. i Kbhn., 66 Aar gi. (Brødre). 

Fangel, Charlotte Louise, f. Meredin, 
Enke efter Dr. med. Holger F., 
t 8. Dec paa Maglemølle Papir- 
fabrik, f. 80. Oct. 1797. 

Faurschou, Cecilie Francesca, f. Adolph, 
Capitain i Livgarden Faurschous 
Hustru, t ^. Febr. i Kbhn. 

Feddersen, Cathrine Vilhelmine, Con- 
yentualinde i Støvringgaard Jom- 
frukloster, t 26* April i Frede- 
riksberg. (Brødre: Benjamin F., 
Peter F.). 

Fenger, Elise Frederikke, Frøken, f 
15. Febr. i Tranekjær, f. »/i 1808. 
(Søster og Svoger : Johanne Brand- 
strup f. F.; Brandstrup). 

Fenger, Louise Augusta, f. Manthey, 
Enke efter Sognepræst P. A. Fen- 
ger ved vor Frelsers Kirke i Kbhn., 
t der 28. Oct. , f. 21. Nov. 1808. 
(Børn). 

Finsen, Jon Constant, Stifbsphysicus, 
Dr. med. , R. af D. , f 12. Oct. i 
Nylgøbing paa Falster, f. 24. Nov. 
1826 i Reykjavik. (Hustru og 
Datter: Sophie F., f. Funck, 
Gerda F.). 

^scher, Christian, Etatsraad, Borg- 



mester i Randers, C. af D. og 
Dbm., t <ler 29. Juni, f. 13. Juli 
1816. (Søn og Søstre: Christian 
F., Marie F., Frederikke Dahl, 
£ F.). 

Fischer, Johan Christian Henrik, Di- 
recteur for Frederiks Hospital, fhv. 
Cultusminister, Landathingsmand, 
fhv.Folkethingsmand, Cand. theol.^ 
S. K. af D., t 16. Sept. i Kbhn.^ 
f. 8. Dec. 1814 i Slagelse. (Efter- 
ladte). 

FJefdSøe, Hans Wilhelm Ferdinand, Bog- 
trykker, t 10. Jan. i Kbhn., 58 
Aar gi. (Hustru: Wilhelmine F.,. 
f. Griinerwaldt, Børn og Sviger- 
datter). 

Flensborg, Mette, f. Schalstrup, £nk& 
efter Sognepræst til Hvorslev og^ 
Gjeming J. A. F., f 14. Nov.,. 
f. 22. Sepi 1805. (Børn). 

Fog, Ane Christine, £ Larsen, Told- 
controlleur H. Fogs Hustru, f 7.^ 
Aug. i Middel&rt, f. 1. Nov. 1819 
i Kjøge. 

Fog, Carl, Sognepræst til Slgolde, f 
der 11. Jan., f. ^% 1809 i Spandet 
PrsBstegaard. (Datter: Julie F.). 

Fog, Hermandine Kirstine, f. Borgen,. 
Enke efter O-odsforvalter paa 
Selchausdal J. D. Fog, f 3. Dec. i 
Svendborg, i 28. Aug. 1793 i Hol- 
bæk. (Børn og Svigerbørn). 

Fossum, Morten, Varemægler, f 4. Jan. 
i Kbhn., 59 Aar gi. (Hustru : Marie 
F., f. Thomsen, og Børn). 

Frederiksen, Hans Vilhelm, fhv. Told- 
assisteni, Dbm., t 7. Dec. i Faa- 
borg, 79 Aar gi. (Hustru og Børn). 

Frederiksen, Ulrika Christiane Doro- 
thea, f. Heering, fhv. Bankdirec- 
teur H. P. Frederiksens Hustru^ 
t 20. Aug. under et Ophold i Hel- 
lebæk, 77 Aar gi 

Frelesleben^ Carl Frederik Ferdinand^ 
Oberstlieutenant, Chef for 40de 
Bataillon, B. af D. , f 10. Aug. i 
Aalborg, f. 10. Juni 1831. (Hustru: 
Emilie F., f. Wittusen). 

Frelesleben^ Frederik Johan, f 19. Juli 



JDødsfjEkld i Danmark. 



TiUflDg S. 3S. 



i New York. (Hiutra: Amalie F., 
f. Topp). 

Friis, Anna Boline Marie, f. Borchse- 
nius, Isenkræmmer C. P. L; Friis's 
Hnstm, 1 14. Marts i Frederiksberg. 

Frila, Jens Jørgen Vinther, fhv. Postcon- 
troUeur, f 24. Dec. i Korsør, 607, 
Aar gi. (Hustru: Marie F., £ 
Høltzer, Børn og Svigerbørn). 

From, Carl Josva, Kjøbmand og Yice- 
consul, t 8. Aug. i Nylgøbing p. 
F., c. 70 Aar gi. (Hustru; Thomine 
F., f. Nissen). 

Fyhn, Thomas Ambrosius, Sognepræst 
til Nørrejernløse og Evandløse, 
t 20. Juni i Nørrejernløse, f. ^j^ 
1823 i Ringsted. (Hustru: Sep- 
tima F., f. Storch, og Datter). 

Fra88, Frederik Jørgen, Kammer- 
junker, t 31. Dec. i Kbhn., f. 15. 
Nov. 1794. (Broder: Kammer- 
herre H. F.). 

Fønss, Hans Hartvig Ludvig Anto- 
nius, Landmaaler, f 26. Juli i Kbhn., 
f. 11. Sept. 1818. (Hustru: Lucie 
F., f. Venndt). 

Fønas, Johannes Martin Ludvig, fhv. 
Kjøbmand, f 29. Nov. i Kbhn.,^£; 
11. Mai 1841. 

Garde, Hans Georg Friboe, Contread- 
miral, C. afD. ogDbm., f 13. Dec. 
ombord i Corvetten „Fyen" ved 
Malta, f. 30. Nov. 1826. (Hustru: 
Anna G., f. Knudsen). . 

Gede, Ludvig Vilhelm, Etatsraad, fhv. 
Qvæstor ved Universitetet, R. af 
D. og Dbm., t 6. Marts paa Hes- 
selagergaard pr. Nyborg, f. 7,a 1816 
i Nysted. (Hustru og Stifdatter: 
Cathrine G., f. Thorning, Laura 
Dons, f. Schaumann). 

Geisier, Anton Christian, fhv. Maler- 
mester, t 29. Jan. i Kbhn., 87 
Aar gi. (Hustru: EHsabeth Marie 
G., f. Starck, og Børn). 

Gemzøe, Jacob Mathias, fhv. Sogne- 
nepræst i Thorslunde og Ishøi, t 
3. Febr. i Frederiksberg, f. "/j 
1802 i Kbhn. (Børn). 

Gerner, Clara Magdalene, f. (rerner, 
pract. Læge J. C. Gerners Hustru, 



t 19. Dec. i Nexø, f. 11. Sept. 
^860 i Kbhn. 

Geredorir, Nanna, f. Møller, Enke efter 
Fideicommisbesidder J. P, Gers- 
dorjff til Boltinggaard, f 30. Nov. 
i Frederiksberg, f. 7. April 1810. 

Getber, Jens Johan, fhv. Borgmester, 
By- og Herredsfoged i Kjøge, R. 
af D. og Dbm. , f 9. Mai i. Frede- 
riksberg, f. 24. Oct. 1802 i Jægers- 
borg. (Børn). 

Gjellerup, Rasmus, fhv. Forpagter paa 
Strandegaard, f 26. Juli i Frede- 
riksberg, f. 17. Sept. 1803. (Børn: 
Elisabeth G., f. G., Poul G.). 

Gjereing, Frode Fredegode, Cand. theoL, 
Bestyrer af Odense private Real- 
skole, t der 12. April, f. 1. Marts 
1824. (Hustru: Catharine G., f. 
Duseberg, og Børn). 

Gjølbye, Niels Peter, fhv. Sognepræst 
til Estvad og Rønberg, f i Sept i 
Viborg, f. i Octbr. 1816. 

Glad, Hjalmar, Lieutenant, Vexelmæg- 
ler, t 23. Mai i Frederiksberg, f. 
21. Juni 1858. (Fader: Finants- 
hovedkasserer G. G.). 

Gleerup, Marie Nicoline, f. Hansen, Enke 
efter Sognepræst M. F. Gleerup 
til Føns og Ørslev, f 26. Marts i 
Ronæs Præstegaard efter 43 Aars 
Enkestand, f. '^U 1807. (Børn og 
Svigerdatter: Provst C. G., Sog- 
neprsBst J. Th. G., Sophie G., f. 
Gleerup). 

Glud, Holger, Eier af Ny Skivehuus, 
t. 7. Oct., 44 Aar gi. (Hustru: 
Philippa G., f. Rasmussen; Børn). 

Gradman, Christian Adam, stud. phiL, 
t 26. April i Rønne, 19 Aar gi. 
(Forældre: Toldinspecteur Sophus 
G., Marie G., f. Lundwall). 

Grandjean, Johanne Marie Ernestine, 
f. Wilde, Enke efter Cand. jur. Lud- 
vig Grandjean til Stamhuset Ven- 
nerslund, f 5. April i Kbhn., f. "/g 
1811. (Svigerdatter og Børnebørn : 
Louise G., f. Phenning, Ludvig 
G., Carl G., Anna G.). 

Grau, Hans Henrik, Consul og Kjøb- 
mand i Kolding, f der 4. Dec, 

3 



TUlmg S. 34. 



Dødiftild i Danmark. 



69 Aar gL (Broder: Particulier 
J. J. G«)* 1 

Grøensteen, Maria, f. Peterseu, Enke 
efter Godaforvalter A. Greeneteen 
paa Rygaard, f 19 Juli i Kbhn. 
(Børn, Syigersøn og Børnebørn). 

6r0S8, Hagbart Louis John, fby. Ga- 
pellan Ted Viborg Domkirke, t 
14. Aug. i Kbhn. (Forældre: A. 
G., R. G., f. Bannau). 

Grove, Anna Regine, f. Flindt, Justits- 
raad og fbT. Herredsfoged A. H. 
Groves Hustru, f 17. Nov. i 
Fredensborg. 

Grove, Catharine Marie, Frøken, f 25. 
Marts i Kbhn., 83 Aar gi. (Søster: 
Charlotte Griine, f. G.). 

Grove, Peter Frederik Nordahl, Land- 
skabsmaler, t 81. Juli i Kbhn, f. 
der 12. Novbr. 1822. (Hustru: 
Thora G.). 

Grfiner, Peter Valentin, fhy. Sogne- 
præst og Redacteur af „Helsingørs 
Avis**, f 17. Aug. i Helsingør, f. 
14. Marts 1798. (Hustru og Søn: 
Frederikke G., f. Oeltze, Boghol- 
der Lauritz G.). 

Gronbech, Charles Johan, Secondlieu- 
tenant i Artilleriet, f 14. April i 
Kbhn., f. 11. Juli 1859. (Moder: 
Cathinka G., f. Hansen). 

Gronvold, Carl Ferdinand, Kjøbmand, 
R. af D., t 9. Aug. i Slagelse, f. 
23. April 1817. (Hustru: Helene 
Catharine G., f. Wittrup). 

Gundel, Peter Wilhelm Emil, Districts- 
læge i Vordingborg, f der 17. 
Febr., f. "/^ 1820 i Kbhn. (Hustru: 
Henriette G., f. Lassen). 

Gundorph, Vilhelm Mouritz, Cand. 
philoL, t 14. Marts i Kbhn., 30 
Aar gi. (Sødskende: Lovise G., 
Emil G.). 

Gyntelberg, Marie Frederikke, Frøken, 
f 3. April i Varde, 79 Aar gi. 
(Broder: Læge G.). 

Gøricke, Adolph Vilhelm Theodor, Dr. 
med., Etatsraad, fhv. Overlæge 
ved St. Hans Hospital, R. af D., 
t 2. Oct. i Kbhn., f. 1. Febr. 1798 
i Paris. (Sønner og Svigerdøttre). 



Gøtzoobe, Ane Marie Pauline, f. Hjort, 
Sognepræst V. Gøtzschés Hustru, 
t 18. Febr. i Fredericia, f »/, 1837. 

GøtZ8Che, Ida Salome, f. Bertelsen., 
Justitsraad og Klosterforvalter W. 
Gøtzschés Hustru, f 20. Aug. paa 
Roeskilde Kloster. 

Hagen, Elise Vilhelmine, f. David, Enke 
efter Kammerraad Hagen, f 1. 
Jan. i Kbhn. (Datter: Marie H.). 

Hagen, Niels Jacob, Forpagter, f 17. 
Marts paa Allindemaglegaard, 77'/4 
Aar gi. (Hustru: Caroline H., £. 
Holmer, Børn og Svigerbørn). 

Hambro, Percival Lewis, afdøde Baron 
Carl Joachim Hambros næstældste 
Søn, t 16. April paa sin Eiendom 
i Brigmerston i England, f. 29. 
Jan. 1836. ' 

Hansen, Christen, Gaardeier i Sønder- 
onsild, fhv. Folkethingsmand , "f* 
27. Juli i Hobro. 

Haneen, Christian Amandus, Toldassi- 
stent, •}■ 11. Nov. i Nyborg. (Hus- 
tru: Frederikke H., f. Møller). 

Hansen, Wilhelmine Jaeobine, Frøken, 
Datter af afdøde Conferentsraad, 
, Overbygningsdirecteur Hansen, f 
17. April i Kbhn., 82 Aar gi. 

Harboe, Signe Margrethe, Frøken, f 
7. Febr. i Kbhn., 70 Aar gi. 
(Broder: Justitsraad C. H.). 

Hargens, Birgitte Christine, f. Berg, 
Enke efter Etatsraad og Byskriver 
i Flensborg H. Hargens, f 2« Nov. 
i Kbhn., 69 Aar gi. (Døttro og 
Svigersønner: Louise v. Rosen, f. 
H., Emilie Hammerich, f. H., Her- 
man V. Rosen, Carl Hammerich). 

Hartmann, Arthur Valdemar, Cand. 
jur.. Fuldmægtig vedBy*^ og Her- 
redsfogedcontoiret i Storeheddinge, 
t 26. Jan. i Kbhn., f. "/^ 1859 i 
Veile. 

Hattesen, Hans Vilhelm, Cand. phil., 
t 1. Mai i Kbhn. (Sødskende). 

Haurowitz, Bodil Johanne, f. Therkel- 
sen, Læge J. C. V. Haurowits's 
Hustru, f 21. Jan. paa Stjernholm 
ved Horsens, f. 1813. 

Haxthausen, Peter Maximilian, Riga- 



Dødsfald Daamftrk. 



Tm»g S. 35. 



. friherre, Cand. jur., Bogholder i 

Landmaadsbanken, f 9. Dec. i 

Frederiksberg, f. 18. Aug. 1841. 

(Hustru: Mimi H., f. Loweow). 
Heck8her, Dagmar Kirstine, f. Bache, 

Oberst H." Heckshers Hustru, f 8. 

Aug. i Helsingør. 
Hedemann, Wulff Henry Bernhard, 

Premierlieutenant i ilaaden, f 5. 

Mai i Mentona, f. 23. Oct 1858. 

(Broder: Christel H.). 

NegermanihLintfencrone, Diderik Wil- 
liam, Oberst, Kammeijunker, R 
af D. og Dbm., t 5. Oct. i Kbhn., 
f. 23. April 1817. (Hustru: Amalie 
H.-L., f. Sehested. Børn). 

Heiberg, Christen Stub, Sognepræst 
til Feldballe og Nødager, f 30. 
Jan. i Feldballe, £ "/is 1825. (Hu- 
stru: Franziska H., f. Mantzius). 

Helleeen, Lauritz Simon Frederik Chri- 
stian, Toldcontrolleur, Dbm., f 
13. Febr. i Svendborg. (Hustru: 
Birgitte H., £ Munch). 

Helros, Christian August, Apotheker 
i Nordby paa Fanø, f der 3. Juli, 
£ 1813 "/g. 

Heleengreen, Wentzeline Hansine Marie, 
£ Stripp, Skuespiller A. F. Hel- 
sengreens Hustru, 1 8. Jan. i Kbhn. 

Herforth, Christian Hjelm, Overrets- 
sagfører, t 26. Sept. i Kbhn., £ 
der 7. Decbr. 1856. (Hustru: Mad- 
sine H, £ Petersen). 

Hereleb, Carl Frederik, Overkrigscom- 
missair, Cand. jur., fhv. Intendant, 
R. af D., t 17. Aug. i Charlotten- 
lund, £ »/s 1819. (Hustru: Chri- 
stiane H., £ Malling). 

Hertz, Cathrine Elisabeth, £ Bayer, 
Enke efter Districtslæge Hertz af 
Kallundborg, f 24. Juli under et 
Besøg paa Herlufsholm, 77 Aar 
gi. (Sønner: Viggo H., Fritz H.). 

Hertz, Marie Bothilde, £Kro8sing, Cand. 
phil. F. Hertz's Hustru, f 27. Marts 
i Aarhus. 

Hertz, Peter, Juveleer, f 1. April i 
Kbhn., 73 Aar gi. (Hustru: Rose 
H., £ Meyer. Børn). 

Heyman, Johanne, £ Levysohn, Enke 



efter Etatsraad J. W. Heyman, f 
11. Oct. i Kbhn. (Børn og Sviger- 
børn). 

Hlflebrandt, Niels Peter, Cantor og 
Klokker ved Frederiks tydske 
Kirke, F.M, f 11. Pebr. i Kbhn., 
£ "/« 1815. (Børn: Frederik H., 
Albert H., Sophus H. , Hilda H.). 

Hllmer, Emil Conrad, Musiker, f 7. 

Aug. i Kbhn., 36 Aar gi. (Sød* 

skende: Pr. H., C. W. H.). 
Hilmers, Auguste Adele Charlotte, f. 

Krogh, Enke efter Etatsraad Hil- 

mers, f 5. Dec. i Kiel, £ 24. Juni 

1811. (Børn).- 
Hindenburg, Johan Carl Frederik Cay, 

Capitain og Compagnichef ved 28. 

Bataillon, f 9. Dec. i Aarhus, £. 

7. April 1844. (Broder: Anton H.). 

Hiort, Vilhelm Andreas, stud. theoL, 

t 28. Mai i Kbhn. (Forældre: 

Capitain N. H. H., Betzy H., £ 
Hindenburg). 

Hjorth, Laurits Jacob Edvard Julius, 
Toldinspecteur i Kbhn., R. af D., 
t der 20. Juni, £ *% 1821. (Hustru 
og Børn). 

Hjorth , Wilhelmine Elisabeth Andrea, 
Enke efter fhv. Jernbanedirecteur 
S. Hjorth, t 30. Sept. i Kbhn. 
(Døttre: Josephine Baland, £ An- 
cker, Diderikke Ancker). 

Hoohhelm, Niels Broch, fhv. kgl. Told- 
assistent, t 26. Febr. i Kbhn. (Dat- 
ter: Thora H.). 

Holbech, Jens Andreas Christian, Etats- 
raad, Skoledirecteur i Kbhn., R. 
af D. og Dbm., f 23. Dec. i Kbhn., 
£ 6. Dec. 1815. (Hustru og Børn). 

von Holck, Carl Christian Wilhelm Fer- 
dinand, Capitain, R. af I)., f 3. 
Marts i Frederiksberg, £ "/n 1823. 
(Sønner: Carl v. H., Oluf v. H.). 

von Holck, Ferdinand Emanuel, Skov- 
rider ved Vallø, Lieutenant, f 18. 
April paa Frederiks Hospital i 
Kbhn., £ 28. Juni 1838. (Hustru: 
Augusta V. H., £ Wol£ Børn). 

von Holck, Gerda, t 9. Sept. i Frede- 
riksberg, £ 5. Juni 1883. (For- 

3* 



TiUæg S. 86. 



Dødsfald i Danmark. 



ældre : Politiassistent H. v. H., Au- 
gusta V. H., f. Fenger). 

Holck-Hardenberg-Reventlow, Carl Lud- 
vig August Budolph, Greve, Besid- 
der af Grevskabet Hardenberg- 
Reventlow, og af det v. Thienen'ske 
Fideicommis, Khr., Hoi^æger- 
mester, C. af D., f H- Febr. i 
Kbhn., f. ^Ij 1818. (Hustru: Louise 
H.-H.-R., f. V. Qvalen). 

Holck -Wlnterfeldt, Gustav Christian, 
Greve, Kammerherre, til Stamhuset 
Bjellebro og Rosendal, t 22. Nov. 
paa Rosendal, f.2.0ct. 1802. (Børn). 

Hoimblad, Adelaide Antoinette Julie, f. 
Cabott, Enke efter Justitsraad 
Holmblad, f 14. Marts i Kbhn., 
79 Aar gi. (Børn og Søstre). 

Holffler, Christian Emil , Fuldmægtig i 
Krigsministeriet, Capitain, Cand. 
jur., R. af D. og af Vasaordenen, 
t 28. Mai i Kbhn., f. 25. Jan. 1821. 
(Hustru: Louise H., f. Ibsen. 
Sønner). 

Nol mer, Sophie Elisabeth Ferdinandine, 
f. Wiesener, Enke efter Justits- 
raad og Borgmester Holmer, t 9. 
Oct. i Frederiksberg. (Datter: 
Amalie H.). 

^on Holstein, Andreas Heorik, Kam- 
merherre, Major, fhv. Postmester 
i Kiel, R af D., f '7. Nov. i Kbhn., 
f. 13. Marts 1798. (Børn). 

Holsten, Frederik Christian, Baron, 
Geheimeconferentsraad, Khr., fhv. 
Stiftamtmand, S. K. af D. ogDbm., 
t 1. Sept. i Frederiksberg, f. 12. 
Mai 1804. (Fætter: Holsten-Lehn- 
Charisius). 

Holten, Hans Christopher, Oberst, fhv. 
Secretair i Privatbanken, R. af 
D. t 10. Nov. i Kbhn. 

Holten, Sofus Emil, fhv. Kjøbmand, f 
11. Nov. i Frederiksberg, 49 Aar 
gi. (Sødskende: Just H., Anna 
Linde, f. H.). 

von Holten-Bechtolshelm, Hans Edvard, 
Oberst, Kammeijunker, R. af D., 
t 21. Sept. i Kbhn., f. 23. April 
1809. (Hustru: Augusta v. H.-B., 
f. V. Mauchenheim, kaldet Bech- 



tolsheim. (Børn, Svigerbørn og 
Børnebørn). 

Homann, Peder Jacob, fhv. Urtekræm- 
mer, t 27. Aug. i Kbhn., f. 4. 
Oct. 1817 paa Østerø. (Ven: H. 
B. Fogtmann). 

Hoppe, Frederik Laurits Thestrup, 
Skibsmægler, f 8- April i Frede- 
riksberg. 

Hongaard, Jens Andreas Siegfred, Skue- 
spiller, t 9. Marts i Kbhn., 60 Aar 
g], (S$2in: Fuldmægtig August EL). 

Husum, Christian Siegfried, Capitain, 
t Natten mellem 30. og 31. Marts 
i Kbhn., f. 1821. (Hustru: Amalie 
H., f. Døcker, Børn og Svigersøn). 

Hvidt, Laurits Nicolai, Grosserer, For- 
retningsfører for „De private As- 
surandeurer", E. afD., f 18. Nov. 
i Kbhn. (Hustru: Elisabeth H., L 
Gammeltoft. Børn). 

Høedt, Frederik Ludvig, Professor, fhv. 
kgl. Skuespiller og Elevinstruc- 
teur, R. afD., f 22. Marts i Kbhn., 
f. der "/, 1820. (Moder: Marie H.). 

Høhllng, Caroline Dorothea Elisabeth, 
Frøken, f Natten mellem 18. og 
19. Marts i Kbhn., 71 Aar gi. 

Høncke, Elisa Anina, f.Bock, Telegraph- 
Directeur Hønckes Hustru, f 24. 
Marts i Kbhn. 

Jacobsen, Jens Peter, Cand. phil.. For- 
fatter, t 30. April i Thisted, f. der 
7. April 1847. (Forældre: Chresten 
J., Benthe Marie J., f. Hundahl). 

Jacobæos, Henrik Yelleius, Cand. polyt 
og pharm., fhv. Bier af Borup- 
gaard ved Silkeborg, Medlem af 
den grundlovgivende Rigsdag, fhv. 
Landsthingsmand, f 26. Dec. i 
Kbhn., f. 15. Febr. 1807 i Bud- 
kjøbing. (Hustru: M. J., .f. An- 
dersen. Børn). 

Jensen, Haridd, Bedacteur af „Folkets 
Nisse", t 4. Juli i Kbhn., f. 9. 
Juni 1828. 

Jensen, Johan Christian, fhv. Sogne- 
præst til Houlbjerg og Granslev, 
R.' af D., + 8. Oct. paa Marienlyst 
ved Randers, f. ^U 1790. 

Jensen, Johan Peter, Sognepræst tQ 



Dødsfald i Danmark. 



Tillæg S. 37. 



Østerskjermnge og Hundatrup. f 

24. Nov. i Østerskjerninge, f. 23. 

April 1817. paa Strynø. (Hustru 

og Børn). 
Jensen, J. P., Gaardeier, fhr. Folke- 

thingsmand, f 6. Nov. i Torslev ved 

Øster Svenstrup. 
Jensen, Signe Vilhelmine Marie, f. 

Visby, Enke efter Blomstermaler 

og Professor J. L. Jensen, f 22. 

Dec. i Kbhn., 81 Aar gi. (Niece 

og dennes Mand: Laura Hein, f. 

Jensen, Overretssagfører A. Hein). 
Jepsen, Ingeborg Christine, f. Thay- 

sen, Enke efter Cancelliraad, Thing- 

skriver P. Jepsen, f 23. Jan. i 

^Kbhn. (Børn : H. C. J., A. B. J.). 
Jersild, Peter Valdemar, Vexellerer, 

1 17. Nov. i Kbhn. (Hustru : Marie 

J., f. Jensen. Børn). 
Jespersen, Christian Eliezar, fhv.Brand- 

Directeur, exam. juris, f 12. Marts 

i Nexø, 72 Aar gi. 

Jespersen, Hans Anker, fhv. Sogne- 
præst i Utterslev, fhv. Landsthings- 
mand, f 26. Nov. i Maribo, f. 12. 
Aug. 1803 i Nexø. (Hustru: Jutta 
J., f. Bojesen). 

Jespersen, Jens Christian, Sparekasse- 
directetir, fhv. Eier af Nyborg 
jMøUer, 1 8. Sept. i Nyborg, 74 Aar 
gi. (Hustru: Mine J.). 

von Jessen, Carl Frederik Reinhold, 
Kammeijunker, Ritmester, Brand- 
directeur, H. af D., f 9. Marts i 
Horsens, f. ^'/^o 1818. (Hustru og 
Sønner). 

Jessen, Peter, Dyrlæge, Consulent ved 

Landhuusholdningsselskabet, f 10. 

Aug. i Frederiksberg, 39 Aar gi. 

(Hustru : Henriette J., f. Povlsen). 

Johansen, Johannes Peter August, 

.Kammerassessor, Procurator, f 28. 

April i Aalborg, 56 Aar gi. 

Johansen, Ludvig Vilhelm, fhv. Hospi- 
talsforstander paa St. Croix, Lieute- 
nant, f 28. Febr. i Kbhn., f. */, 1837. 
(Søster: Tagea J,). 

Joiinsen, Hannes St., fhv. Kjøbmand, 
Cand. phil., f IQ, Nov. i Reykja- 



vik, 76Vj Aar gi. (Søn: Adjunqt 
O. J. i Odense). 

Juhl, Peter, Justitsraad, fhv. Toldkae- 
serer i Flensborg, R. af D., t 
11. Aug. i Kbhn., 83 Aar gi. 
(Børn og Svigerbørn: C. J., Ma- 
thilde J., f. Pries, P. J., Elna J., 
f. Boeck, Constance Lassen, f. J,, 
N. Lassen). 

Jungersen , Laurits , stud. jur. , f 29. 
Juni i Kbhn. (Forældre: Sogne- 
præst C. M. J. i Ferslev, Laura 
J., f. Balslev). 

Just, Carl Andreas Daniel, Cand. phil., 
fhv. Skolelærer i Udesundby, Told- 
klarerer, t ^0. Jan. i Kbhn. 

Jørgensen, Caroline Jensine, Frøken, 
f 21. Juli i Frederiksberg, 64 Aar 
gi. (Sødskende: Else J., Profes- 
sor B. S. J.). 

Jørgensen, Jens Frederik Harald, Di- 
strictslæge i Thisted, f der 23. 
Dec, f. 7. Aug. 1841 i Odense. 
(Hustru: Wibeke J., f. Bulow). 

Jørgensen, Johanne Caroline Petrine, 
f. Sonderburg, Enke efter Over- 
læge J. F. Jørgensen, f 30. Oct. 
i Kbhn., f. 25. Febr. 1816 i Odense. 
(Børn). 

Jørgensen, Niels Peter, fhv. Sognepræst 
til Skanderup ved Kolding, f 8. 
Marts i Nagbøl Præstegaard, f. ^'/i, 
1811. (Hustru: Julie J., f. Wolf. 
Børn). 

Kaalund, Hans Vilhelm, Professor, fh. 
Overlærer ved Vridsløselille Straf- 
feanstalt , Digter, R. at* D. , f 27. 
April i Frederiksberg, f. 23 Juni 
1818. 

Kali, Peter Julius, Inspectéur paa 
Marienborg, f der 19. April, 50 
Aar gi. (Hustru: Augusta K., f. 
Selchau-Hansen). 

Kallenbåch, Nanna Augusta, f. Meinig, 

Enke efter Sognepræst J. C. F. 

Kallenbåch, f 23. Nov. i Kbhn., f. 

16. Juni 1814 i Esbønderup. (Børn 

og Svigerbørn). 
Kauffeldt, Johan Christoph Ehrenfried, 

Kammerraad, fhv. Colonibestyrer, 



TiUæg S. S8. 



Døds&ld i Danmark. 



+ 12. Nov. i Frederiksberg. (Børn 
og Svigerbørn). 

Keller, Vilhelm Theodor Emil, Justits- 
raad, Bogholder red den kgl. Civil- 
liste, R. af D., t 29. Oct. i Kbhn. 
(Hustru: Frederikke K., f. Hille- 
brandt. Børn). 

Kellner, Helga Camilla Pauline Juliane, 
f. Petersen, Capitain A. Eellners 
Hustru, t 12. Nov. i Kbhn. 

Keyper, Frederik Leopold Johan, Oberst- 
lieutenant i Ingenieurcorpset, B. 
af D. og Dbm., f 80. Oct i Kbhn., 
f. 1. Marts 1882. (Hustru: Emmely 
K., f. Simmelkjær). 

Kieler, Charlotte Birgitte, f. Lund, Enke 
efter Provst H. F. F. Kieler, f 28. 
Dec. i Aarhus, f. 11. Dec. 1816. 
(Døttre: Josephine Møller, f. K., 
Caroline Schytte, f. K.). 

Kier, Edvard Emil, Apotheker i Viborg, 
t smstds. 6. Febr., 67 Aar gi. 
(Sødskende). 

Klerumgaard, Adamine Louise Sophie, 
f. Gorm, fhv. Sognepræst C. Kie* 
rumgaards Hustru, f 23. Febr. i 
Kbhn., f. der »/, 1819. 

Kleil, Carl Edvard, Provst, Sognepræst 
til Bregninge paa Ærø, f der 29. 
April, f. 21. Jan. 1820 i Stubbe- 
Igøbing. (Hustru: Louise K., f. 
Hansen). 

von Kløcker, Jenny, Frøken, overordent- 
lig Stiftsdame i Vallø, t 12. Febr. 
i Kbhn., f. ^U 1820. (Søster: OUve 
von K.). 

Knauer, Helene Sophie Margrethe, f. 
Hingelberg, Enkefrue, t ^^2. April 
i Kbhn., 72 Aar gi. (Børn og 
Svigersøn: B.edaction8secretair H. 
Cht. K., Cæcilie Nielsen, f. K., 
Præst L. V. Nielsen). 

Knudsen, Marie, f. Riepche, Enke efter 
Sogneprsest K. P. Knudsen til 
Blegind og Hørning, f 18. Juni i 
Blegind, f. 6. Oct. 1820 i Hamborg. 
(Datter: Selma Sveinbjømsson). 

Knudsen, Otto Gustav Jacob Christian 
Thomas Edmund AfricB,nnB^ Høie- 
steretsassessor , Borgerrepræsen- 
tant, R af D. og Dbm., f 17. 



Sept. i Kbhn., £ 13. April 1828 i 

Tripolis. (Hustru: Betty K., £ 

Malling. Børn). * 
Knuth, Johan Sigismund, Greve, Eier 

af Store Grundet, f 30. Oct. i Kbhn., 

f. 5. Oct. 1823. (Børn). 
Koch, Anna Petrea, f. Holst, Brand- 

directeur B. G. Kochs Hustru, "f* 

9. Oct. i Hjørring. 
Koch, Carl Johan, Cand. jur., fhv. 

Folkethingsmand og fhv. Eier af 

Trudsholm, t 6. Marts , i Kbhn., 

f. "/, 1819 paaPrysenborg. (Hustru: 

Oline K., f. Møller). 
Koch, Hertha Elisabeth, Frøken, f 31. 

Juli paa Vemmetofte, 21 Aar gL 

(Fader: Etatsraad P. F. K.). 
Koefod, Sørine Christiane Jacobine, f. 

Zoffmann, Enke efter Læge G. V. 

Koefod, 1 10. Sept. i Kbhn., f. 29. 

Juli 1829 i Fredericia. (Børn). 
Koefoed, Georg Daniel Antonius Krie- 
. ger, Cand. polit., Eier af Bakke- 

gaard i Præstø Amt, f 27. Marts 

i Mentona, f. "/lo 1848 i Viborg. 

(Moder: Augusta K., f. Lillien- 

skjold). 

Koitholf, Johanne Marie, f. Swane, Dr. 
theol. E. W. Kolthoffis Hustru, t 
24. Febr. i Kbhn., f. der »/^ 1816. 

KOSS, Karen Marie, f. Andersen, Enke 
efter Kammerassessor, Toldcontrol- 
leur Koss, f 14* Jnni i Kbhn., £ 
15. Mai 1805 paa Frederiksværk. 

Krabbe, Frantz Carl August Georg, 
Capitain, f i Sept. i Itzehoe, £ 5. 
Jan. 1812. 

Kraft, Antonette Elisabeth, f. Juel, 
Enke efter Landmand Niels Fre- 
derik Kraft, t 8. Sept. i Frede- 
riksberg, 81 Aar gi. (Datter: So- 
phie Olsen). 

Krag, Frederik, Fabrikant, Cknd. 
pharm., f 7. Febr. i Aalborg, 64 
Aar gi. (Hustru : Anna K. , f. Thor- 
chelsen). 

Krag, Maurits Gotthold, tidligere Eier 
af Munkemølle ogDirecteur i Fjens 
Stifts Sparekasse, fhv. Landsthing«- 
mand, f 17. Marts i Odense, £ der 



DødifiEdd i DaBxnark. 



Tillæg S. 89. 



•/i 1796. (Bøm , Svigerbørn og 
Børnebørn). 

Kraø, Sophie Vilhelmine, ConTentnal- 
inde i Yemmetofte, t 9. Ang. i 
Frederiksberg, 83Aargl. (Søster: 
Henriette £.)• 

Krag- Juel -ViBd-Frlj8, Frederik Julius, 
Ghreve, Besidder af Baroniet Juel- 
linge, Khr., fhv. Landsthingsmand, 
R. af D., t 14 Sept. i Kbhn., f. 
28.Aug. 1821. (Hilstru: Benedicte 
K.- J.-V.-F., f. Oomtessé Eeventlow. 
Bøm). 

Kraøh, Anna, f. Jørgensen, Enke efter 
Regimentsdyrlæge Cragh, f 17. 
Marts i Kbhn., 71 Aar gi. (Søn: 
Capitain af Generalstaben F. K.). 

Kraøhy Sophus Andreas August, Kas- 
serer i Kbhns. Hoyedkasse, f 19. 
Jan. i Kbhn. (Hustru og Datter: 
Ida K., f. Breede, Elna K). 

Kranoldy Anne Marie, f. Christiansen, 
Conferentsraad og Amtsforvalter 
Kranolds Hustru, f 16. Jan. i 
Odense. 

Krarup, Henriette, f. Manniche, Enke 
efter Kammerraad N. B. C. Krarup, 
t 21. Oct. i Kbhn., f. 20. April 
1808 i Hammel Præstegaard. (Børn). 

Krarup, Jens Vissing, Cand. pharm., 
fhv. Eier af Stenvad Mølle, t 20. 
Marts i Frederiksberg, f. 1807. 
(Søstre: Christine Øllgaard, f. K., 
Frederikke Krarup, f. K., Johanne 
Friis, f. K., Balthazarine Sveistrup, 
f. K.). 

Krause, Johan Herman, Brolægnings- 
entrepreneur, f 17. Jan. i Kbhn., 
næsten 78 Aar gi. (Hustru: B. E. 
F. K.). 

Krenehel, Oline Clausine, f. Hornemann, 
Enke efter Commandeurcapitain 
H. E. K., t 14. Jan. i Kbhn., f. 
"/, 1823 i Slagelse. (Bøm og Svi- 
gerbørn). 

Krenehel, Valdemar, Dr. med., Øien- 
læge, KafD., 1 19. Marts i Kbhn., 
f. der "/, 1844. (Hustm: Sophie 
K., f. Simony og Søn). 

Krogh, Juliane Marie, Frøken, f Nat- 



ten mellem 11. og 12. Marts paa 
Primkenau i Holsten. (Sødskende). 

Krogh, Valdemar Ludvig, Proprietair, 
t 19. Aug. paa Kronborg Lade- 
gaard ved Helsingør. (Hustru: 
Sophie K., f. Dencker, og Bøm). 

Laooppldan, Hans Johan Georg Adolph, 
fhv. Overlærer ved Næsgaard Land- 
brugsskole, R. af D., f 12. Jan. i 
Frederiksberg, f. */g 1811 i Svend- 
borg. (Hustru: Karen L., f. Frie- 
derichsen). 

Langballe, Carl Christian, Kjøbmand, 
1 4. Sept. i Aarhus, f. 25. Juli 1805 
i Veile. (Bøm). 

Langkjær, Ditlev Monrad Jensen, Cand. 
phil. og Lærer, f 9. Juli i Kbhn., 

65 Aar gi. (Hustru: Vilhelmine 
L., f. Lous). 

Lanng, Edgar Bosenøm, Architekt, t 
20. Aug. i Frederiksberg, f. 6. Marts 
1860 i Nyborg. (Forældre: Over- 
læge C. L., Marie Louise L., f. 
Bosenøm). 

Lanzky, Axel Valdemar, Capelmusicus, 
dec. med Forijenstmedaillen i Guld, 
t 30. April i Kbhn., f. 'Vs 1825. 
(Børn). 

Larsen, Bona Nikoline, f. Rønne, f 
29. Dec. i Haarslev, f. 14. April 
1830. (Fader: N. JRønne). 

Larsen, Hans Christian, Handskefabri- 
kant, t ^0* ^^^' i Kbhn. 

Larsen, Ludvig, f 13. Juli i Kbhn., f. 
10. Sept. 1868. (Forældre: Over- 
retsassessor £. F. L., Maria L., f. 
Martensen). 

Larsen, Peter Christian, Sognepræst til 
Høve og Flakkebjerg, t 31. Oct., 
f. 17. Marts 1837 i Aarby. (Hustm: 
Julie L., f. Lauritsen). 

Larssen, Jens, dansk Viceconsul i 
Malmø, Skibsekviperingshandler, 
fhv. Skibsfører, f 22. Dec. i Malmø, 

66 Aar gi. (Hustru, Børn, Sviger* 
søn: Augusta L., f. Kjær, Olaf L., 
Otto L., Oda Nielsen, f. L., Mar- 
tinius Nielsen). 

Lassen, Frederik Severin, Justitsraad, 
fhv. Revisor i Justitsministeriet, f 
25. Dec. i Kbhn., 78 Aar gi 



TiUæg S. 40. 



Dødsfald i Danmark. 



Lasson, Dorthe Marie, f. Christensen, 
Boelsmand J. C. G. Lassons Hustru, 
t i Jan. i NørkHt, f. 7. Sept. ISH. 
Lauby Ernestine Deichmann, f. Linne- 
mann, Enke efter Sognepræst H. 
J. T. Laub i Langaa paa Fyen, 
t 20. Sept. i Kbhn., f. 18. Febr. 
1827 i Yeile. (Børn). 
Leerbecky Carl Christian, Cand. phil., 
t 19. Sept. i Kbhn., 20 Aar gi. 
(Moder: Ohyia L.). 
Lehmann, Erasmine Henriette, f. Fog, 
Etatsraad og fhy. Toldkasserer J. 
C. J. Lehmanns Hustru, f 20. 
Aug. i Kbhn., f. 23. Juli 1810. 
Lenbcke, Thies Hans Jørgen, Capitain, 
ToldcontroUeur, Dbm., f 9. Oct. 
i Aalborg, f. 7. Marts 1824. 
Lendorf, Christian Gottfried, fhv. Tøm- 
mermester, t 17. Juli i Kbhn«. 79 
Aar gi. (Hustru : Maria . L. , f. 
Hangel. Børn og Syigerbørn). 
Lerche, Christian Albrecht, Greve, Be- 
sidder af Grevskabet Lerchenborg 
og Eier af Aggersvold, Kammer- 
herre, fhv. Landsthingsmand, C. 
af D. og Dbm., f 10. April i Kbhn., 
f. 3. April 1830. (Hustru: Cornelia 
L., f. TiUisch, Børn). 
le Sage de Fontenay, Elise, f. le Sage 
de Fontenay, Sognepræst Frits 
Fontenays Hustru, f 7. Sept. i 
Søby Præstegaard, f. 5. Sept. 1844.- 
Leschly, Peter Magnus, kgl. Bogholder 
paa St. Croix, f der, anm. ^^/ij af 
Broderen, Capitain M. L. 
Leth, Lars Balslev, fhv. Sognepræst til 
Horne, f 18. Juni i Faaborg, f. 
14. Decbr. 1796 i Svanninge. 
(Hustru: Hanne L., f. Bredsdorff). 
LevetzaUy Frederikke Juliane Margrethe 
Sophie Auguste, Stiftsdame paa 
Vallø, t i Oct., anm. »/jo, f. 11. 
Febr. 1817. 
Levetzau, Vilhelmine Frederikke Lucie, 
Conventualinde i Boskilde adelige 
Jomfrukloster, f der 20. Febr., f. 
"/i 1807. (Søster: Johanna Marie 
Wahl, f. L.). 
Licht, Carl Christian August, Capitain, 
Slotsforvalter paa Kronborg, Dbm. 



ogB.afD., t der L Sept., f. 1810. 
(Hustru: Eleonore L.). 
Licht, Marcus Philip WUhehn de Fine^ 
Oberst, C. af D. og Dbm., f 18. 
Mai i Kbhn., f. 14. April 1821. 
(Hustru: Dorthea de F. L., f. 
Kjeldsen). 
Lier, Anton Christoffer, Particulier, -f* 
30. Juli i Kbhn., 74 Aar gL (Hu- 
stru: Henriette M. L.). 
LiBd, Amoldine Vilhelmine, Frøken, 
1 3. Marts i Kbhn. (Broder : Oberst 
El. L). 
Lind, Ligeborg Mariane Caroline, Frø? 
ken. Datter af afdøde Etatsraad, 
Dr. med. J. G. Lind i Viborg, -f- 
24. Febr. i Frederiksberg. (Bro- 
der: J. H. L.). 
Lind, Jens, fhv. Sognepræst til Hvid- 
bjerg og Lyngs, B.afD., t l.Sept. 
i Struer, f. 30. Oct 1800 i Naur. 
(Børn). 
Lindahl, Hans Jacob, Cand. jur., fhv. 
Eier af Skjerrildgaard i Jylland, 
fhv. Folke thingsmand , f 30. Oct. 
i Frederiksberg, f. 15. April 1812 
i Lemvig. (Slægtning: Elise En- 
gelbrecht, f. Baadsgaard). 
Lintrup, Lorentz, fhv. Sognepræst til 
Seden og Aasum paa Fy en, f 21, 
Aug. i Frederiksberg, f. 15. Mai 
181Q i Rønne. (Hustru: Augusta 
L., f. Hintzø. Børn og Børnebørn). 
Liplce, Alexis Christian, Portraitmaler, 
f 5. Dec. i Kbhn., f. der 9. Marts 
1819. (Hustru: Vilhehnine L., f. 
Beeh). 
Lund, Johanne, Frøken, f 5. Nov. i 
Bogense. (Søster: Josephine Lang- 
kilde, f. L.). 
Lundt, Søren Bregenholm, fhv. Sogne- 
præst til Tolk og Nybøl i Angeln, 
Districtsforstander i Kbhn., f der 
29. April, £ 19. Marts 1811 i Aal- 
borg. (Hustru og Datter: Chri- 
stine L., f. Prahl, Helga L.). 
Lyneborg, Frederik Ferdinand, Capi- 
tain, Toldassistent, 1 2. Mai i Hille- 
rød, 73 Aar gi. 
Lystrup, Sofus Christian, Sognepræst 
til Liunge og Braaby, t 17, April 



Døds£ald i Daxunark. 



Tillæg S. 41. 



i Liunge Præategkard, f. 12. Nor. 
1852 i Aalborg. (Hustru: Johanne 
L., f. Galster). 

Liitken, Cecilia Marie, f. Leuning, £nke 
efter Sognepræst O. D. Liitken, 
t 8. April i Nykjøbing p. P., f. 
19. Juli 1796 i Kbhn. (Børn). 

Liitzen, Niels Saaby, fhv. Gaardfæster 
i Halsted Tyede, f ^5. Sept, 82V, 
Aar gL (Brodersøn: F. L. paa 
Christianssæde). 

Lutzow, Frantz, Tobaks&brikant, f 5. 
Aug. i Flensborg, f. 7. April 1822. 

Lassøe, Viggo Olvar, f 3. Oct. i Gal- 
ten Præstegaard, 81 Aar gi. (For- 
ældre: Sognepræst C. F. L., Elisa 
L., f. Pingel). 

Lønholt, Jacob Hansen, Værftslieute- 
nant, Dbm. og R. af D., f 22. 
April i Kbhn., 67 Aar gi. (Hu- 
stru: Cathrine L., f. Holynsky. 
Børn og Svigersøn). 

Løser, Emil Conradt, Capitain og Bog- 
trykker,t 17. Marts i Kbhn. (Hustru: 
Marie L., f. *Driefer. Børn og 
Svigerbørn). 

Løvendal, firOger van Bangemann-Huy- 
gens. Greve, f 15« Mai i Boume- 
mouth i Syd-England, f. 6. Mai 
. 1805. 

Løwensøn, Anna Frederikke, f. Hansen, 
Enke efter Capitain C. F. Løwen- 
søn, 1 22. Oct. i Kbhn., f. 21. Marts 
1814. (Børn: Blanche L., Volde- 
mar L.). 

Løvmand, Frederikke Elisabeth, Frøken, 
t 27. Febr. i Kbhn., f. ^j, 1801. 
(Søster: E. Mariager). 

Maaløe, Carl Ludvig Valentin, Cand. 
pharm., Forvalter ved Fyens Stifts 
Sparekasses Laanecontor, f 1^- 
Jan. i Odense, 47 Aar gi. (Hustru: 
Marie M., f. Urban Hansen). 

Madsen, Carl, Agent, Kjøbmand i Ros- 
kilde, t der 29. Oct., 63 Aar gi. 
(Sødskende). 

Madsen, Marie Ernestine Laurentze, f. 
Gamel, Oberst i Artilleriet Emil 
Madsens Hustru, f 8. Febr. i Fre- 
deriksberg. 

Malling, Ove, Amtsforvalter, CanceUi- 



raad, Cand. jur., R. af D., f 8. 
Jan. i Roskilde, f. */s 1821 i Kbhn 
(Hiiitru: Betzy M., f. Sletting, og 
Børn). 

Mansa, Jacob H«nrik, Oberst, Karto- 
graf, C. af D. m. m., f 5. Juni i 
Kbhn., f. 8. Juni 1797 i Hillerød. 
(Børn). 

Marcher, Hans Christian Frederik, 
Cand. phil, Skriver i Udenrigs- 
ministeriet, Gaadeforfatteren s-r«, 
t 16. Jan. i Kbhn., 60 Aar gi. 
(Søster: Conradine Sick, f. M.). 

Markussen, Anna, f. Rosing, Enke efter 
Sognepræst M- til Dalby og Tureby, 
t 10. Aug. paa Turebyholm. 

Matthiessen, Nicolai Edvard August, 
fhv. pract. Læge i Hellebæk, f der 
10. Marts, f. Vii 1814 i Kbhn. 
(Hustru: Henriette M., f. Hjorth. 
Børn). 

Mau, Jens Christian Edvard Theodor, 
fhv. Sognepræst til Farum og Vær- 
løse, fhv. Landsthingsmand, R. af 
D. m. m., t 4. Aug. i Kbhn., f. 10. 
Oct. 1808 i Odense. 

Mehl, Louise Yilhehnine, Frøken, Dat- 
ter af afdøde Provst M. i Raklev, 
t 21. Jan. i Grundfør Mølle. 

Mefchinger, Johan Daniel, Kammer- 
assessor, f 20. Jan. i Kbhn., 80 Aar 
gi. (Hustru: Ellen Johanne M.). 

Melchior, Dorothea, f. Henriques, Enke 
efter Etatsraad Moritz G. Melchior, 
t 16. Febr. i Kbhn., 62 Aar gi. 
(Børn). 

Meyer, Oswald Marie Gravensten, afsk. 
Capitain af Fodfolket, R. af D., f 
3. Aug. i Frederiksberg, f. 9. Febr. 
1828. (Hustru: Marie M., f. Hec- 
quet). 

Meyn, Tekla Mathilde Felicia, f. Linde- 
blad, Læge N. Meyns Hustru, f 
13. Jan. i Esbønderup, f. ^^/g 1846 
i Skartofte i Skaane. 

Michaelsen, Vilhelmine Augusta, f. Jan- 
sen, Enke efter Justitsraad J. P. 
Michaelsen, f 16* Aug. i Frederiks- 
berg, f. 1. Sept. 1816. (Børn). 

Moltke, Adam Friedrich Adamson, 
Greve , fhv. Regjeringspræsident, 



TiUæg S. 42. 



Døds&Id i BanmaTk. 



C. af D., t 10. Febr. i Kiel, f. 17. 
April 1816. 

Moltke, Frederikke Elisabeth, Comtesse, 
t i Pløen 30. Nov., f. 26. Dec. 
1807. (Brodersøn: Greve og Bank- 
fnldmægtig Ferdinand M.). 

Moltke, Rosalie, f. Hennings, Enke efter 
Khr. A. G. Greve Moltke til Espe 
og Bonderup, f 20. Mai i Kbhn., 
f. 23. Mai 1801. 

Mortensen, Mads, Dampmøller, f ^2. 
Sept. i Kbhn., 61 Aar gi. (Hustru: 
Jensine M., Børn og Svigerbørn). 

Miller, Niels, fhv. Sognepræst til Albæk 
og Voer, R. af D., f 25. Marts i 
Randers, f. "/i» 1801 i Nykjøbing 
p. F. (Hustru: Magnine M., f. 
Homann). 

Mttmme, Hans Peter, fhv. Lærer ved 
Odense Skolevæsen og Cantor ved 
St. Knuds. Kirke, hist. Forfatter, 
Dbm., t 21. Mai i Odense, f. 25. 
Mai 1801 i Nordby. (Børn). 

Munoh, Hermann Peter, Cand. phil., 
t 16. Juli i Helsinge. (Hustru: 
Agnes M., f. Jensen, og Børn). 

Muus, Carl Augustin Høffding, Cand. 
theol.,fhv. Oniversitetsbibliothekar 
i Wurzburg, f 27. Juni i Kbhn., 
f. 20. Marts 1796 i Skjelby i Sjæl- 
land. (Børn). 

Mylius, Sigismund Wolf Veith, Kam- 
merherre, Besidder af Stamhuset 
Rønningesøgaard og det Mylius'ske 
Fideicommis, f 2. Juni paa Røn- 
ningesøgaard, f. 12. Sept. 1823. 
(Hustru og Børn). 

Mynster, Frederik Ludvig, Godsforval- 
ter paa Bødstrup, Literat, f 23. 
Dec. paa Emilsminde pr. Slagelse, 
f. 2. Dec. 1811 i Kbhn. (Døttre: 
Constance M. , Marie M., Caro- 
line M.). 

Møller, Christian Frederik, Provst, 
Sognepræst til Stenløse og Fangel, 
t der 18. Juli, f. 26. Juni 1815 i 
Zbhn- (Børn). 

Møller, Hans Jørgen, fhv. Procurator 
i Middelfart, f 10. Febr. paa Lade- 
gaard ved Haderslev, næsten 88 
Aar gi. 



MeHer, Jahannek Gotthilf, fhv. Sogzie- 
præst til Dalby og Stnbberup, f 
28. Juni i Fredericia, f. 28. Not. 
1811 i Slagelse. (HtiBtm: LotiiBe 
M., f. MfiUer). 

Møller, Rasmus Johannes, Cand. phil^ 
Søn af Digteren, Prof. Poul Møller, 
Lærer ved Communeskolerae f 22. 
Aug. i Kbhn!, f. "/e 1833. (Hustru: 
Emilie M., f. Petersen, og 2Børn)i 

Nathan, Adolph, Pianist og Componist,. 
t 19. Juli i Aalborg, f. 8. Deebr. 
1814. 

Nielsen, August Cari Nicolai, Braad- 
directeur, fhv. EierafEndrupholm 
og Landsthingsmand, -|- 16. Jan. i 
Varde, f. ^/j 1809 i Kbhn. (Hustru: 
Henriette N., f. Meyer, og Børn). 

Nielsen, Christian Ludvig^ Sognepræst 
til Utterslev paa Lolland, f der 
14. Jan., f. »/e 1823 i Saxkjøbing. 
(Hustru og Børn: Erhardine N.,. 
f. Mønster, Gianvar Ingefired N., 
Dagmar Gyda N.). 

Nielsen, Henrik Christian, fhv. Stift- 
amtmand i Ribe, fhv. kongevalgt 
Landsthingsmand, S. E. af D. og 
Dbm., t 19. Nov. i Ribe, f. 14. 
Dec. 1805 i Thisted. (Søn og 
Svigerdatter: Apotheker i Varde 
C. N., Marie N., i Laiitrup). 

Nielsen, Johan Christoffer Schwarz, 
Sognepræst til Tostrup og Roum, 
t der 2. Juli, f. 1854. (Htistru: 
Thora S. N., f. Barth-Hagmark). 

Nissen, J. Lorenz, fhv. Kjøbmand i 
Haderslev, t 24. Jan. i Kbhn., 71 
Aar gi. (Søn : Grosserer Wilh. N.). 

Norup, Rudolph, Premierlieutenant, f 
95. Febr. i Kbhn., f. 1831. (Hustru: 
Amalie N., f. Wulff). 

Nyegaard, Christenee Henrika, f. Nørup, 
Enke efter Kirkesanger ag For^ 
ligelsescommissair N., f 13. Marts 
i Kbhn., nsBsten 86 Aar gi. (Søn 
og Svigerdatter: Lærer ved det 
kgl. Døvst. Institut A. C. N., Jo- 
hanne N., f. Larsen). 

Nyholm^ Elisabeth Christiane Birgitte^ 
f. Balvig^ Enke efter Etatsraad S. 
P. C. Nyholm, t 30. Juni i Kbhn.^ 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg 8. 4d. 



f. 12. April 1818 i Nibe. (Børn, 
Børnebørn og Syigerbørn). 

Nyholm, Henriette, f. Møller, Enke efter 
Forstraad og kgl. Skovrider J. G. 
Nyholm, f 21. Jan. i Kbhn., f. ^1, 
1822. (Børn). 

Nyssum, Carl Thomas, Procnrator, f 
23. Nov. i Frederiksberg. (Søster: 
Wilhelmine Baadstrup, f. N.). 

Ntrgaard, Margrethe Johanne, f. Sød- 
ring, Pastor emer. P. M. Th. Nør- 
gaards Hustru, t 27. Mai i Frede- 
riksberg, f. 24. Mai 1808 i Bergen. 

Oehienschlager, William Conrad, Kam- 
merjunker, fhv. Intendant, Oand. 
jur., R. af D., t 8. Oct. i Kbhn., 
f. 19. Dec. 1814. (Søster: Marie 
Konow, f. Oehlenschlager). 

OlivariHS, Holger Christian, Grosserer, 
t 17. Dec. i Kbhn. (Hustru: Har- 
riet O., f. Søderberg). 

Oivfaen, Hans Frederik Martin, Oberst, 
C.afD.ogDbm., f 7. Sept. under 
et Ophold paa Fredensborg, f. 8. 
Nov. 1815. (Hustru: Sophie O., 
f. Sommer). 

Olsen, Ove Peter, fhv. Folkethingsmand, 
Skolelærer i Soderup, f der 3. 
Jan., f. 8/, 1821 i Kbhn. (Børn). 

Olsea, Peter Engelhardt Theodor, 
Sognepræst til Seierø, f der 23. 
Juli, f. «>/8 1855 i Skjelskør. (Hus- 
tru: Emmy O., f Christensen). 

Ortmann, Juliane, f. Hastrup, Enkefrue, 
t 22. Jan. paa Hagestedgaard , f. 
»% 1824. (Datter og Svigersøn: 
Augusta Grevenkop- Castenskiold, 
f. Schmidten, H. Grevenkop-Ca- 
stenskiold). 

Otterstrøm, Henrik Johan, Kasserer 
ved Bankcontoret i Aarhus, Cand. 
jur., t 10. Dec. i Aarhus, f. 7. 
Juli 1830 i Viborg. (Hustru: Ida 
C, f. Leth. Børn). 

Oveeeit, August, Forpagter paa Høi- 
strup, t der 29. Nov., 71 Aar gi. 
(Hustru: Julie O., f. Hoffmeyer). 

Oxholm, Hilda Alphonsine Marie Fran- 
Qoise, Frøken, f 18. April i Kbhn., 
f. 6. April 1822. (Brødrebørn og 
Svigerinde). 



Paavm, Peter Ludvig, Dr. med.. Pro- 
fessor ved Universitetet, C. af D, 
og Dbm. m. m., f 2. Mai i Kbhn., 
f. 19. Dec. 1820 i Bønne paa Bom« 
holm. {Hustru: Hortense P., f. 
Hagen. Børn). 

Paulsen, Tobias Andreas Frederik, 
Etatsraad, fhv. Overauditeur, B. 
af D., t 18- I>ec, i Kbhn., f. 24 
Oct. 1808 i Odense. (Hustru: Jo- 
hanne Nicoline P., f. Andersen). 

Pedersen, Petra Laurie Kathinka, £ 
Barfod, Overretssagfører Lauren- 
tius Pedersens Hustru, f '^' April 
i Kbhn. 

Pedersen, William Izard, Commandeur, 
const. Udskrivningschef, E. af D. 
og Dbm., t 30. Oct. i Aalborg, f. 
4. Juli 1829 i Philadelphia. (Hu- 
stru : Caroline P., f. Beitzel. Børn). 

Petersen, August, BiUedskjærer i Aar* 
hus, t der 19. Marts, 62 Aar gi. 
(Børn). 

Petersen, Constantin Lytthans, f 4. Jan. 
i Kbhn., 33 Aar gi. (Sødskende). 

Petersen, Florentius, Premierlieutenant, 
t 21. Jan. i Aarhus, f. "/i 1858. 
(Hustru: Sophie P., f. Knudsen). 

Petit, Charles, fhv. dansk Consul i 
Liibeck, R. af D. og Dbm., f 7. 
Juni i Teplitz, 74 Aar gi. (Bro- 
der: Justitsraad £. P.). 

Petzold, Johan Carl Emil, fhv. Skov*' 
rider, f 28. Dec. ved Skjelskør, 73 
Aar gi. (Børn) 

Philipsen, Elisabeth Birgitte, f. SchøUer, 
Skibsfører S. A. Philipsens Hustru, 
t 29. Sept. i Kbhn. 

Plo, AnnaHuldaPetrea, Frøken, Datter 
af afdøde Krigsraad J. Pio, fil. 
Jan. i Kbhn., 61 Aar gi. (Sød- 
skende). 

Plum, Claudine Vilhelmine, Conventual- 
inde i Brødrene Petersens Jomfru- 
kloster, t *• J^^i i Kbhn., 83 Aar 
gi. (Administrationen for Klosteret)^ 

Pouisen, Christian Marinus, Dr. phiL, 
fhv. Jembanedirecteur, fhv. Folke- 
thingsmand og Medlem af Rigs- 
raadet, R. af D. og Dbm., f 20. 
April under et Ophold paa Skov- 



Tillæg S. 44. 



Dødsfald i Danmark. 



huset Ted Silkeborg, f. 14. Mart« 
1818 i Aalborg. (Hustru: Anna 
F., f. Aschehoug). 

Povelsen, Jean Pierre Cadet Supiot, 
yngste Søn af afdøde Etatsraad og 
Godsinspectetir S. K. P., f 14. Juni 
iSorø,60Aargl. (Søster Emma P.). 

Prahl, Anna Catharina Sophie, f. Muss- 
mann, Enke efter Pastor F. C. Prahl 
i Boel, t 31. Jan. i Kbhn. (Børn 
og Svigersøn : .Anton P., Christine 
Lundt, f. P., Pastor emer. S. B, 
Lundt). 

Prahl, Samuel Jacob Nicolai, Hofjuve- 
ler, 1 14* Marts i Kbhn., 84 Aar 
gi. (Hustru : Henriette P., f. Bjørch. 
Børn, Børnebørn og Børnebørns- 
børn). 

Prieme, Carl Christian Lorentz, Justits- 
raad. Læge, fir. af D., f 3. Aug. i 
Frederiksberg, f. 28. Febr. 1812 i 
Kbhn. 

Prosch, Victor Alfons Ferdinand, Pro- 
fessor, Lector ved Veterinair- og 
Landbohøiskolen, R. af D. og Dbm., 
t 28. Juli i Kbhn., f. der 26. Nov. 
1820. (Hustru: Emilie P., f. Gram). 

Puggaard, Rudolph Christopher, Gros- 
serer i Kbhn., B^ af D., f 9. Dec. 
paa sin Eiendom Hjuleberg i S ve- 
rig, f. 7. Jan. 1818. (Hustru: 
Signe P., f. Andrea. Børn), 

von Qualen, Caroline, Frøken, Stifts- 
dame i Preetz, f 24. Mai paa Peder- 
strup pr. Naskov, 84\/j Aar gi. 
(Søster: Emma v. Q.). 

Raabye, Frederik Læssø Schleppegrell, 
Toldassistent, f 9. Marts i Kbhn. 
(Hustru: Thora fi., f. Gleerup, og 
Børn). 

Raasløffy Andreas 'Frederik, Overrets- 
procurator, Exam^ jur., f 15. April 
paa Sjgel^emmet i Frederiksberg, 
87^2 Aar gi. (Søn: Emil R.). 

Rademacher, Niels Grønbeck, Land- 
skabsmaler, fhv. Landmand, t 17. 
Mai paa Godset Penth pr. Wesen- 
berg i Estland, f. 30. April 1812 i 
Nyborg. 

Rander, Michael Nielsen, Bogholder ved 
Dragør Lodseri, Dbm. og R. afD., 



t 31. Marts i Dragør, 78 Aar gL 
(Hustru: Frederikke B., f. Uhrich, 
og Børn). 

Randrup, Mathias Schwartzkopf, fhv. 
Sognepræst til Thingsted, t ^2- 
Marts i Kbhn., f. «/, 1804 i Taage- 
rup paa Lolland. (Børn). 

Rasmussen, Johanne Christiane Elisa- 
beth, f. Bøggild, Enke efter Pastor 
Th. Easmussen til Rørby, f 2Q. 
Marts i Frederiksberg, 43 Aar gL 
(Datter: Elisa B.). 

Rasmussen, Niels, fhv.Landsthingsmand, 
Landvæsenscommissair, Graardeier 
i Lisberg-Terp ved Aarhus, t d^r 
16. Jan., f.2»/6 1820. (Hustru: Jo- 
hanne B., f. Pedersen, og Børn). 

Rasmussen, Basmus, Sognepræst til 
Nørre Nebel og Lydom, f -^5. Oct, 
f. 15. Oct. 1816 i Jordløse. 

Rawert, Henriette Christiane, f. Bugge, 
Enke efter Etatsraad, Toldinspec- 
teur O. J. Bawert, t 25. April i 
Kbhn., f. 1802. 

Rtø, Siegfried, Grosserer, f 16 Juli i 
Fre'deriksberg. 

Reinhardt, Valdemar Holger, Have* 
brugscandidat og Assistent ved 
Valløs Stiftshave, f 23. Nov. under 
et Ophold paa Ourupgaard. (Fa* 
der: Etatsraad Fr. R.). 

Reventlow, Eugen, Greve, Geheimecon- 
ferentsraad, Kammerherre, Herre 
til Altenhof og Glasau, f hv< dansk 
Gesandt i Berlin, S. K. af D. og 
Dbm., t 16. Nov. paa Altenhof, f. 
27. Nov. 1798. 

Riber, Peder, Provst, Sognepræst til 
Raarup, f der 9. Jan., f. ^U 1817 
i Lem Præstegaard. 

Rlls, Christian August, Cand. theol., 
fhv. Overlærer vedSøetatens Skole, 
t 29. April i Kbhn., f. 1826. (Sød- 
skende). 

Riis, Harald William, Postmester i 
Vordingborg, f der 26. Oct., 52 
Aar gi. (Hustru: Helene R. , f. 
Kiær. Børn). 

Rlls, Peter Vilhelm Sextus, Snedker- 
mester, t 11< Jan. i Ribe, 31 Aar 
gi. (Forældre og Forlovede : Over- 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg 8. 45. 



lærer N. E. R., Caroline R., f. 
Lundholm, Marie Gloos). 

Ring, Paaline Sophie Christine, f. Tøn- 
der, Proprietair H. Rings Hustru, 
t 17. Jan. paa Nørre Elkjær. 

Ringberg, Peter August,. Justitsraad, 
Godsforvalter paa Beldringe og 
Lekkende, Branddirecteur, f 10. 
Sept. paa Beldringe, 68 Aar gi. 
(Hustru: Charlotte R., f. Lautrup. 
Børn). 

Rohde, August, Justitsraad, Amtsfor- 
valter, R. af D., t 8. Marts i Hjør- 
ring, 58 Aar gi. (Hustru : Hen- 
riette R., f. Jøhnke, Børn og Svi- 
gerbørn). 

Rohden, Christian Edvard, fhv. Bog- 
holder, t 3. Marts i Kbhn., 70 Aar 
gi. (Sødskende: Ida R., August R.). 

Rohnann, Cathrine Louise, f. Gøtzsche, 
Enke efter Provst Jørgen Linde- 
gaard Rohmann, f 31. Oct. i Kbhn., 
f. 7. Juni 1811 i Jyderup. (Børn). 

Rosenberg, Carl Frederik Vilhelm Ma- 
thildus, Dr. phil., Docent ved Uni- 
versitetet, Cand. jur., f 3. Dec. i 
Frederiksberg, f. 2. Jan. 1829 i 
Skanderborg. (Hustru: Marie R., 
f. BindesbøU). 

Rosenkilde, Anna Christine f. Paasche, 
fhv. kgl. Skuespillerinde, Enke efter 
kgl. Skuespiller Adolph R., f 28. 
Mai i Kbhn., f. 26. Febr. 1827. 
(Svoger og Svigerinde: Georg R., 
Julie Sødring, f. R.). 

Rosenicilde, Marie Cecilie, Conventual- 
inde i Vemmetofte Kloster, f 7. 
Febr. i Kbhn., 74V8 Aar gi. 

Rosenicrantz, Amalie, Frøken, Conven- 
tualinde i Roskilde adelige Jomfru- 
kloster, t der 30. Marts, f. "/i 
1794. 

Rosing, Carl, fhv. Skolebestyrer i Hor- 
sens, f 21. Febr. i Frederiksberg, 
77 Aar gi. (Døttre : C. Ditzel, i 
R., A. Hansen, f. R.). 

Rygaard, Hans Peter, fhv. Consul og 
Kjøbmand, Godseier, f 22. Juni i 
Kbhn., 80 Aar gi. (Hustru: Elise 
R., f. Andersen). 

Rider, Martin Christian, fhv. Kasserer 



ved Frederiks Hospital, f 17. Febr. 
i Kbhn. 

Røneiing, Rudolph, t 12. Juli i Leith, 
f. 6. Jan. 1839, 

Rørdam, Conradine, f. Engelbreth, Enke 
efter Sognepræst og Dr. theol. 
H. C. Rørdam i Hammer, f ^^' 
Juni i Frederiksberg, f. 22. Au- 
gust 1807 i Lydersløv. (Børn: 
Holger R., Skat R., Georg R., 
Emma Casse, f. R.). 

Rørdam, Valdemar dine Charlotte, f. 
Birkedal, Enke efter Pastor H. N. 
K. Rørdam, f 3 Juli i Ondløse, f. 
18. Juni 1811 paa Aalebækgaard 
paa Møen. (Børn og Svigerbørn). 

Røooing, Georg Ludvig Wilhelm, 
Oberst, Kammeijunker, R. af D., 
t 10. Oct. i Aarhus, f. 1818. 
(Hustru: S. R., f. Gjeding. Børn). 

Sager, Hans Carl, fhv. Borgmester og 
By- og Herredsfoged i Rudkjøbing, 
fhv. Stænderdeputeret og Folke- 
thingsmand, R. af D., •(• 23. Nov. 
i Kbhn., f. 21. April 1808 i Thi- 
sted. 

Saiomon, Nota, Stabslæge i Hærens 
Lægecorps, C. af D. og Dbm., f 
20. Marts i Kbhn., f "/s 1823 i 
Tønder. (Hustru: Augusta S., f. 
Tachau). 

Salomonsen, Frederik Nicolai, Grosse- 
rer, 1 10« Marts i Kbhn. (Hustru: 
Eva S., f. Wagner). 

Salomonsen, Julie, f. Cohn, Enke efter 
Grosserer Benny Salomonsen, f 4. 
April i Kbhvn. (Børn: Agnes 
Bing, f. S., WiUiam S.). 

Saxild, Cecilie Christine, f. Wilse, Dr. 
med. W. Saxilds Hustru, f 29. Oct. 
i Kbhn.,, f. der 15. Nov. 1829. 

Saxiid, Georg Christian, Etatsraad, 
Herredsfoged i Andst m. fl. Her^ 
reder, R. af D., f 29. Marts i Kol- 
ding, f. V9 1811 i Kbhn. (Hustrus 
Emma S.). 

Saxtorpii, Anna Frederikke Vilhelmine 
Margrethe, f. Gyllich, Enke efter 
Capitain H. Saxtorph, f 12. April 
i Kbhn. (Børn). 



Till»g 8. 46. 



Dødsfald i Danmark. 



Sohaffalitzky de Muckadell, Charlotte 
Caroline, Baronesse, Priorinde for 
Roeskilde adelige Jomfrakloster, 
f der 24. Aug., f. 11. Dec. 1832. 

Schaldemose, Mathias Christian« Sogne« 
præst til Assens og £j»rum, f 26. 
Juni i Assens, f. ^Uo 1810 i Søby 
paa Fyen. (Børn: Emilie S., 
Niels S.). 

Sehlmmelnanny Ernst Conrad Ditley 
Carl Josef, Grere, Besidder af 
Grevskabet Lindenborg og af det 
Wandsbeck'skeFideicommis«preu8s. 
Geheimeraad, f 2. Juli paa Ahrens- 
burg ved Wandsbeck, f. 14. Mai 
1820. 

Sohlødte, Axel Thorvald, Forlagsbog- 
handler, 1 8. Pebr. i Kbhn., f. der 
»/g 1840. (Fader: Capitain og Urte- 
kræmmer Valdemar S.). 

SohledtBy Jørgen Carl, fhv. Sognepr«)st 
til Store- og Lillefuglede, f ^5« 
Dec. i Frederiksberg, f. 11. Marts 
1806 i Kbhn. (Børn). 

Sohiørring, Jacob Scharschou, Agent, 
t 12. Jan; i Kbhn., 81 Aar gi. 
(Hustru: Marie Elisa Theodora S*.). 

Schiøtt, Juliane Marie, f. Ritto, Enke 

efter Architekt og Muurmester 

J. P. Schiøtt i Horsens, f 17. Sept. 

i Kbhn., 72 Aar gi. (Søn: Cand. 

mag. Jul. S.). 

Schmidt, Ane Christine, f. Holm, Eier- 
inde af Østergaard i Fyen, Enke 
efter Capitainlieutenant Schmidt, 
f 16. Dec, 83 Aar gi. (Svigersøn : 
Fr. Oldenburg). 

Schmidt, Anton Sophus, Toldassistent, 
Exam. juris, f 22. Nov. i Kbhn., 
f. 9. Febr. 1822. (Sødskende). 

Schmidt, Frederik Carl, Theaterdirec- 
teur, f .17. Jan. paa Sygehjemmet 
ved Kbhn., 54 Aar gi. (Hustru og 
Søn: Annettes., f. S., Tycho S.). 

Schmidt, Peter Poulsen, Forstander for 
Bøgildgaards Institut, Dbm. ogR. 
afD., t 18. Marts paa Bøgildgaard, 
87 Aar gi. 

Schmidt, Søren Emil Wentzel, Kammer- 
assessor, Fuldmægtig under Fi- 
nantsministeriet, f 8. Nov. i Kbhn., 



f. 5. Marts 1830. (Hustru: Elisa- 
beth S., f. Hygom. Børn). 

Schouw, Fransisca Sara Sophie, f. Dong, 
Enke efter Cancelliraad C. M. 
Schouw, f 15. Marts i Kbhn. 
(Børn og Svigersøn: Albert S., 
Sara S., Fanny Siegel, f. S., Emma 
Jensen, f. S., Alexander Jensen). 

Schreiber vor Cronstern, Charlotte 
Louise Christine, f. von Varendorff, 
Enke efter HoQægermester Gabriel 
S. V. C. til Nehmten og Mamten- 
dorff, t 8. Mai i Kiel, f. 7. Sept. 
1802. • 

Schwartz, Augusta, f. Frels, Enke efter 
Kunstdreier J. G. Schwartz, t 8. 
Febr. i Kbhn., 93 Aar gi. 

Schwenscn, Victor Frederik Carl Chri- 
stian. Ludvig, Overretssagfører i 
Kolding, t der 7. April, f. 22. Marts 
1835. (Hustru: Henriette S., f. 
Binger, og 3 Sønner). 

Schttbei, Frederik Peter, Cand. pharm. 
og stud. med., f 10. Nov., 26Vi 
Aar gi. (Forældre: Snedkermester 
Nicolai E. S., Marie S., f. Dinesen). 

Scbønheyder, Johanne Justine Sophie, 
f. Bloch, Commandeur G. Schøn- 
heyders Hustru, f 20. Aug. i Kbhn., 
f. 20. Juli 1819 i Viborg. 

Schøning, Vilhelm Erhard Theodor, 
afsk. Oberst af Artilleriet, R. afD., 
t 4. Dec. i Kbhn,, f. 7. Jan. 1814. 
(Sødskende). 

Segeicke, Axel Rosenkrants, Brænderi- 
eier, f 4. April i Hjørring, næsten 
60 Aar gi. (Hustru: Marie S., f. 
Schibsby). 

Scldeiin, Hansine, f. Hansen, Overrets- 
procurator A. P. Seidelins Hustru, 
t 19. Dec. i Kbhn., f. 28. Sept. 
1835. 

Sidenius, Christian, fhv. Sognepræst til 
Østofte og Bandholm, f 7. Mai i 
Frederiksberg, f. »/g 1810 i Nykjø- 
bing p. F. (Børn). 

Siifverberg, Herman Axel August, pract. 
Læge, t 23. Juli i Kbhn., f. der 
1. Nov. 1813. (Sødskende: Emma 
S.. Emun S.). 

Simonsen, Niels, fhv. Professor ved 



Dødsfald i Danmark. 



Till»g S. 47. 



Eunstacademiet, Historiemaler, B. 
af D. <ig Dbm., f Ih Dec. i Fre- 
deriksberg, f. w/l, 1807 i Kbhn. 
(Hustru, Børn og Svigerdatter: 
Anna S., f. Petersen, Geargine 
« Juul, f. S., Bolette S., Simon S., 
Christine S^ f. Syendsen). 

Skibsted, Antonie Augusta, f. Schøn- 
heyder, Commandeur O. V. de Fine 
Skibsteds Hustru, f 23. Oct. i Kbhn. 

Smith, Oonradine, Frøken, fhy. Institut- 
bestyrerinde, t 10. Nov. i Frede- 
riksberg, 76 Aar gL (Broderbørn: 
Overlærer Henr. S., Skoleinspec- 
teur Soph. S., Anna Sandberg, 1 
S., Ida S.). 

Smith, Ole Vorm, Borgmester i Lemvig, 
Herredsfoged og Skriver i Skod- 
borg og Vandfuld Herreder, K iaif 
D,, 1 27. Jan. i Lemvig, f. »% 1833. 
(Hustru: Marie S., f. Sørensen). 

Snertinge, Niels Olsen, Capitain, Brand- 
directeur, Dbm. og R. af D., f 1- 
Sept. i Storeheddinge, f. 16. Marts 
1823. (Hustru: Pauline S., f. 
Jensen). 

Sommerfeldt, Albert Christian, pract. 
Læge,* + 31. Aug. i Kbhn., f. der 
20. Marts 1843. (Moder: Albertine 
S., Enke eft. Overlæge, Dr. med.. S.). 

Spang, Sophie Marie, Frøken, f ^0. 
Marts i Sandby Prawtegaard, 87 
Aar gL (Søstersøn: Sognepræst 
C. M. Kopp). 

Spangenberg, Johan Christoffer, pens. 
Ritmester, f 4. Jan. i Kbhn., f. 
1817. (Hustru: Gustafva S., f. 
Olsen). 

Sparrewohn, Martin August, fhv. pers. 
Capellan i Skyum, f 29. Jan. paa 
Sindssygeasylet ved Aarhus, f. 
1841. (Broder: pract. Læge Anto- 
nius S.). 

Sparck, Sigvard, Handelslærer, ezam. 
jur., t 9. Marts i Hjørring (Børn). 

von Spath, Mathilde Nicoline Pauline, 
f. Michelsen, Kammeijunker og 
Toldforvalter W. v. Spåths Hustru, 
t 10. Sept. i Kolding, f. 28. Oct. 
1831. 

Stabeli, Flora Christine, f. Andersen, 



Enke efter Corpslæge Stabell, f 
24. Nov. i Kbhn. 

von Staffeldt, Charlotte Caroline Marie, 
f. Rømer , Enke efter Kammer- 
junker V. Staffeldt, f 29- Nov. i 
Kbhn., 80AargL (Døttre og Svi- 
gersønner: Nina Beck, f. v. S., 
Angl. Matthiesen, f. v. S., Pastor 
Vilh. Beck i Ørslev, J. P. Mat- 
thiesen). 

Steenberg, Ove Matthias Frederik Has- 
selbalch, Sognepræst til Høielse og 
Lellinge, f 17. Nov. i Høielse, E 
9.Febr. 1818 paaYallø. (Hustru: 
Caroline S., f. Raae. Børn). 

Steenberg, Schack August, Justitsraad, 
fhv. Districtslæge i Grenaa, R. af 
D., t ^7. Dec. i Frederiksberg, f. 
«/• 1808 i Gjerlev. (Hustru: Ca- 
thrine S., f. Lemvigh). 

Steiit, Prebine Cathrine Dorothea, £ 
Saxtorph, Enke efter H. P. Stein, 
t 2. Dec. i Frederiksberg, f. 20. 
Sept. 1801. (Børn). 

Stephensen, Oddgeir, Departementschef 
i Justitsministeriets 2det Departe- 
ment, C* af D. og Dbm., f 5. 
Marts i Kbhn., f. »Vj 1812 i La- 
gafelli paa Island. (Hustru: Vil- 
helmine S., Børn og Svigerdøttre). 

Stockfleth, William Walker, Kammer- 
herre, fhv. Amtmand i Haderslev 
Amt, Medlem af den grundlov- 
givende Rigsdag, C* af D. og Dbm., 
t 9. Mai i Kbhn., f. 18. Oct. 1802. 
(Hustru: Thora S., f.Glahn. Børn). 

Stricker, Vilhelm Carl Bernt, General, 
Generalinspecteur for Fodfolket, 
C. af D. og Dbm., f 26. Aug, i 
Kbhn., f. 6. Nov. 1817. (Hustru: 
Hedevig S., f. Bahneberg. Børn). 

Stiirup, Elisabeth, f. Byrsting, Consul 
Sturups Hustru, f 12. Oct. i Kbhn. 

Svendsen, Frederik Gudmund Gram, 
stud. theol., t 10. Febr. i Store 
Fuglede Præstegaard, 21 Aar gL 
(Moder : Caroline S., f. Andersen). 

Svendeen, Julie Adelaide, f. Mørch, 
Enke efter Kammerraad, Mønt- 
mester G. W. Svendsen, t 21. Mai 



TiUieg -». 48. 



Døds&ld i Danmairk. 



i Kbhn. (Sønner: praot. Læge 
G. S., Møntmeitér G. A. S.). 

Sylow, Sabine Dorothea, f. Herholdt, 
Enke efter Jiutitsraad, fhv. By- 
foged i -Korsør, Chr. Edv. Sylow, 
fis. April i Roeskilde, f. 10. Juni 
1807 i Kblm. (Børn). 

Syndergaard, Niels Christian, fhy. 
Brændeviinsbrænder og • Raad- 
mand, B.afD., f 20. Mai i Kbhn., 
76 Aar gi. (Søster: Louine Kragh). 

Søborg, Hendrik Andreas Ferdinand, 
Mægler, fhv. Skuespiller ved Ca- 
sino og ved Provindstheatrene, f 
18. Mai i Aalborg, f. 10. Decbr. 
1818. (Hustru og Søn). 

Søeborg, Sara Hansine Dorothea Chri- 
stine, t Lønstrup, Pastor emer. 
H. Søeborgs Hustru, f 2. Febr. i 
Kbhn., f. "/• 1818 i Frederikshavn. 

Sørentøn, Andrea, f. Faurschou, Bnke- 
firue, t 8. Febr. i Aarhus, 70 Aar 
gi. (Svigersøn: Alfred Baumgar- 
ten). 

Taaffé, Theodor Christian, Provst, 
Sognepræst til Kjeldby paa Møen, 
t der 21. Marts, f. ^% 1824 i Kbhn. 
(Moder: Cathrine Greiersen). 

Tang, Maria Elisa (Molly), f. Fenger, 
Enke efter Etatsraad A. E. M. 
. Tang til Nørre Vosborg, f der 5. 
Febr., f. »'/^ 1807 paa Christians- 
havn. 

Tøoht, Axel Thorvald, Capitain, R. af 
D., t 12. Marts i Pedersborg ved 
Sorø, f. 1815. (Hustru, Døttre og 
Svigersøn: Helene T. , f. Holst, 
Marie T., Emma Hansen, f. T., 
Richard Hansen). 

Teltner, Adolphine Charlotte, f. Leschly, 
Enke efter Forstraad Teisner, f 
6. Mai i Kbhn. (Børn og Sviger- 
børn). 

Tørsling, Hilmaria Cornelia Lorenze, 
Frøken, f 16. Marts i Mentona, 
f. ^U 1822. (Broder: Oberst Ge- 
orge T.). 

Thaning, Georg, Cand. theol., f 31. Mai 
i Kbhn.. 79Vt Aar gi. (Sødskende 
og Svigerinde: M. C. Bredal, f. T., 



Pastor emer. A. T., H. V, T., £ 
Tønnesen). 

Thomsen, Jacob Nicolai Theodor, fhv. 
Sognepræst til Ørting og FaUing, 
i 13. Dec. i Aarhus, f. "/^ 1816. 
(Hustru: AnnaT., f. Tryde. Børn). 

Thortsen, Emma Margrethe Elisabeth, 
f. Hansen, Ingenieurcapitain Axel 
Thortsens Hustru, f 14. Mai i 
Kbhn. 

Thrane, Christiane Frederikke, f. Boeck, 
Enke efter Oberst Thrane, f H. 
Mai i Frederiksberg, 85 Aar gL 
(Søn: Justitssecretair Carl T.). 

Thune, Edward, Etatsraad, Grosserer, 
fhv. Folkethingsmand, R. afD. og 
Dbm., t S. Oct. i Kbhn., f. der 
21. Marts 1810. (Hustru: Justine 
T., Børn og Svigerbørn). 

Tlømrøth, Sophie Elisabeth, Frøken, f 
30. April i Frederiksberg, 41 Aar 
gi. (Forældre: Begjeringsraad Chr. 
T., Ch. M. T., f. Stricker). 

Tranberg, Ingeborg Kirstine, f. Eilskou, 
Enke efter Borgmester og Byfoged 
i Ribe, Justitsraad H. G. Tranberg, 
t 18. Jan. i Kbhn. 

Trap, Jens Peter, Geheimeconferents- 
raad, fhv. Cabinetssecretair, Dr. 
jur., Ordenssecretair, S. K. af D. 
og Dbm. m. m., f 21. Jan. i Kbhn., 
f. "/^ 1810 i Randers. (Hustru: 
Malvina T., f. Hoskjær). 

Treschow, Andrea Bjørn, f. Rothe, 
Enke efter Kammerherre F. V. R. 
Treschow til Brahesborg, f 23. 
Nov. i Kbhn., f. 3. Juni 1814. 
(Børn). 

Treschow, Caroline, Frøken, f 4. Mai 
i Castellamare i Italien, t 1. Juli 
1868. (Forældre: Khr. C. A. T. 
til Brabesborg, Sophie T., f. Com- 
tesse Rantzau). 

Trolle, Christian Adam, fhv. Bundi- 
mager, t 15. Jan. i Kbhn., 72 Aar 
gi. (Hustru; Dorthea T., f. Ramm). 

Tryde, Ane Cathrine Elisabeth, Frøken, 
Datter af afdøde Pastor J. A. Tryde 
til Gimlinge, f 7. Febr. i Kbhn., 
92 Aar gi. 

THllnlns, Axeline, f. Kehlet, Enke efter 



Dødsfald i Danmark. 



Tillæg S. 49. 



Districtslæge C. A. Ttdinius, t 29. 
Nov. i Kbhn., 81 Aar gi. (Børn). 

Tutein, Peter Adolph, Hoigægermester, 
Eier af Marienborg paa Møen, 
fhv. Stænderdeputeret, thv. Folke- 
thingsmand, Cand. jur., C. af D., 
f 16. Juli paa Marienborg, f. 10. 
Decbr. 1797 i Kbhn. (Hustru: 
Anna T., f. Eckard). 

Tuxen, Georg Emil, Commandeur, fhy. 
Navigationsdirecteur, C. af D. og 
Dbm., t 21- Sept. i Frederiksberg, 
f. 1 ] . Decbr. 1 8 1 4 i Kbhn. (Hustru : 
Andrea T., f. Meyer. Børn og 
Svigerbørn). 

Tiixværd, Jørgen Henrik, Justitsraad, 
fhv. Toldkasserer, R. af D., f 20. 
Oct. i Kbhn., henved 81 Aar gL 
(Børn og Svigerbørn). 

Tørsleff, Ulrikke Christiane, f. Tolstrup, 
Enke efter Pastor J. R. Tøi-slefF, 
t 20. Juni i Kbhn., f. "/„ 1806 i 
Skanderborg. (Søster: Marie Eli- 
sabeth T.). 

Ulrich, Anna Marie Rebekka, Frøken, 
f 8. Juli i Tornby Præstegaard, 
77 Aar gi. (Broder: Pastor emer. 
H. F. U.). 

Ulrich, Kirstine Marie, Frøken, f 27. 
Nov. i Haslev. (Brodersøn: Carl 
J. U.). 

Unna, August, Cand. phil, dansk Con- 
sul paa Havaii Øerne, f ^^^ 8' 
April, c. 55 Aar gi. (Broder: Ar- 
nold U. i Helsingør. Hustru). 

Uesing, Otto Algreen-, Contoirchef i 
Justitsministeriet, Kammerjunker, 
R.afD. og Dbm., f 2. Dec. i Fre- 
deriksberg, f. smstds. 26. Juni 1835. 

Ussing, Rudolph, Revisor ved det For- 
enede Dampskibsselskab, f 3. Mai 
i Kbhn., f. 12. Mai 1818 i Ribe. 
(Fætter: ProfeAor J. L. U.). 

Waagepetereen, Ludvig Lorentz Mozart, 
Capitain og Hofviinhandler, R. af 
D. og Dbm., t 25. Febr. i Kbhn., 
f. «/io 1814. (Hustru: Mathilde 
W., f. Schram). 

V. Warnstedt, Ferdinand, fhv. dansk 
Regjeringsraad i Holsteen, R. af 
D., t 4. April i Lybæk, 63 Aar gi. 



Wedell-Wedelisborg, Anna Caroline Ma- 
rie, f. Hansen, Enke efter Baron 
Carl W.— W. til Nebelgaard, f 25. 
Mai i Dalbyover Lægebolig, f. 11. 
April 1816. (Børn). 

Wegener, Frederikke Malvina Theone, 
f. Plesner, Enke efter Sognepræst 
J. J. S. Wegener i Halsted paa 
Laaland, f 28. April i Kbhn., f. 
18. Dec. 1818. (Børn). 

Wellbach, Johannes, Amtsforvalter i 
Randers, Cand. jur., R. afD., fil. 
Sept! i Kbhn., f. 20. Aug. 1816. 
(Hustru: Fritze W., f. Hedemann. 
Børn). 

WeisSy Ludvig Michael, svensk-norsk 
Viceconsul, Kassereri „Sparekassen 
for Horsens og Omegn", R. af D., 
f 17, Nov. i Horsens, c. 65 Aar gi. 

Wellmann, Carl Wilhelm, pract. Læge 
ved Lundby Station, t der 23. 
Mai, f. ^^U 1842 i Kbhn. (Hustru: 
Mathilde W., f. Krebs. 3 Børn). 

Welechy Johan Martin, pens. Artilleri- 
capitain, Dbm., f 24, Dec. i Fre- 
derikshavn, 78*/'j Aar gi. (Søn og 
Svigerdatter: V. F.W., Marie W., 
f. Berg). 

Wenok, Heinrich Theodor, General 
å la Buite, Overveiinspecteur, fhv. 
Jernbanedirecteur, C.^ af D. og 
Dbm. m. m., f 21. Nov. i Kbhn., 
f. 24. Oct. 1810 i Burg paa Fe- 
mern. (Hustru: Waller W. , f. 
Pacht. Børn). 

Wenck, Johannes Theodor, Translateur 
og Assistent ved de sjællandske 
Statsbaner, f 17. Jan. i Kbhn. 
(Forældre: General H.W., W.W., 
f. Pacht). 

Weanerwald, Calla Ludovica, f. Rong- 
sted, Landskabsmaler E. Wenner- 
walds Hustru, f d> Aug. i Kbhn., 
19 Aar gL 

Werner, Jean Robert, Lieutenant, t 
24. JuU i Kbhn., 59 Aar gi. (Hus- 
tru: Sophie W.). 

Verner-Lassen, Lars Frederik, Piano- 
fortefabrikant, t 1^* Oct. i Kbhn., 
68 Aar gi. (Søn : Cand. jur. Chri- 
stian V.-L.). 

4 



Tillæg S. 50. 



Dødsfald i Danmark. 



Weniich, Petrine, f. Saxtorph, Enke 
efter Postmester i Sønderborg A. 
S. Wernich, t 1. Mai i Flensborg, 
f. 5. Nov. 1793 i Høirup. (Børn). 

Wessel, Viggo Fernando, f 5. Juni i 
Kbbn., 177^ Aar gi. (Forældre: 
Premierlieutenant J. F. V. W., 
Louise W., f. Bauditz). 

Westergaard, Anders Verner, Inten- 
dant, t 13. Jan. i Fredericia, 62 
Aar gi. (Hustru : Christine W., f. 
Demant, og Børn). 

Whitte, Micbaeline Wilhelmine Caspare, 
Frøken, f 1-I)ec. i Kbbn., 81 Aar 
gi. (Justitsraad og Bibliotbekar 
C. Bruun). 

Wiberg, Johanne Mariane Eveline, f. 
Petersen, Sognepræst J. B. Wi- 
bergs Hustru, t 28. Marts i Øst- 
birk Præstegaard, f. "/i 1833. 

Viborg, Karsten Friis, Dr. phil., fhv. 
Sognepræst i Slagelse, fhv. Folke- 
thingsmand, f der 22. Mai, f. "/* 
1813 i Frederiksberg. (Døttre: 
Rigmor V., Gunhilde V.). 

Wiidenradt, Hedevig Jensine Constance, 
f. Kodenburg, Enke efter Capitain 
C. M. Wiidenradt, f 9. Nov. i 
Kbbn., f. 10. Juli 1834. (Forældre: 
Oberst R., C. R., f. Skeel. 3 Døttre). 

Willcens, Frederik Georg Theodor, Land- 
inspecteur, f 6. Nov. i Fredericia, 
58 Aar gi. (Sønner: Carl W., 
Wiggo W.). 

Wiiiemoes, Kirstine, f. Hansen, Enke- 
fru, t 14. Nov. i Kjøng, 100 Aar 
og 4 Maaneder gi. (Døttre: Fre- 
derikke Pfaff, f. W., Nielsine W.). 

Wiise, Jacob Cecilius Peter, Lieutenant, 
f 17. Sept. paa Lungholm ved 
Rødby, f. 4. Juli 1835. 

Wilstrup, AJbert Joliannes, Exam. jur., 
fhv. Fuldmægtig paa Grevsktfbet 
Langelands Godscontoir, f !!• April 
i Frederiksberg. (Forældre og For- 
lo vode: Etatsraad J. W., Amalie 
W., Fanny Buchhave). 

Winding, Hans Cramer, pract. Læge, 
. t 27. Nov. i Kbhn., f. 21. April 
1812 i Bølling. (Hustru: Marie 
W., f. Aarss). 



Wlnel(en, Anna Sophie, f. afGyldenfeldt, 
Overretssagfører Otto Winekens 
Hustru, f 29. Aug. i Kbhn., f. 4. 
Nov. 1852. 

WInicel, Adolph Nicolai, Bier af Dyb- 
vad i Vendsyssel, Cand. jur., fhv. 
Stænderdeputeret, f 14. Dec, f. 
28. Sept. 1809 i Aalborg. (Hustru: 
Oline W., f. Roulund. Børn). 

Witii, Nicolai Rasmus, pract. Læge, i" 
27. Juli ved Badestedet Ramløsa 
i Sverig, f. 6. Sept. 1833. (Sviger- 
fader: Postmester A. Andrup i 
Lemvig). 

Wissing, Hansine Christine Marie, f. 
Valeur, fhv. Redacteur H. Wis- 
sings Hustru, f 4. Sept. i Viborg 
efter 45 Aars Ægteskab, f. 21. Jan. 
1813. 

Wolgehagen, Thomasine, f. Godt, Eier- 
inde af Kjeldkjær, Enke efter 
Cand. theol. H. H. Wolgehagen 
til Kjeldkjær, f der 28. Jan., næ- 
sten 74 Aar gi. 

Worsaae, Jens Jacob Asmussen, Dr. 
phil.. Kammerherre, Museumsdirec- 
teur, fhv. Cultusminister, S. K. af 
D. og Dbm. m. m., f 15. Aug. 
under et Besøg paa Hagestedgaard, 
f. 14 Marts 1821 i Veile. (Hustru: 
Jacobine W., f. (rrevenkop-Casten- 
skiold). 

Vosbein, Albert Hasler, fhv. Proprietair, 
t 17. Aug. i Lyngby ved Kbhn., 
79 Aar gi. (Hustru: Nicoline V., 
f. HUbner). 

Wrisberg, George Frederik Gerhard, 
afsk. Capitain, f 17. Jan. i Kbhn. 
(Sødskende). 

Wulff, Julius, Grosserer, f 24. Febr. i 
Kbhn. (Hustru: Pauline W., f. 
Grum). 

Wiirtzen, Emilie Henriette, f. West, 
Enke efter Pastor Wiirtzen, f L 
Marts i Kbhn., f. der ^^U 1803. 
(Datter og Svigersøn: Anna Han- 
sen, f, W., F. Hansen). 

Zacho, Easmus, Gaardeier i Pederstrup 
ved Kolind Station, f der 10. Jan., 
90 Aar gi., f. «/io 1794. (Hustru : 
Marie Z:, f. Mønsted). 



Døds&ld i Danmark. 



Till»g S. 51. 



2ieiner, Hansine Beate, f. la Cour, Enke 
efter pract. Læge Ziemer i Sven- 
l>orgi t 29« Nov. i Frederiksberg, 
f. 27. Oct. 1819 paa MøUemose- 
gaard. (Døttre og Svigersønner: 
Frederikke Hansen, f. Z., Sine 
Møller, f. Z., Axel Hansen, Jacob 
Møller). 

2inck, August Georg Ludvig, Synge- 
souffieur ved det kgl. Theater, f 
31. Oct. i Kbhn., 54Aar. (Hustru: 
Josephine Z., f. Lund). 

2inn, Johan Frederik, Handelsboghol- 



der, t 22. Sept. under et Ophold 
paa Laaland. (Moder: Regitse Z., 
f. Giødwad). 

Øberg, Julius Adolph, fhv. Uhrmager, 
t 19. Jan. i Kbhn., 67 Aar gi. 
(Hustru: Marie 0., f. Juel, og 2 
Sønner). 

Ørsted, Amalie Frederikke IJnner^ f. 
V Jacobæus, Sognepræst S. V. Ør- 
steds Hustru, fil* J&i^ i Magleby 
Fræstegaard ved Storehedinge, 52 
Aar gi., f. ^^/o 1832 paa Island.